Resilience, Kommunikation og intern kriseledelse

Præsentationer af emnet: "Resilience, Kommunikation og intern kriseledelse"— Præsentationens transcript:

1 Resilience, Kommunikation og intern kriseledelse
Af Daniel M. Simonsen Internt forskningsseminar, Aalborg Universitet, 30. januar

2 Disposition Motiverne for afhandling Lidt om resilience
Forskningsspørgsmål Videnskabsteoretisk inspiration Teoretiske afsæt Empirisk studie Nuværende og fremtidig forvirringer Tidlige tendenser

3 Kriseledelse- og kommunikation
Normativ forskningstradition forankret i en ide om man kan anticipere og planlægge i forhold til organisatoriske kriser (Johansen & Frandsen, 2007; Coombs, 2013) Krisen som afgrænset hændelse (Hermann, 1967) Fra et eksternt til et internt perspektiv (Maitlis & Sonenshein, 2010) Fænomenet resilience - en erkendelse af begrænsninger i et sådan perspektiv? En ikke uvæsentlig del af kriseforskningen er forankret i en normativ forskningstradition der beror på en opfattelse af at kriser er er noget der kan anticipereres og planlægge i forhold til. Ikke desto mindre viser det sig i praksis, at det ofte er vanskeligt og det som manifesteres som en organisatorisk krise sjældent er det forudsete men derimod ofte er det der er uventet og ikke umiddelbart giver mening. En klassisk antagelse omkring krisen, er en uheldig begivenhed der rammer organisationen. Denne begivenhed skal så afgrænse på bedst mulig vis og så skal organisationen eller back-to-business. Samtidig har særligt forskningen i krisekommunikation haft et udpræget fokus på hvordan en organisation kommunikere med deres eksterne stakeholder, mens der har været relativt lidt forskning i hvordan der kommunikeres internt i en krise situation. I den forbindelse er fænomenet resilience blevet et centralt tema i kriseforskningslitteraturen. I

4 Resilience Organisatorisk et relativt nyt fænomen (Wildavsky, 1988; Weick, 1993; Sutcliff & Vogus, 2004) Forankret i meningsskabelse og en erkendelse af eksisterende måder at operer på er utilstrækkelige (Weick, 1993; Cunha et al., 2013) Inkludere en reorganisering (Wildavsky, 1988; Weick, 1993; Sutcliff & Vogus, 2004) Udfaldet er positivt relativt til omstændighederne (Holling, 1973; Sutcliff & Vogus, 2004) Resilience manifesteres i situationer der ikke har været mulige at forudse på forhold (Wildavsky, 1988; Cunha et al., 2013) Organisatorisk er resilience et relativt nyt fænomen. Fænomenet har været anvendt i biologien til at forklare arters overlevelse under ustabile forhold og det er fra biologien at Wildavsky løfter det ind i en samfundsvidenskaberne. Trods fænomenet relative ungdom, findes der vidt forskellige konceptualiseringer af det. Weick og Sutcliff har defineret resilience som ”the ability of a system to maintain its function despite failure in some of its parts” og som eksempel fremhæver de en elektrisk tandbørste, ud fra devisen om at hvis en elektrisk tandbørste går i stykker kan den stadig anvendes til at børste tænder med. Det er måske ikke verdens bedste eksempel, men det giver en ide om fænomenet resilience. En nærmere forståelse af fænomenet viser dog at resilience centrer omkring fire forskellige forhold: 1) Resilience er forankret i meningsskabelse og en erkendelse af eksisterende måder at operer på er utilstrækkelige (Wildavsky, 1988; Weick, 1993; Sutcliff & Vogus, 2004; Cunha et al., 2013) 2) Inkludere en reorganisering eller alternativ måde at organisere på (Wildavsky, 1988; Weick, 1993; Sutcliff & Vogus, 2004) 3) Udfaldet er positivt relativt til omstændighederne 4) Resilience manifesteres i situationer der har være mulige at forudse på forhånd

