Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Medarbejdernes ansættelsesforhold Kursus for nye forstandere Liselund den 26. oktober 2012 Specialkonsulent Cand.merc.jur. Christian Petersen

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Medarbejdernes ansættelsesforhold Kursus for nye forstandere Liselund den 26. oktober 2012 Specialkonsulent Cand.merc.jur. Christian Petersen"— Præsentationens transcript:

1 Medarbejdernes ansættelsesforhold Kursus for nye forstandere Liselund den 26. oktober 2012 Specialkonsulent Cand.merc.jur. Christian Petersen cp@efterskoleforeningen.dk 3317 9763

2 Disposition Regler og rammer Konkrete regler via cases i plenum

3 Efterskoleområdet To slags ansatte: Ledere og lærere: (vice)forstander, afdelingsledere, lærere (også timelønnede lærere) TAP’ere: sekretær, pedel, køkkenansatte, rengøring, skoleassistenter mv.

4 Ledere og lærere Omfattet af aftaler (overenskomst) mellem Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) og Lærernes Centralorganisation: Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC (og flere andre centralorganisationer) Organisationsaftalen for lærere og ledere ved efterskoler (og hus og hånd og frie grundskoler) Arbejdstidsaftalen for ledere og lærerne ved efterskoler mv. mellem Finansministeriet og LC

5 Ledere og lærere Desuden omfattet af en række andre generelle aftaler: Barselsaftalen Ferieaftalen Tjenestefrihed af familiemæssige årsager Tillidsrepræsentanter i staten Samarbejde og samarbejdsudvalg … (ca. 25 aftaler i alt)

6 Ledere og lærere Desuden omfattet af arbejdsretlige love, herunder: Ferieloven Barselsloven (Funktionærloven) Ligebehandlingsloven Forskelsbehandlingsloven Deltidsloven (Lov om tidsbegrænset ansættelse) (Ansættelsesbevisloven) …

7 TAP’ere Almindeligvis ingen overenskomst I stedet: –Arbejdsretlige love (ligesom lærerne) –Individuel kontrakt

8 Hvad siger loven ikke noget om? Løn (størrelse, regulering) Pension (ret til, størrelse) Særlige feriedage Barns 1. + 2. sygedag Løn under barsel Løn under sygdom (dog funktionærer) Arbejdstid Opsigelsesvarsler (dog funktionærloven)

9 Ansættelseskontrakten Krav hvis ansat over 8 timer gennemsnit pr. uge og ansættelsesforholdet varer over 1 måned. Alle væsentlige vilkår Skriftlighed (kontrakt/ansættelsesbevis) Udleveres senest 1 måned efter start Indeholder bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, som ellers ofte er afklaret i en overenskomst. Efterskoleforeningen har udarbejdet skabeloner, som ligger på hjemmesiden til både lærere og TAP’ere.

10 Efterskoleforeningens skabelon til ansættelseskontrakter Findes på www.efterskoleforeningen.dkwww.efterskoleforeningen.dk Lovens krav opfyldes Mange vilkår for TAP’ere svarer til ansættelse i staten HUSK: Henvis ikke til læreroverenskomsten ved TAP- ansættelse – uegnet til TAP’ere (fx egentid, kostskoletillæg )

11 Cases - i plenum

12 TAP løn Joakim er startet som ny forstander i august 2011. I slutningen af april året efter spørger sekretæren, om Anne, der blev ansat som køkkenleder pr. 1. januar 2012, skal reguleres i løn pr. 1. april ligesom lærerne. Hvad skal Joakim svare? I Annes ansættelseskontrakt står, at lønnen udgør 28.000 kr. pr. md. Der står ikke noget om, hvordan eller hvornår den reguleres. Men Anne har talt med Kost & Ernæringsforbundet, der siger, at lønnen skal være mindst 29.657 kr. om måneden for køkkenledere og herudover 18% i pension. Har Joakim pligt til at rette ind efter denne udmelding?

13 TAP Pension Der er ikke aftalt noget om Annes pension, men de andre TAP’ere på skolen får 15% i pension indbetalt til skolens ordning i TopDanmark. Har Anne også krav på det? Sekretæren har indbetalt pension til TopDanmark for Anne, selvom der ikke var aftalt noget herom i kontrakten. Joakim synes, at det er rimeligt, at Anne får pension ligesom de andre TAP’ere, så det skal bare fortsætte. Hvad skal skolen huske at gøre?

14 Ferie Sommerferien nærmer sig, og Joakim regner med, at Anne holder 5 ugers ferie i juli/august ligesom lærerne, hvor skolen er lukket. Joakim får dog ikke sagt det til Anne før omkring 1. juni. Anne havde kun tænkt sig at holde 3 ugers sommerferie og mener, at hun kun har pligt til at holde 3 uger. Hun taler med skolens TR, der dog siger, at hvis ikke andet er aftalt, skal man på skolen holde 5 ugers sommerferie. I Annes kontrakt står, at Ferieloven gælder. Kan Joakim kræve, at Anne holder 5 ugers ferie i juli/aug.?

