Lægedage 2015 Patientklager og faldgruber i lægens daglige arbejde - og cases Ved Ole Nørskov, formand for Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg, alment praktiserende.

Præsentationer af emnet: "Lægedage 2015 Patientklager og faldgruber i lægens daglige arbejde - og cases Ved Ole Nørskov, formand for Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg, alment praktiserende."— Præsentationens transcript:

1 Lægedage 2015 Patientklager og faldgruber i lægens daglige arbejde - og cases Ved Ole Nørskov, formand for Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg, alment praktiserende læge Ved Per Fraulund Sørensen, jurist, Lægeforeningens Juridiske Rådgivning

2 Områder Tavshedspligt Underretningspligt Politiet Aktindsigt - Advokater m.fl. - Forælder - Afdød patient

3 Lægers tavshedspligt Indhentning af oplysninger (EPJ / sygehusjournal – sygehuslæger, § 42 a) Egen journal og FMK, alment praktiserende læger) Videregivelse af oplysninger (Sundhedslovens § 40 og § 41 og § 43)

4 Sundhedslovens § 42 a Indhentning af oplysninger Opslag i EPJ På sygehusene undersøges logfiler - Kontrol på personalet

5 Sundhedslovens § 42 a Aktuel behandling

6 Patientombuddet - Afgørelse fra 2011: Speciallægen havde ved opslag i elektroniske systemer indhentet en epikrise fra en hæmatologisk afdeling, en skadestuejournal og en epikrise fra en genoptræningsafdeling. Disciplinærnævnet fandt, at indhentningen skete i forbindelse med aktuel behandling af en patient. Det var således disciplinærnævnets opfattelse, at en undersøgelse til brug for en speciallægeerklæring var omfattet af definitionen af behandling i sundhedslovens § 5, hvorved forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.

7 Regionens eller sygehusledelsens tjek og kontrol af logfiler ved de ansattes opslag i EPJ Hvordan kan man forsvare sig ved beskyldning om uberettiget opslag.

8 Om opslag i FMK Sundhedsloven § 157. Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for at drive en elektronisk registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger, herunder ordination, køb, udlevering, indtagelse, dosisændring, ophør og sundhedspersoners instruktioner om brug af medicin samt oplysninger, der er relateret til borgernes medicinoplysninger. Stk. 2. Den læge, der aktuelt har en patient i behandling, har adgang til de oplysninger, der er registreret om patienten, når det er nødvendigt for behandlingen. Alment praktiserende læger kan tillige benytte registeret til at finde egne patienter, der behandles uhensigtsmæssigt med lægemidler. Praktiserende speciallæger kan tillige benytte registeret til at finde patienter, som speciallægen har ordineret et eller flere lægemidler til, og som behandles uhensigtsmæssigt med lægemidler.

9 Om opslag i FMK Hvad forstås ved: ”aktuelt har en patient i behandling”, og ”nødvendigt for behandlingen” En patient kan gå ind på sundhed.dk under min-log og se, hvilke sundhedspersoner, som har været inde på patientens FMK.

10 Tavshedspligt (værdispringsreglen) Sundhedsloven: § 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel. - - - - - - - - - - - - - -  ----- Bagudrettet I Fremadrettet ----  Fare for andres liv og legeme

11 Videregivelse af helbredsoplysninger ved behandling af patienter Sundhedslovens § 41: En læges videregivelse af helbredsoplysninger til andre sundhedspersoner kræver patientens samtykke Uden samtykke: -Nødvendigt ved aktuelt behandlingsforløb. -Udskrivningsbreve. -Åbenbar almen interesse eller væsentlige hensyn til patienten eller til sundhedspersonen. -Fra stedfortræder til alment praktiserende læge. -Brug ved evaluering / dokumentation for uddannelsesforløb.

12 Videregivelse af helbredsoplysninger til andre formål (tredjemand) Sundhedsloven: § 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når 1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling, 2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller 3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.

13 Hvad er ansvaret Videregivelse af oplysninger fra journalen - berettiget videregivelse - uberettiget videregivelse

14 Åbenbar almen interesse Defineres således: Efterforskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser, grovere vold, herunder vold mod børn.

