Peter Nedergaard Almen statskundskab 3 1. Dagsorden 1. Beetham: Hvad er politisk legitimitet? 2. Beetham: Hvornår er magten legitim – smalt og bredt forstået?

Præsentationer af emnet: "Peter Nedergaard Almen statskundskab 3 1. Dagsorden 1. Beetham: Hvad er politisk legitimitet? 2. Beetham: Hvornår er magten legitim – smalt og bredt forstået?"— Præsentationens transcript:

1 Peter Nedergaard Almen statskundskab 3 1

2 Dagsorden 1. Beetham: Hvad er politisk legitimitet? 2. Beetham: Hvornår er magten legitim – smalt og bredt forstået? 3. Case: EU i et politisk legitimitetsperspektiv 4. Przeworski og Limongi: Økonomisk udvikling og demokrati 5. Schmitt: Det politisakes begreb og liberalismen 6. Schmitt: Stat, antropologi og liberalismen 2

3 David Beetham – statskundskabsprofessor i Leeds (efterflugte Ralph Miliband) 3

4 Beethams mål og grundlæggende begreber Beethams mål: Finde ud af, hvad politisk legitimitet er, og hvordan analyserer vi den? Magt over: Politik involverer samfundsmæssige relationer, hvor mindst én af parterne forsøger at løse problemet ved at bruge magt over andre som sidste udvej enten direkte eller ved at ændre baggrunden for magtrelationen. Ressourcer: Magt handler om kontrol over fysiske tvangsmidler (tvangsmagt), materielle eksistens- og velfærdsmidler (økonomisk magt) samt fortolkningsmidler og identitetsdannelse (kulturel magt). 4

5 Demokratiets legitimeringsprofessioner Juristerne: Eksperter, der fortolker og definerer legale regler ved at fokusere på legale konflikter mellem magtens instanser (lovgivende, dømmende, udøvende). At sige, at en person har erhvervet sin magt legalt og udøver den indenfor lovens herredømme, er den første betingelse for legitimitet. 5 Politiske filosoffer: Er den legale magt er begrundelsesværdig, dvs., lever den op til bestemte normative eller moralske principper, der kan forsvares rationelt. Spørgsmålet er her ikke, hvad loven foreskriver, men hvad den bør foreskrive. Hvad der er legitimt afgøres af, hvad der er moralsk forsvarligt. Socialforskere: Beskæftiger sig med legitimitet i en bestemt historisk kontekst. Socialforskere undersøger, om magthaverne og undersåtterne mener eller tror på, at magten udøves legitimt.

6 Beethams kritik: Problemer i Webers definition Weber sammenblander legalitet og legitimitetstro. Om magten udøves eller ikke-udøves i overensstemmelse med loven, har ikke noget at gøre med, hvad folk tror. Weber overser, at legitimitet også kan dreje sig om, at folk gennem deres handlinger accepterer den måde magten udøves på. Selv om man giver udtryk for mistro til de styrende, kan man godt samtidigt legitimere styret gennem sine handlinger. 6

7 Er den græske krisepolitik politisk legitim? 7

8 Beetham: Hvornår er magten legitim og illegitim? Magten er legitim hvis:Magten er ikke-legitim hvis: i) Hvis den udøves i overensstemmelse med lovregler. Der er tale om regelbrud. ii) Der er overensstemmelse mellem overbevisningerne hos de styrende og de styrede. Der er IKKE overensstemmelse mellem overbevisningerne hos de styrende og de styrede (legitimitetsunderkud). iii) Legitimiteten kommer til udtryk gennem eksplicit tilslutning til styret. Den eksplicitte tilslutning til styret trækkes tilbage (delegitimering). 8

