DLO´s jubilæumskonference, Fredericia d

Præsentationer af emnet: "DLO´s jubilæumskonference, Fredericia d"— Præsentationens transcript:

1 DLO´s jubilæumskonference, Fredericia d.15.11.2016
OM KRITISKE OG KRÆVENDE FORÆLDRE- OG DERES BØRN familien i dilemmaer … nogle punktnedslag DLO´s jubilæumskonference, Fredericia d

2 FORÆLDRENE STILLER KRAV OG ER KRITISKE … PÆDAGOGERNE LEVERER, ELLER HVA´?

3 BAGGRUND

4 Hvorfor en familie i dilemmaer?
Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok – og mangel på tid Mellem arbejdslivet og familielivet Mellem inddragelse af børnene og ’en fast opdragelse Mellem tid i hjemmet og børns tid i institution

5 UDSAGN OM FORÆLDRE Forældre: er mere og mere kritiske og krævende
har stort set kun fokus på eget barn har mindre tid til at opdrage børnene er mere og mere umodne og usikre i forhold til det at passe og opdrage børnene er meget overbeskyttende overfor deres børn er meget servicerende overfor deres børn er i stigende grad konfliktsky har i stigende grad brug for rådgivning af de pædagogiske medarbejdere

6 MEN FORÆLDRE – PÅ DEN ANDEN SIDE
Nærer mere omsorg for deres børn, end nogensinde Dyrker mange oplevelser med deres børn Taler mere med deres børn Er meget optaget af børnenes trivsel Søger megen viden om børns udvikling og trivsel

7 MEN… Er det mystisk, at forældre stiller krav?
Må forældrene ikke være ’forbrugerbevidste’ på deres børns vegne? Kan man undre sig over, at forældre har en lidt ’sygelig’ forkærlighed for deres eget barn?

8 Nogle dilemmaer

9 ’Tid’

10 ’ Manglen på tid er familielivets værste
fjende’

11 Så hvad kan forældrene gøre? …nogle råd
’Støvsug din tid’ – hvad bruger jeg tiden til? Prioritér – hvad er vigtigst lige nu Samvær med børn og partner Aktiv deltagelse i livet i dagtilbuddet Andre fritidsinteresser Mere konstruktivt at se, hvad man bruger den tid til, man trods alt har, end at ærgre sig over den tid, man ikke har

12 ’Usikkerhed’

13 De mange eksperter og specialister
De mener ikke det samme De skaber usikkerhed hos forældrene De kritiserer forældrene, og giver den dårlig samvittighed ”De skal kort og godt holde k…”

14 Så hvad kan forældrene gøre? …nogle råd
Lyt til ’eksperterne’ – lad dig inspirere Før en løbende dialog med de pædagogiske medarbejdere – de kender dit barn, næsten lige så godt som du selv Men være kritisk – ’træk to fra læg en til’ Find frem til, hvad du kan bruge

15 ’Hjemme og i dagtilbudet’

16 Hvad fylder dagtilbud og skole
7000 t. vs t Jeg delegerer det vigtigste i verden ud til andre Virker han glad, når han skal af sted om morgenen Er hun harmonisk, når hun kommer hjem om eftermiddagen Fortæller han om positive oplevelser fra dagens gang Har jeg som forældre en oplevelse af, at der er varme og omsorg for mit barn Lærer han noget, udvikler han sig, bliver han skoleparat Er der er et godt miljø, et godt kammeratskab, ingen mobning Er der medarbejdere, som har overblik og ved hvad de gør Bliver jég som forælder inddraget og indbudt til samarbejde og mødes jeg med venlighed og åbenhed

17 ANSVAR Hvor går grænsen for dagtilbuddenes ansvar og engagement?
Hvad skal dagtilbuddene tage sig af? Og hvad skal forældrenes ansvar være? Hvad skal forældrene tage sig af?

