Hvem skal være med til at definere kerneopgaven – og hvordan

Præsentationer af emnet: "Hvem skal være med til at definere kerneopgaven – og hvordan"— Præsentationens transcript:

1 Hvem skal være med til at definere kerneopgaven – og hvordan
Opsamling på arbejdet med UDFORDRINGEN på ffUKs årsmøde 2014

2 En interview-model, hvor de forskellige aktører interviewer hinanden på kryds og tværs med udgangspunkt i "hvorfor?" / lean-metoden, 5x why. De perspektiver og input, som interviewene tilvejebringer skal efterfølgende samles og valideres af alle aktørerne.

3 Vi starter med at lave en konkurrence eller lignende med det formål, at få de unge til at bruge byrummet noget mere. Det lokale gymnasiums medielinie er deltagere i konkurrencen om at lave den bedste film, der kan provokere/motivere målgruppen til at komme med forslag inden for temaet (kerneopgaven). Forslagene kan have karakter af en ønskeseddel om, hvad de bedst kunne tænke sig til (jul) af kommunen inden for temaet byrum (kan bruges både før og efter lejrbålstemaet). Lejrbålet bringer alle ud af deres vante rammer og sidestiller dem i en uhøjtidelig kontekst for at diskutere ideer og muligheder. Der oprettes en facebook, hvor borgere kan bringe deres ideer frem, så alle har mulighed for at like dem eller udvikle videre på dem.

4 "Fremtidsbussen"/"Sambus"
En bus, der kører rundt i x kommune. Alle borgere, politikere, medarbejdere, foreninger og repræsentanter fra erhvervslivet inviteres på skift til at køre med bussen rundt i kommunen. I bussen faciliteres dialog om kerneopgaven og hvordan denne løftes. Fx. kunne passagererne i bussen bedes om at tage billeder af det, der er vigtigt for dem. De billeder kunne så sendes til et sted, hvor bussen holder ind, og hvor man så tager dialog om billederne og deres betydning for kerneopgaven. Bussen holder ind ved forskellige steder fx ved erhvervsvirksomheder, spændende sites i kommunen, relevante kommunale sites m.m. Dialog om: Hvad er vigtigt for dig i din by/det sted du bor? Hvad er vigtigt for vores fælles kommune/by - hvilke prioriteringer. Hvordan løses de opgaver? Hvem løser dem bedst m.m. Hvordan får vi fat i deltagerne/passagererne?: Vi lokker med lækkert - fx. mad og drikke og hygge. Kaffe og chokolade er et must. Tordenskjolds soldater tager en ven med. Næste gang tager vennen en ven med og næste gang vennens vens ven :). Vi prøver at sprede budskabet via pay it forward princippet. "Fremtidsbussen"/"Sambus"

5

6 ”Det er OK ikke at have svaret”

7 Tanken er, at inddrage aktører i definitionen af kerneopgaven ved at lade dem være en del af os for en dag. Afhængig af det område, der ønskes input på, arrangeres at aktøren for en given periode kan observere udvalgte dele af den kommunale organisation. Fx en borger i en børnehave, en virksomhedsagent i jobcentret eller en sygemeldt i et genoptræningscenter. Efterfølgende interviewes borgeren, idégenering og gode ideer. Lederen af afdelingen forpligter sig på at realisere en af aktørens idé. Orienteringsløb i kommunen - find kerneopgaven.

8 Løsningslaboratorier til definition af kerneopgaverne
Stor variation stemmer bydes ind via pressedækning på tværs af interesse, fag, lyst krav, behov, erfaring, viden etc,) Dialogstyret workshop med prototyper som resultat Ud fra de forskellige varianter af prototyper defineres den konkrete kerneopgave Proces: Hvad er vores fælles opgave? Drømme for lokalsamfundet eks. Hvad lykkes vi med nu Hvordan kan vi lykke med dette i fremtiden?    Krydret med kompetencer, ønskker, behov, skepsis,

9 Tænk forfra og beskriv kommunens rolle
deltagerne er en bred vifte af de interessenter der er omkring emnet som kan være Kommunen som virksomhed, en skole, hjemmeplejen etc. Det er forudsætning for at få det rigtige udbytte af processen, at der er borgere eller brugere blandt deltagerne. Vi indleder med at nulstille den verden vi kender, dvs. vi starter på et blankt lærred eller en bar mark. - tænke forfra… NU HAR VI IKKE...(Kommunen, skolen etc.) Derefter inviterer vi deltagerne til at skabe det igen efter deres eget hoved i en form for kreativ proces, som kan bruge mange metoder. Det er en samskabelse og derfor en gruppeproces. Ud fra det vi har skabt i processen, definerer deltagerne sammen - hvad er kommunens rolle i dette. Den rolle der beskrives, er kerneopgaven. Processen kan medføre at kerneopgaven er en anden og ny, i forhold til den vi selv ville definere i administrationen. Tanker bag processen: Ved at bygge op og tale om det undervejs (3D-dialog), får vi indblik i hvad der er det vigtige for de deltagere der er sat sammen. Det er en god ide at invitere "jokere" med, som kan udfordre vores fordomme. Det giver vitaminer til forståelsen af kerneopgaven og borgernes og brugernes opfattelse af kommunens rolle i deres "liv/hverdag". Det giver også en forståelse blandt borgerne og brugerne for deres egen rolle.

10

11 Definition af kerneopgaven som en proces med fire overordnede faser
1. Fase. Stil det gode indledende spørgsmål 2. fase: gå på opdagelse der hvor kommunen møder borgerne ved hjælp af fotosafari, interview, observation, nekrolog. Her er brugerne/ borgerne, medarbejdere og ledere i centrum. 3. Fase: på baggrund af dataindsamlingen går administrationen (leder og medarbejdere) og politikere sammen og definerer kerneopgaven 4. fase: kerneopgaven præsenteres på borgercamp og sammen finder man nye måder at løse kerneopgaven på.

12