9 Beetham: Politiske systemers legitimitet: Vurderingskriterier 1. Overensstemmelse med regler ? -Hvilke regler er relevante? (grundloven, sædvane, direktiver) -Bliver reglerne overholdt? 2. Hvordan begrundes reglerne? -Hvilken magtkilde? (tradition, folket, guddommelig magt, én Fører) -Er magthaverne ’passende’ (rationelle, lydhøre, ansvarlige, tillidsvækkende)? -Tjener reglerne borgernes interesser (imødekommer legitime krav om ligestilling velfærd m.v.)? 3. Er der synlige beviser på samtykke? -Hvilke ’beviser’ er relevante (religiøse, videnskabelige, filosofiske)? -Hvor stærkt er samtykket? 9

10 Er droneangreb politisk legitime? 10

11 EU i et legitimitetsperspektiv EU niveau: Dominans af ikke direkte folkevalgte Institutioner 1)Europa-Parlamentet: Eneste folkevalgte institution i EU a) Relativt svag i lovgivningsprocessen -Medlovgiver sammen med Rådet, begrænset magt over Kommissionen (”regeringen”). b) Valg til Europa-Parlamentet -De er andenrangs nationale valg. 11

12 EU i et legitimitetsperspektiv 2) Rådet: Tynd og fjern forbindelse til vælgerne -Ved overgang til kvalificeret flertal mister de kontrol. 3) Kommissionen -Ikke-valgt institution med stor indflydelse. 4) Uafhængig Domstol og European Central Bank + mange semi-uafhængige nævn og råd. 5) Konklusion: EU har problemer med den demokratiske legitimitet og forankring i ’We the people’. Traktaten: ’We the Head of States’. 12

13 Kommissionen 13

14 EU i et legitimitetsperspektiv 4) ’Udenrigsministerium’ (European External Action Service) mere eller mindre usynligt. Store aktører vil ofte hellere forhandle direkte med Merkel osv. 5) Uafhængig Domstol og European Central Bank + mange semi-uafhængige nævn og råd. 6) Konklusion: EU har problemer med den demokratiske legitimitet og forankring i ’We the people’. Traktaten: ’We the Head of States’. 14

15 Przeworski og Limongi: Økonomisk udvikling og demokrati 15 En slags test af Lipsets to teorier om demokratisk udvikling: 1)Endogene moderniseringsteori: demokratisk udvikling følger af landes økonomiske udvikling. 2)Eksogen demokratiteori: demokratisk udvikling opstår uafhængigt af økonomisk udvikling, men har større chance for at overleve i økonomisk udviklede lande – demokratier opstår f.eks. på grund af krige, af internationale politiske årsager, kold krig og ophør heraf osv.

16 Przeworski og Limongi: Økonomisk udvikling og demokrati 16 Testen: 135 lande mellem 1950 og 1990 -Landene opdeles i demokratiske og autoritære (evt. med visse perioder som det ene hhv. det andet). Et enten-eller mål i s.f. grader af demokrati. -Målt som 1985-priser i $/cap.

17 Przeworski og Limongi: Økonomisk udvikling og demokrati 17 Resultater af testen: -Der er tilsyneladende en slags ”magisk” grænse ved 6000 $/cap. (kun demokratiet i Argentina faldt over grænsen – 6055 $/cap. i 1975). -Drømmecases for moderniseringsteorien: Brasilien, Portugal, Tjekkoslovakiet. -Problemcases: Singapore, Malaysia. -32 demokratier i 736 år med over 6055 $/cap. Og ingen af dem faldt sammen. -Per cap. indkomst er en god prognose for demokratiets stabilitet. -Der er støtte til den eksogene demokratiteori.

18 Przeworski og Limongi: Økonomisk udvikling og demokrati 18 Hvorfor er velstående demokratier mere stabile? Mulige forklaringer: 1)Modererer fordelingskonflikterne. 2)Der sættes langt mere velstand over styr, når der etableres et diktatur i et velstående land, end når det sker i et velstående land. 3)Velstående lande har en mere veluddannet befolkning, og uddannelse indebærer større tilslutning til demokratiske værdier.

