Udbringning af Næringsstoffer i jordbruget Brugerkursus.

Præsentationer af emnet: "Udbringning af Næringsstoffer i jordbruget Brugerkursus."— Præsentationens transcript:

1 Udbringning af Næringsstoffer i jordbruget Brugerkursus

2 Fokus på næringsstoffer  Fokus på kvælstof og Mangan  Hvorfor disse næringsstoffer?  Efterafgrøde reglerne er lavet om så tidl. sået vinterhvede nu tæller som efterafgrøde i forholdet 5 til 1 hvis sået senest 7. Sep.  Jo tidl. man sår vintersæd, jo større tendens til Mn mangel vil der være, der vil derfor ses flere vintersædsmarker med Mn mangel i foråret  Kvælstof normerne er nu så langt nede at det går ud over udbyttet og ikke mindst kvaliteten. Vi har set meget lave protein tal for høsten 2014. Hvad kan gøres?

3 Næringsstof og Minimumsloven

4

5

6 Kvælstof optag og bortførsel  Fra landsforsøgene 2013  Der er først et kvælstof overskud i jorden ved en tilførsel over 150 kg N/Ha  Af samme årsag ses nu tydelig kvælstof mangel flere steder i landet, især på planteavlsbrug

7 Kvælstofmangel  Korn får en spids vækst med oprette lyse blade og ofte et rødligt skær over bladskeden og bladspidser, som dog også kan være forårsaget af lavt reaktionstal, fosformangel mv  Buskningen er svag og mange af de dannede side skud visner  Her kvælstof mangel i Hvede

8

9

10

11 Erfaringsudveksling Behov for bedre udnyttelse af næringsstofferne. Prøv at dele jer 4-5 personer og snak om jeres erfaring med følgende, er der gode ideer? noteres disse  Har i lavet om i jeres gødningsstrategi de seneste 5 år?  Hvilken gødningsstrategi har i nu?  Hvilke erfaringer har i med placering af start gødning? Herunder hvilken placeringsmetode anvendes  Er kvælstof en mangel hos jeres afgrøder? Hvad gøres? Der samles op på de gode ideer fælles

12 Vinterhvedesorternes egnethed til tidlig såning Tabel 33. Screening af vinterhvedesorters egnethed til tidlig såning. Forsøgsbehandlinger, registrerede sygdomsangreb efterår og forår samt høstudbytter. Der har ikke været angreb af meldug og gulrust. Forfrugtenen er vinterraps i begge forsøg. (N24) Afgrøde Såtidspunkt November 2012SkridningHøstudbytte 2013 BrunrustSeptoria Udbytte, hkg pr. ha ArtSort VestjyllandLollandVestjyllandLollandVestjyllandLolland VestjyllandLollandGns. Procent angrebne planter Renholdes kemiskUbevokset ---------- OlieræddikeArenaEfter høst 1) --------- VinterhvedeHereford 2) Tidligt 3) 01000 50103,399,3101,3 VinterhvedeHerefordTidligt 3) 01000061103,295,099,1 VinterhvedeMaribossTidligt 3) 0100007099,3102,8101,1 VinterhvedePierrotTidligt 3) 00007188,1103,295,7 VinterhvedeJensenTidligt 3) 075003097,498,998,2 VinterhvedeJuliusTidligt 3) 000104087,191,089,1 VinterhvedeKWS DacantoTidligt 3) 00006096,7100,998,8 VinterhvedeGeniusTidligt 3) 025004191,083,687,3 VinterhvedeEllvisTidligt 3) 025007192,292,792,5 VinterhvedeOlivinTidligt 3) 075006185,687,586,6 VinterhvedeKWS SantiagoTidligt 3) 050006192,6101,497,0 VinterhvedeWarriorTidligt 3) 000041104,4101,0102,7 VinterhvedeHyberyTidligt 3) 025005099,0100,699,8 VinterhvedeHerefordAlmindeligt 4) 00002180,897,889,3 VinterhvedeMaribossAlmindeligt 4) 00001183,7107,095,4 VinterhvedeJuliusAlmindeligt 4) 00003080,498,189,3 VinterhvedeOlivinAlmindeligt 4) 00003180,991,986,4 VinterhvedeHyberyAlmindeligt 4) 00002179,2105,592,4 1) 15. august i Vestjylland og 10. august på Lolland. 2) Ikke Latitudebejdset. Alle øvrige sorter er Latitudebejdset. 3) 27. august i Vestjylland og 28. august på Lolland. 4) 17. september i Vestjylland og 20. september på Lolland.

