Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Ventilation og indeklima

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Ventilation og indeklima"— Præsentationens transcript:

1

2 Ventilation og indeklima
Kasper Nielsen, Civilingeniør Energieffektivisering og Ventilation, Teknologisk Institut

3 Dagens agenda Vigtige lovkrav Projekteringskriterier (DS 1752)
Energikrav Projekteringskriterier (DS 1752) Minimumskrav ud fra lokalets brugstype Beregningseksempel ved alternativ brug Dimensionering Valg af kanalstørrelser Valg af luftarmaturer Ventilation og køling i sommerperioden Indregulering i boliger (CAV anlæg) Proportionalmetoden Funktionstest Hvad er det og hvorfor? Hvad funktionstestes ikke Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

4 Vigtige lovkrav

5 Energiforbrug til ventilation
BASIS: Elforbrug: SEL·q·driftstid· kWh/år Varmeforbrug (tommelfingerregel): ·q·(1 – η)·(driftstid/8760h) kWh/år Hvor: q [l/s], driftstid [h/år], η [-] OBS: Ved estimering af varmeforbrug forudsættes der indblæsningstemperatur = 20°C og udsugningstemperatur = 20°C Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

6 SEL-værdi fra 1995 til i dag Konstant luftmængde Variabel luftmængde
*Bestemmelsen gælder ikke for anlæg knyttet til industrielle processer samt anlæg, hvor det årlige elforbrug til lufttransport er mindre end 1,5 GJ (4200 kWh) **Bestemmelsen gælder ikke for anlæg knyttet til industrielle processer samt anlæg, hvor det årlige elforbrug til lufttransport er mindre end 400kWh. Konstant luftmængde Variabel luftmængde Udsugnings-anlæg Boliger 1995 ≤ 2500 J/m3 ≤ 3200 J/m3 2008* ≤ 2100 J/m3 1000 J/m3 ≤ 1200 J/m3 2010** ≤ 1800 J/m3 800 J/m3 ≤ 1000 J/m3 2015** Etageboliger: ≤ 1500 J/m3 2020 ≤ 1500 J/m3 ≤ 800 J/m3 Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

7 VGV fra 1995 til i dag Varme-genvinding Centrale anlæg
Én bolig (decentralt) 1995 Min. 65 % 2008 2010 Min. 70 % Min. 80 % 2015 EU-Krav til ikke-boliger (fra 1. jan 2016): Væskekoblede batterier: 63 % Alle andre: 67 % 2018 EU-Krav til ikke-boliger: Væskekoblede batterier: 68 % Alle andre: 73 % 2020: 85 % Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder. OBS: Der kan kun benyttes væskekoblede batterier, hvis adskillelse af luftstrømmene er afgørende for opretholdelse af rummenes funktion.

8 Nye EU-krav til boligventilation
EU-forordning 1253/2014 Krav til en samlet energiforbrugsværdi, SEC. (SEC = Specific Energy Consumption) SEL og ηt er eneste værdi, som skal måles og registreres. Resterende værdier aflæses i en tabel, hvor værdierne afhænger af: Luftveje (kanaler/ikke kanaler) Ventilationsstyring (Konstant/Ur/Variabel) Motorstyring (Trinstyring/Variabel) Klima (koldt/varmt) Resterende er fastsatte standardværdier Kravet er gældende fra den 1. januar 2016 1. januar 2016: SEC ≤ 0 kWh/m2 pr. år 1. januar 2018: SEC ≤ -20 kWh/m2 pr. år Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

9 Krav til luftmængder i Bygningsreglementet 2015
Undervisningsrum*: 5 l/s pr. person, samt 0,35 l/s pr. m² etageareal i brugstiden Daginstitutioner*: 3 l/s pr. barn og mindst 5 l/s pr. voksen, samt 0,35 l/s pr. m² etageareal i brugstiden Boliger**: 0,3 l/s pr. m² etageareal (svarende til ½ luftskifte i timen) Køkken: 20 l/s = 72 m3/h Bad: 15 l/s = 54 m3/h Toilet og bryggers: 10 l/s = 36 m3/h Resterende bygninger: Ventilationens dimensionering skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Bør fastlægges efter DS 447. NB: 0,3 l/s pr m² svarer til ½ luftskifte i timen ved normal loftshøjde * også krav til luftens CO2-indhold (<0,1%) ** også krav til termisk indeklima: maks. 100 timer over 27 gr og 25 timer over 28 gr. Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

