Biologibogen s Celler, celletyper og forskelle

Præsentationer af emnet: "Biologibogen s Celler, celletyper og forskelle"— Præsentationens transcript:

1 Biologibogen s. 186-188 Celler, celletyper og forskelle
Cellebiologi! Biologibogen s Celler, celletyper og forskelle Forskelle og ligheder mellem dyreceller, planteceller, bakterier, gær og virus

2 Celle

3 Plantecelle (Eukaryot)
Grønkorn/kloroplaster: Indeholder klorofyl, der gør planten grøn. Klorofyl er det stof der absorberer sollys, der gør, at planter kan opbygge sukkerstof ved fotosyntesen. Har eget cirkulært DNA. Cellevæg: I planter består cellevæggen primært af cellulose. Er med til at opretholde plantes form. Vakuole: Sørger for ”saftspændingen”. Gør blandt andet at planten kan holde sig oprejst, når der er nok væske tilstede. Biologibogen, Fig. 6.7c

4 Gær/svamp (Eukaryot) biocourseware.com
Cellevæg: I gær består cellevæggen primært af polysakkerider (lange sukkerkæder). Vand-impermeabel. Uden væggen, vil cellen springe. biocourseware.com

5 Bakterie (Prokaryot) DNA: Cirkulært DNA-molkyle. Små cirkulære DNA molekyler, plasmider. Ribosomer: Ligger frit. Ingen mitokondrier! ATP (energi)-produktionen foregår over membranen i stedet. Biologibogen, Fig. 6.7a Cellevæg: I bakterier består cellevæggen primært af peptider og polysakkerider (sukkerkæder): peptidoglycan. To typer overordnet. Skelnes med en Gram-farvning (+/-) Gram positiv: Membran og cellevæg (Eks L. Acidophilus, B.anthracis) Gram negativ: Membran, cellevæg, Membran (Eks E. Coli)

6 Virus Virus: Overfører DNA eller RNA til andre celler. Overtager deres protein-syntese apparat til at producere nye vira der kan inficere nye celler. SKAL bruge en ”vært” for at kunne formere sig. Består af protein kappe (nogle typer har også cellemembran), og arvemateriale! Bakteriofag: Virus der inficerer bakterier. Indeholder DNA eller RNA som arvemateriale. Influenzavirus: Indeholder RNA som arvemateriale (retrovirus). Bioteknologibogen, Fig. 2.8 A og B

7 Forskelle/Ligheder Dyrecelle Plantecelle Bakterie Gær Virus Kerne
Membranbundne organeller Cellevæg Protein kapsel Grønkorn Cirkulært DNA (Mito) (Mito + grønk.) Mitochondrier Vacuoler (Forskel.) Ribosomer Endoplasmatisk Retikulum Golgiapparat Celleskelet

8 Formuler opgaver til din makker

9 Dyrecelle (Eukaryot) Cellemembran: Afgrænsning af celle. Semipermeabel (små uladede molekyler kan passere). Resten skal transporteres vha transport-proteiner i membranen. Mikrotubuli (tubulin), mikrofilament (aktin): Del af celleskelettet. Bruges til at opretholde form, og til cellevandring. + diverse ekstra organeller! Centriole: Bruges under celledeling. Tentråde bindes til centrioler der bruges til separation af kromosomer. Ribosomer: Protein-syntese-fabrikker. De frie ribosomer står for translation af proteiner der skal blive i cellen. Består af RNA og protein. Ru ER: Endoplasmatisk retikulum med ribosomer. Står for translation og efterfølgende folding af proteiner der skal transporteres ud af cellen el. til membran. Vesikel: Membranbundet blære. Transporterer f.eks fra ER til Golgi til membran Golgiapparat: Proteiner fra ru ER sendes til golgiapparatet vha vesikler, hvor de færdiggøres til transport ud af cellen. Typisk modificeres de med en glykose (sukker-del). Mitokondrier: Står for produktionen af energi (ATP). Også kaldet respiration. Har eget cirkulært DNA molekyle, der står for produktionen af nogle af mitokondriets proteiner. Kerne: Indeholder arvematerialet (DNA) Biologibogen, Fig. 6.7b Glat ER: Endoplasmatisk retikulum uden ribosomer. Står for oplagring af fedtsyrer og fosfolipider. Nukleolus: Den del af kernen der står for produktion af ribosomal RNA