13 Tidlig såning  Øget tendens til mangan mangel  Flere og større ukrudts problemer, herunder græs ukrudt  Mere goldfodssyge (evt. latitudebejdsning)  Mere havrerødsot (Virus sygdom overføres af bladlus) Sker især i lunt efterår samt ved tidlig såning, der blev fundet aktive lus i dec måned 2014

14 Mangan mangel  Mangan mangel i en byg mark, traktorspor ses tydeligt

15 Mangan mangel Specielt i følgende tilfælde anbefales behandling mod manganmangel:  Der er tegn på manganmangel i marken.  Der er før konstateret problemer med manganmangel i marken.  Vinterbyg eller vinterhvede, som er kraftigere end normalt.  Vinterhvede sået tidligt i første uge af september.  Marken er ikke eller kun én gang behandlet for manganmangel i efteråret.  Behovet for manganmangel kan fastlægges mere præcist ved målinger med en såkaldt mangantester (NN Easy 55).  Der opnås en bedre virkning af mangan ved flere tildelinger af små doser end ved én eller få tildelinger af store doser.  Undgå at udsprøjte mangan ved udsigt til nattefrost.  Mangan kan udbringes sammen med ukrudtsmidler  Hvilke erfaringer har i med mangan?? Mangan mangel, blad indsamling, test mv ses her http://video.dlbr.dk/video/8194393/tjek-varbyggen-for-manganmangel Variation i markerne set fra drone, der kan være mange årsager til disse  http://video.dlbr.dk/video/9933813/ny-udbyttefremgang-forsog-hos http://video.dlbr.dk/video/9933813/ny-udbyttefremgang-forsog-hos

16 Mangan mangel i Vinter hvede Vinter hvede  Lyse pletter på de yngste blade

17 Mangan (Mn)  Manganmangel fremkommer især på sandede jorde og jorde med et stort humusindhold - specielt hvis reaktionstallet er for højt. Tørke og løs jord fremmer manganmangel. Alle afgrøder kan få manganmangel, men vinterbyg og havre er de mest følsomme, også tidlig sået vintersæd kan udgøre en fare Manganmangel forebygges ved at undgå for højt reaktionstal samt ved at undgå for løse jorder. Manganmangel afhjælpes bedst ved at udsprøjte mangan gentagne gange.  Tilgængelighed af mangan i jord Indholdet af total-mangan i mineraljord varierer typisk fra 60 til 700 ppm svarende til 150- 1750 kg mangan pr. ha i pløjelaget.  Tilgængeligheden af mangan afhænger af koncentrationen af Mn 2+ i jordvæsken, som primært er bestemt af opløseligheden af manganoxider: MnO 2 + 2 H + Mn 2+ + ½ O 2 + H 2 O  Sænkes Rt. Fx ved at tilfører svoulsur ammoniak vil dette frigive Mn 2+  Opløseligheden af manganoxider er primært bestemt af jordens pH (reaktionstal) og redoxforhold (iltkoncentrationen). Opløseligheden af manganoxider falder teoretisk med en faktor 100 ved en stigning i jordens pH med 1 enhed. Selv en ændring i jordens pH på kun 0,1 kan derfor have afgørende betydning for koncentrationen af Mn 2+ i jordvæsken, og dermed tilgængeligheden af mangan (Graham,R.D. et al., 1988, s. 193). Tilsvarende betydning har iltkoncentrationen i jordvæsken.

