Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse.

Præsentationer af emnet: "Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse."— Præsentationens transcript:

1 Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

2 Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?)

3 Musik ? Det skal bare lyde godt

4 Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni – Overtoner – Kvintcirkelen – Akkorder Hvor stammer den musikalske opfattelse fra ? En ingeniørs udlægning Når overtoner mødes

5 Følelser Musik skal byggas utav glädje Hvordan udtrykker man glæde? – Hvordan beskriver man glæde, (sorg)? Når den er der - så er den der bare – Rytmen er utrolig vigtig Musik er ikke kun det man hører – Det man udstråler når man spiller – Samarbejde Indenfor et orkester Med dansere Med publikum

6 Rytme Følg med de andre Følg med danserne Følg med dig selv – Åndedræt – Fodrtramp og kropsbevægelse Mikro rytmer og fraseringer Følelser

7 Nodespillefunktionen Workshopmetoden – Lær et lille stykke ad gangen! – Brug og -knap Eller tryk på dit tastatur A og B AB Hele stykket (tast R) Pause/Spil (tast P) Tryk ”set A” (eller tryk på A på tastatur) For at sætte start af sløjfe Tryk set B eller tryk på B-tast på dit tastatur For at sætte start af slutte sløjfen Start forfra (tast S) Fra 5. september 2015 workshop

8 Udvid sløjfen – Udvid sløjfen med – Tryk for at afslutte den udvidede sløjfe AB Hele stykket Gå til B Finjuster AB Spil langsomt Pause spil Tryk set B eller tryk på B-tast For at slutte sløjfen For at udvide sløjfen tryk på B=> -knap (spil videre knap - tastatur F)

9 Spil hele melodien igen Afslut A B funktion med -knap A B Hele stykket

10 Finjustering Brug knapperne – For at finjustere henholdsvis A og B AB Gå til B Finjuster AB Spil langsomt Pause spil Afhængigt hvor du trykker på fininstilleren flytter A og B punktet sig Gå til A

11 Klang Et godt instrument God teknik – Lang tids øvelse Overtoner – Tonegeneratorer har som regel ikke god klang Attack – starten af en tone Decay – sltningen af en tone Lær at slappe af når du spiller God tradition – Lær af andre, der har god klang

12 Attak og afslutning giver klang Løs A-streng Firkantet ”Bremsekurve”

13 Stilart Spillemands musik Pop, Jazz og Rap I Dalarna har hver by sin egen stilart – Orsa – Boda – Rättvik – Malung Hver spillemand har sin stilart Gode musikere bliver bedre ved at kopiere andre

14 Melodi Pelle Lindstrøm: – Det finns bare en melodi Alla dom andra är variationer Vi har mere end 2300 noder på hjemmesiden – Vi bruger meget tid på at lære melodier

15 Harmoni Husk: Det kan godt være Vi drømmer om at spille rent Men her i den vestlige verden betyder rent At spille tempereret

16 Intervallernes navne Navne fra latin (ordens talord ) Her vist fra C Rene intervaller: (Kvint, kvart, oktav) – Ren, formindsket eller forstørret Andre intervaller: Sekund, terts, sekst, septim – Lille og stor På violin (eksempler på intervaller): Prim (samme tone) Sekund (en tone) – Lille sekund (en halv tone) Terts – Lille terts (1½ tone - mol) – Stor terts (2 toner – dur) Kvart (5 halve toner) – Forstørret kvart 6 halve toner = tritonus djævlens interval Kvint (7 halve toner) – Formindsket = tritonus Sekst – Lille sekst 8 halve toner – Stor sekst 9 halve toner Septim – Lille septim (i 7-er akkord) 10 halve toner – Stor septim (i Maj7 akkord) 11 halve toner Oktav (12 halve toner) None (oktav + sekund) – Lille 13 halve toner – Stor 14 halve toner Decim (oktav+ terts) 15-16, Undecim (oktav + kvart )Dodecim (oktav + kvint) Sekund Terts Kvart Kvint Sekst Lille terts Septim Lille septim Oktav Tritonus Lille sekst Stor Terts Kvart Lille terts Sekund Kvint Oktav s. sekst Stor septim Ll. sekst Denne overhead var ikke med i det oprindelige foredrag Lille sekund

