Energirammer i nybyggeri

Præsentationer af emnet: "Energirammer i nybyggeri"— Præsentationens transcript:

1 Energirammer i nybyggeri
Energirammer i nybyggeri v. Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Mobil:

2 VE – anlæg, biobrændselsanlæg m.m. i energirammen
Indhold i kursus: Generelt om nybyggeri Energirammen Lavenergi Klasse 1 og 2 VE – anlæg, biobrændselsanlæg m.m. i energirammen Energirammer i nybyggeri. Kursus i energibesparelser, januar-marts 2008

3 Nybyggeri – (BR 08)

4 Nybyggeri – (BR 08) Generelt Kap. 7.1, stk. 1. Bygninger skal opføres, så unødigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold.

5 Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må
Nybyggeri – (BR 08) Generelt kap. 7.1, stk.2. Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må Kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages Ved beregning af varmetabet for de enkelte bygningsdele. Bestemmelsen skal medvirke til at mindske risikoen for kondens og skimmelvækst og begrænse varmetabet gennem de enkelte bygningsdele.

6 Bygninger og bygningsdele – herunder vinduer og døre,
Nybyggeri – (BR 08) Generelt kap. 7.1, stk.3. Bygninger og bygningsdele – herunder vinduer og døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang. Indgangspartier ved hoteller, større forretningslokaler og adgang til uopvarmede trapperum bør normalt forsynes med vindfang. Varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning bør afdækkes med vindtæt materiale.

7 Varmetabet i gennem bygningsdele i bygninger opvarmet
Nybyggeri – (BR 08) Generelt kap. 7.1, stk.4. Varmetabet i gennem bygningsdele i bygninger opvarmet Til mindst 5 gr. C. skal overholde bestemmelserne i kap. 7.5 For nybyggeri gælder en Energiramme. Uanset hvordan byggeriet sammensættes – og uanset hvor meget f.eks. solenergi, der forsyner huset, så SKAL U-værdier og linietab i Kap. 7.5 overholdes.

8 Mindste varmeisolering Kap. 7.5, stk. 1
Skema over U-værdier / mindste varmeisolering for bygningsdele Kap. 7.5, stk. 1 U-værdi W/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,40 Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K laverer end temperaturen i det aktuelle rum 0,50 Etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum, 0,30 Etageadskillelser over gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede 0,70 Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum 2,0 Lofts- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,25

9 Mindste varmeisolering kap. 7.5 stk. 1 (fortsat)
Linjetab Kap. 7.5, stk. 1 W/m K Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 gr. C. 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme 0,20 Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme 0,06 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys Værdier i Kap. 7.5, stk. 1 – Mindste varmeisolering gælder altid for de enkelte bygningsdele – uanset om energiramme eller varmetabsramme kan overholdes ved at anvende ringere værdier for de enkelte bygningsdele

10 Nybyggeri – nu og fremover
De vigtigste regler: Energirammer (+ to nye i BR 08) varmetab ved transmission (+ 1 ny i BR 08) mindste krav til bygningsdele og linietab elforbrug x 2,5 Krav om dokumentation for tæthed + lydisolering + fugt i BR 08

11 Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til
Energirammen Kap stk. 1 Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling varmt brugsvand samt (i bygninger, hvor der ikke overnattes) – også: belysning Dokumentationen for energimærkningen vil blive en energiramme Ved tilført energi forstås KØBT energi, tilført ejendommen f.eks. I form af naturgas, olie, fjernvarme, biomasse (træ) eller elektricitet

12 Energirammer – boliger / hoteller (hvor der ”soves” - sommerhuse undtaget!)
/A kWh/m2 pr. år A er antal m2 Lavenergi Klasse 2 /A kWh/m2 pr. år Klasse 1 /A kWh/m2 pr. år 25% mindre! 50% mindre! Lavenergiklasse: ret til fritagelse for tilslutningspligt til kollektiv forsyning – gælder kun énfamiliehuse.

13 Energiramme – kontor, skoler, industri
Belysning, der hører til ”færdig” bygning tælles med under energirammen Kontor, skoler, industri m.v. /A kWh/m2 pr. år Incl. belysning Lavenergi Klasse 2 ( /A) kWh/m2 pr. år Klasse 1 ( /A) kWh/m2 pr. år INGEN ret til fritagelse for tilslutningspligt til kollektiv forsyning.

