Hør dog hvad de siger - At undersøge danskernes holdninger til engelsk Eller: I virkeligheden er vi jo alle en slags anti-essentialister Jacob Thøgersen.

Præsentationer af emnet: "Hør dog hvad de siger - At undersøge danskernes holdninger til engelsk Eller: I virkeligheden er vi jo alle en slags anti-essentialister Jacob Thøgersen."— Præsentationens transcript:

1 Hør dog hvad de siger - At undersøge danskernes holdninger til engelsk Eller: I virkeligheden er vi jo alle en slags anti-essentialister Jacob Thøgersen Dansk Sprognævn & Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for Dialektforskning Tak Husk receptionen En undersøgelse af danskeres holdninger til engelsk – eller rettere en undersøgelse af hvordan man kan (eller ikke kan) undersøge danskeres holdninger til engelsk. 10 tekster, 8 artikler, 1 teorikapitel og 1 interaktiv præsentation i Flash Detaljerne vil vi diskutere senere. Her er det overordnede metodiske diskussioner: HVORFOR SER AFHANDLINGEN UD SOM DEN GØR?

2 Jeg vil forsøge at vise…
Sammenhængen mellem teksterne. Hvorfor der er så få overordnede konklusioner, og flere diskussioner og fritstående betragtninger. At præsentationen på cd-rom måske er den mest konsekvente fremstilling af projektet. Sammenhæng: - De udgør en hermeneutisk proces hvor analyserne bygger oven på hinanden i større og større detaljeringsgrad. - De mere detaljerede (og mere fragmenterede) tager afsæt i og kommenterer de mindre detaljerede (og mere entydige). Konklusioner: Ikke en fejl, men en konsekvens af mit teoretiske udgangspunkt. Bemærk hvor mange gange jeg omtaler mit projekt som socialkonstruktivistisk og refleksivt. - De ”manglende” konklusioner er et forsøg på at praktisere anti-essentialisme og ikke bare postulere den. Posteren: - Hele afhandlingen handler om præsentation på socialkonstruktivistisk grundlag. - Posteren er en konsekvent socialkonstruktivistisk præsentation af hele projektet.

3 FØRST LEDTE JEG EFTER HOLDNINGER… (Analyse af 1. orden)

4 ’Danskernes holdninger til engelsk’
7.2) Hvilken holdning har du til sproglig purisme (= det at man forsøger at holde sproget 'rent' for påvirkning udefra)? meget negativ /___/___/___/___/___/ meget positiv I Norden er danskerne mindst puristiske og islændingene og færingerne mest I min undersøgelse er de lavtuddannede mere puristiske end de højtuddannede Men hvorfor? Hvad betyder det?? Vi HAR (eller kan få) kvantitative svar – men hvorfor? Hvad betyder de? Man skal ikke kigge længe før man ser problemer..

5 Én holdning eller flere modstridende holdninger?
Man skal jo ikke være reaktionær - man skal jo tage hvad man kan bruge af gode ting, ikke, […] men man skal heller ikke bare… Altså jeg synes helt klart vores sprog det er noget vi skal passe på. […] Det ville da være trist hvis det ophørte med at eksistere som sprog, hvis det bliver fuldstændigt forurenet… [11;78.53]. Der FINDES simple, begrundede svar, men se her: Er der én holdning eller flere holdninger? Skal man barbere den ene side af sagen væk for at finde det sande svar/den sande holdning?

6 Ét eller flere sprog? Det er igen det med det officielle eller det dagligdag[s]. Fordi jeg mener at jeg skal ikke prøve at holde et rent sprog, jeg skal prøve at hyle som de ulve jeg er blandt, så derfor mener jeg [ikke] at vi skal have et meget rent sprog […]. Men tilsvarende så synes jeg at det skal være mere rent når det er officielt og når det er radioavisen og TV-avisen, og begynder det at blive alt for popsmart der, så rejser nakkehårene sig på mig [27;59.34]. Og på samme måde. Hvor meget støj skal man fjerne?

7 Det fornuftige, men misforståede, svar
Altså jeg synes det ville være positivt at man ligesom prøver på at bevare [et] sådan rimeligt rent sprog, fordi nogle gange synes jeg også at der er nogle formuleringer hvor man tager sig til hovedet. Altså hvad skal man sige […] nogle beskidte ord, altså. Folk står og råber af hinanden ”fuck you” på gaden, ikke. Altså der synes jeg der kommer nogle ting ind - ikke kun engelsk men også nogle andre ting, hvor jeg synes at det må der godt blive holdt lidt rent [42;33.30]. …Og hvad gør man med folk som svarer på noget helt andet? Bruger man sin viden om deres misforståelser til at udelukke dem? Eller erkender man at samme problem gælder for andre undersøgelser?

