Globale fødevareproblematik

Præsentationer af emnet: "Globale fødevareproblematik"— Præsentationens transcript:

1 Globale fødevareproblematik
Af otto

2 Problemstilling Hypotese:
Højindkomstlandene: For mange Kcal animalske fødevarer + fedt og sukker Lavindkomstlandene: For få Kcal / underernæring vegetabilsk kost - proteiner og fedt livsstilsygdomme som hjerte-kar, diabetes m.v. Svækket immunsystem, fysisk og psykisk underudvikling af børn Hypotese: Underernæring / sult skyldes fattigdom og manglende udvikling af landbruget Kostsammensætningen (animalsk – vegetabilsk) afspejler befolkningspresset på jorden og arealproduktiviteten i landbruget. Befolkningspresset nødvendiggør en øget brug af gødning og pesticider, på bekostning af vandmiljøet og fødevarekvaliteten

3 Den globale ernæringssituation & kostsammensætning
Befolkningsvækst Landbrugs-jord Produktionsmetoder Hvordan sikres en bæredygtig fødevareproduktion med en stigende verdensbefolkning ?

4 Kostsammensætning

5 Kostsammensætning: USA , Kina og Indien
Animalsk kost Vegetabilsk kost Stigende kødforbrug i Kina p.g.a. økonomisk vækst , større velstand Mælk og kød kød Grøntsager Sukker -fedt Korn og ris Korn og ris

6 Befolkning og landbrugsareal
Mindre landbrugsareal pr. indbygger = øget befolkningspres på jorden Landbrugsareal pr indb tid Nødvendigt at øge høstudbyttet pr. hektar = øget arealproduktivitet Befolkningstallet Dette var netop formålet med Den Grøne Revolution

7 Opdyrket areal pr indbygger
Pointe: Hvor befolkningspresset er stort => Nødvendigt at øge arealproduktiviteten  Den Grønne Revolutions produktionsmetoder (kunstgødning, pesticider, kunstvanding, nye kornsorter) Lille befolkningspres på jorden Stort befolkningspres på jorden

8 Arealproduktivitet 1961-2013 (kg / ha.)
Den Grønne Revolutions resultater: USA + EU : ikke Grøn Revolution, men mekanisering + specialisering, kunst- gødning og pesticider m.v. Kina – stor succes Indien – moderat succes Afrika – en fiasko ( aldrig gennemført)

9 Kunstgødningsforbrug pr hektar landbrugsjord
Stort befolkningspres på jorden Der er en markant forskel i forbrug af gødning mellem Afrika og Asien / Kina – hvad tror du grunden er ? Lille befolkningspres på jorden + fattigdom , manglende støtte fra staten til bønderne m.m.

10 Hvor tror du miljøomkostninger for vandmiljøet har været størst?
1. Udvidelse af dyrkede arealer (ekstensiv vækst) Skovfældning => faldende biodiversitet, jorderosion m.v. Kunstvanding => dræn af grundvandsreserver, tilsaltning af jorden Ekstensiv metode 2. Øget arealproduktivitet ( intensiv drift) Kunstvanding => dræn af grundvandsreserver, tilsaltning af jorden Kunstgødning => trussel mod vandmiljøet Pesticider -> forgiftning af jord , drikkevand og fødevarer Nye højtydende sorter (dværghvede, mirakelris IR8) GMO – Gen Modificerede Organismer Intensiv metode Hvor tror du miljøomkostninger for vandmiljøet har været størst? Øget input i produktionen = øgede investeringer -> kapitalintensivt brug

11 Arealproduktivitet (kg / hektar)
Arbejdsintensivt eller kapitalintensivt …? Dvs. er arbejdskraften eller kapitalen den vigtigste produktionsfaktor ? Arbejdsproduktivitet? Dvs. mekaniseret eller manuelt arbejde? Arealproduktivitet (kg / hektar) Høstudbyttet pr ha. Afhænger af jordens frugtbarhed og brugen af gødning Prøv nu at anvende disse begreber på billederne her

12 Kapitalintensivt (lille forbrug af arbejdskraft) høj arbejdsproduktivitet, høj arealproduktivitet produktion -> husdyrfoder Arbejdsintensivt, lav arbejdsproduktivitet og arealproduktivitet + uopdyrkede arealer. Produktion -> selvforsyning Kapitalintensivt høj arbejdsproduktivitet, høj arealproduktivitet Produktion-> husdyrfoder Arbejdsintensivt lav arbejdsproduktiivitet høj arealproduktivitet Produktion -> selvforsyning + salg

13 Landbrugsjord pr. indbygger og arealproduktivitet (kg/ha.)
0,22 ha /indb 0,43 ha /indb 1.452 kg/ha. 6.752 kg/ha. 0,48 ha./indb 0,07 ha./indb 7.638 kg/ha 5.886 kg/ha.

14 Energitabet fra vegetabilsk til animalsk føde
Kalorie tab 6-7 vegetabilske Kalorier 1 animalsk Kalorie Mælk Æg Kyllinger Svinekød Oksekød Konverteringseffektivitet for husdyr, som betyder hvor stor en %- del af de Kcal og proteiner som husdyrene indtager som omsættes til animalsk menneskeføde.

15 Kost, livsstil og bæredygtighed
Produktionen af kød - ikke mindst oksekød – beslaglægger store ressourcer , i form af Landbrugsjord Ferskvand Skovfældning (til græsning / foderprod) Ressourcer som kunne bruges til at brødføde langt flere mennesker med vegetabilske føde- varer. Husdyrproduktionen udleder forurening: Nitrat mv. til vandmiljøet Drivhusgasser (metan) til atmosfæren Husdyrproduktionen indebærer mishandling af husdyrene (opstaldning, transport , slagtning)

16 Konklusion En stigende verdensbefolkning -> behov for øget fødevareproduktion -> øget pres på naturressourcer som jord og vand Ressourceforbruget ( jord, vand ) er større ved husdyrproduktion end ved vegetabilsk produktion Miljøomkostninger ved animalsk produktion: Udledning af husdyrgødning til vandmiljøet Drivhusgasser (methan) fra husdyrene Skovfældning -> græsningsjord / foderproduktion Den rige verdens kostsammensætning er ikke bæredygtig i forhold til ressourceforbruget af jord, vand og miljø og klima og vil ikke kunne brødføde en stigende verdensbefolkning