15 Værdispringsreglen Fx: Grov kriminalitet Mindre grov kriminalitet

16 Underretning til kommunen om et barn Efter servicelovens § 153 har læger en skærpet underretningspligt til kommunen omkring børn. En læges underretningsskrivelse til kommunen om et barn bliver betragtet som en erklæring efter autorisationslovens § 20. HUSK: Bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer: ”En erklæring skal indeholde oplysninger om: Hvilke oplysninger i erklæringen der beror på sundhedspersonens egen undersøgelse af patienten, og hvilke der stammer fra patienten selv, tredjemand eller patientjournaler m.v. ”

17 Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2006 Det fremgår af pkt. 2.2 i vejledning nr. 9350 af 18. april 2006 om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen, at: ”Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge samt gennem dialog og samarbejde, eventuelt med henblik på inddragelse af kommunen. Det forudsættes således, at sundhedspersonen selv i første omgang forsøger at afhjælpe vanskelighederne. Det er vigtigt, at sundhedspersonen gennem dialog og samarbejde med forældrene gør opmærksom på de problemer, som sundhedspersonen ser, og i øvrigt forsøger at involvere forældrene, barnet eller den unge i løsningen af problemerne, herunder gennem vejledning og rådgivning. Selvom der er tale om en lovbestemt underretningspligt, forudsættes det, at sundhedspersonen i almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde - f.eks. akutte og truende situationer for barnet eller den unge - forinden underretning til kommunen finder sted, forsøger at indhente et samtykke fra forældrene og evt. barnet eller den unge. Hvis sundhedspersonen ikke kan få et samtykke til at underrette kommunen, vil det herefter være berettiget, at sundhedspersonen videregiver oplysningerne, forudsat at oplysningerne må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.”

18 Hentet fra en konkret afgørelse Da disciplinærnævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte det skøn, som læge XX udøvede ved underretningen til kommunen, finder disciplinærnævnet at læge XX i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, var forpligtet til at videregive oplysningen til ZZ- kommune...... Det er disciplinærnævnets opfattelse, at læge XX forinden underretningen til kommunen burde have kontaktet YY (forælderen) og fortalt ham om bekymringsskrivelsen samt have forsøgt at indhente et samtykke. Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at der ikke var tale om en akut eller truende situation for barnet.

19 Når politiet henvender sig Hvad er situationen: -Lægevagten / Skadestuen (spiritusprøve). -Lægevagten / Skadestuen / afdelingen (politiattest). -Telefonisk om en nyfunden død. -Telefonisk om en patient om noget muligt kriminelt.

20 Husk disse områder - Underretning om børn - Udtalelser omkring samvær

21 Regler for attestarbejdet Autorisationslovens § 20, stk.1: ”En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.”

22 Regler for attestarbejdet Bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer: ”En erklæring skal indeholde oplysninger om: Hvilke oplysninger i erklæringen der beror på sundhedspersonens egen undersøgelse af patienten, og hvilke der stammer fra patienten selv, tredjemand eller patientjournaler m.v. ”

23 Sørg for at have kilden på plads Pt. chikaneres af sin arbejdsgiver på arbejdspladsen Pt. oplyser, at hun chikaneres af sin arbejdsgiver på arbejdspladsen - - - Vær opmærksom på dette ved attester og erklæringsafgivelse. - - - Fx ved - underretning til kommunen - udtalelse i samværssag

24 Anmodninger om aktindsigt Husk at ekspedere det korrekt alt afhængig af om anmodningen kommer fra: -Patienten (i disse tre tilfælde taler man om aktindsigt) -Patientens advokat -Patientens fagforening ------------------ (nedenfor – ikke aktindsigt) -Et forsikringsselskab (videregivelsesreglerne) -En arbejdsgiver (må ikke får adgang til journalen) -En politimand (samtykke eller retskendelse, dog nylig død) Husk skriftligt samtykke fra patienten Husk at det skriftlige samtykke ikke må være ældre end 1 år

25 Aktindsigt – Gebyrreglerne Videregivelse – Honorar efter regning eller en fast attesttakst Gebyrreglerne – 10 kr. per udskriftsside: 5 sider = 50 kr. 10 sider = 100 kr. 15 sider = 150 kr. 20 sider = 200 kr. 25 sider = 200 kr. (inkl. moms og forsendelse)

26 Aktindsigt – første gang ikke gratis (gebyr-bekendtgørelsen fra 1998) ”For privat praktiserende autoriserede sundhedspersoner findes dog en særlig regel i § 1, stk. 2, hvorefter de også ved første anmodning om aktindsigt kan kræve betaling, hvor der udleveres en edb-udskrift, eller hvor lægen ikke råder over en kopimaskine. I så fald kan lægen kræve 10 kr. pr. påbegyndt side, dog må gebyret samlet ikke overstige 200 kr. inklusiv forsendelsesomkostninger.” (kilde: Patientklagenævnet sammenfatning om aktindsigt fra 2007)

27 Lægeforeningen Lægen som vidne - Når lægen skal vidne om en patient - Når lægen er den forurettede

28 Lægeforeningen Lægen som vidne (retsplejeloven) § 170. Mod dens ønske, som har krav på hemmeligholdelse, må vidneforklaring ikke afkræves præster i folkekirken eller andre trossamfund, læger, forsvarere, retsmæglere og advokater om det, som er kommet til deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed. Stk. 2. Retten kan pålægge læger, retsmæglere og advokater, bortset fra forsvarere i straffesager, at afgive vidneforklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige til, at forklaring afkræves. Sådant pålæg kan i borgerlige sager ikke udstrækkes til, hvad en advokat har erfaret i en retssag, som har været betroet ham til udførelse, eller hvori hans råd har været søgt. Stk. 3. Retten kan bestemme, at forklaring ikke skal afgives om forhold, med hensyn til hvilke vidnet i medfør af lovgivningen har tavshedspligt, og hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning. Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også for de pågældende personers medhjælpere.

29 Må lægen tage til genmægle i pressen Hvis en sundhedsperson kritiseres offentligt af patienten, vil den pågældende sundhedsperson kunne være berettiget til offentligt at forsvare sig, hvilket kan indebære videregivelse af fortrolige oplysninger. Men kun oplysninger, der relaterer sig til de rejste kritikpunkter.

30 Når en forælder anmoder om aktindsigt i barnets journal Husk at sikre dig identiteten på forælderen, hvis du ikke kender den pågældende. Husk at spørge om forælderen har del eller ikke del i forældermyndigheden, hvilket er afgørende for, hvilken adgang forælderen har til barnets journal. Det vil sige kopi af hele barnets journal (sundhedsloven) eller alene en orientering (forældreansvarsloven).

31 Anmodninger om aktindsigt i en afdød patients journal Husk at sikre dig, at der er tale om en nærmeste pårørende til den afdøde. Husk at den nærmeste pårørende ikke har ret til en rå kopi af afdødes journal. Husk at der ifølge loven (sundhedslovens § 45) kan gives den pårørende oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde. Oplysningerne må ikke kompromitere afdøde.

32 Patientombuddet oprettet 1. januar 2011 Indførelse af: - Forløbsklager (patientombudssag – klage over behandlingsstedet) - Dialog-muligheden

33 Statistik for 2012 Patientombuddet modtog i alt 4.300 nye klager over sundhedsfaglig behandling i 2012 70 % af klagerne gik til Disciplinærnævnet 30 % af klagerne gik til Patientombuddet (forløbsklage) Der blev i 2012 afholdt i alt 878 dialoger i regionerne, og i 363 tilfælde trak patienten sin klage tilbage.

34 Statistik for 2013 Patientombuddet modtog i alt 4.879 nye klager over sundhedsfaglig behandling i 2013 51 % af klagerne gik til Disciplinærnævnet 49 % af klagerne gik til Patientombuddet (forløbsklage) Der blev i 2013 afholdt i alt 765 dialoger i regionerne, og i 327 tilfælde trak patienten sin klage tilbage.

35 Statistik for 2014 Patientombuddet modtog i alt 5.642 nye klager over sundhedsfaglig behandling i 2014 45 % af klagerne gik til Disciplinærnævnet 55 % af klagerne gik til Patientombuddet (forløbsklage) Der blev i 2014 afholdt i alt 1.500 dialoger i regionerne, og i 511 tilfælde trak patienten sin klage tilbage.

36 Patientombuddet Sagstyper og cases