8 Holdninger som jeg gerne ville finde
En (forsimplet?) model over simple holdninger

9 Holdninger som jeg fandt dem
En model over komplekse holdninger

10 Man må da have en holdning…
Ja, nu er jeg ambivalent igen fordi det er jo ikke bare enten eller… Jeg tror faktisk jeg vil have den i midten… […] Man kan jo heller ikke bare isolere os i vores eget lille samfund, eftersom vi er i en stor verden. Og eftersom vi bliver påvirket alle steder fra, så ville det også virke unaturligt hvis man bare renser det hele. [Det] får det næsten til at føles som i stalintiden. Jeg tror vi alligevel vi skal have en lidt åben pande, ja. Interviewer: Hvordan hænger det sammen med at du startede med at sige at der bliver brugt for mange engelske ord? Jamen det er jo lige præcis her jeg står i et dilemma, for jeg synes nu pludselig at jeg har forandret mig inden jeg er færdig med spørgsmålene her. Fordi hvis jeg skal holde fast på det første så kan [krydset] ikke stå her, det er nemlig rigtigt. […] Jamen jeg har måske tænkt lidt over - at mange af de ord vi har, altså det bare er der, det er blevet en naturlig del, for det er det jo blevet… Men derfor kan jeg jo godt stadig synes at nogle af tingene måske ikke burde være sprogligt så meget udefra. Men helt rense det kan man heller ikke, og det skal man heller ikke. [30;47.00]. Jeg siger altså ikke at der ikke er nogen holdninger, snarere at holdninger ikke ser ud til at være noget informanterne har, men snarere noget de mobiliserer når de får stillet den opgave.

11 Konklusioner? Men man kan ikke slutte her… Hvad gør man så?
Når jeg altså ikke bare siger hvad danskernes holdning er, er det fordi de holdninger jeg fandt, er mangetydige og ofte modstridende når man kigger bare lidt nærmere på dem. Men man kan ikke slutte her… Hvad gør man så? Hvis vi ikke kan finde essentielle (stabile) ’holdninger’, hvad kan vi så finde der er stabilt? Analyser af 2. orden Fra holdninger som mentale til holdninger som sproglige størrelser Interaktionsanalysen: Hvordan fremsætter man en holdning? Diskursanalysen: Hvilket (stabilt) grundlag danner man sine holdninger på? - Holdninger analyseret som sprog – snarere end som mentale størrelser. Holdninger mobiliseres selvfølgelig ikke i et vakuum. De mobiliserer den på baggrund af hvad de ved (fx om engelsk). Eller sagt ”på socialkonstruktivistisk”: de konstruerer en holdning på baggrund af de sociale diskurser der er tilgængelige for dem.

12 2. HVORDAN FREMSÆTTER MAN EN ’HOLDNING’? (’Form’-analyse af 2. orden)
Hvis holdninger kan analyseres som sprog – hvordan ser de så ud??

13 Dagligsprog vs. rigsdansk
Spm: ”Ansatte i radio og fjernsyn følger ikke altid de samme normer for korrekt sprogbrug. Hvad synes du om brug af almindeligt dagligsprog i stedet for rigsdansk i udsendelserne?” Svar: “Jeg vil godt have dagligsprog”.

14 Dagligsprog vs. rigsdansk
Int: hvad er det du godt kan lide ve:d dagligsprog (.) eller af dagligsprog (0.4) i:: tv og radio Inf: >øh hvad jeg kan godt lide det er< at man øh:: (0.4) kalder en spade for en spade (1.2) siger det lige ud ad landevejen så man forstår (0.4) uden alle de der krummelurer på (.) hvor man skal begynde at tænke og tolke på >havde jeg nær sagt hvad< det er der foregår Int: mm (2.8) Inf: >ikke at ma- jeg mener at man skal for↓fladige sproget slet ikke< (..) det er ikke det jeg mener. Int: nej (2.5) Inf: så det er måske i grund- (0.4) bedre rigsdansk jeg vil have (.) når det kommer til stykket (..) pø nu er jeg lige pludselig i tvivl ikke (...) [det er] jeg faktisk Int:[( )] (0.5) Int: øh jeg ved ikke helst- (.) øh helt selv hvad det spørgsmål egentlig betyder (..) for [de:r- ] Inf: [f- rigs]dansk det er jo det man taler (.) i det pæ:ne København ikke altså (...) ↓Århus København de store byer ikke= Int: =mm (0.6)

