Inspiration om fremtidig N-regulering Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Inspirationsmøde den 27.9.2011.

Præsentationer af emnet: "Inspiration om fremtidig N-regulering Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Inspirationsmøde den 27.9.2011."— Præsentationens transcript:

1 Inspiration om fremtidig N-regulering Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Inspirationsmøde den 27.9.2011

2 Indhold NICA og geografisk specifik regulering Effektiv N-omsætningen i et EU-perspektiv Danmarks deltagelse i EU arbejde om VRD

3 NICA  N-tabet til vandmiljøet skal reduceres med næsten 50%  2/3 af det N der udvaskes fra rodzonen forsvinder på vej til vandmiljøet, men vi ved ikke hvor (redox zonen)  Ensartet regulering er ikke effektiv, men hvis vi kan udpege de områder hvor reduktionen er størst kan det gøres mere effektivt  Vi ved ikke nok om den sikkerhed hvormed forudsigelser om robuste områder sker

4 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (DSF) Formål: Ny kortlægning af geologisk strukturer og transport af N i undergrunden og dermed lokalisering af hvor virkemidler placeres for at få den største effekt. På den baggrund analyseres de økonomiske gevinster ved at anvende dette datagrundlag. GEUS er Projektleder 2010 – 2014

5 Forskningsspørgsmål  Hvordan forbedre vi den lokale estimation af N-omsætningen til vandmiljø ?  Hvad er den mindste skala hvor N- reduktionen kan blive vurderet med en given sikkerhed ?  Hvad er de økonomiske gevinster ved præcis lokal regulering ?

6 Efterafgrøder FOI og DJF antager få sædskifteændringer og jævn placering i DK DMU angiver at der er plads til flere efterafgrøder (250-500.000 ha) Andel stiger fra 10/14% op til et gennemsnit på ca. 22%. (maks. 37%) (V1+V2 er 70% af det samlede areal) Arealet med yderligere 24% efterafgrøder er ca. 6% af arealet (Jylland). Areal med yderligere 0-5% er noget større. Stor geografisk forskellighed

7

8 Koncept beskrivelse: Øget sikkerhed for lokal regulering færre omkostninger ved kortlægning

9 Model tilgang : Nye, bedre og billige teknologier til fastlæggelse af N-flow

10 Ringkøbing Fjord analyse

11 Ringkøbing Fjord analyse - Marginal jordrente og husdyrtæthed

12 INUFARMIX (EU projekt) Analysere sammenhæng mellem plante og husdyrproduktion med fokus på nye potentialer for energi produktion og forbedret næringsstof flow 15 partners Lande der deltager : Belgien, Holland, Danmark, Tyskland Bulgarien, Ungarn og Kroatien.

13 Forskningsområder Større og mere specialiserede bedrifter, men den lokale politik påvirker udviklingen og de afledte miljømæssige udfordringer. Hvordan anvendes affaldsprodukter fra andre sektorer ? Energiproduktion men hvordan ? Hvilken rolle spiller reguleringsmæssige forhold ? Udveksling af erfaringer mellem intensive vesteuropæiske lande og østeuropæiske lande

14 Europæiske Nitrogen Assesment (ENA) Samling af Europæiske forskning om kvælstof Nøgleområder for øget indsats: - Forbedret N-udnyttelse i planteavl - Forbedret N-udnyttelse i husdyrproduktion - Øget udnyttelse af N i husdyrgødning - Øget energieffektivitet (biobrændsler) - Øget genanvendelse af N+P i spildevand - Reducere energiforbrug (NOx) - Reducere forbrug af protein (spisevaner)

15 Danmarks rolle i EU arbejde med WFD  DK deltager kun i meget begrænset omfang i arbejde i undergrupper (resourcer)  DK deltog i undtagelse arbejde, men ikke I økonomigruppe (WATECO)  Jeg deltager i SPI-gruppe og økonomi workshops efter invitation fra EU/NST  DK har lille påvirkning på retningslinier  DK har begrænset indsigt i VFD implementering i andre lande

16

17 Danmarks rolle i WFD arbejdet  Danmark skal måske være vært ved EU’s 3. Vandkonference i marts 2012  Hvilke tanker har DK til indhold i EU’s “blue print” af vandplaner ?  Håber opgørelsen kan give faglig tilbagemelding på områder som : omkostningseffektivitet, priser på vand og undtagelsesmuligheder, men også fx. indvirkning på landbrugssektoren

18 Blueprint 2012 – Hvad indeholder det ?

19 Tak for opmærksomheden