Energioptimering af boliger 5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne De huse, der renoveres i dag skal konkurrere med bygningen,

Præsentationer af emnet: "Energioptimering af boliger 5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne De huse, der renoveres i dag skal konkurrere med bygningen,"— Præsentationens transcript:

1 Energioptimering af boliger 5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne De huse, der renoveres i dag skal konkurrere med bygningen, der bygges efter de kommende bygningsreglementer BR 2010 har medført 25 % reduktion af energiforbruget ift. BR08 Lavenergi 2015 medfører yderligere 40 % reduktion af energiforbruget

2 Energioptimering af boliger

3 Energiramme for boliger BygningstypeEnergiramme Boliger/kollegier, hoteller BR0870 kWh/m2 + 2200 kWh/A pr. år BR 10 for boliger, kollegier hoteller52,5 kWh/m2 + 1650 kWh /A pr. år Lavenergiklasse 2015 for boliger, kollegier hoteller Samt forventet krav for BR15 30 kWh/m2 + 1000 kWh /A pr. år Lavenergiklasse 0 for boliger, kollegier hoteller samt forventet krav for BR i omkring 2020 27 kWh/m2 + 750 kWh /A pr. år

4 Energioptimering af boliger Beregning af energiramme BR 10 og lavenergiramme 2015 Opvarmet etageareal 140 m 2 Energiramme 64,3 kWh/m 2 pr. år Lavenergiramme 37,1 kWh/m 2 pr. år

5 Energioptimering af boliger

6 5.2 Hvordan finder du energibesparelsespotentialet? Hvor kan man spare? Hér er metoder til at lokalisere de bygningsdele, som har størst mulighed for at give energibesparelser. Nedenfor henvises til forskellige værktøjer til at lokalisere energibesparelserne: Tjeklister – hvornår skal bygningsdelen renoveres Energiløsningerne Varmetab i danskernes bygninger Energimærker - tilstandsrapporter

7 Energioptimering af boliger Tjekskemaet indeholder gennemgang af: Tagkonstruktion Ydervægge og vinduer Varmeinstallationer

8 Energioptimering af boliger Tagkonstruktionen

9 Energioptimering af boliger Levetider på tage

10 Energioptimering af boliger Ydervægge vinduer og døre

11 Energioptimering af boliger Levetider på vinduer

12 Energioptimering af boliger Levetider på facader

13 Energioptimering af boliger Eller benyt registreringsskemaet Udfyld hele eller dele af registreringsskemaet i bilag Her kan også bygningsdelens tilstand registreres Efter registreringen benyttes energiløsningerne til beregning af energibesparelserne

14 Energioptimering af boliger 5.2.2 Energiløsningerne. Energiløsninger indenfor alle bygningsdele, som er relevante for parcelhuse fra 60'erne og 70'erne. En energiløsning er et klart defineret og hyppigt forekommende sparetiltag. Anbefalinger til løsningens omfang og udførelse Energibesparelsens størrelse Energiløsningerne udbygges løbende Energiløsninger og de er basale for metodikken i denne håndbog. I dette kapitel gennemgås kun selve energibesparelserne Energiløsninger gennemgås grundigt i kapitel 6,7 og 8.

15 Energioptimering af boliger Efterisolering af loft

16 Energioptimering af boliger

17 Efterisolering af skunk

18 Energioptimering af boliger Efterisolering af skråvæg og loft til kip Tæt Åben

19 Energioptimering af boliger Efterisolering af tagrem

20 Energioptimering af boliger Udvendig efterisolering af tung ydervæg

21 Energioptimering af boliger Udskiftning af vinduer

22 Energioptimering af boliger Udskiftning af termoruder

23 Energioptimering af boliger I finder energiløsningerne på www.byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk eller under faneblad 8 (en del af løsningerne) Eller få i 2011 tilsendt katalog med energiløsninger (så længe lager haves) info@byggeriogenergi.dk

24 Energioptimering af boliger Pakkeløsninger Pakkeløsningerne består af flere energiløsninger, som det kan være hensigtsmæssigt at gennemføre i en sammenhæng. pakkeløsningerne sikrer, at alle relevante forbedringer kommer på tale i forbindelse med en given renovering. Hvis tagbelægningen fx skal udskiftes bør man overveje samtidig at gennemføre en efterisolering og tætning af tagkonstruktionen. Ventilationsanlæg bør også overvejes. Se pakkeløsninger i kapitel 10.

