Bilag 6.  Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning – også ved renovering  De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal.

Præsentationer af emnet: "Bilag 6.  Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning – også ved renovering  De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal."— Præsentationens transcript:

1 Bilag 6

2  Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning – også ved renovering  De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer  Her er basisforudsætningerne for standardbygningerne som benyttes i energimærkning efter oplyst forbrug.  BR10 kap. 7.1 http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id105/0/42 http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id105/0/42

3  http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.d k/br10_02_id116/0/42 http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.d k/br10_02_id116/0/42  HUSK 7.4.1.3 og 7.4.1.4  http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.d k/br10_02_id118/0/42 http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.d k/br10_02_id118/0/42  Her finder du alle kravene til enkelt dele

4  http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/ br10_02_id120/0/42 http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/ br10_02_id120/0/42  Forslag må aldrig være dårligere end disse krav – med mindre det dokumenteres at det ikke er fugtteknisk forsvarligt  Eksempel: indvendig efterisolering af bindingsværk.  Eksempel: indvendig efterisolering af murværk med træbjælkelag

5  Her er så jeres nye bibel!  http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/ br10_02_id7/0/42 http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/ br10_02_id7/0/42 I forslagene er det forudsat at  Isoleringen har en varmeledningsevne på 0,037 W/mK  At den eksisterende dampspærre er tæt  Rentable forslag: levetid x besparelse/investeringen >1,33

6 konstruktionnubesparelsesforslag tilgængeligt loftrum Isolering ≤ 175 mmIsolering = 300 mm Skråvæg/loft til kip Isolering ≤ 200 mmIsolering = 300 mm Skunkrum Isolering ≤ 175 mmIsolering = 300 mm Fladt tag Isolering ≤ 200 mmIsolering = 250 mm Let ydervæg Isolering ≤ 150 mmIsolering = 250 mm Hulmur UisoleretIsoleret Massiv tegl ydervæg UisoleretIsolering = 200 mm Skal beregnes afhænger af murtykkelsen Træbjælkelag over uopvarmet rum UisoleretIsoleret Terrændæk mv. skal vurderes på stedet

7 Typisk gruppering i isoleringsklasser Isoleringsklasse 01234 Typisk anvende lse Installati oner som sjældent benyttes Centralva rmerør i opvarm. rum Centralva rmerør i uopvarm. rum * Varmt brugsvan d Hovedled ninger  Isoleringsklasser  DS452, ”Termisk isolering af tekniske installationer”, udstikker regler for tekniske installationers maksimale varmetab. Installationerne inddeles i 5 kategorier – isoleringsklasser – hovedsagelig afhængigt af deres driftstemperatur, omgivende temperatur, antal driftstimer pr. år og beliggenhed indendørs/udendørs.

8 Klassificeringer Oversigtsskema Anlægstype Isoleringsklasse 01234 Centralvarmeanlæg: Ledninger i drift i varmesæsonen med temperaturer varierende med belastningen: Uopvarmede rum* X Opvarmede rum X Installationer der er i drift hele året: Hovedledninger og varmtvandsbeholdere X Stikledninger i samme rum som radiator X Varmt brugsvandsanlæg: Fordelingsledninger i drift hele året, samt varmtvandsbeholdere med indlagt varmeflade (spiral), anlæg med t < 55 ºC. Drifttid på mere end 60 timer/uge X Drifttid på mindre end 60 timer/uge X Varmtvandsbeholdere af kappetype isoleres som : X Isoleringsklasse 2 DS minimumskrav/BR10 Rør- dia. (mm) Prod.Temperaturforskel 20304050 22Uni2040204020402040 Lam2040204020402040 Rør 400 2040204020402040 28Uni2040204020402040 Lam2040304030403040 Rør 400 2040204020402040 35Uni2040304030403040 Lam3040304030403040 Rør 400 2040204020402040 42Uni3040304030403040 Lam304030403040 Rør 400 2040204030403040

