OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Oplæg på temadag om investeringsstrategier, v/ Mads Kromann Fog, direktør, mploy Den.

Præsentationer af emnet: "OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Oplæg på temadag om investeringsstrategier, v/ Mads Kromann Fog, direktør, mploy Den."— Præsentationens transcript:

1 OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Oplæg på temadag om investeringsstrategier, v/ Mads Kromann Fog, direktør, mploy Den 27. april 2016

2 HVAD VIL JEG KOMME IND PÅ? Hvordan kan der arbejdes med at skabe bedre effekter og med investeringer i indsatsen? Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats – tre beregningseksempler udarbejdet af mploy for Arbejdsmarkedskontorerne

3 TILGANGE TIL OG OVERVEJELSER OM OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

4 TILGANGE TIL AT SKABE BEDRE EFFEKTER OG INVESTERINGER Tidlig indsats Hurtig udslusning og forebyggelse af langvarig forsørgelse Typisk unge, jobparate, forsikrede, sygedag- penge, risikogrupper mv. Mindre investeringer kan ofte bidrage Gevinster kan ofte opnås på kort sigt og kan stige på lang sigt. Indsatsen skal primært leveres i jobcentret Typisk borgere på kanten af arbejdsstyrken Investeringen er ofte stor Potentiel stor gevinst - også på andre områder end forsørgelse Gevinst på længere sigt Indsatsen skal ofte leveres både i jobcentret og i andre sektorer Afhjælpende indsats Indsats der nedbringer bestanden af langvarig forsørgede Forebyggende indsats Indsats der begrænser tilgangen til offentlig forsørgelse Efterværn Indsats der understøtter at borgere fastholdes i job og uddannelse Typisk unge eller sygedagpenge Investeringen er ofte stor Potentiel stor gevinst – også på andre områder end forsørgelse Gevinst på længere sigt Indsatsen skal primært leveres af andre sektorer og aktører Typisk unge, aktivitets- parate, sygedagpenge mv. Mindre investeringer kan ofte bidrage Potentiel stor gevinst Gevinst på både kort og lang sigt Indsatsen skal leveres i jobcentret i samarbejde med arbejdsplads/- udd.inst.

5 VURDERING AF HVOR OG HVORDAN DER SKAL OPTIMERES?

6 VURDERING AF RISIKO OG AFKAST I INVESTERINGEN

7 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED VALG AF INVESTERINGSVEJEN

8 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FØR VALG AF INVESTERINGSVEJEN Hvor har vi et potentiale for at skabe bedre effekter? Har vi et klart billede af, hvad der skal investeres i for at opnå bedre effekter? Hvor stor en investering kræves der? / er der overhovedet behov for en investering? Kan vi selv finde ressourcerne eller skal vi gå til politikerne? Hvor stor er sandsynligheden for succes? Er vi sikker på sammenhængen ml. investeringen i indsats og effekten? Kan vi selv styre og påvirke om investeringen virker eller er vi afhængig af andre? Hvordan er sammenhæng ml. investeringens størrelse, risikoprofil og potentiel afkast? Kan vi præsentere en god og gennemarbejdet business case?

9 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED OPSTART OG UNDERVEJS I INVESTERINGEN Er virkemidlerne i investeringen klart defineret og beskrevet? Er der klarhed om, hvem der skal levere hvad for at investeringen lykkes? Er der klarhed over, hvilke effekter der skal leveres løbende? – noget målbart Har vi en plan for monitorering og overvågning af investeringen? Kan vi måle og dokumentere om investeringen giver effekter og en økonomisk gevinst? (output) Kan vi måle og dokumenterer om vi gør det vi har lovet i investeringen? (input) Kan vi måle og dokumenterer, hvorfor vi får effekt eller ikke får effekt? Har vi et beredskab eller en plan for, hvad vi gør, hvis der ikke kommer de forventede effekter af investeringen?

10 TRE BEREGNINGSEKSEMPLER PÅ MULIGE INVESTERINGER

11 BEREGNINGSEKSEMPLER FOR INVESTERING I INDSATSEN Er udarbejdet for og i samarbejde med Arbejdsmarkedskontorerne Viser de økonomiske perspektiver ved at investere i den kommunale beskæftigelses- indsats for at skabe bedre resultater Indeholder kvalificerede beregningsforudsætninger Der er udarbejdet tre beregningseksempler: 1.Intensiveret kontaktforløb for forsikrede ledige 2.Øget indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere 3.Øget brug af brobygning for uddannelsesparate unge

12 HVAD INDEHOLDER BEREGNINGSEKSEMPLERNE? Beregningseksemplerne er udarbejdet for alle landets kommuner enkeltvis. De er baseret på kommunernes egne tal for nettoudgifter til forsørgelsesydelser samt antal borgere i de berørte målgrupper (omregnet til fuldtidspersoner). Desuden inkluderer beregningerne en række forskellige kommunale udgifter og indtægter, som er fastsat til at være ens for alle kommunerne.