15 Særlige feriedage Anne går modstræbende med til at holde 5 ugers sommerferie. Til gengæld vil hun gerne holde fri i uge 8 i 2013, hvor skolen holder lukket. Da hun har brugt al sin ferie, vil hun bruge sine særlige feriedage til dette. Har Anne krav på særlige feriedage?

16 Barsel Efter sommerferien fortæller Søren, der er lærer på skolen, at hans arbejdsløse kone er gravid og skal føde til januar 2013. Søren vil gerne holde mest muligt barselsorlov, når barnet kommer – under forudsætning af, at han får fuld løn… Hvor mange uger med løn har han ret til? Ville svaret være anderledes, hvis Søren var pedel?

17 Barsel - fortsat Ville Sørens ret til orlov med løn ændre sig, hvis konen ikke var arbejdsløs, men i stedet offentlig ansat? Ville det ændre noget, hvis de ikke var gift og ikke boede sammen?

18 Barsel - fortsat Søren vil også gerne vide, hvor længe han kan holde barsel, selvom han ikke får løn i hele perioden. Altså hvor længe han kan være fraværende i alt. Hvor længe kan han være fraværende? Har han ret til barselsdagpenge i hele perioden?

19 Ny løn Det er blevet oktober og Joakim og TR skal forhandle ny løn. TR siger, at lærernes løn på skolen halter langt efter lønnen i folkeskolen. De har derfor krav på nogle store tillæg, da de skal have ca. 500 kr. mere om måneden end folkeskoleskolelærerne. Har TR ret? Gør det nogen forskel, hvad der står i skolens lønpolitik?

20 Ny løn – 2 Joakim siger, at skolen ikke har råd til så store tillæg. TR henviser til et såkaldt råderumspapir. Her står, at der kan forventes et råderum til ny løn på 7,8% i 2012 og 8,7% i 2013. Joakim har hørt, at der kun er pligt til at udmønte 3,6% af lønsummen som ny løn. Hvem har ret?

21 Ny Løn - 3 Joakim aftaler med bestyrelsen, at der er ca. 230.000 kr. til ny løn, svarende til ca. 5% af lønsummen. Af dette beløb er ca.150.000 kr. allerede bundet i faste tillæg. Joakim inviterer TR til en forhandling og forklarer, hvad han mener, de resterende tillæg skal gives for og til hvem. TR vil ikke tale om fordelingen, før de har aftalt, hvor mange procent, der skal udmøntes. Hun mener heller ikke at det, der allerede gives som faste tillæg, skal tælles med.

22 Ny Løn - 4 Kan TR kræve at forhandle hvor mange penge, der skal anvendes til ny løn? Skal udgiften til faste ny løn tillæg, der allerede udmøntes løbende, indgå i beregningen, hvis procenten til ny løn ønskes beregnet? Joakim vil gerne, at nogle af pengene går til TAP’erne. Hvordan er reglerne for det?

23 Ny Løn - 5 TR siger, at lærerne løfter i flok, og derfor ønsker de, at pengene fordeles ligeligt mellem dem. Kan TR kræve, at pengene udmøntes på denne måde? Hvis TR og Joakim ikke bliver enige, kan Joakim så bestemme, hvordan pengene skal fordeles?

24 Ny lærer Ejner er en nyansat ung lærer på skolen. Han er sjov og ret populær hos eleverne. Ejner er også en del på sms med eleverne, og Joakim kan se, at Ejner også er venner med mange af dem på facebook og de laver ”likes” på hinandens opdateringer i stor stil. Joakim synes, at Ejner er lige lovlig meget i øjenhøjde med eleverne, og er begyndt at flirte med nogle af piger – måske endda i tiltagende grad. Hvad kan/skal Joakim gøre ved det?

25 Tidligere elev Da medarbejderne mødes efter sommerferien, er Ejner blevet kæreste med Louise, der var elev på skolen i sidste skoleår. Louise er 17 år. Forespurgt fortæller Ejner, at de først blev kærester i sommerferien. Joakim vender det med bestyrelsesformanden, der mener, at det må være ulovligt, og at Ejner i hvert fald skal fyres. Er det ulovligt/strafbart at være kæreste med en tidligere elev? Vil det være sagligt at afskedige Ejner på grund af forholdet? Kan skolen i personalepolitikken stille krav om, at ansatte ikke må have et forhold til en tidligere elev?