15 Dagligsprog vs. rigsdansk
Inf: det er vel det man forstår ved det (2.8) for de de:r (0.4) bondske (.) Nørrebro >nu er jeg jo lidt grov nok< .hh men øh (.) Nørrebroske ikke og det det synes je:g (.) d- det kan godt være lidt (0.6) lidt tungt at forstå >at h- eller ikke forstå at høre< Int: mm (1.2) Inf: >men jeg mener heller ikke man skal gå hen at blive affekteret< (1.1) det er jo heller ikke det jeg mener Int: nej Inf: så hvad mener jeg egentlig Int: æhh hæh hæh (.) .hh Inf: ºja det er jo et godt spørgsmål joº (1.4) Inf: .hh nej jeg tror >godt v- jeg vil have< v- folk taler lige ud ad landevejen s- in- >mediesprog der hvor de kommer fra< (0.8) Int: også selv om de kommer fra Nørrebro Inf: også selv om de kommer fra Nørrebro også selv om de kommer fra: (0.4) øh Vrå ovre i Jylland >eller sådan nogle steder< h så man får de der dialekter med jo (.) det vil jeg godt have.

16 Dagligsprog vs. rigsdansk [pragmatikalisering]
Int: hvad er det du godt kan lide ve:d dagligsprog (.) eller af dagligsprog (0.4) i:: tv og radio Inf: >øh hvad jeg kan godt lide det er< at man øh:: (0.4) kalder en spade for en spade (1.2) siger det lige ud ad landevejen så man forstår (0.4) uden alle de der krummelurer på (.) hvor man skal begynde at tænke og tolke på >havde jeg nær sagt hvad< det er der foregår Int: mm (2.8) Inf: >ikke at ma- jeg mener at man skal for↓fladige sproget slet ikke< (..) det er ikke det jeg mener. Int: nej (2.5) Inf: så det er måske i grund- (0.4) bedre rigsdansk jeg vil have (.) når det kommer til stykket (..) pø nu er jeg lige pludselig i tvivl ikke (...) [det er] jeg faktisk Int:[( )] (0.5) Int: øh jeg ved ikke helst- (.) øh helt selv hvad det spørgsmål egentlig betyder (..) for [de:r- ] Inf: [f- rigs]dansk det er jo det man taler (.) i det pæ:ne København ikke altså (...) ↓Århus København de store byer ikke= Int: =mm (0.6) Gøre forståeligt Gøre håndgribeligt Ready-made klicheer

17 Dagligsprog vs. rigsdansk [pragmatikalisering]
Inf: det er vel det man forstår ved det (2.8) for de de:r (0.4) bondske (.) Nørrebro >nu er jeg jo lidt grov nok< .hh men øh (.) Nørrebroske ikke og det det synes je:g (.) d- det kan godt være lidt (0.6) lidt tungt at forstå >at h- eller ikke forstå at høre< Int: mm (1.2) Inf: >men jeg mener heller ikke man skal gå hen at blive affekteret< (1.1) det er jo heller ikke det jeg mener Int: nej Inf: så hvad mener jeg egentlig Int: æhh hæh hæh (.) .hh Inf: ºja det er jo et godt spørgsmål joº (1.4) Inf: .hh nej jeg tror >godt v- jeg vil have< v- folk taler lige ud ad landevejen s- in- >mediesprog der hvor de kommer fra< (0.8) Int: også selv om de kommer fra Nørrebro Inf: også selv om de kommer fra Nørrebro også selv om de kommer fra: (0.4) øh Vrå ovre i Jylland >eller sådan nogle steder< h så man får de der dialekter med jo (.) det vil jeg godt have.

18 Dagligsprog vs. rigsdansk [neutralisering]
Int: hvad er det du godt kan lide ve:d dagligsprog (.) eller af dagligsprog (0.4) i:: tv og radio Inf: >øh hvad jeg kan godt lide det er< at man øh:: (0.4) kalder en spade for en spade (1.2) siger det lige ud ad landevejen så man forstår (0.4) uden alle de der krummelurer på (.) hvor man skal begynde at tænke og tolke på >havde jeg nær sagt hvad< det er der foregår Int: mm (2.8) Inf: >ikke at ma- jeg mener at man skal for↓fladige sproget slet ikke< (..) det er ikke det jeg mener. Int: nej (2.5) Inf: så det er måske i grund- (0.4) bedre rigsdansk jeg vil have (.) når det kommer til stykket (..) pø nu er jeg lige pludselig i tvivl ikke (...) [det er] jeg faktisk Int: [( )] (0.5) Int: øh jeg ved ikke helst- (.) øh helt selv hvad det spørgsmål egentlig betyder (..) for [de:r- ] Inf: [f- rigs]dansk det er jo det man taler (.) i det pæ:ne København ikke altså (...) ↓Århus København de store byer ikke= Int: =mm (0.6) Arbejdet i at konstruere en holdning som om den ikke er en holdning ”Det andet” gjort latterligt/dogmatisk med extreme case formulations ”Mit eget” gjort afvejet med ”minimizers”

19 Dagligsprog vs. rigsdansk [neutralisering]
Inf: det er vel det man forstår ved det (2.8) for de de:r (0.4) bondske (.) Nørrebro >nu er jeg jo lidt grov nok< .hh men øh (.) Nørrebroske ikke og det det synes je:g (.) d- det kan godt være lidt (0.6) lidt tungt at forstå >at h- eller ikke forstå at høre< Int: mm (1.2) Inf: >men jeg mener heller ikke man skal gå hen at blive affekteret< (1.1) det er jo heller ikke det jeg mener Int: nej Inf: så hvad mener jeg egentlig Int: æhh hæh hæh (.) .hh Inf: ºja det er jo et godt spørgsmål joº (1.4) Inf: .hh nej jeg tror >godt v- jeg vil have< v- folk taler lige ud ad landevejen s- in- >mediesprog der hvor de kommer fra< (0.8) Int: også selv om de kommer fra Nørrebro Inf: også selv om de kommer fra Nørrebro også selv om de kommer fra: (0.4) øh Vrå ovre i Jylland >eller sådan nogle steder< h så man får de der dialekter med jo (.) det vil jeg godt have.

20 Dagligsprog vs. rigsdansk [positionering]
Int: hvad er det du godt kan lide ve:d dagligsprog (.) eller af dagligsprog (0.4) i:: tv og radio Inf: >øh hvad jeg kan godt lide det er< at man øh:: (0.4) kalder en spade for en spade (1.2) siger det lige ud ad landevejen så man forstår (0.4) uden alle de der krummelurer på (.) hvor man skal begynde at tænke og tolke på >havde jeg nær sagt hvad< det er der foregår Int: mm (2.8) Inf: >ikke at ma- jeg mener at man skal for↓fladige sproget slet ikke< (..) det er ikke det jeg mener. Int: nej (2.5) Inf: så det er måske i grund- (0.4) bedre rigsdansk jeg vil have (.) når det kommer til stykket (..) pø nu er jeg lige pludselig i tvivl ikke (...) [det er] jeg faktisk Int: [( )] (0.5) Int: øh jeg ved ikke helst- (.) øh helt selv hvad det spørgsmål egentlig betyder (..) for [de:r- ] Inf: [f- rigs]dansk det er jo det man taler (.) i det pæ:ne København ikke altså (...) ↓Århus København de store byer ikke= Int: =mm (0.6) Bevidstheden om den sociale værdi af at have visse holdninger De to konstrueret som hinandens modsætning

21 Dagligsprog vs. rigsdansk [positionering]
Inf: det er vel det man forstår ved det (2.8) for de de:r (0.4) bondske (.) Nørrebro >nu er jeg jo lidt grov nok< .hh men øh (.) Nørrebroske ikke og det det synes je:g (.) d- det kan godt være lidt (0.6) lidt tungt at forstå >at h- eller ikke forstå at høre< Int: mm (1.2) Inf: >men jeg mener heller ikke man skal gå hen at blive affekteret< (1.1) det er jo heller ikke det jeg mener Int: nej Inf: så hvad mener jeg egentlig Int: æhh hæh hæh (.) .hh Inf: ºja det er jo et godt spørgsmål joº (1.4) Inf: .hh nej jeg tror >godt v- jeg vil have< v- folk taler lige ud ad landevejen s- in- >mediesprog der hvor de kommer fra< (0.8) Int: også selv om de kommer fra Nørrebro Inf: også selv om de kommer fra Nørrebro også selv om de kommer fra: (0.4) øh Vrå ovre i Jylland >eller sådan nogle steder< h så man får de der dialekter med jo (.) det vil jeg godt have.

22 3. DET (STABILE) GRUNDLAG FOR ’HOLDNINGERNE’ (’Indholds’-analyse af 2
3. DET (STABILE) GRUNDLAG FOR ’HOLDNINGERNE’ (’Indholds’-analyse af 2. orden)

23 Diskurser eller social viden om engelsk
’Globale’ diskurser Engelsk som default-fremmedsprog Engelsk som tegn på modernitet, internationalitet og at være interessant Manglende engelskkundskaber som ”accountable matter” ”Det skal være som det er” (Men hvordan er det så?) ’Lokale’ betydninger af Fx ’purisme’, ’rent sprog’, ’rigsdansk’, ’modersmål’… ’Globale’ = Folk linguistics = viden eller fordomme om sprog, ting som ofte bliver brugt implicit som præsuppositioner i mobiliseringen af holdninger De kan ekspliciteres, men behandles ofte som selvindlysende ’Lokale’ Hvilke elementer fremdrager lægfolk? Hvad finder de relevant? Hvad (mis)forstår de hvordan? Vi ved jo godt at et ords definition gives af (forskellige folks forskellige) brug, og ikke bare kan slås efter i en ordbog, men i meningsmålingen lader vi som om at ord uproblematisk betyder det samme for alle = det samme som for os. Denne del af analysen må nødvendigvis blive meget afhængig af den konkrete undersøgelse og de spørgsmål der blev stillet i den [VEGETAREKSEMPLET: ”Dagens suppe: Gulerod (vegetar m/mælk)”]

