Senatus Populusque Romanus Senatet og det romerske folk.

Præsentationer af emnet: "Senatus Populusque Romanus Senatet og det romerske folk."— Præsentationens transcript:

1

2 Senatus Populusque Romanus Senatet og det romerske folk

3 IMPERIUM Romerne var overbevist om at imperium, som det var brugt på deres tid, var et levn fra kongetiden. Imperium (at beordre) var efter sigende givet af guderne sammen med auspicium (divination, at konsultere guderne) til de første konger og derefter videregivet til de første ”folkevalgte” magistrater, konsulerne. Romerne var overbevist om at imperium, som det var brugt på deres tid, var et levn fra kongetiden. Imperium (at beordre) var efter sigende givet af guderne sammen med auspicium (divination, at konsultere guderne) til de første konger og derefter videregivet til de første ”folkevalgte” magistrater, konsulerne. Imperium blev forstået som den magt hvorved republikken fik tingende gjort og sammen med auspicium var de 2 konsuler, i embedsperioden, nærmest urørlige. Imperium blev forstået som den magt hvorved republikken fik tingende gjort og sammen med auspicium var de 2 konsuler, i embedsperioden, nærmest urørlige. Imperium og auspicium var grundlæggende magtfaktorer i Roms opbygning Imperium og auspicium var grundlæggende magtfaktorer i Roms opbygning

4 Nøglepunkter for magistraternes erstatning af kongedømmet 1. Udnævnelse ved valg 1. Udnævnelse ved valg 2. Varetagelse af embedet begrænset til et år. 2. Varetagelse af embedet begrænset til et år. 3. Altid at have 2 konsuler med lige mål imperium (magt- beføjelser). 3. Altid at have 2 konsuler med lige mål imperium (magt- beføjelser). 4. Aldrig igen - under normale omstændigheder - vil ét individ blive givet fuldstændig imperium. 4. Aldrig igen - under normale omstændigheder - vil ét individ blive givet fuldstændig imperium. 5. At stå til ansvar for sine handlinger ved embedets afslutning. 5. At stå til ansvar for sine handlinger ved embedets afslutning.

5 Embedsmænd med Imperium DIKTATOR KONSULER PRÆTORER

6 Ved valget af Konsuler, er det generalerne der bliver valgt, ikke eksperter i loven. Cicero 63fvt

7 Diktator Diktatorer blev under specielle omstændigheder udnævnt til at tage den totale kontrol. Diktatorer blev under specielle omstændigheder udnævnt til at tage den totale kontrol. De blev som regel nomineret af en af de to konsuler og havde endnu mere magt en dem, dette illustreret ved det faktum, at de var ledsaget af 24 liktorer og ikke ”kun” 12 som tilfældet er med konsulerne. Ydermere bar de 24 liktorer altid økser i deres fasces, selv indenfor bymuren, for derved at tilkendegive deres fuldstændige hånd- og halsret. De blev som regel nomineret af en af de to konsuler og havde endnu mere magt en dem, dette illustreret ved det faktum, at de var ledsaget af 24 liktorer og ikke ”kun” 12 som tilfældet er med konsulerne. Ydermere bar de 24 liktorer altid økser i deres fasces, selv indenfor bymuren, for derved at tilkendegive deres fuldstændige hånd- og halsret. Diktatorer kunne også blive udnævnt hvis begge konsulerne var væk fra Rom på felttog og der for eksempel skulle afholdes valg, dette embede blev ofte givet til den højest stående embedsmand efter de 2 konsuler. Diktatorer kunne også blive udnævnt hvis begge konsulerne var væk fra Rom på felttog og der for eksempel skulle afholdes valg, dette embede blev ofte givet til den højest stående embedsmand efter de 2 konsuler. Denne praksis blev brugt med jævne mellemrum frem til den 2 puniske krig. Denne praksis blev brugt med jævne mellemrum frem til den 2 puniske krig. Den seneste udnævnelse var i 216 f.Kr. efter Slaget ved Cannae, hvor Marcus Junius Pera blev udnævnt til diktator Cæsar (Gajus Julius Caesar, 100 - 44 fvt) - 46 udnævnes til diktator for en 10-årig periode - 45 erklærer sig diktator for livstid - 44 myrdes (muligvis) på senatstrappen i Rom

8 Embedsmænd med Imperium 2 Konsuler Statsledere. Statsledere. Rådførte og ledede senatet. Rådførte og ledede senatet. Hærfører i de af senatet udpegede krige. Hærfører i de af senatet udpegede krige. Rekrutterede tropper. Rekrutterede tropper. Valgt for 1 år. Valgt for 1 år. Fulgt af 12 liktorer. Fulgt af 12 liktorer. 2 Prætorer Ansvarlige for person- & ejendomsret. Ansvarlige for person- & ejendomsret. Overser retssager. Overser retssager. Lejlighedsvise hærførere. Lejlighedsvise hærførere. ”Kollega til konsul”. ”Kollega til konsul”. Guvernører uden for Rom. Guvernører uden for Rom. Valgt for 1 år. Valgt for 1 år. Fulgt af 6 liktorer. Fulgt af 6 liktorer.

9 Embedsmænd uden Imperium Kvæstorer Folketribuner Ædiler Censorer

10 Embedsmænd uden Imperium 20 Kvæstorer Ældste embede, dateret tilbage fra kongernes tid. Ældste embede, dateret tilbage fra kongernes tid. Kvæstor(”undersøger”) Kvæstor(”undersøger”) Assistenter til konsuler og prætorer. Assistenter til konsuler og prætorer. Ansvarlig for finanser, skatter og kornforsyning. Ansvarlig for finanser, skatter og kornforsyning. Ved embedets afslutning indtrådte de i senatet. Ved embedets afslutning indtrådte de i senatet. 10 Folketribuner Beskytter af plebejernes ret. Beskytter af plebejernes ret. Vetoret Vetoret Embede kan kun holdes af plebejer. Embede kan kun holdes af plebejer. Kan lægge sag an mod kriminelle. Kan lægge sag an mod kriminelle.

11 Embedsmænd uden Imperium 2 Ædiler Assistenter til folketribunerne. Assistenter til folketribunerne. Ansvarlig for forsyning af vand. Ansvarlig for forsyning af vand. Ansvarlig for sanitet og offentligt vedligehold. Ansvarlig for sanitet og offentligt vedligehold. Ansvarlig for kornmarked. Ansvarlig for kornmarked. Stod for afholdelsen af offentligt underholdning. Stod for afholdelsen af offentligt underholdning. Censorer Ansvarlig for folkeoptællinger. Ansvarlig for folkeoptællinger. Ansvar for den offentlige moral. Ansvar for den offentlige moral. Ret til at afholde Auspicia. Ret til at afholde Auspicia. Udlicitere offentlige projekter. Udlicitere offentlige projekter. Optegnede ejendomsretten. Optegnede ejendomsretten. Reviderede senatets medlemmer. Reviderede senatets medlemmer.

12 Cicero, Republikken 2.1.3. Roms forfatning er bedre en andres, fordi andre staters love og institutioner næsten altid oprinder fra enkelte individer, hvorimod vores ikke er baseret på en mands ide, men de manges, og den er opstået, ikke i en mands levetid men over århundrede og mange generationer

13 De lovgivende forsamlinger Senatet Comitia centuriata Centurie forsamlingen Comitia tributa Klan/stamme forsamlingen Concilium plebis Almuesammenslutning

14 Senatet Af ‘senex’ (ældre/gammel mand) Af ‘senex’ (ældre/gammel mand) Menes skabt i oprindelig form af Romulus 750fvt som en forsamling af rigets bedste mænd. Menes skabt i oprindelig form af Romulus 750fvt som en forsamling af rigets bedste mænd. Senatorer blev udnævnt for livet og var tidligere embedsmænd. Senatorer blev udnævnt for livet og var tidligere embedsmænd. Kan kun kaldes sammen af konsulerne og skal stoppe rådsamlingen når det bliver mørkt. Kan kun kaldes sammen af konsulerne og skal stoppe rådsamlingen når det bliver mørkt. Meget magtfuldt. Senatets vedtagelser blev næsten altid fulgt. Meget magtfuldt. Senatets vedtagelser blev næsten altid fulgt.