9 Energibesparende tiltag År Efterisolering af bygningsdele40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer 30 Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering 30 Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater 20 Belysningsarmaturer15 Automatik til varme og klimaanlæg15 Fugetætningsarbejder10

10 Tilbygninger og ændret anvedelse Når energikravene for tilbygninger og lignende skal opfyldes, kan man vælge mellem tre metoder:  Energiramme overholdt  U w max. 1,4 W/m² K + max. areal 22% + linjetab max. 0,03 W/m K  Varmetabsramme overholdt + mindste varmeisolering overholdt: – yderdøre: U w max. 1,8 W/m 2 K – vinduer: E ref min. - 33 kWh/m 2 /år –linjetab: max. 0,06 W/m K Ombygning Kravene gælder kun for selve ombygningen. Hvis nyt vindue isættes i eksisterende murhul gælder krav for linietab ikke.  Yderdøre: U w max. 1,65 W/m² K  Vinduer: E ref for reference-vindue på min. -33 kWh/m²/år  Overfladetemperatur: Min. 9,3 °C beregnet iht. EN ISO 10077-2, dvs. i normalsnittet  Linjetab: max. 0,03 W/m K

11 Energibalancen er et udtryk for vinduets samlede energimæssige ydeevne. I beregningen af energibalancen er der taget højde for fyringssæson samt vinduernes placering i boligen. Har resultatet et negativt fortegn, er varmetabet større end varmetilskuddet. Har resultatet et positivt fortegn, er varmetabet mindre end varmetilskuddet. De energimæssigt bedste løsninger fås ved en kombination af en høj g-værdi og en lav U-værdi. BR10 bilag 6 For facadevinduer beregnes E ref således: E ref = I x g w - G x U w = 196,4 x g w - 90,36 x U w For ovenlysvinduer beregnes E ref således: E ref = I x g w - G x U w = 345 x g w - 90,36 x U w g w er varmetilskuddet/soltilskuddet igennem vinduet U w er varmetabet igennem vinduet

12

13 http://www.velfac.dk/Erhverv/Go_energi_-_film Hvorfor bruger vi al den tid på teori?  I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.  g w :Total solenergitransmittans for vinduet.  G: Gradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20° C.  U w :Varmetransmissionskoefficient for vinduet.  Solindfaldet I og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra referenceåret DRY. Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes orientering og der er derfor benyttet et enfamiliehus som reference med følgende vinduesfordeling: Nord 26 pct., Syd 41 pct., Øst/vest 33 pct.  Beregningen foretages for et enkeltfags oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m.  Energitilskuddet E ref er et relevant udtryk til at sammenligne forskellige vinduers ydeevne i opvarmningssæsonen. Med hensyn til gener af solindfald og eventuel overophedning om sommeren må der eventuelt foretages en særskilt vurdering heraf.

14 Energiklasser for vinduer A 0 ≤ E ref B -17 ≤ E ref < 0 C - 33 ≤ E ref < - 17 D - 55 ≤ E ref < - 33 E - 60 ≤ E ref < - 55 F E ref < - 60 Klasse C svarer til kravet i BR10, Klasse B forventes at blive kravet i BR15, klasse D eller lavere er kun lovlige i byggerier, der ikke er omfattet af BR10. Klasse A svarer til det forventede krav til lavenergibyggerier i 2020.

15 Et fags vindue med gående ramme.1 lag glas1+1 lag2 lag Termorude kold kant 3 lags termoruder kold kant 1+1 energigl.2 lags energirude med varmkant 3 lags energirude med varmkant og krypton 3 lags energirude med varmkant krypton og diamant BR 10 vindueBR15 vindueFf faktor Energiklas se FFFFFCCAmin. Cmin. B LT - lys- transmita ns 0,870,810,780,74 0,780,710,7 g 0,850,760,770,68 0,630,370,6 U-værdi 4,72,42,82,21,81,330,790,860,7 Eref kWh/m2 -279-96-135-100-64-24-205>-33

16 http://energivinduer.dk/producenter/ Her kan du finde aktuelle værdier til indtastning, når du foreslår udskiftning af vinduer.