17 Intervallernes navne Navne fra latin (ordens talord ) Her vist fra C Rene intervaller: (Kvint, kvart, oktav) – Ren, formindsket eller forstørret Andre intervaller: Sekund, terts, sekst, septim – Lille og stor På violin (eksempler på intervaller): Prim (samme tone) Sekund (en tone) – Lille sekund (en halv tone) Terts – Lille terts (1½ tone - mol) – Stor terts (2 toner – dur) Kvart (5 halve toner) – Forstørret kvart 6 halve toner = tritonus djævlens interval Kvint (7 halve toner) – Formindsket = tritonus Sekst – Lille sekst 8 halve toner – Stor sekst 9 halve toner Septim – Lille septim (i 7-er akkord) 10 halve toner – Stor septim (i Maj7 akkord) 11 halve toner Oktav (12 halve toner) None (oktav + sekund) – Lille 13 halve toner – Stor 14 halve toner Decim (oktav+ terts) 15-16, Undecim (oktav + kvart) Dodecim (oktav + kvint) Sekund Terts Kvart Kvint Sekst Lille terts Septim Lille septim Oktav Tritonus Lille sekst Stor Terts Kvart Lille terts Kvint s. sekst Denne overhead var ikke med i det oprindelige foredrag Lille sekund

18 Akkorder Stor terts Lille terts se flere akkorder her

19 De mest almindelige akkorder Subdominant En kvint under grundtonen = en kvart over Dominant Kvinten over Tonika - grundtone Se på :Oleviolin.com Og hvor de ligger på violin Grundtone Dominant Subdominant

20 De mest almindelige akkorder Subdominant En kvint under grundtonen = en kvart over Dominant Kvinten over Tonika - grundtone Se på :Oleviolin.com Og hvor de ligger på violin Grundtone Dominant Subdominant

21 Akkorder (3 klange) på violin link 1. 2.

22 Almindeligt skidt spil D-dur ”Skidt” G-dur ”Skidt” Subdominant Dominant Tonika - grundtone Grundtone Terts Kvint Tone Se på :Oleviolin.com

23 Brug af kvinter og kvarter til at opbygge en skala Violin I V IV II VI III VII Pentaton Heptaton 12 tone 1 2 5 3 4 Pythagoras’ tonesystem

24 Pentatone skalaer ”De sorte tangenter” Kun Heltone og halvanden tonespring Naturfolk musik, kinesisk og japansk musik og simple sange F.eks. C, D, E, G, A, C (de første 5 kvinter fra C = 5 strenget violin) Do - pentaton starter fra C (Dur Tom Dooley – starter lavt G) Re - pentaton starter fra D (Mol Egyptisk ) Mi - pentaton starter fra E (Mol Blues) So - pentaton starter fra G (Dur Blues Kinesisk) La - pentaton starter fra A (Mol Japansk) Do Re La Mi So Pentaton kan spilles på de sorte tangenter med Do-pentaton startende fra F#

25 Solfège Ut queant laxīs resonāre fībrīs Mīra gestõrum famulī tuõrum, Solve pollūtī labiī reātum, Sancte Iõhannēs. https://www.youtube.com/watch?v=7-WtmOniiRw https://www.youtube.com/watch?v=nK0CE5dIxCc Egentlig skrevet af Paulus Diaconus 720-799

26 Overtonerækken 21 Afstand i cent Fra tempereret: 1. 2.Oktav: 3. 4. 5. 3. Overtone (kvint+ oktav) 5. Overtone (stor terts + 2 oktaver) 2. Overtone ( oktav) Flagoletter 32 1. Overtone ( hele strengen)

27 En halv er tænk nu hvor aparte to tredjedele af tre kvarte Piet Hein 1 9 Epimoriske talforhold for (klingende) strenglængder: Når tælleren er 1 mindre en nævneren ½, 2/3, ¾, 4/5, 5/6, 8/9, 9/10, 15/16 Frekvenser er det inverse ”Epimeriske”: 2/1,3/2,4/3,5/4,6/5/,9/8,10/9. 16/15

28 Den rene skala eller ”Just intonation” Kvart 4/3Kvint 3/2 Stor terts 5/4Lille terts 6/5 Stor sekst 3/5 Lille terts 6/5 Oktav 2/1 Kvint 3/2 Stor heltone 9/8 Kvint 3/2 Stor septim 15/8 Stor terts 5/4 Kvart 4/3 Stor terts 5/4 S. H-Tone 9/8 Stor sekst 3/5 Kvart 4/3 S. Tone 9/8 Frekvens tal = 1/(Klingende strenglængde) Lave epimerinske brøker

29 FFT 1600x 1x 2x 3x 4x 5x 6x 7x 8x.. Analysis period Bin

30 . + + + = Hvilken som helst periodisk funtkon kan opløses til sinus og cosinus Baron Jean-Baptiste Fourier 1768-1830

31 Lær at stemme rent… Tryk på start knappen (http://spillefolk.dk/omos/MandagsUndervisning/GenHarm1.htm)http://spillefolk.dk/omos/MandagsUndervisning/GenHarm1.htm Læg mærke til hvordan overtonerne hopper og danser der hvor overtonerne mødes – 3. harmoniske af grundtonen (G3) møder 2. harmoniske af kvinten (K2) – Svævningerne opstår fordi tonerne ligger meget tæt. De er også til stede hvor G6 møder K4 og hvor G9 møder K6 – Whao-wha effekten opstår fordi svævningerne har forskellige periode tid for henholds vis G3/K2 G6/K4 og G9/K6 Grundtonen Kvinten G2 G3 K2 G1 K1 G6 K4 K3 G3 G5 G9 K6 K5 G7 G8 K7 Start-knap

32 Ren stemning Tryk nu på ”Frekvens 2 knappen til højre indtil du får Frekvens op på 660 Hz Læg mærke til hvad der sker undervejs.