15 Centurieforsamlingen Ældste af de 3 forsamlinger, ca 600 fvt oprettet af Servius Tullius. Ældste af de 3 forsamlinger, ca 600 fvt oprettet af Servius Tullius. Sammensat af militærfolk for militærfolk. Sammensat af militærfolk for militærfolk. 5 klasser med i alt 193 centuria med 1 stemme per centuria. 5 klasser med i alt 193 centuria med 1 stemme per centuria. Klasseopdelt efter ejendom/rang. Klasseopdelt efter ejendom/rang. Kan kun blive kaldt forsamling af en embedsmand med imperium. Kan kun blive kaldt forsamling af en embedsmand med imperium. Hovedopgave var at vælge konsuler og prætorer. Hovedopgave var at vælge konsuler og prætorer. Blev altid konsulteret inden krig. Blev altid konsulteret inden krig. Mødtes altid udenfor byen. Mødtes altid udenfor byen.

16 Klan/stammeforsamlingen Fastsat til 35 stammer med 1 stemme hver i 241 fvt. Fastsat til 35 stammer med 1 stemme hver i 241 fvt. En forsamling for alle (frie) borgere. En forsamling for alle (frie) borgere. Blev som regel kaldt til forsamling af embedsmænd (konsuler, prætorer og ædiler). Blev som regel kaldt til forsamling af embedsmænd (konsuler, prætorer og ædiler). Valgte ædiler og quæstorer. Valgte ædiler og quæstorer. Godkender love for roms borgere. Godkender love for roms borgere.

17 Almuesammenslutning Fastsat til 35 stammer med 1 stemme hver i 241 fvt. Fastsat til 35 stammer med 1 stemme hver i 241 fvt. En forsamling for plebejere alene. En forsamling for plebejere alene. Blev kaldt til forsamling af plebejer-magistrater (folketribuner og plebej-ædiler) Blev kaldt til forsamling af plebejer-magistrater (folketribuner og plebej-ædiler) Valgte folketribuner og plebej-ædiler. Valgte folketribuner og plebej-ædiler. Godkender love for roms borgere. Godkender love for roms borgere. Indtil Lex Hortensia 287 fvt kunne de ”kun” godkende sager, der involverede plebejere. Indtil Lex Hortensia 287 fvt kunne de ”kun” godkende sager, der involverede plebejere.

18 Lex Hortensia I 287fvt blev Quintus Hortensius, en plebejer, udnævnt som diktator for at ende en længerevarende konflikt, der havde verseret imellem Roms borgere Han indførte en lov, der gjorde vedtagelser i folke/almueforsamlingerne bindene, ikke kun for plebejerne men også for resten af borgerne i Rom. Efterfølgende blev patricier-status ved fødsel erstattet med den ”fortjente” patricier-status. I 287fvt blev Quintus Hortensius, en plebejer, udnævnt som diktator for at ende en længerevarende konflikt, der havde verseret imellem Roms borgere Han indførte en lov, der gjorde vedtagelser i folke/almueforsamlingerne bindene, ikke kun for plebejerne men også for resten af borgerne i Rom. Efterfølgende blev patricier-status ved fødsel erstattet med den ”fortjente” patricier-status.

19

20 Korsfæstelsesinstruks

21 Kilder Erik Christiansen: Den romerske republiks sidste hundrede år. Gjellerup 1972 Britannica online encyclopedia. 28/1-17/2 Wikepidia Den Store Danske Encyklopædi (DSDE) The World of Rome, Cambridge university press 1997. Drachmann: Romersk statsforfatning. 2.udg. 1930. Knud Helles: Romerriget, et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud.2.udg. 1993. Susanne W. Rasmussen: Politikens bog om Romerne (Gyldendal og Gyldendals Bogklub 2006) Peter Ørsted: Romerne. Dagligliv i det romerske imperium (Gyldendal 1989) Peter Ørsted: Romersk historieskrivning (Gyldendal 1978) Michael Ivanovitch Rostovtzeff: Roms historie ((1926) Paludans forlag Kbh. 1966) Allan A. Lund: I seng med romerne. Køn og sex i det antikke Rom (Museum Tusculanums Forlag 2006)