18 Det ’indlysende’ er fx:
Forældrene er de vigtigste omsorgspersoner for børnene At forældrene understøtter dagtilbudets opdragelse og omsorg Forældrene skal fx lære børnene dagligdags hygiejne At forældrene deltager aktivt i dagtilbuddets liv

19 Det kan personalet med rimelighed forvente af forældre
Forældre bør hilse venligt på medarbejderne og på eget initiativ fortælle, hvis der er noget særligt at bemærke om barnet derhjemme Om eftermiddagen bør forældre der afhenter barnet lytte til medarbejdernes briefing om barnets dag, men ikke forlange en længere samtale her og nu Forældre bør huske på, at medarbejderne er ansat til at tage hånd om børnene – ikke til at holde styr på skiftetøj og sutsko, der er ’bortvandret’ Forældre bør holde sig orienteret om dagtilbudets aktiviteter via sedler, oplagstavler, intranet og almindelig nysgerrighed.

20 Medarbejderne kan for eksempel starte med at stille sig selv spørgsmål som:
Hvilke forventninger og krav vil vi som medarbejdere stille til forældrene, når deres børn går netop i vores dagtilbud?

21 … og forældrene kan for eksempel starte med at stille sig selv spørgsmål som:
Hvilke forventninger og krav vil vi som forældre stille til det dagtilbud, som vores barn skal være i? Hvordan bakker vi op? Hvordan kan vi bidrage til barnets liv i dagtilbudet?

22 Opdragelsen

23 ’Servicebørn’ ’Curlingbørn’ ’Kongebørn’ ’Små paver’ ’Små tyranner’ ……

24 Mange dilemmaer i opdragelse
Mellem ønsket om tid nok – og mangel på tid Mellem at sige JA og sige NEJ Mellem grænser og ingen grænser Mellem anerkendelse og afvisning Mellem at ignorere og gribe ind Mellem sanktion og eftergivenhed Mellem inklusion og udelukkelse (’time – out’) Mellem inddragelse af børnene og ’en fast’ opdragelse Mellem belønning og straf Mellem hjemmet og dagtilbud og skolen Mellem…

25 Fra ”voksendiktatur ”til ”infantokrati”
Eftergivenhed???

26 Hvad skal en 15-årig klare?
Have ansvar for indkøb og et helt måltid i en ugentlig maddag Ordne eget vasketøj Rydde op på eget værelse Deltage i rengøring i hjemmet Deltage i havearbejde og andre opgaver i hjemmet Selv klare transport med bus og tog til egne fritidsaktiviteter Kan være med til kammerat- og klassefest med aftaler om tider og rammer Lægge planer og mål for længere skoleopgaver og fritidsprojekter. Kunne være alene hjemme Indgå i omsorgen for mindre søskende, fx hente i børnehaven. Kunne administrere egne lommepenge og beløb til personligt indkøb af tøj. Klare et fritidsjob nogle timer om ugen. Men forudsætningen for, at vi når dertil, er, at vi har lagt de tidlige spor – altså været i gang med opdragelsen fra de tidlige barneår!

27 OPDRAGELSE OG INDDRAGELSE!!
Hver gang du gør noget for et barn, som barnet godt selv kunne have gjort, er du med til ”stjæle” udviklingen af færdigheder hos barnet! Med andre ord: Børn har brug for et voksent modspil uden det ingen robusthed

28 Afsluttende kommentarer

29 En fælles omsorg & opdragelse
Familien: det private og fortrolige: ’Den enkelte’ Dagtilbudet: det sociale og personlige: Fællesskabet – barnet som en del af en større gruppe Men begge steder: Krav til voksenkontakter: ”opbakning”, nærvær og normer Og åbenhed overfor at gå ind i dialog med hinanden – med barnet i centrum

30 LITTERATUR Halse, John Aasted: Dilemmaer i den moderne familie – om stifindere i en ny tid, Hans Reitzels forlag 2006 Halse, John Aasted: Børn og Stress, Dafolo 2008 Halse, John Aasted: Den nødvendige opdragelse – ér opdragelse nødvendig, Forlaget Frydenlund 2014 Halse, John Aasted: Børn i skilsmisse – en guide til pædagoger og lærer, Forlaget Frydenlund 2016 30

31 Hvis du vil vide mere Kan du gå ind på min hjemmeside:
hvor du kan læse Artikler og se om andre foredrag, rådgivning mv. Eller kigge på min Face – book profil. Du kan også kontakte mig på: