Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
1
Dannelse, leg og læring BUM konferencen 25. september Per Schultz Jørgensen
2
Min opfattelse Vi lever med et nyttepræget syn på børn De skal undervises og lære mere og mere Systemet har overtaget styringen Hvor er dannelsesperspektivet? Hvor er barndommen? Jeg argumenterer for et alternativ for vigtigheden af børns karakterdannelse For autonomi og integritet I en verden i opbrud
3
Læringsvinklens dominans Læreplaner Måling og testning sat i system måletyranni Sammenligning uafladelig Konkurrence mellem børn og skoler Systematisk forsøg på at accelerere udviklingen Og en dannelse på afveje
4
David Elkind The Hurried Child The Power of Play
5
Hvad siger David Elkind? ”Vi har i dag et enormt problem i USA, fordi man skubber børnene tidligere og tidligere i skole og stiller større og større krav…” ”Vi ved børnene lærer i helheder, at de lærer ved at lege…” ”I skal passe på at I ikke ender som os…” ”Vi skal genopdage barndommen”. (Interview Politiken, 3. Februar 2003)
6
Hvorfor er vi endt der? Vækst og BNP Effektivisering Konkurrence og NPM Alt ses i en økonomisk vinkel individualisering Fra velfærdsstat til konkurrencestat Det neoliberale og globale er retningsvisende
7
Hvad blev der af… Barndommen Dannelsen
8
Barndommen Blev ”opdaget” i 1500 tallet Philippe Aries Men tilkæmpet op gennem de følgende århundreder Børn kom gradvis ud af hårdt arbejde Og fattigdom Barndommen blev et frirum Den vigtige faktor: børns skolegang 1900: Barnets århundrede
9
Moderne barndom En enorm påvirkning ”på alle kanaler” Børns verden er institutionaliseret Overvåget Medialiseret Legen er gjort til en faktor i læring Børneperspektivet er nyttepræget Men børns leg er grundlæggende det imaginære og grænseoverskridende
10
Leg er grænseløs i sit eget lukkede univers
11
Dannelsen De klassiske ny-humanistiske dannelse handler om fordybelse, kultur og selvstændighed Dannelse er et indre anliggende Helhed i en splittet verden – derfor legen Humboldt, Goethe og Schiller Grundtvig sagde folke-lighed, fællesskab og historie Her skabes autenticitet vi har erstattet dannelse med kompetence og selvdannelse
12
Selvdannelse Individualiseringen Det personlige identitetsarbejde Valgene Den personlige kompetence Ansvar for egen læring Radikal individualisme: netværk uden fællesskab Men her skabes også selvlidelsen
13
Søren Kierkegaard har ret Selvet vokser ud af treklangen krop - psyke og ånd ”Mennesket er en syntese af det sjælelige og det legemlige. Men en syntese er utænkelig, når de tvende ikke enes i det tredje. Dette tredje er ånden”. vi gør ånden og ”sjælen” hjemløs Derfor får mange børn og unge ”ondt i sjælen”
14
15 årige, symptomer dagligt 14
15
SFI undersøgelsen 2010 19 årige ”emotionelt sårbare” 30 pct. har modtaget psykologbistand 21 pct. har haft psykiske lidelser 27 pct. føler sig pressede ”… ganske mange unge kvinder er følelsesmæssigt risikoudsatte: de døjer med psyko- emotionelle problemstillinger, der ytrer sig ved indadvendte symptomer og tager form som tristhed og selvskadelig adfærd ”.
16
Er der alternativer? Med et andet menneskesyn Det demokratiske menneske Med barndommen som en egen livsfase Og et børneperspektiv Med børns ret til leg og individualitet Og karakterdannelse
17
Jeg tror Karakterdannelse er mere vigtigt end nogensinde fordi mange børn i dag får rigeligt med påvirkninger De har brug for indre orden Hvor de opdager deres egne potentialer får mod på livet sammenhæng og perspektiv Derfor er opdragelse og karakterdannelse vigtige tema
18
Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det?
19
Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans mor på vej ud af storcentret: Jeg kan godt forstå du er træt – det er jeg også – nu sætter vi os der og hviler os, indtil du er klar igen…..
20
Hvordan styrker man børns karakterdannelse? Det korte svar – fire ting: 1.fastholde normer og rammer 2.inddrage børn og hjælpe dem til at blive bevidste om dem og få ejerskab 3.fokusere på processen – mere end resultatet 4.selv at tage del i processen Men hvor ligger processen?
21
Hvordan går man ind i processen? Drengen der har været i Zoo med sin far Gå over broen Tage del i den, spørge til den, udvikle den: give ny erkendelse Tegningen, matematikopgaven, guitartræningen, kartoffelskrælningen, stileskrivningen, beretningen Det kræver nærvær
22
Skumfidus eksperimentet
23
Walter Mischel, Stanford, USA Første eksperiment 1970 Børn 4-6 år sidder med en skumfidus på en tallerken Mischel skal lige ud og ordne noget Hvis de kan vente med at spise skumfidusen til han kommer tilbage får de en mere Og de kæmpede med sagen
27
Børnene blev fulgt i 20 år efter Børn der kunne udsætte klarer sig bedst senere i livet Større kompetence Bedre uddannelse Hvad fortæller det i dag? Selvkontrol Ikke bare give efter Planlægge og styre sig selv
28
selvkontrol Kunne klare et vist pres – uden at give op Holde ud At kunne leve op til forventninger Sætte et mål – og nå det Tro på sig selv Selvværd En indre fornemmelse af at have betydning for nogen
29
Hvad er selvet?
30
Men hvad er ”det jeg er” ? De tilbagevendende selvoplevelser Troen på at være noget værd Gentagne bekræftelser fra andre Oplevelser af at kunne regulere egne følelser og reaktioner Selvet er dybtliggende mønstre af erfaringer med selvregulering
31
St. Pauls Primary Church School of Camden De arbejder med perseverance gennem en måned Agnes går i 2. klasse Hun får fat i betydningen og arbejder med det I matematik og på andre områder Indimellem snakker hun med sig selv inde i hovedet
32
Brobygningen i processen Vi går over broen til hende… Nu er hun på vej over broen til sig selv
33
Jo, børn skal lære noget – og de kan næsten ikke andet Men læring handler om erfaringer, fordybelse, samtale – leg og eksperimenter Derfor skal vi udvide spørgsmålet om læring – Det er ikke kun færdigheder og paratviden Også udvikling Og karakterdannelse
34
Vi skal genskabe et troværdigt børneperspektiv
35
Og en vision om barndommen
Lignende præsentationer