13 BEREGNINGSEKSEMPEL 1: INTENSIVERET KONTAKTFORLØB FOR FORSIKREDE LEDIGE

14 Viser de økonomiske gevinster ved at investere i en indsats, der skaber bedre resultater hurtigere for nyledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. MålgruppeForsikrede ledige med mindre end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse InvesteringIntensiveret kontaktforløb med 3 ekstra samtaler, der skal støtte de ledige til at komme hurtigere i beskæftigelse EffektDen gennemsnitlige varighed for målgruppen forkortes med 1 uge Evaluering af ”Hurtig i gang 2”-forsøgene viste en afkortning af den gennemsnitlige varighed med 1,3 uger

15 INVESTERING OG GEVINST – EKSEMPEL FRA MELLEMSTOR KOMMUNE Investering i intensiveret kontaktforløb med 3 ekstra samtaler til ledige med 5-26 ugers varighed Pris: 366 kr. pr. samtale (DUT-priser) svarer til 1098 kr. pr. fuldtidsperson. Samlet pris for investeringen for 416 fuldtidspersoner: 0,5 mio. kr. Den gennemsnitlige anciennitet forkortes med 1 uge Øget effekt: 46 fuldtidspersoner Årlig kommunal besparelse: ca. 5,7 mio. kr. Gevinst på ca. 5,2 mio. kr., når investeringen er fratrukket. Der kan eventuelt justeres på forudsætningerne i regnestykket: Pris pr. helårsperson, intensitet i samtaler, pris pr. samtale, forventet effekt Udgifter Forsørgelse (medfinansiering) Beskæftigelsesindsats Indtægter Skatteindtægter Statsrefusion for forsørgelse

16 KOMMUNALØKONOMISKE GEVINSTER VED BEREGNINGSEKSEMPEL 1 Antal dagpengemodtagere med mindre end et halvt års varighedNettogevinst inden for første år Mindre kommuneCa. 170 fuldtidspersoner1,8 mio. kr. Mellemstor kommuneCa. 560 fuldtidspersoner5,2 mio. kr. Større kommuneCa. 1.000 fuldtidspersoner9,2 mio. kr.

17 KOMMUNENS UDGANGSPUNKT – EKSEMPEL FRA MELLEMSTOR KOMMUNE Kommunen har 563 forsikrede ledige med mindre end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse (fuldtidspersoner). De kommunale nettoudgifter til målgruppen er 30,7 mio. kr. Det svarer til 54.500 kr. pr. fuldtidsperson. Udgifter Forsørgelse (medfinansiering) Beskæftigelsesindsats Indtægter Skatteindtægter Statsrefusion for forsørgelse

18 BEREGNINGSEKSEMPEL 2: ØGET INDSATS FOR UDSATTE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

19 Viser de økonomiske gevinster ved at investere i en indsats, der kan skabe bedre resultater for de udsatte kontanthjælpsmodtagere. MålgruppeKontanthjælpsmodtagere med mere end et års varighed på offentlig forsørgelse InvesteringØget mentorindsats til halvdelen af målgruppen. Virksomhedskonsulenter der skaffer ekstra praktikpladser - 20 pct. flere fra målgruppen kommer i virksomhedsrettet aktivering EffektMålgruppen reduceres med 2 pct.

20 INVESTERING I ØGET INDSATS TIL UDSATTE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE – EKSEMPEL FRA MELLEMSTOR KOMMUNE Der investeres i øget mentorindsats til halvdelen af målgruppen. Antal der får ekstra mentorstøtte: 518 fuldtidspersoner (1 time om ugen i 26 uger) Pris: 240 kr. pr. time (DUT-priser) Samlet pris for investering i mentorindsats: 1,6 mio. kr. Der investeres desuden i flere virksomhedspraktikpladser til 20 pct. af målgruppen. Antal ekstra personer i virksomhedspraktik: 207 fuldtidspersoner I alt ansættes 3 ekstra virksomhedskonsulenter (Det antages, at én ekstra virksomhedskonsulent i gennemsnit kan skaffe 70 virksomhedspraktikpladser om året) Pris: 450.000 kr. pr. virksomhedskonsulent (årsværk) Samlet pris for investering i virksomhedspraktik: 1,3 mio. kr.

21 KOMMUNALØKONOMISK GEVINST – EKSEMPEL FRA MELLEMSTOR KOMMUNE Investeringen medfører, at målgruppen på 1.035 reduceres med 2 pct. Øget effekt: 21 fuldtidspersoner Årlig kommunal besparelse: 3,6 mio. kr. Det giver en kommunaløkonomisk gevinst på ca. 680.000 kr., når investeringen i en øget indsats er fratrukket. Hvis man formår at reducere målgruppen med 4 pct., vil gevinsten være 4,3 mio. kr. Der kan eventuelt justeres på forudsætningerne i regnestykket: Pris pr. helårsperson, andel af målgruppen der omfattes af indsats, intensitet i indsats, pris for indsats, forventet effekt

22 KOMMUNALØKONOMISKE GEVINSTER VED BEREGNINGSEKSEMPEL 2 Antal kontanthjælpsmodtagere med mere end et års varighed Nettogevinst inden for første år ved effekt på 2 pct. Nettogevinst inden for første år ved effekt på 4 pct. Mindre kommuneCa. 230 fuldtidspersoner160.000 kr.960.000 kr. Mellemstor kommuneCa. 1.040 fuldtidspersoner680.000 kr.4,3 mio. kr. Større kommuneCa. 2.000 fuldtidspersoner1,4 mio. kr.8,4 mio. kr.

