2 år efter Akutplanen Fælles Akutmodtagelser i Region Syddanmark Konference, Middelfart, 16. september 2008 Lone de Neergaard Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen.

Præsentationer af emnet: "2 år efter Akutplanen Fælles Akutmodtagelser i Region Syddanmark Konference, Middelfart, 16. september 2008 Lone de Neergaard Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen."— Præsentationens transcript:

1 2 år efter Akutplanen Fælles Akutmodtagelser i Region Syddanmark Konference, Middelfart, 16. september 2008 Lone de Neergaard Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen

2 2 Sundhedsloven – Formål - Specialeplanlægning  Let og lige adgang  Høj kvalitet  Sammenhæng  Valgfrihed  Let adgang til information  Gennemsigtighed  Kort ventetid  Fokus på forebyggelse  Fortsat politisk tilslutning Understøtte  Kvalitet – vejere tungere end nærhed  Effektiv resurseudnyttelse  Geografisk fordeling  Forskning og udvikling  Uddannelse Kriterier for vurdering  Sjældenhed  Kompleksitet  Resurseforbrug

3 3 Hvorfor gennemgang af akutberedskabet  Generelt fokus på akutberedskabet  SST rapport 2005 - 21 anbefalinger  Strukturreform  Politisk hold, faglige miljøer, organisationer: reduktion i antal skadestuer  Vil få store konsekvenser for speciale- og sygehusplanlægningen i øvrigt – derfor først  2006 Somatik – 2008 Psykiatri

4 4 Processen – Gennemgang af akutberedskabet 2006  Rådgivende udvalg: akutberedskabet først  Ekspertgruppe: udarbejder rapport  SST, 25 eksperter: politi, ambulancevæsener, videnskabelige selskaber, regioner m. fl.  Underarbejdsgruppe: landsdækkende helikopterordning  Tværgående regional baggrundsgruppe supplerer  SST, DR, regionerne: sundhedsfaglig og organisatorisk  Rådgivende udvalg: anbefaler høring  SST: endelig rapport med krav og anbefalinger  Regionerne: implementering over 5-10 år

5 5 Akutberedskabet - Udfordringer  Ønske om samme kvalitet – uanset tid og sted  Sammenhæng i forløb  Flere patienter med mere end én sygdom  Flere muligheder for at diagnosticere og behandle – kræver rette apparatur og personale  Større specialisering af læger og plejepersonale inden for specialerne – kræver flere samtidigt  Personalemangel – personalet kan ikke spredes  Tryghed – kompensere for øget afstand ved fokus på præhospital beredskab: hurtig transport

6 6 Akutberedskabet – Anbefalinger (1) Samling på to måder:  Færre sygehuse med akutmodtagelse  På det enkelte sygehus samles de akutte modtagelser ét sted Formål: at sikre  Hurtig adgang til rette diagnostik og behandling  Sammenhæng i forløb  Udnyttelse af (specialiserede) personaleresurser

7 7 Akutberedskab – Anbefalinger (2) Fælles akutmodtagelse – hovedfunktionsniveau:  Min 6 specialer:  Intern medicin, kirurgi, ortopædisk kirurgi, anæstesiologi med intensiv funktion niveau 2  diagnostisk radiologi, klinisk biokemi  Vil være forskellige: fx suppleret med neurologi, gynækologi og obstetrik, pædiatri  Faciliteter: røntgen, CT, ultralyd, akut operation, laboratorieanalyser  Tilstedeværelse af speciallæger: 4 første ovenfor + ultralyd

8 8 Befolkningsgrundlag – Tidligere udmeldinger Akutmodtagelse  ARF og Dansk Kirurgisk Selskab 2005 200.000-300.000  Danske Regioner, debatoplæg 2006 200.000-300.000  Dansk Kirurgisk Selskab til ekspertgruppen 2006 300.000

9 9 Akutberedskab - Anbefalinger (3)  Fælles akutmodtagelse  Befolkningsunderlag 200.000-400.000 – evt. større ved stor befolkningstæthed mhp bedre udnyttelse af personaleresurser mm.  I alle regioner områder med særlige geografiske eller andre lokale forhold som må håndteres specifikt i regionens sygehus/sundhedsplan.

10 10 Samling af funktioner Fordele  Øvelse gør mester – sammenhæng ml. volumen og kvalitet, på individ- og afdelingsniveau  sund fornuft, klar evidens på nogle områder  Grundlag for subspecialisering, ekspertise og udvikling  Udnyttelse af personaleresurser og specialkompetencer  Bredere grundlag for uddannelse Problemer  Afstand – reel/oplevet  For store enheder?

11 11 Nye tænkemåder, samarbejdsformer mv. Færre akutmodtagelser nødvendiggør nye ideer fx.  Patient: differentiering og behov for anderledes tilbud som akut – subakut – subelektiv – elektiv  Matrikler: opgavefordeling, samarbejde – funktionelt, organisatorisk, ledelsesmæssigt  Patientforløb: på tværs af specialer, matrikler og sektorer  Personale: opgavefordeling – fokus på kompetencer, efteruddannelse, øvelser Forudsætter aftaler, retningslinier, data, opfølgning og ledelsesmæssigt engagement og bevågenhed

12 12 Akutberedskab – Anbefalinger (5)  Traumecenter – højt specialiseret  Grundlag: primært på patienter med svære traumer.  Internationale krav – kan de overføres til DK?  SST: grundlag for 1-2 traumecentre med alle specialer  SST Vejledning 2001: 4 traumecentre, forskellige spidskompetencer  SST 2006: behov for formaliseret samarbejde mellem 4 traumecentre mht:  visitation og fordeling af patientkategorier  nationale retningslinier for undersøgelse og behandling  ensartet registrering til fælles database (LPR)  Vurderes som led i/efter specialeplanlægningen

13 13 Sundhedsstyrelsen til Region Syddanmark 2007 + God overordnet første plan + Udgangspunkt i Akutrapporten + Nære tilbud: uddannelse, retningslinjer + Befolkningsunderlag 200 – 300.000 - Svendborg FAM udhuler Odenses grundlag - Uvisiteret adgang til akutte modtagelser ? Afklaring af akut i Sønderborg og Åbenrå ? Afklaring af Vejles funktioner: kræft + ?

14 14 Sundhedsstyrelsen til Region Syddanmark 2008 + God første plan for implementering – god vision + Sammentænkning af organisatoriske og fysiske rammer, gode indsatsområder + Dialog med Region Midtjylland og Tyskland ? Beskrivelse af Sønderborg og Åbenrå indtil nyt sygehus ? Vejles funktioner uklare - Svendborg FAM udhuler traumecenter, beskriv tilpasset akut funktion i samarbejde med Odense - Sønderjylland: 167.000 for lidt for FAM - Ofte større spredning af funktioner end anbefalet

15 15 Dialog mellem regioner og SST  Dialog ønskelig og nødvendig – før, under og efter sygehus/sundhedsplanens udarbejdelse  Forventning fra alle sider om store ændringer – kan ikke gennemføres på kort tid, derfor  sundhedsplan med langsigtet mål og trinvis gennemførelse  Sundstyrelsens mulighed for beslutning skal bruges når nødvendigt, men det er ikke et mål i sig selv.