25 Energioptimering af boliger Varmetab i danske bygninger På hvilke bygningsdele findes de store ”energisyndere”? Hvilke bygningsdele har størst mulighed for at give energibesparelser. Det fremgår af skemaerne nedenfor: varmetab i danskernes bygninger. Hér kan du finde varmetab på bygningsdele på tidstypiske bygninger, og sammenligne varmetabet fra dem.

26 Energioptimering af boliger Følgende tidstypiske huse vises i det følgende: HUSE FRA 1900-TALLET – DET LILLE BYHUS OG BYGGEFORENINGSHUSET HUSE FRA 1920’ERNE - BYGMESTERHUSE HUSE FRA 1930’ERNE – BUNGALOWS HUSE FRA 1940’ERNE – STATSLÅNSHUSE MV. HUSE FRA 1950’ERNE – DEN LILLE HAVEBOLIG – RÆKKE / KÆDEHUSE I 1 PLAN HUSE FRA 1960’ERNE – TYPEHUSE HUSE FRA 1970’ERNE – ELEMENT-TYPEHUSE HUSE FRA 1980’ERNE – GODT ISOLEREDE HUSE HUSE FRA 1990’ERNE – GODT ISOLEREDE HUSE

27 Energioptimering af boliger Tommelfingerregel Årligt energiforbrug gennem 1 m 2 af den pågældende bygningsdel = U-værdien gange 100, Dvs. gennem en kvadratmeter bindingsværk tabes årligt: 2,8 *100 = 280 kWh/år

28 Energioptimering af boliger Byg-nings-delKonstruktionOprindelig isolering U- værdi W/m 2 K Energiløsninger Lofter og etageadskillelse Høj rejsning. 1½ etage Bjælkeloft med 6” bjælker og 28 mm loftbrædder uden isolering 1,9 Etageadskillelse 1. Sal /stue. Skråvæg/loft Bjælkelag med gulvbrædder, lerindskud og loft af forskalling, rør og puds (ingen isolering) 1,5 Loftsvægge af forskalling, rør og puds uden isolering 1,9 Som ovenfor men med fx 7 mm tæppebelægning 1,5 Yder-vægge Massive mure Bindingsværk: 11 cm mur, 15 % træ 2,8 Sokkel Tyng ydervæg Væg indvendig ­ Hulmursisolering Væg indvendig 1 stens massiv mur (ca. 24 cm)2,1 1½ stens massiv mur (ca. 36 cm)1,5 2 stens massiv mur (ca. 48 cm)1,2 2½ stens massiv mur (ca. 60 cm)0,79 3 stens massiv mur (ca. 72 cm)0,69 Hule mure. Evt. kanalmure med faste bindere 1½ stens hul mur (36 cm) af mangehul sten, 1800 kg/m 3 for teglmassen, med faste binderkolonner, fuget udvendigt og pudset indvendigt 1,5 30 cm hul mur af tunge, massive teglsten, 1800 kg/m 3 fuget udvendigt og pudset indvendigt 1,6

29 Energioptimering af boliger 5.2.4 Energimærker Energimærket indeholder både oplysninger om klimaskærmen og installationer En energikonsulent gennemgår bygningen for at fastlægge bygningens energibehov, og for at angive besparelsesforslag Bygningen klassificeres efter dens faktiske energimæssige egenskaber på klimaskærm og installationer Dette beregnede forbrug ligger til grund for bedømmelsen af bygningen (bogstav) og energimærkningens anbefalinger.

30 Energioptimering af boliger

31 A1 svarer omtrentligt til lavenergi 2015. A2 svarer omtrentligt til BR10 B svarer til BR 08. Eksisterende bygninger vil således normalt have skalatrin B til G.

32 Energioptimering af boliger Se opgave 5 i kap. 14

33 Energioptimering af boliger Oprindeligt eternittag. Loft m. gitterspær Isoleret m. 100 mm 30 m² to-lags termoruder fra 1986 80 m² dobbeltmur ca. 300 mm med 75 mm isolering Gulv over ventileret krybe- rum, i alt: 130m 2 U-værdi dør: 2,0 I alt: 2 m 2 Opgave til kap 5 Oliekedel- unit fra 1973 U-værdi termovindue 2,7

34 Energioptimering af boliger Opgave 5 til kap. 5 Hus opført i 1973. 1) Udregn ved hjælp af varmetabstabellerne i dette kapitel husets omtrentlige energibehov i kWh. 2) Udregn varmetabet (energibehovet) ved renovering op til minimumsanbefalingerne (ca. BR 10 – se skema). Benyt skemaerne i opgaven i kap. 14.. (I denne opgave tages ikke hensyn til gratisvarme, varmeanlæggets virkningsgrad m.m.)