24 Diskurser om engelsk Engelsk som default-fremmedsprog
Uanset hvor du tager [hen] i verden, der taler du engelsk - så er der altid nogle der kan - gøre et eller andet. Og så kan du komme videre [30;17.05]. Hvor stort er arabisk? Arabisk, det spiller en meget stor rolle som internationalt sprog. […] Der bor mange mennesker i den arabiske verden, og jeg tror det de færreste af dem der er rigtig gode til engelsk [19;11.20]. Alle de arabiske lande jeg har været i, der snakker de fantastisk godt engelsk. Så jeg vil sige at den - kommer ikke til at – spille… De er jo alle sammen engelske stater så…[25;17.18]. Størrelse på sprog Sprog i uddannelsessystemet …

25 Diskurser om engelsk Engelsk som tegn på modernitet og internationalitet
Engelske låneord i svensk og norsk Svenskerne er også meget internationale i forhold til - nordmændene - i al almindelighed, synes jeg. De har jo de der store konglomerater -- kæmpestore firmaer over hele banden, og de - snakker jo alle sammen engelsk [32;44.00]. De er ikke så internationale - i den retning. […] de vil have det mere i svensk oversættelse [25;49.35]. Jeg tror de er lidt mere - konservative sådan i den retning. […] Jeg tror de vil - gøre det for at holde fast i deres – svenske [26;45.25]. Geografisk steder

26 Diskurser om engelsk Engelsk som tegn på modernitet og internationalitet
Engelske låneord i kirken Kirken - der er ikke et eneste. (15 sekunders pause) Altså det er så konservativt som det næsten kan være, synes jeg [26;30.37]. Det må være meget lavt - for jeg synes de snakker meget kedeligt - næsten for kedeligt mange af præsterne [46;18.30]. Emnemæssige steder

27 Manglende engelskkundskaber kræver forklaring
Int: kan du ikke sige mig hvor det er for nogle ºsteder (0.4) øh: (.) hvor det bliver brugt for mange engelske ord (.) eller hvad du- (0.4) hvad du tænkerº (1.3) Inf: .hhh (.) hh jamen det er jo øh:: (0.6) det er jo i dagligdagen (0.4) ikke øh specielt mange unge mennesker øh: º(I) øh: slår jo om sig med øh: .hh forskellige engelske udtryk (2.0) ikkeº (.) og øh man kan da også tage sådan en virksomhed som her der er også mange øh:: engelske udtryk der bruges, Int: for eksempel, Inf: .hhh hh ja altså da ((virksomhedsnavn)) er en international virksomhed øh:: (.) når du sådan sidder og læser i:: (1.5) i det de ↑skri↓ver (0.4) der er øh er (.) da er en hel del engelske ord i (.) synes jeg i hvert fald= Int: =mm Inf: .hh men øh nu øh:: (0.4) er hvad hedder det: mit (..) ºsynspunktº er altså hvorfor jeg synes de ting det er nok fordi jeg overhovedet ikke kan engelsk (0.7) Int: ja= Inf: =.h i hvert fald ikke ret meget (1.4) .hh øh det er meget lidt jeg kan ikke (.) fordi øh::: jeg tror i skolen har jeg kun haft engelsk i øh tre år (.) og >det var da begrænset hvad vi lærte dengang da jeg gik [i sko:le]< Int: [ja ] (1.1) Inf: så har jeg da også prøvet at: at gå på engelskkurser og (0.6) >men det synes jeg til gengæld de jeg har været på i hvert fald< har jeg fået for lidt ud af fordi det de mest snakker om det er den tur de skal på [nå::r]= Int: [hh hh]

28 Manglende engelskkundskaber kræver forklaring
Inf: =aftenkursus det er færdigt hh heh Int: mm (.) ºmmº (1.0) Inf: og så har jeg også prø:vet vi:a selvstudie (.) men det har jeg altså ikke øh:: (1.0) hvad skal man si:ge (1.0) resurser nok til at styre (.) det [bliver]= Int: [s- ] Inf: =ikke til noget det: det (.) det:: det gør det ikke (0.3) Int: ºnejº (1.1) Inf: nu har jeg også svært ved at (.) lære sprog: det er så noget andet (..) ikke (.) og det gør det så ikke bedre. Int: ne:j men s= Inf: =vel (.) hah hah hah HAH HAH hah (0.4) ja ps: (3.5) ((en sekretær kommer ind med kaffe)) Int: så er der servering. (8.6) ((sekretæren går igen, skramlen med kopper)) Int: og det er noget du mærker (1.0) i dagligdagen Inf: .hh .hh ikke i dagligdagen (.) ikke andet end at der kan da være nogle ord man kan være d- øh: en del i tvivl om øh hvad betyder (0.4) men det er ikke så meget en- dagligdagen (.) det er mere når man er øh:: (1.6) når man er udenlands jo ikke? Int: ºmmº

