Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Final take - Værdigrundlag Maj 2007

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Final take - Værdigrundlag Maj 2007"— Præsentationens transcript:

1 Final take - Værdigrundlag Maj 2007
Svend Gønge-skolen Final take - Værdigrundlag Maj 2007

2 Mission og formål Svend Gønge-Skolen er mere end en blot en skole: Vi er et godt lærested og godt værested, hvor du kommer for at lære noget, og for at få gode oplevelser sammen med andre. .

3 Vision Vi ønsker til alle tider at være et inspirerende, stimulerende, dynamisk og aktivt midtpunkt for Lundby og oplandets indbyggere – både børn og voksne. Vores skole skal være kendt for sit høje faglige niveau, og friheden til at alle kan udfolde sig, tænke kreativt og udvikle sig i den gode Svend Gønges ånd: Sammenhold og viden gør stærk.

4 Svend Gønge-skolens værdier
Sammenhold Trivsel Struktur Høj faglighed Respekt Frihed

5 Sammenhold Sammenhold gør stærk. Styrke giver mod og lyst til at udfordre livet. Sammenhold var Svend Gønges stærkeste våben, og den styrke er gået i arv til os: Sammen kan vi meget mere. Og sammen bliver alting meget sjovere. Ingen skal føle sig alene så længe han eller hun er på Svend Gønge-skolen. Venskab og kammeratskab får hverdagen til at hænge sammen. Sammen vil vi møde verden.

6 Trivsel Trivsel giver plads til begejstring, og lyst til at dele den med andre Og det er lysten der driver værket. Vi skal alle sammen have det godt her på Svend Gønge-skolen: Vi har omgivelserne, mulighederne og faciliteterne til at alle kan udfolde sig, tænke kreativt og udvikle sig. Lyst, leg og læring er én side af samme sag. Det ene går ikke uden det andet. Og det gælder for alle – både voksne og børn.

7 Struktur Vi er en stor skole, og vi skal fungere næsten døgnet rundt og hele året rundt. Og det kræver en god og brugervenlig struktur med en synlig og engageret ledelse, en god og serviceorienteret administration, samt en gennemskuelig og demokratisk struktur og organisation. Kunne man forestille sig Svend Gønge havde vundet sine kampe uden en vis form for struktur og strategi. Næppe. Struktur var vigtigt dengang – og det er ikke blevet mindre vigtigt med tiden. Børn oplever struktur som en tryghed i deres hverdag, der giver plads til kreativitet.

8 Høj faglighed Højt indlæringsniveau giver dygtige og fagligt kompetente elever. Kompetence giver ressourcestærke børn, der er forberedt på omverdens krav og udfordringer. Det handler om at børnene helt fra begyndelsen får lyst til læring og fordybelse, og det handler om kvalitet i undervisningen. I undervisningen og i legen pirres nysgerrigheden efter viden. Viden og indsigt, der kan bruges til at lukke op for verden, og gøre verden større, sjovere og mere spændende. Og som gør undervisningen relevant og interessant.

9 Respekt At vise forståelse for hinanden, at vise hensyn til hinanden,og at evne at sætte sig i en andens sted - alt sammen fundamentalt for et godt og solidt sammenhold. Det handler om, at vi alle skal udvise respekt for andres arbejde, andres meninger og holdninger, samt udvise respekt for omgivelserne og omverdenen. Udviser du respekt, så høster du respekt. Det er en ’god cirkel’, som er Svend Gønge-skolens våben mod mobning. Og så er det nærende gødning for den personlige og fælles trivsel og sammenhold.

10 Frihed Demokrati, ligeværdighed og rummelighed.
Tre sider af friheden, der giver plads til andres mening og plads til andre måder. Frihed forpligter og fornøjer: Brug den aktivt til at tage initiativ, invitere og inddrage det nære og fjerne, det lokale og det globale. Svend Gønge står som et symbol for friheden: Friheden til at tage initiativ, friheden til at tro på noget, friheden til at vise at holdning kan gøres til handling. Men han gjorde det ikke alene – det var ikke gået uden sammenhold.


Download ppt "Final take - Værdigrundlag Maj 2007"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google