26 Adgang til skolen Ejner har en lille tjenestebolig på skolen, og her begynder Louise at komme på besøg. Nogle gange spiser hun også med på skolen. Ejner vil også gerne have Louise med på skituren, da andre lærere har ægtefæller/kærester med. Det skaber uro blandt nogle af lærerne og også nogle af eleverne. Joakim bryder sig ikke om dette. Kan Joakim bestemme, om Louise må komme på skolen, i tjenesteboligen og med på skituren?

27 Tjenestebolig Joakim overvejer at opsige Ejner fra tjenesteboligen. Kan Joakim gøre det, uden samtidig at opsige Ejners stilling som lærer som skolen? Er der forskel på, om boligen er på tjenesteboligvilkår eller lejeboligvilkår?

28 Sygdom Søren – læreren med den gravide kone – sygemelder sig d. 7. september 2012. Han har været ansat siden 1. januar 2010. Det er første gang, at han er sygemeldt. Joakim har mistanke om, at Søren er sygemeldt, fordi han har haft et voldsomt skænderi på skolen med en anden lærer, Kirsten. Kirsten henvendte sig efterfølgende til Joakim og sagde, at hun følte sig fysisk truet af Søren under skænderiet. En kollega havde desuden overværet forløbet.

29 Sygdom - fortsat Joakim talte med Søren, der erkendte, at han havde diskuteret med Kirsten, men ikke truet hende, og at hun altid var fjendtlig overfor ham. Joakim sagde til Søren, at han måtte styre sit temperament og ikke optræde truende. Søren bad om fri resten af dagen, og den næste dag sygemeldte han sig pr. sms. Joakim ved ikke rigtig, hvordan han skal gribe sagen an, og efter 14 dage er Søren fortsat syg.

30 Sygdom fortsat Kan man sygemelde sig pr. sms? Kan/skal Joakim bede om en lægeerklæring? Har Joakim pligt til at indkalde Søren til en sygefraværssamtale? Må han spørge Søren, hvad han fejler, og om det har noget med skænderiet eller samtalen med Joakim at gøre? Ville svarene på de ovenstående spørgsmål være anderledes, hvis Søren ikke var lærer, men i stedet ansat på skolen som pedel?

31 Opsigelse Sygefraværssamtalen holdes telefonisk. Søren siger, at det går bedre, men at han ikke ved, hvornår han bliver rask igen. I slutningen af oktober er han fortsat sygemeldt. Søren virker ikke interesseret i at tale med Joakim, og Joakim har også indtryk af, at Søren ikke er interesseret i at vende tilbage til skolen, og overvejer derfor at afskedige ham. Sekretæren har dog hørt, at man ikke kan blive opsagt, mens man er syg. Har sekretæren ret? Kan Joakim bruge ”samarbejdsvanskeligheder” og ”verbale trusler” som begrundelse for at opsige Søren?

32 Opsigelse - fortsat Da Joakim kommer hjem fra kursus for nye forstandere, er Søren fortsat syg. Joakim opsiger derfor Søren begrundet i ”langvarig sygdom uden udsigt til snarlig tilbagevenden”. Er det en saglig begrundelse? Hvor langt opsigelsesvarsel skal Søren have? Skal Joakim sende kopi af opsigelsen til Frie Skolers Lærerforening (FSL)? Hvilken organisation skal have kopi af opsigelsen, hvis Søren er medlem af Krifa? Hvad ville gælde, hvis Søren var ansat som pedel?

33 Møde med fagforeningen FSL kontakter Joakim og vil mødes med ham på skolen som følge af opsigelsen. Har Joakim pligt til at holde møde med FSL? Ville det gøre en forskel, hvis Søren var medlem af Krifa og det var dem, der ville mødes med skolen? Kan Joakim få en bisidder med fra Efterskoleforeningen til mødet med fagforeningen?

34 Ligebehandling På mødet fremfører FSL, at Søren er opsagt i strid med Ligebehandlingsloven, da hans kone er gravid! Ups! Det havde Joakim ikke tænkt på… Joakim svarer, at Søren blev opsagt pga. sygdom, og ikke fordi konen er gravid. Joakim kan i øvrigt ikke se, hvad det har med sagen at gøre, da det er konen, og ikke Søren, der er gravid! FSL siger, at det er skolen, der skal bevise, at det ikke havde noget at gøre med konens graviditet, og at skolen ligeså godt kan betale en stor godtgørelse først som sidst, da de ellers bliver hevet i Ligebehandlingsnævnet. Har fagforeningen ret?

35 Rådgivning Søg rådgivning i Efterskoleforeningen!!! Om ansættelsesforhold generelt Ved opsigelse –rådgivning inden processen sættes i gang –Jo grundigere forberedelse, jo bedre proces og mindre sandsynlighed for usaglig afskedigelse Tilbud om konsulentbistand ved møde med fagforeninger


Download ppt "Medarbejdernes ansættelsesforhold Kursus for nye forstandere Liselund den 26. oktober 2012 Specialkonsulent Cand.merc.jur. Christian Petersen"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google