5 Resilience – En definition
”Resilience er det fænomen som forekommer, når det via meningsskabelsesprocesser erkendes, at hidtidige måder at operere på, ikke er tilstrækkelige i forhold til en manifesteret situation og der under hensynstagen til systemets grundlæggende struktur, identitet og funktionalitet, konstrueres en positiv alternativ organisering, der ikke umiddelbart har været muligt at etablere på forhånd. ” (Simonsen, 2014) ”Resilience er det fænomen som forekommer, når det via meningsskabelsesprocesser erkendes, at hidtidige måder at operere på, ikke er tilstrækkelige i forhold til en manifesteret situation og der under hensynstagen til systemets grundlæggende struktur, identitet og funktionalitet, konstrueres en positiv alternativ organisering, der ikke umiddelbart har været muligt at etablere på forhånd. ” (Simonsen, 2014)

6 Forskningsspørgsmål Hvordan kan kommunikation bidrage til den kontinuerlige proces med at skabe organisatorisk resilience? Herunder; Hvordan medvirker kommunikation til meningsskabelse omkring nødvendigheden af og udarbejdelse af alternative organiseringsformer Hvordan medvirker kommunikation til at bibeholde grundlæggende strukturer, identitet og funktionalitet under en alternativ organisering Hvordan medvirker kommunikation til at muliggøre handling i situationer der ikke har været mulige at forudse på forhånd Det leder mig hen til mit forskningsspørgsmål som er: Hvordan kan kommunikation bidrage til den kontinuerlige proces med at skabe organisatorisk resilience? Herunder; Hvordan medvirker kommunikation til meningsskabelse omkring nødvendigheden af og udarbejdelse af alternative organiseringsformer Hvordan medvirker kommunikation til at bibeholde grundlæggende strukturer, identitet og funktionalitet under en alternativ organisering Hvordan medvirker kommunikation til at muliggøre handling i situationer der ikke har været mulige at forudse på forhånd

7 Videnskabsteoretisk position
Fænomenologi og social konstruktivisme (Schutz, 2005; Berger & Luckmann, 2005 – bemærk ingen Gergen!!). Professorens kritik, jeres tanker? - Ontologisk en antagelse om at den Livsverden subjektet befinder sig i indeholder social konstrueret ”common-sense” viden og disse konstruktioner konfronteres subjektet med i sin Livsverden. Epistemologisk en antagelse om at al viden om fænomener nødvendigvis må gå igennem subjektet. Idet subjekt og fænomen ikke kan adskilles og gensidigt konstituerer hinanden. Derudover trækkes der på andre centrale begreber, som eksempelvis intentionalitet, biografisk betinget situation og intersujektiv forståelse. Jeg anerkender at det lige nu er lidt vagt defineret, men det videnskabsteoriske afsnit har jeg endnu ikke fået skrevet og derfor foregår en del af min videnskabsteori i skrivende stund som en baggrund viden eller et mentalt-kort for den måde jeg forstår teori og planlægger videnskabelige undersøgelser. En af de ting jeg ofte er blevet mødt med på PhD kurser, er en kritik af mit videnskabsteori og dertilhørende forskningsmetodikker, navneligt: Du kan ikke undersøge kommunikation via interviews, du er nødt til at tage udgangspunkt i selve fænomenet (f.eks. To der står og snakker eller et møde)”. Det argument jeg typisk har fremført er at alt erkendelse nødvendigvis må igennem fænomenets konstituerende individer. Gav jeg mig til objektivt at betragte to mennesker der snakker og sagde det er det her de snakker om og det er det her de er enige eller uenige om, vil det resultere i en unødvendig objektivisering af kommunikationen som noget det er afkoblet fra individet. Hvad er Jeres holdning kan vi skabe viden om noget intersubjektivt ved at tage udgangspunkt i det subjektive?

8 Teoretisk inspiration
To forskningstraditioner Organizational Communication (Gammel) Crisis Sensemaking (Ung) Teoretisk drager jeg inspiration fra to forskellige, men dog relateret forsnings