29 Manglende engelskkundskaber kræver forklaring
Inf: selvfølgelig (1.3) eller (.) støder man på nogle øh: (0.4) personer (.) som så er turister her i ↑Danmark eller ↓sådan noget ikke at man (0.4) .hhh KAN IKKE rigtigt >forklare dem hvor de skal hen hvis de spørger om vej og så videre altså det er jo mere på den led<= Int: =ºjaº= Inf: =>altså decideret i dagligdagen det er da kun at der kan være nogle ord man kan være lidt i tvivl om< (1.2) men mange af dem øh: kan man alligevel forstå jo= Int: =ja= Inf: fordi .hhh hhh ºfordi at øh: nu harº jeg jo: (1.1) personligt været- selv været en arbejdsleder i syvogtyve år jo og [er altså]= Int: [hh hh ] Inf: =ikke mere (1.1) så: jeg er jo stødt på mange ting i gennem mit liv så (.) med d- alle de fremmedord stille og roligt jo, Int: ºmmº Inf: .hh og har jeg været i >tvivl så har jeg selvfølgelig spurgt< (.) hvad det betød (.) hehhh= Int: =og så lærer man det [på den måde] Inf: [og så ] >lærer man det på den måde ikke< (1.1) Hvad med ”jeg synes der er for meget arabisk/jysk/polsk i Danmark i dag”..?

30 Diskurser om engelsk ”Bevare det vi har”
Jeg [er] i virkeligheden fortaler for – at man skal prøve at bibevare det danske ikke, og […] opfinde nye ord til det ikke. Men jeg vil slet ikke sige mig selv undtaget, for jeg bruger desværre alt for mange engelske udtryk [2;4.35]. Det er også lidt ud fra filosofien at jeg ikke mener at vi behøver at lave nogle – nogle ord – opfinde nogle ord som virker fuldstændigt – malplacerede når – når andre bruger de her [engelske] ord [25;5.54]. Hvad er det vi har? Sprog eller Ord?

31 4. MEN HVORFOR INGEN KONKLUSIONER?
Jeg har jo gennemført et illusionsnummer(!) Jeg har vist at informanterne ikke forstår hvad jeg siger. Hvorfor skulle jeg tro at jeg forstår hvad de siger? Selvom jeg har vist at ord ikke uproblematisk betyder det de betyder. Alligevel har jeg ladet som om JEG ER IKKE TILFREDS Jeg er ikke den første der har stået med denne nagende utilfredshed Hvad nu hvis man fører anti-essentialismen igennem? = Analyser af 3. orden

32 Derrida’sk signifiantkæde: ’purisme’1 og ’purisme’2
Hvad er din holdning til ’purisme’? Det kommer meget an på ud fra hvilket synspunkt. Hvis det er ud fra sådan en nationalistisk1 synsvinkel så synes jeg nok det er meget negativt, ikke. Interviewer: Mm - og hvis det er ud fra en demokratisk2?. Så synes jeg det er noget andet. Det er nok det der ligger i det. Ja, hvis det er et ønske om at flest muligt skal inddrages2, så synes jeg det er fint, hvis det er ud fra nogle forestillinger om noget ægte særegent dansk som man skal beskytte1, så får jeg lidt kvalme af det, ikke. Ja det er simpelthen nok det. Interviewer: Men er det ikke svært at se forskel?. Uhyre svært. Det [er] derfor det er så svært at forholde sig til de her ting, ikke, og man bliver så vaklende i det altså [28;83.00]. Derrida konkluderer (vist nok) tragisk at sproget ikke kan bruges til at referere til verden – og det bruger han sproget til at fortælle… - Den konsekvens er ufarbar for mig, men det var måske det der jeg skulle have stoppet...? Deleuze er post-tragisk. Man kan ikke sige noget om verden, heller ikke at man ikke kan sige noget om verden – derfor bygger man nye verdner - poesi