23 KOMMUNENS UDGANGSPUNKT – EKSEMPEL FRA MELLEMSTOR KOMMUNE Kommunen har 1.035 kontanthjælpsmodtagere med mere end et års varighed på offentlig forsørgelse (fuldtidspersoner). De kommunale nettoudgifter til målgruppen er 143 mio. kr. Det svarer til 138.200 kr. pr. fuldtidsperson. Udgifter Forsørgelse Beskæftigelsesindsats Tværfaglig indsats (social og sundhed) Indtægter Statsrefusion for forsørgelse Skatteindtægter

24 BEREGNINGSEKSEMPEL 3: ØGET BRUG AF BROBYGNING TIL UDDANNELSESPARATE

25 BEREGNINGSEKSEMPEL 3: ØGET BRUG AF BROBYGNING FOR UDDANNELSESPARATE UNGE Viser de økonomiske gevinster ved at investere i en indsats, der kan skabe bedre resultater for uddannelsesparate unge. MålgruppeUddannelsesparate med mere end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse InvesteringØget brug af brobygning til uddannelse, der støtter de unge til at komme i gang med og fuldføre en ordinær uddannelse. Der investeres i 14 ugers brobygningsforløb til alle i målgruppen. Desuden modtager 50 pct. fastholdelsesmentor efter opstart i uddannelse. EffektAndelen af uddannelsesparate unge, der starter i uddannelse øges med 15 procentpoint. Samme effekt som fremgår af en ny evaluering af brobygningsforløb (”Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde. Evaluering af Brobygning til uddannelse”, Center for Ungdomsforskning 2016.)

26 INVESTERING OG EFFEKT – EKSEMPEL FRA MELLEMSTOR KOMMUNE Investering i øget brug af brobygningsforløb for alle uddannelsesparate med mere end et halvt års varighed. Gennemsnitligt 14 ugers brobygningsforløb til alle: 2.200 kr. pr. uge Fastholdelsesmentor i 40 uger til 50 pct. af målgruppen: 550 kr. pr. uge Samlet pris pr. forløb: 36.400 kr. Samlet pris for investering: 4,5 mio. kr. Det antages, at andelen af uddannelsesparate, der kommer i uddannelse øges med 15 procentpoint (effekt fra evaluering). Øget antal fuldtidspersoner der kommer i uddannelse: 19 fuldtidspersoner Årlig kommunal besparelse: 1,4 mio. kr.

27 KOMMUNALØKONOMISK GEVINST – EKSEMPEL FRA MELLEMSTOR KOMMUNE Brobygningsforløb er en forholdsvis dyr indsats, og den årlige besparelse er ikke stor nok til at give gevinst for kommunens økonomi det første år. Det øgede antal unge i uddannelse medfører dog også besparelser i de efterfølgende år. Efter 5 år er den kommunaløkonomiske gevinst på 2,5 mio. kr.

28 KOMMUNALØKONOMISKE GEVINSTER VED BEREGNINGSEKSEMPEL 3 Antal uddannelsesparate med mere end et halvt års varighedNettogevinst efter 5 år Mindre kommuneCa. 38 fuldtidspersoner0,9 kr. Mellemstor kommuneCa. 124 fuldtidspersoner2,5 mio. kr. Større kommuneCa. 590 fuldtidspersoner16,8 mio. kr.

29 KOMMUNENS UDGANGSPUNKT – EKSEMPEL FRA MELLEMSTOR KOMMUNE Kommunen har 124 uddannelsesparate med mere end et halvt års varighed på offentlig forsørgelse (fuldtidspersoner). De kommunale nettoudgifter til målgruppen er 8,5 mio. kr. Det svarer til 68.900 kr. pr. fuldtidsperson. Udgifter Forsørgelse Beskæftigelsesindsats Tværfaglig indsats (social og sundhed) Indtægter Statsrefusion for forsørgelse Skatteindtægter

30 DEBAT 1.Hvad tænker I generelt, om det I har hørt i dag? Arbejder I med investeringsstrategier i forbindelse med budgetlægningen for B17? Hvor ser i jeres største investeringspotentialer pt.? Er der politisk velvilje til at investere i beskæftigelsesindsatsen? 2.Har I allerede erfaringer med investeringsstrategier? Har I erfaringer med at synliggøre de økonomiske potentialer ved investeringsstrategier politisk? Har I erfaringer med at følge op på investeringsstrategierne? Har I erfaringer med at dokumentere effekterne af jeres indsats?

31 SLUT