Diskussionen om selvejet og socialøkonomiske virksomheder i Danmark i dag.

Præsentationer af emnet: "Diskussionen om selvejet og socialøkonomiske virksomheder i Danmark i dag."— Præsentationens transcript:

1 Diskussionen om selvejet og socialøkonomiske virksomheder i Danmark i dag

2 KRONIK. I debatten om de selvejende institutioners vilkår beklager BKF- formand Klaus Majgaard, at den selvejende sektors idébetonede sigte er på retur, og at institutionsdrift er blevet forretning Af BKF-formand Klaus Majgaard Selvejende dagtilbud har en stolt historie i Danmark. De har været de udviklingslaboratorier, hvor selve dagtilbuddene og mange pædagogiske arbejdsformer er opstået. Og de har i mange tilfælde skabt dagtilbud, som var baseret på forældrenes ejerskab og medindflydelse. Men hvordan forvaltes denne arv i dag? Lige nu har jeg svært ved at se, at den selvejende sektor reelt er en særlig kilde til mangfoldighed og fornyelse i det pædagogiske arbejde. Hvis man i en kommune lægger alle pædagogiske læreplaner ved siden af hinanden, er det umuligt at udpege, hvilke der kommer fra selvejende institutioner, hvilke der kommer fra kommunale. De kommunale dagtilbud er indbyrdes lige så mangfoldige.

3 Definition af den frivillige sektor i Danmark Forfatter: Af Bjarne Ibsen og Ulla Habermann Temahæfte. Frivillighedsundersøgelsen, 2005 …. gennemførte i 1986 en undersøgelse af udviklingen af de selvejende institutioner på det sociale område (Parsby 1986). Baggrunden var den paradoksale situation, at der eksisterede en myte om en tiltagende privatisering af institutionsområdet samtidig med, at der fandtes en udtalt bekymring for, at de selvejende institutioner skulle forsvinde til fordel for de kommunale ”serviceproducenter”. Undersøgelsen viste udviklingen i perioden 1980-86, og konklusionen var tydelig: På landsplan var der i den undersøgte periode en nedgang på 6 pct. i de selvejende institutioners andel af institutionspladserne. Der blev desuden nedlagt selvejende pladser samtidig med, at der blev oprettet nye offentlige. Rapporten nævner flere grunde til denne nedgang. For det første, at der kan ligge politiske holdninger til grund. For det andet, at det er administrativt besværligt (for kommunerne) at planlægge, styre og kontrollere ikke-offentlige samarbejdspartnere. For det tredje, at der ikke er overensstemmelse mellem pris og kvalitet. Og endelig for det fjerde, at de selvejende institutioner har ”tabt gejsten” i forhold til at holde den værdimæssige fane højt – måske på grund af stigende krav fra kommunens side.

4 Selvejende institutioner på det sociale område: Aktuelle problemstillinger Maj 2001: Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen 4.4.2 SI skal gøre en forskel Både kommunale embedsfolk, politikere og repræsentanter for SI- organisationer har givet udtryk for, at det helt afgørende er, om SI virkelig udgør en forskel fra offentlige institutioner. Deres værdigrundlag skal komme til udtryk i praksis, ellers er der ingen grund til at opretholde SI som en særlig institutionstype

5 Styringen af den offentlige sektor Tid New public managementNew public governance Økonomi Markedsgørelse Koncernledelse Samskabelse Netværk Dialog 19802000

6 Hvad betyder det? Man skal være relevant…… Jer selv Jeres påvirkelige omverden – der påvirker jer Den upåvirkelige omverden - der påvirker jer Den upåvirkelige omverden - der ikke påvirker jer A B C D

7 A – Jer selv Peg på 1 – 2 områder der ligger inden for jeres egen organisation og som vil kunne påvirke jeres relevans Hvilke: Tydeliggøre vores metode/teori Dokumentation og udlevelse af kvalitet Målgruppe relevante tilbud Udvikling Værdigrundlag/formål Hvordan gør vi en forskel Innovative Hvordan skal I som organisation handle? Hjem/tryghed

8 B – Jeres påvirkelige omverden Peg på 1 – 2 områder der ligger udenfor for jeres egen organisation, som I kan gøre noget ved og som vil kunne påvirke jeres relevans Hvilke: Det sociale system Erkendte/ikke erkendte behov Dialog med embedsværk Netværks opbygning Orienteret mod lokalområdet Frivillighed Medier Hvad kan I som organisation gøre?

9 C – Jeres upåvirkelige omverden Det kan være helbredstendenser i befolkningen, Politiske processer, samfundsøkonomien osv. Det er blandt anden også derfor i er medlem af Selveje Danmark Hvordan kan I som organisation være forberedt?

10 D – Alt det andet Støj for organisationen Hvordan kan I som organisation sikre at i ikke forstyrres?

11 ”Socialøkonomiske virksomheder er private virksomheder, der driver erhverv med det formål, gennem deres virke og indtjening, at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål.” Socialøkonomi

12 5. kriterier 1.Socialt formål Primært formål af samfundsgavnlig karakter med et socialt, kulturelt, beskæftigelses-, sundheds-, eller miljømæssigt sigte. 2.Erhvervsdrift Salg af varer eller tjenesteydelser skal udgøre et betydeligt element af virksomhedens indtægter. 3.Uafhængighed af det offentlige Det offentlige må ikke have væsentlig indflydelse på ledelse eller drift 4.Inddragende og ansvarlig Virksomheden skal forsøge at involvere ansatte, kunder, interessenter mv., og skal ledes ansvarligt ift. det sociale formål. 5.Social håndtering af overskud Overskuddet skal enten bruges til at geninvestere i virksomheden, investeres i andre registrerede socialøkonomiske virksomheder, doneres til almennyttige organisationer eller i begrænset omfang til udbetaling af udbytte til ejere og investorer.

13 Kontinuum

14 Bedre rammer, vejledning og samarbejde Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder Rådet for Socialøkonomiske virksomheder Kommunal pulje Klar identitet og regulering Registreringsmodel for socialøkonomiske virksomheder Rimelighedskravet Større viden og kendskab Oplysningsindsats om socialøkonomiske virksomheder Værktøjskasse til dokumentation af social effekt Styrket forretningsgrundlag og iværksætteri Det Sociale Vækstprogram Styrket socialøkonomisk iværksætteri og forretningsdrift Partnerskaber med private virksomheder 10 initiativer - Flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder

15 § 1. Loven har til formål at indføre en registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder, der kan danne grundlag for en fælles identitet. Registreringsordningen muliggør, at virksomheder, som lever op til visse standarder for deres virksomhedsdrift og transparens, kan dokumentere dette over for myndigheder, samarbejdsparter og kunder via en eneret til betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed. Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder

16 Registrerede socialøkonomiske virksomheder – hvem er de? Oversigt over Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder per 4. marts 2015 Dorthe Mariehjemmet Foreningen Socialøkonomisk Mediehus DEN SELVEJENDE INSTITUTION Fonden Vesterskov GENVIRK IVS BISTAD UDAFLABYRINTEN IVS UPDESIGN ApS POPPELGÅRDENS PRAKTISKE JORDBRUGSSKOLE A/S AKTIVINDSATS ApS 4 Alle SOCIALØKONOMISK CYKELKOMPAGNI ApS LET US TOGETHER ApS VIRKSOMHEDSPORTEN A/S Holmehuset IVS Den erhvervsdrivende fond Hans Knudsen Instituttet DanskSimulatoren ApS HJORTDAL KØBMANDSHANDEL A.M.B.A. SCHOOLSONTHERUN ApS STERK ApS