Socialkonstruktivisme i international politik 1. Socialkonstruktivisme (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen.

Præsentationer af emnet: "Socialkonstruktivisme i international politik 1. Socialkonstruktivisme (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen."— Præsentationens transcript:

1 Socialkonstruktivisme i international politik 1. Socialkonstruktivisme (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen 4.1. Diskurser 4.2. typer af diskurser 4.3. lag af diskurser 4.4. diskurser og magt

2 Socialkonstruktivisme 1. Bygger på ”at vi som mennesker ud fra den viden og de forestillinger vi gør os, skaber en mening i en bestemt situation.” 2. ”De forestillinger, der ligger bag en aktørs handlen samt på den meningsskabende proces en samtale eller forhandlinger er”

3 RealismenSocialkonstruktivisme De basale forudsætninger i det internationale miljø Alles kamp mod alle. Anarkisk tilstand med konflikt og konkurrence. Der findes en materiel virkelighed, der får betydning via en fortolkningsproces Hvad er det internationale samfund? En fiktion. Fælles normer dækker over magt og interesser. Noget aktørerne kan beslutte sig for eksisterer, hvis man giver det mening og handler her ud fra. De vigtigste aktører og deres motivation Stater er motiveret af egne interesser og magtbalancen. Stater eller de individer, der handler i statens navn. (større fokus på konstruktionen end på hvem der konstruerer den) Brug af magt og (humanitær) intervention Magt bruges på grund af nationale interesser. Magt bruges på grund af nationale interesser, når aktørerne mener det er nødvendigt (sproglig magt) Udgangspunkt for international orden og sikkerhed Magtbalance og sikkerhedsregimer. Ustabil struktur. De nationale interesser er baseret på de sikkerhedsforestlilinger aktørerne har. De er ikke konstante.

4 Eksempler 1. Omtalen af terrorismen som (u)konkret fjende ”axis of evil” og ”fjendtlige kombattanter” 2. Legitimering af krigen i Tjetjenien 3. Den danske diskurs om EU 4. Irans italesættelse af sit atomprogram 5. Italesættelsen af afslutningen på den kolde krig ”ideologiernes død?” (liberal diskurs)

5 Diskursanalysen Grundlæggende skred i samfundsfag. Fra fordelingspolitik til værdi / symbolpolitik (den kolde krigs ophør) Fokus på sproget –også i international politik

6 Definition Definition: ”en afgrænset og aktivt konstrueret menings- og handlingshorisont” ”diskurs = systemer af sproglig mening” ”dvs. virkeligheden tillægges en bestemt mening”

7 Antagonismer =konstruerede modsætninger (kan ses i typer af diskurser

8 Lag af diskurser 1. Ikke /dybe: konkrete udsagn eller politiske paroler ”change we can believe in” (Obama) ”Axis of evil” (Bush) 2. Mellemdybe: konkrete politikområder (eks. USA’s udenrigspolitik) 3. Dybe: Velfærdsstaten eller den amerikanske drøm, patriotisme

9 Diskurser og magt I modsætning til idealismen. International politik handler om sproglig magt (variant af realismen) Eks. Bush som hegemonisk sproglig magt

10 Gruppeopgave (Obama og McCain taler) 1. Find det overordnede budskab i talen 2. Påvis forskellige typer og lag af diskurser i talen (find citater) og sammenlign med Bushs Axis of Evil 3. Vurder hvilken udenrigspolitik (inddrag de sproglige betegnelser om indenrigspolitikken) USA vil føre med McCain / Obama ved roret