18 Rt og næringsstoffernes tilgængelighed

19 Husdyrgødning og Mn  Gylle : Kvæg 16 : Svin 11 : Mink 23 gram Mn pr tons gylle  Fast gødn. : Kvæg 42 : Svin 58 : Mink 105 gram pr tons fast staldgødning  Bejdsning med manganholdige midler Ved bejdsning af udsæden med manganholdige midler kan manganmangel i begyndelsen af vækstsæsonen undgås. En bedre manganforsyning i begyndende fremspiring kan resultere i en bedre rodudvikling, hvilket i sig selv giver en bedre manganoptagelse fra jorden.  På grund af den ringe remobilisering af mangan hjælper det ikke at øge doseringen af mangan i den enkelte sprøjtning. Derimod er man nødt til at gentage behandlingerne for at afhjælpe mangel i de nydannede plantedele. Derfor kan det være nødvendigt at gentage behandlingerne med ca. 14 dages mellemrum i vækstperioden, hvis der er alvorlige problemer med manganmangel. Generelt anbefales der ikke over 1-2 kg mangan pr. ha, og der ses sjældent effekter udover en tilførsel af 400 g mangan pr. ha pr. udsprøjtning.  Optagelsen af mangan er bedst ved 15 ºC og ved en høj luftfugtighed. I perioder med solskin sikres dette ved udsprøjtning tidlig morgen. På regnvejrsdage med en meget høj luftfugtighed og lav lysintensitet opnås den bedste effekt ved udsprøjtning i løbet af dagtimerne, mens sene aftensprøjtninger og morgensprøjtninger bør undgås (Rappe und Podlesak, 1994).

20 Løsning på mangan mangel  På arealer, som er følsomme for manganmangel, skal man vælge sorter, der er mindre modtagelige for manganmangel. Det er dog kun indenfor vinterbyg og vårbyg, der foreligger sådanne informationer.  For at reducere manganmangel skal jorden pakkes før såning, så der kan sås efter en overfladisk opharvning på fast bund i en lille sådybde. I vårsæd bør vælges en surtvirkende kvælstofgødning, der enten spredes før såning eller allerbedst placeres i forbindelse med såning. I vintersæd bør den surtvirkende gødning udstrøs tidligt forår. I forbindelse med såning af vintersæd kan der placeres en mindre mængde svovlsur ammoniak (ca. 20 kg N pr. ha). Effekten er ikke forsøgsmæssig belyst, og kvælstofkvoten om foråret skal reduceres med den kvælstofmængde, der er anvendt om efteråret. Der kan alternativt vælges en manganholdig gødning.  Anvendelse af surtvirkende gødninger har generelt større effekt på manganoptagelsen end bejdsning af udsæd og af manganholdige gødninger.  På arealer med vinterhvede eller vinterbyg hvor der før er observeret manganmangel, bør altid udsprøjtes manganholdige midler om efteråret på 3-4 bladstadiet. På stærkt manganmanglende jorder bør der behandles 2 gange om efteråret og igen tidligt forår. Den ene behandling om efteråret kan evt. erstattes af anvendelse af manganbejdset udsæd. I vårsæd kan behandlingen foretages, når de første symptomer viser sig.

21 Jordprøver – få nyttig viden om jorden  Variere høstudbyttet? Er jorden ikke ensartet?  Det er vigtigt at opretholde jordens næringsstof tilstand, også når økonomien i planteavl ikke er optimal, det er lettere/billigere at vedligeholde, end senere at skulle genoprette  Hvorfor jordprøver med GPS? 3 tons kalk hver 5. år som planløsning vil på pletter med sand være overkalkning, dette medfører mangan mangel. Stiv lerjord vil stadig være kalk trængende  Udtagning med GPS. Der tages 15 stik pr. Ha og der laves en samlet prøve pr. Ha. Ud fra dette laves der fx et kalkkort/tildelingsfil som sendes til maskinstationen  Udtagning 195,- pr. prøve. Rt + Pt + Kt og Mgt. Cut + 50,- JB + 50,- (2014/15 priser)  Bemærk. Kvægbrug > 1,7 De/Ha skal ved lov udtage jordprøver hver 4 år for N+P. 1 prøve pr. 5 Ha. Så benyt dette i forhold til de øvrige analyser