14 ”Energistrammeskruen” - begge bygningstyper
Lavenergiklasse II Lavenergiklasse I

15 Transmissionstab Tabet gennem klimaskærm må maks være: BR 08: For 1 etagehuse / byggerier 6 W / m2 For 2 etagehuse / byggerier 7 W / m2 For 3 etagehuse – og derover 8 W / m2

16 Energirammen En energirammen kan forhøjes, hvis særlig anvendelse af bygningen gør det nødvendigt for bygningens funktion. F.eks.: Bygninger eller bygningsafsnit med behov for f.eks. Et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort forbrug af varmt vand, lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde (kap , stk.2) For bygninger med stor rumhøjde indeholder bilag 6 Forudsætninger for beregning af tillæg til energirammen Andre: SBI-anvisning 213 Bygningers energibehov. Biludstilling m.v.: kommunens byggesagsbehandler!

17 Energirammen Ved flere forskellige anvendelser af en bygning f.eks. bygninger med både butikker og bolig, foretages en underopdeling. Hvis bygningsanvendelse mere end 80% af bygning => hele bygningen kan beregnes som hovedanvendelsen. F.eks. regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 pct. af etagearealet, som en boligejendom.

18 Energimærkning af bygninger med blandet anvendelse
De fleste nye bygninger skal energimærkes inden færdigmelding/ ibrugtagning. Nogle bygningsanvendelser kræver dog ingen energimærkning – f.eks. Industri. Ved ”blandet” anvendelse – f.eks. Industribyggeri med velfærdsafsnit, kontorer, mødelokaler, udstilling m.v. Opdeles bygningen i ”de afsnit, der skal energimærkes - og de afsnit, der ikke skal energimærkes”. Hvis den samlede del, der skal energimærkes, udgør mere end 50% af den samlede bygning => Hele bygningen skal energimærkes.

19 Beregning af energirammen
I beregningen tages hensyn til: Klimaskærm Bygningens placering og orientering Dagslys og udeklima Varmeanlæg og varmtvandsforsyning Bygningens varmakkumulerende egenskaber Evt. ventilationsanlæg og køleanlæg Solindfald og solafskærmning Naturlig ventilation Samt: Solvarme og solceller Varmepumper Varmeforsyning Belysning til ikke boliger

20 Nybyggeri -12 grader Beregning af energirammen er nødvendig.
Anbefalede isoleringstykkelser (her taget fra Rock-wools pjece) = et udgangspunkt Ca. 340 mm 20 grader Let væg Ca. 260 mm Tung væg Ca.190 mm Ca.200 mm Ca.260 mm 10 grader

21 Idealet: Super kompakt = lille klimaskærm

22 Idealet: Kompakt og god tagskygge

23 Energimæssigt – ikke optimalt
Godt isoleret – men: 30 % vindues areal Skrå lofter, giver store væg og tagarealer Skygger mangler totalt ”Straf” over 26 grader – overophedning Elforbrug til fiktivt køleanlæg! Huset er ikke kompakt!

24 Undgå ”straf” – planlæg og byg med skygger

25 Beregningsprogrammer
Energirammeberegning Beregningsprogrammer 2.500 kroner kroner pr år 5.500 kroner inklusiv kursus 1.000 kroner kroner pr år

26 Energirammeberegning
Energirammen ændres i forhold til husets størrelse Formlen for boliger er /A Eksempel nyt hus på 155 m2 Energirammen er 70 + (2200:155) = ,2 = 84,2 kWh/m2/år Husets energibehov må ikke overstige denne energiramme

27 Energirammeberegning på nyt hus

28 Varmekapacitet Én af mange kilder til usikkerheder i beregninger….!

29 Klimaskærm Gulv med 275 mm polystyren U-værdi 0,13
Vægge med 190 mm isolering U- værdi 0,21 Loft med 350 mm isolering U- værdi 0,13

30 Linietab Leca term eller lignende 0,14 W/mK 30 mm isolering i lysning 0,03 w/mk

31 Vinduer og døre Arealer, antal, U-værdi, lysindfald, skygger

32 Skygger

33 Passivhus i Tyskland - skygger

34 Ventilation Naturlig / mekanisk ventilation med varmegenvinding
Virkningsgrader, elforbrug Mekanisk ventilation kræver planlægning og plads