33 Deleuze (eller rettere Mays udlægning af Deleuze)
”When we think about problems, we tend to think about them in terms of solutions. Problems, it seems to us, seek solutions. Not only do they seek solutions, each problem seek a unique solution, or at least a small set of them. It is as though a problem were merely a particular lack or fault that a solution will fill or rectify. That is how we were taught to think of problems at school. And that is why schools have so many tests. […] But we do not need to approach things this way. Instead of seeing these as problems that seek a particular solution, we might see them as opening up fields of discussion, in which there are many possible solutions, each of which captures something, but not everything, put before us by the problem.” [May, Gilles Deleuze: An introduction, 2005:83] Men andre kan bruge sproget til at fortælle hvad Deleuze mener

34 Den konsekvente anti-essentialistiske analytiker
Er derfor varsom med entydigheder Formålet er at opmuntre til diskussion, ikke at afgøre diskussioner Palpaterer Palpation is used as part of a physical examination in which an object is felt (usually with the hands of a healthcare practitioner) to determine its size, shape, firmness, or location. ”Cirkler omkring…” ”Leder opmærksomheden hen på…” Derfor er der ingen konklusioner, men antydninger, hentydninger, forslag. Dialoger.

35 5. EN ’TEKST’ DER IKKE ER EN TEKST (Analyse af 3. orden)

36 Konstruktionen af ’de andre’ (og os selv)
“For Said, the Orient is ”textualized”; its multiple, divergent stories and existential predicaments are coherently woven as a body of signs susceptible of virtuoso reading. This Orient, occulted and fragile, is brought lovingly to light, salvaged in the work of the outside scholar. The effect of domination […] is that they confer on the other a discrete identity, while also providing the knowing observer with a standpoint from which to see without being seen, to read without interruption.” [Clifford & Marcus, Writing Culture, 1986:12] ”Alle muslimer er potentielle terrorister”, ”alle indere er flinke”, ”afrikanere er født med rytme i kroppen”. Det er den her ”objektliggørelse” af informanterne jeg forsøger at arbejde mig ud af.

37 En udvej? “James Walker is widely known for his classic monograph The Sun Dance…(1917) […]. But our reading of it must now be complemented – and altered – by an extraordinary glimpse of its ”makings”. Three titles have now appeared […] The first (Lakota Belief and Ritual) is a collage of notes, interviews, texts, and essay fragments written or spoken by Walker and numerous Oglala collaborators. This volume lists more than thirty ”authorities”, and whenever possible each contribution is marked with the name of its enunciator, writer, or transcriber. These individuals are not ethnographic ”informants”. Lakota Belief is a collaborative work of documentation, edited in a manner that gives equal rhetorical weight to diverse renditions of tradition. Walker’s own descriptions and glosses are fragments among fragments.” [Clifford & Marcus, Writing Culture, 1986: 15] Lade de andre få stemme. Forsøge ikke at mase min forståelsesramme (fx i modsætninger) ned over deres svar Forsøge ikke at forstå = fortolke med mine kategorier og min rationalitet. Suspendere fortolkningen Det er et eksperiment, men eksperimenter er vigtige

38 Den interaktive præsentationen
En form der passer til det anti-essentialistiske indhold Måske det mest konsekvente dekonstruktivistiske, socialkonstruktivistiske, anti-essentialistiske, anti-imperialistiske svar på afhandlingens underliggende metodiske problem: at ville udtrykke noget med sprog samtidig med at sprogets referentialitet problematiseres. ”Kernen” i et projekt der forsøger at tænke uden kerner?

39 www.note-to-self.dk ”At give folket stemme…”
- Og ironisk kommentar over projektet (både mit projekt og projektet ”at finde danskernes holdninger”) ”Modersmål” Giver plads til diskussionerne og alle de varierende definitioner og til selvmodsigelserne Forsøger på ikke at give ét svar hvor ét svar ikke findes

40 6. SAMMENHÆNGEN I AFHANDLINGEN?

41 Analyser af stadig højere orden
1. orden: Analyse på baggrund af standardiseret spørgeskema 2. orden: Empirisk baseret kritisk analyse af den standardiserede analyse; forsøgt korrektion via etnografisk analyse. 3. orden: Teoretisk baseret kritisk analyse af den etnografiske analyse; forsøgt korrektion via en dekonstruktiv analyse. Analyser af lavere orden er nødvendige input i analyserne af højere orden. Analyserne af lavere orden informeres af analyserne af højere orden. De ugyldiggøres ikke, men vores læsning af dem må tages til revision (jf. læsningen af Walkers monografi). 1 = Hvis alle forstod alle 2 = Når de ikke forstår mig 3 = Hvis jeg heller ikke forstår dem 3. Orden forsøger at være selvrefleksiv (altså at indeholde 4. og 5. osv. orden) Landkortmetaforen 1: vs. 1:1 Den højere detaljerigdom fører til manglende udsigelseskraft - men det er den logiske konsekvens af de opdagelser jeg har gjort tidligere

42 Afhandlingen som hermeneutisk proces…
Der ligger noget tilbage efter hver destruktion Om ikke andet vores hukommelse

43 Tak fordi I lyttede!

44 Tak fordi I lyttede! Jeg håber I vil blande jer!

45 Sacks, Schegloff & Jefferson (1974:728)
“The turn-taking system has, as a by-product of its design, a proof procedure for the analysis of turns. When A addresses a first pair-part such as a ’question’ or a ’complaint’ to B […] A selects […] for B that he next perform a second part for the ’adjecency pair’ A has started, i.e. an ’answer’ or an ’apology’ (among other possibilities) respectively. B, in so doing, not only performs that utterance-type, but thereby displays (it the first place to his co-participants) his understanding of the prior turn’s talk as a first part, as a ’question’ or ’complaint’.”