19 Przeworski og Limongi: Økonomisk udvikling og demokrati 19 Virkningen af hurtig økonomisk udvikling: Yderligere test af Lipsets tese om, at hurtig økonomisk udvikling destabiliserer demokratier. -Tesen holder ikke. -Det, som destabiliserer demokratierne, er økonomisk krise i kombination med fattigdom. -Over 6055 $/cap. Sker der et mirakel. 252 år med økonomisk krise fik ikke et eneste af demokratierne til at kollapse.

20 Carl Schmitt – det politiskes status 20 -Genese og gyldighed Ærinde og kritik i fire punkter: 1)Kritik af liberalismen: -Politisk: fører til individualisering, afpolitisering, ligegyldighed- -Teoretisk: Tegnet på det politiske, staten, er/bør ikke være bundet af retsstatslige principper. Staten er/ bør være suveræn. Rettet mod politisk rationalisme.

21 Carl Schmitt – det politiskes status 21 2) Synet på politikken: -Det politiske er/bør være hegemonisk i f.t. andre praksisformer som det økonomiske, religiøse, kulturelle osv. -Kan indebære det ultimative offer (dø for fædrelandet). -Fortrænger andre kriterier som godt/ondt, rentabelt/urentabelt, tro/ikke-tro osv.

22 Carl Schmitt – det politiskes status 22 3) Kritik af afpolitiseringen af samfundet: -Med afpolitiseringen forsvinder det seriøse i menneskelivet = ven-fjende-dimensionen -Med afpolitiseringen bliver alt administration, teknik og økonomi. -Dermed risikerer konflikter at eskalere, når det politiske trænges bort, for så bliver modstanderne det modsatte af fornuftige væsener. -Schmitts decisionisme.

23 Carl Schmitt – det politiskes status 23 4) Genrejse det politiske i den konservative bevægelse: -Hindre opløsningen af Tyskland. -Undgå borgerkrig og ineffektivitet i Weimarrepublikken. Skabe orden. -Løsrive teknologien fra det moderne og anvende den til at skabe en ikke-moderne politiske orden. -Konservative kulturkritik (Nietzsche).

24 Carl Schmitt – det politiskes status 24 Staten: -Schmitts tese: En folk med en fælles identitet skaber en stat. En eksponent for politisk enhed. -Staten er den vigtigste institution i samfundet. -Staten har ikke monopol på at definere ven/fjende- relationen. Formaliserer den blot. -Ven/fjende relationen er forudsætningen for staten som repræsentant for en politisk enhed. -Staten afgør, om et fjendskab skal eskalere til krig.

25 Carl Schmitt – det politiskes status 25 Ven/fjende-relationen: -Politik tager udgangspunkt i to modsatrettede synspunkter, interesser eller identiteter. -Det politiske har ikke noget specifikt indhold, men betegner en intensitetsgrad af en bestemt modsætning. -Politik er dermed en praksis med sin egen særegne logik. -Fjenden er en konkret og tilstedeværende fjende.

26 Carl Schmitt – det politiskes status 26 Kritik af alternative politisk teorier: -Kritiserer opløsningen af konflikter i mediering, deliberation, diskurs og konsensus. -Faren er, at de i praksis transformerer konflikter til umenneskelige konflikter. -Politik er IKKE en søgen efter sandhedserkendelse, men en søgen efter de mest hensigtsmæssige politiske handlinger. -Både liberalisme og kommunisme tror for meget på det gode i mennesket og menneskets sociale natur.

27 Carl Schmitt – det politiskes status 27 Antropologi: -Mennesket er potentielt set farligt. -Hvis mennesker blot var fromme var der venskab og ikke fjendskab. -Mennesker er et politisk dyr (Aristoteles). -Det moralske behøver en politisk orden for at kunne eksistere. -Frihed og retfærdighed forudsætter det politiske.

28 Carl Schmitt – det politiskes status 28 Nomos: -= Et samfunds konkrete orden, dvs. den orden, der eksisterer før de positive love. -Har tre betydninger: -a) Besiddelsen af et land eller er territorium. -b) Distribution af ressourcer, rettigheder, pligter osv. -c) Produktion i ordets bredeste forstand. -a) er forudsætningen for b) og c).