35 Internt varmetilskud F.eks.: Beboere / brugere Tilskud fra apparater /servere / belysning m.v. i kontor

36 Belysning – ikke boliger
Ved bl.a. kontorer, skoler - industri

37 Faba Light - lysberegninger

38 Energiramme Før varmeinst.!

39 Mindstekrav til teknik
SBI 213 – 216 (BR08)

40 Varmefordelingsanlæg

41 Varmeanlæg rørstrækninger
F.eks rør i uopvarmede kældre og skunkrum. Rør mellem fyrrum i udhus og bolig

42 Varmtvandsbeholder Nødvendig størrelse vvb Varmetab – isolering evt. Cirkulationspumpe

43 Energiramme Energiramme 81 kWh/m2/år

44 A mærket spare pumpe Energiramme med ”gammeldags” flertrins pumpe 81 Energiramme med automatisk styret pumpe 79,5

45 Rørstrækninger varmt brugsvand
Energiramme med kort afstand mellem varmtvandsbeholder og tapsteder 81 Energiramme hvor det er nødvendigt med cirkulation pga. lang afstand mellem varmtvandsbeholder og fjerneste tapsted 88,6 (energirammen er overskredet)

46 Vinduer med 3 lag glas Energiramme med 2 lags ruder 81 Energiramme med 3 lags ruder 67,8

47 Ændring til kedel på forside

48 Almindelig oliekedel Energiramme med alm. oliefyr 92,9

49 Kondenserede oliekedel
Energiramme med godt oliefyr 88,5

50 Solvarme (+ olie)

51 Solvarme til brugsvand (+ olie)
Energiramme med solvarme til brugsvand 82,6

52 Solvarme kombineret (vv + rumvarme) + olie
Energiramme med solvarme kombineret 79,6

53 Solceller til strømproduktion
Energiramme med solceller 74,6

54 Jordvarmeanlæg Energiramme med jordvarmeanlæg 72,3

55 Elvarme Energiramme med elvarme 191,5

56 Stokerfyr

57 Rørtab Energiramme med stokerfyr 103 (+22 kWh / m2) (Kræver mere isolering, solvarme, gode vinduer m.v.)

58 Masseovn i energiberegning

59 Masseovn del 2

60 Lavenergi kl. 2 300 mm gulvisolering 76,8 kWh/m2/år Jordvarme ,3 Ventilation med varmegenvinding 66,6 Bedre vinduer u – værdi 1,0 60,9 Mindre varmtvandsbeholder 59,2 Lavenergiklasse 1 => mere isolering, mindre vinduesareal, anvendelse af VE

61 Sommerhuse Sommerhuse har sine egne energiregler.
Der laves IKKE energirammeberegning. Sommerhuse + tilbygninger til sommerhuse skal opfylde regler i Kap. 7.6 U-værdier og linietab i Kap. 7.6, stk. 1 gælder med en begrænsning af vinduesarealet på 30%. Værdierne kan fraviges, såfremt det dimensionerede varmetab ved transmission ikke derved bliver større, end hvis kravene i Kap. 7.6 stk. 1 – 2 var opfyldt.

62 Sommerhuse Skema over U-værdier for sommerhuse og tilbygninger til sommerhuse U-værdi W/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,30 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum 0,20 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri elelr ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme 0,15 Lofts- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge samt flade tage Vinduer, yderdøre, ovenlys mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede 2,00 Skema med linjetab W/m K Fundamenter Fundamenter omkring gulve med gulvvarme Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme 0,06 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag

63 Sommerhuse Mere lempelige krav end ved helårshuse
Ingen krav om energi-rammeberegning Varmetabsberegning hvis kompensation. Sommerhuse skal energimærkes inden ibrugtagning 190 mm Tung væg 100 mm Let væg 140 mm 150 mm 200 mm

64 Varmetabsberegning- SBI 213

65 Sommerhuse Der er ingen krav om tæthed i nybyggede sommerhuse => kommunalbestyrelsen kan ikke kræve dokumentation om tæthed. 190 mm

66 Spørgsmål ? Pause……