33 Svævninger og andre intervaller Se svævetoner og andre intervaller Prøv de mange interessante intervaller i overtoneserien Du kan stille på grund tonen for de harmoniske Og du kan stille antallet sekunders forsinkelsen mellem de to toner

34 Den rene skala eller ”Just intonation” Kvart 4/3Kvint 3/2 Stor terts 5/4Lille terts 6/5 Stor sekst 3/5Lille terts 6/5 Oktav 2/1

35 Meget går godt - men ikke alt

36 Eksempel på syntonisk komma 81/80 (21.5 cent) er forskellen på den store og den lille heltone kaldes også Didimos’ komma Når du har stemt din violin rent, er der 4 mm forskel på H-E streng og H-D streng

37 Hvornår skal man spille ”rent” Som udgangspunkt skal altid spille rent For det meste er rent = tempereret Og når man spiller ”just intonation” vil det af mange mennesker blive opfattet som falskt I virkeligheden kan man kun tillade sig at spille ”just intonation” når man kun spiller violin – og man har aftalt det

38 Klaver stretched tuning På grund af strenges tykkelse og stivhed

39 Skalaer Dur Mol – Naturlig (Eolisk) lav 6er lav 7er – Harmonisk mol lav 6er høj 7er – Melodisk mol høj 6er høj 7er Kirketonarterne Her på hvide tangenter – Ionisk 1. trin fra C Dur – Dorisk 2. trin fra D Mol-agtig høj 6-er lav 7er - jazz – Frygisk 3. trin fra E Mol-agtig sænket 2. trin – Lydisk 4. trin fra F Dur-agtig forhøjet 4. trin – Mixolydisk 5. trin fra G Dur-agtig høj 6-er lav 7er - jazz – Eolisk 6. trin fra A Mol – Locrisk 7. trin fra H konstrueret i 1900-tallet Dur Dorisk Mixolydisk Mol De 4 almindligste

40 De græske tonarter  Kirketonarter Dur Mol Der var tre køn: Enharmonisk, Chromatisk (farvet) og Diatoniskt Dorisk Dorisk | Frygisk | Lydisk | Mixolydisk | Hypolydisk | Hypodorisk.FrygiskLydiskMixolydiskHypolydiskHypodorisk

41 Græske Tetrachord

42 Et par numre i ”kirketonarter” Mixolydisk – Den strejkende general – Långt Jässpôd i Bârgom (1. reprise) Dorisk – Bjällran – Oh kunne du mit hjerte se

43 Akkord

44 Kadance C - F - G 7 - C C F G7 C Akkord kvint cirkel (ikke toneart) I V IV II VI III VII

45 II – V - I C - dm - G7 - C D - em - A7 - D eller C Dm G7 C osv.. G - am - D7 - G eller I V II Tone kvint cirkel I V II V I

46 Vamp C - am - dm - G7 - C eller G - em - am - D7 - G C Am Dm G7 C osv.. I V IV II VI III VII Tone kvint cirkel Drejet tone kvint cirkel I V II VI

47 E A D G C F Eb Bb Ab Db F# H Fuld kvint sekvens C – F – H ø - Em – Am – Dm – G7 - C C F H ø Em Am Dm G7 C Am – Dm – G7 - C – F – H ø – E7 –Am Dur p.gr. af Harmonisk mol I V IV II VI III VII I IV V VII III VI II Mol

48

49 Konklution Musik er: Når det lyder godt Musik er en måde at være sammen Rytmen er vigtig for udtryk af følelse Klang bestemmes af overtoner – Men attack og afslutning er mere vigtige Oprindelig opstod harmonien fra overtoner, der mødes Der findes i hvert fald 3 interval systemer – Pythagoras (12 rene kvinter) – Ren stemning Overtonerækken Just intonation – Tempereret stemning Alle systemerne har fordele og ulæmper Det er nemmere at stemme rent på øret Det er nemmere at stemme tempereret med en stemmemaskine Klaver, harmonika og guitar (og en del andre instrumenter) spiller kun tempereret – Hvis du vil spille rent sammen med dem, så skal du spille tempereret Ved at lære at stemme både rent og tempereret træner du dit øre Akkorder består af store og små tertser tertser stablet Mange akkord følger prøver at beholde en tone fra forrige akkord (eks. kvint sekvens)