10 Projekteringskriterier (DS 1752)

11 Projekteringskriterier (DS 1752)
Standardlokaler 3 indeklimaklasser Minimumsværdier for udvalgte lokaletyper Sommertemperatur Vintertemperatur Støjniveau Friskluftstilførsel Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

12 Projekteringskriterier (DS 1752)
Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

13 Projekteringskriterier (DS 1752)
Beregningseksempel på kontorlokale (sommer) 12 m2 kontorlokale med 2 m2 vindue (g-værdi = 0,65) 2 personer med hver 2 skærme og bærbar pc Loftsbelysning (4 stk. á 30 W) Varm sommerdag med fuld sol (500 W/m2 glasareal) Ingen solafskærmning Varmebelastning = 2 pers. · (120 W/pers. + 20W/skærm + 30W/pc) lysarmaturer · 30W + 2m2 glasareal · 500 W/m2 glasareal · 0,65 = 1110 W På varme sommerdage udgør solvarmen godt halvdelen af den samlede varmebelastning i kontorlokalet. Køleeffekt ved dt = 8°C og rumhøjde på 2,5 m Ved 2h-1: køleffekt = 0,34 · 2 · 2,5 · 8 = 13,6 W/m2 → 8,3 l/s pr. person Ved 4h-1: køleffekt = 0,34 · 4 · 2,5 · 8 = 27,2 W/m2 → 16,7 l/s pr. person Ved 6h-1: køleffekt = 0,34 · 6 · 2,5 · 8 = 40,8 W/m2 → 25,0 l/s pr. person Kølebehov = Varmebelastning → Kølebehov = 𝑊 12 𝑚 2 =122 𝑊/ 𝑚 2 Kølebehov m. indvendig solafskærmning (Fs = 0,8) = 122 W/m2 · 0,8 = 97 W/m2 Kølebehov med udvendig solafskærmning (Fs = 0,2) = 122 W/m2 · 0,2 = 24 W/m2 Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

14 Projekteringskriterier (DS 1752)
Beregningseksempel på samme kontorlokale (vinter) 12 m2 kontorlokale med 2 m2 vindue 2 personer 2 projekteringskriterier, hvoraf den højest beregnede værdier anbefales benyttet som dimensioneringskriterie Nødvendig ventilationsrate for komfort Nødvendig ventilationsrate for sundhed Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

15 Projekteringskriterier (DS 1752)
Ventilationseffektivitet Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

16 Dimensionering

17 Valg af kanalstørrelser
Hovedkanal: 6-8 m/s Fordelingskanal: Mellem rum: 4-6 m/s Til rum: 2-4 m/s Tilslutningskanaler: 2-3 m/s Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

18 Valg af luftarmatur Loftsarmatur Fortrængningsarmatur
Perforeret/uperforeret CAV/VAV Velegnet til kontorer Fortrængningsarmatur Ved væggen Under stolen Velegnet til konferencesale Ventilationsriste Regulerbare lameller Velegnet til sportshaller Poseventilation Diffust køleloft Friskluft gennem loftplader Høj køleeffekt uden trækgener Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

19 Maksimal køleeffekt ved ventilation uden at give generende træk
Opblanding, vinter: 40 – 60 W/m2 Opblanding, sommer: 40 – 60 W/m2 Fortrængning, vinter: 30 W/m2 Fortrængning, sommer: 30 W/m2 (*) Køleloft, sommer: W/m2 ? Eks. Cool Ceiling eller Troldtekt. Ved kølebehov over 60 W/m2 ved 2,5 m rumhøjde, er køleloft den bedste løsning. Det giver ikke de trækproblemer som kølebafler forårsager. *Ved 2,5 m rumhøjde Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

20 Tommelfingerregler Ved aircondition bør luftmængden holdes under 20 m3/h pr. m2 gulvareal Indblæsningstemperaturen bør holdes over 17°C Ved ristindblæsning bør undertemperaturen maksimalt være 3°C Ved loftarmaturindblæsning bør undertemperaturen maksimalt være 8°C Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