46 Andres meningsmålinger
Var det let eller svært at finde det du søgte på Ja / 2 / 3 / 4 / Nej 25% / 36% / 31% / 4% / 4%

47 Andres meningsmålinger

48 Andres meningsmålinger

49 Andres meningsmålinger
1. Alting ændrer sig for hurtigt i dag 2. Manden skal bestemme i hjemmet 3. Fagforeninger har for megen magt i Danmark 4. Man må acceptere at det går ud over miljøet, hvis industrien skal vokse … 27. Mine omgivelser gør, at jeg bliver nødt til at have en mobiltelefon 29. Det er nødvendigt med et socialt sikkerhedsnet som det danske 32. Jeg foretager flere af mine indkøb i discountbutikker end tidligere 41. Penge er en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre 42. Jeg forsøger at undgå varer tilsat kunstige tilsætningsstoffer

50 Andres meningsmålinger

51 Andres meningsmålinger: Konflikten
[Politiken 15. april] De strejkende har befolkningen på deres side. Mere end syv ud af ti danskere bakker strejken op, viser en analyse, som det uafhængige institut Capacent Epinion har lavet for de offentligt ansattes forbund FOA. »Det giver et rigtigt godt afsæt for en konflikt, der i høj grad handler om den offentlige mening. Vi rammer jo ikke eksportordrer, når vi strejker, faktisk sparer den kommunerne for penge til løn. Hvis ikke vi har sympati i befolkningen, bliver det nemmere for politikerne at gribe ind i konflikten«, siger formand Dennis Kristensen, FOA. Og ni ud ti danskere siger i analysen, at de er »helt enige« eller »enige« i, at kvindefagene fortjener et løft i lønnen.

52 Andres meningsmålinger: Konflikten
[Politiken 17. april] Langt størstedelen af danskerne bakker helhjertet op om de knap strejkende sygeplejersker og sosu'er. Men vi ved ikke, hvad vi bakker op om. Ifølge en meningsmåling i Børsen tror otte ud af 10 danskere at en sygeplejerskes løn er lavere end de kroner, de tjener om måneden. Lige så mange skyder for lavt, når det gælder lønnen for social- og sundhedshjælperne. Uvidenheden betyder, at mere end halvdelen af dem, som deltog i undersøgelsen, vil give de strejkende mindre i løn, end de allerede før. Selv om af adspurgte faktisk har sympati med faggruppernes ønsker om højere løn. På spørgsmålet »hvor meget bør sosu'er efter din mening have i bruttoløn om måneden?«, svarer 51,2 procent af de adspurgte med et beløb, der ligger under de kroner en social- og sundhedsassistent tjener i gennemsnit. Når det gælder sygeplejerskerne, mener 49 procent, at de fortjener mindre, end de allerede tjener. For pædagogernes vedkommende ville 67,8 procent af de adspurgte selv give dem mindre end de får.

53 Andres meningsmålinger: Konflikten
[FOA 16. april] Massiv sympati for strejke 9 ud af 10 danskere mener, at de medarbejdergrupper i den offentlige sektor, der passer syge, gamle og børn, fortjener et løft i deres løn. Og mere end 7 ud af 10 har sympati for, at de offentligt ansatte går i strejke for at få mere i løn. Det viser en ny undersøgelse, som Capacent Epinion har lavet for FOA. [FOA 18. april] Vælgerne til Pia, Helle og Villy: Giv nu kvinderne den løn, de fortjener Vælgere, som stemmer på Pia Kjærsgaard, Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, giver nu partilederne klar besked. De tre partier har flertal i Folketinget, og omkring 70 procent af deres vælgere synes, det er en god ide eller meget god ide at give en særlig lønforhøjelse til dem, der passer på børnene og plejer syge og ældre. Det viser en undersøgelse, som Capacent Epinion har foretaget for FOA. Undersøgelsen offentliggøres i FOAs strejkeavis, der mandag og tirsdag omdeles til alle husstande i Danmark. Capacent Epinions undersøgelse er foretaget i perioden 31. marts til 6. april 2008.