21 Indregulering i boliger

22 Indregulering efter proportionalmetoden
Teoretisk grundlag Metoden bygger på det princip, at forholdet mellem luftmængderne i de to grenkanaler forbliver konstant selv om man ændrer luftmængden i hovedkanalen som er i forbindelse med disse afgreninger. Dette betyder, at luftmængden i hver af de to afgreninger vil reduceres med 20%, hvis man ved hjælp af et reguleringsspjæld i hovedkanalen reducerer totalluftmængden med 20%, se figur. Det samme vil gælde for samtlige armaturer og afgreningskanaler i anlægget, under forudsætning af at ingen modstande (eks. spjæld røres). Figur - Afgrening med luftmængderne qa og qb Forholdet mellem qa og qb er konstant og uafhængigt af den samlede luftmængde i c, såfremt der ikke ændres på spjældstillingen i a og b. Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

23 Lufthastighedsudstyr til måling af luftmængder
TSI Figur - Afgrening med luftmængderne qa og qb Forholdet mellem qa og qb er konstant og uafhængigt af den samlede luftmængde i c, såfremt der ikke ændres på spjældstillingen i a og b. Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

24 Hvor skal man starte? Orienterende måling Grenspjæld indstilles til
Hovedluftmængde Armaturer Grenspjæld indstilles til projekteret luftmængdeforhold Indregulering bør normalt påbegyndes på den grenkanal med størst forholdstal Bi-grenkanalen med det højeste forholdstal bestemmes Armaturer på bi-grenkanalen indreguleres til samme procentandel af den projekterede luftmængde  Figur - Afgrening med luftmængderne qa og qb Forholdet mellem qa og qb er konstant og uafhængigt af den samlede luftmængde i c, såfremt der ikke ændres på spjældstillingen i a og b. Hvis afgreningen er højere end 50% af den projekterede værdi, så bør grenkanalspjældet lukkes ned, så det projekterede niveau tilnærmes.

25 Indregulering af armaturer
Referencearmatur og indeksarmatur bestemmes Referencearmatur spjældindstilles til samme luftmængdeforhold som indeksarmaturet De resterende armaturer på bi-grenen indstilles til samme luftmængdeforhold som referencearmaturet Der skal løbende kontrolleres luftmængdeforhold på referencearmaturet, da dette forhold vil ændre sig en smule i takt med at der spjældindstilles på de andre armaturer på bi-grenen OBS: Referencearmatur og indeksarmatur vil ofte være det samme armatur. Figur – Bi-grenskanal med 4 armaturer. Her illustreres potentiel forskel i referencearmatur og indeksarmatur Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

26 Afsluttende indregulering når bygningen er klar til brug
Hovedluftmængden justeres til den projekterede værdi ± tilladt afvigelse Målingen bør foretages i hovedkanalen, men kan alternativt udføres ved målinger i grenkanalerne, som derefter opsummeres til en hovedluftmængde Hovedluftmængden med den projekterede værdi sammenlignes med udvalgte spotmålinger af armaturer i systemet. En af disse spotmålinger skal være armaturet længst fra ventilatoren. Hvis forholdstallet afviger fra 1, svarende til den projekterede værdi, så kan der være lækager i systemet. Mindre lækager kan være svære at undgå Hovedluftmængden indreguleres, så armaturerne har forholdstal 1. Den indregulerede hovedluftmængde noteres i indreguleringsrapporten. Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.

27 Funktionstest

28 Hvad er en funktionstest?
En aflevering af ventilationens funktioner fremfor udseende Velegnet til bygninger med komplekse tekniske installationer En test af komponenter ved aflevering af byggeprojekt Elektroniske komponenter Reguleringsevne Systemvirkningsgrader Prøvedrift Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder. Grafik: Bygningsstyrelsen

29 Hvorfor funktionsteste?
Ved aflevering er installationer sjældent komplette Alle bygninger er forskellige Store økonomiske konsekvenser for bygherre ved ukomplet aflevering af de tekniske installationer Det giver en tilfreds bygherre og bygningsbruger Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder. Grafik: Bygningsstyrelsen

30 Hvad funktionstestes ikke endnu
Indeklima i opholdszonen Bygningsbrugerne Antal Placering Adfærd Trækgener Solopvarmning over dagen Køleeffekt om sommeren Ekstra køleydelse til afkondensering af varm fugtig sommerluft Opvarmning om vinteren Håndtering af kuldenedfald ved vinduer Funktion og indeklima i overgangsperioderne Overophedningsproblemer Kulde og trækgener Uddyb gerne i to slides og skriv hvad η betyder.


Download ppt "Ventilation og indeklima"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google