9 Organizational Communication
Communication Constitute Organization (CCO-Princippet). ”Kommunikation kan forstås som en kontinuerlig dynamisk interaktiv proces, hvor symbolsk betydning gensidigt forhandles mod en konstruktion, korrigerering eller afvikling af mening, som er central for organiseringsfænomenet og organisationens eksistens” (Ashcraft et al., 2009: 22) Organizational Communication er felt der reelt kan føreres tilbage til 1920’erne og har knap 100 år på bagen. Det startede som et udpræget funktionalistisk felt, som forskede i leder-medearbejder relationer, kommunikationsflow (top-down/bottom up), netværksanalyser osv. I 1980erne tog feltet en fortolkende drejning, hvor der åbnes op for mere humanistiske tilgange, som f.eks. Hermeutik, fænomenologi, symbolsk interaktionisme, til kommunikationsforskningen. Fra at være et spørgsmål om mængde, retning, kanaler og medier blev kommunikation i højre grad et spørgsmål om fortolkning, meningsskabelse og betydning. Ved indgangen til år 2000 gik det op for feltet at kommunikation måske ikke blot var noget der foregik inden i sådan nogle beholder vi kalder organisationer, men at kommunikation reelt var det der skabe organisationer. Inden for CCO-princippet eksistere der forskellige skoler, der giver bud på hvordan denne kommunikative konstituering af organisation foregår. 1) Der er en der er inspireret af strukturationsteorien (McPhee & Zaug, 2010) 2) En dialektisk tilgang inspireret at coversation-analysis (Taylor et al., 1999) 3) En Luhmann inspireret tilgang (Schonenborn, 2011) Det har også resulteret i en markant anderledes forståelse af kommunikation er, som det fremgår af definitionen på slide kan kommunikation forstås som ”Kommunikation kan forstås som en kontinuerlig dynamisk interaktiv proces, hvor symbolsk betydning gensidigt forhandles mod en konstruktion, korrigerering eller afvikling af mening, som er central for organiseringsfænomenet og organisationens eksistens” (Ashcraft et al., 2009: 22)

10 Crisis Sensemaking Distinkt forsknings interesse i hvordan meningsskabelse foregår i ”under-krise-fasen” (Maitlis & Sonenshein, 2010) Krisen som en kosmologisk episode ”A cosmology episode occurs when people suddenly and deeply feel that the universe is no longer a rational, orderly system. What makes such an episode so shattering is that both the sense of what is occurring and the means to rebuild that sense collapse together.” (Weick, 1993: 633) Inspirationen fra Crisis Sensemaking litteraturen er forskelligartede. Først og fremmest er det rart at andre syntes det samme som mig er interessant! Derudover anskues en krise i Crisis Sensemaking litteraturer som en kosmologisk episode, eller hvad der kan karakteriseres som et meningskollapse. Det indikerer det et opbrud med den opfattelsen af en krise som den her udefrakommende begivenhed der nærmest bare rammer en organisationen i hovedet og som den skal forholde sig til og tendere i højre grad en forståelse af en krise som proces der kan kvalificerer via meningsskabelse.

11 Kommunikationens-prominens
Kommunikation som meningsskabelse der er central for organiseringsfænomenet (Ashcraf et al., 2009) Som det fremgår af denne lidt simple demostration, så har vi på den ene side en opfattelse af kommunikation som centralt for meningsskabelse og organiserings fænomenet og på den anden side en forståelse af krisen som et meningskollapse og efterfølgende disintegration af organisationen. Resilience kan således siges at eksistere i samspillet mellem de organisering og kollaps og i den henseende er det relevant at få betonet hvilken rolle kommunikation har i processen med at oparbejde resilience. En krise som et meningskollaps og en disintegration af organisationen (Weick, 1993)

12 Det empiriske studie Multipelt casestudie Teoretisk samplet
Organisationer der træner mod ”high reliability” (Weick et al., 1999; Weick & Sutcliff, 2001; Weick & Sutcliff, 2007) Forankret i en teoretisk sampling strategi er forsvaret valgt som case, fordi forsvaret er en organisation der systematisk arbejder med at stresse deres enheder medhenblik på at udvikle dem til ”high reliability organisationer”. Hvilket vil sige organisationer der evner at fungere - I omgivelser der hyppigt skifter, f.eks. Fra sikkert til usikkert, fra kamp til sikring, fra civile omgivelser til fjendtlige omgivelser’ - Endvidere er det en organisation der skal kunne fungere under usikkerhed, fordi det ikke er muligt at forudse den umiddelbare fremtid og der altid er muligheden for overraskelser. Som en af de interviewede formuleret det:”En plan holder kun indtil første møde med fjenden” - De operer også med kompleksitet idet de er nødt til at tage en række faktorer i betragtning, samtidig med de er nødt til at træffe beslutningerne indenfor en snæver tidsramme. - Sluttelig konfronteres de med tvetydighed, da forskellige situationer kan tolkes på forskelligvis og meningsskabelse bliver i den henseende helt centralt. Alt i alt virker forsvaret som en case hvor meningsskabelsen og organiseringen udfordres og som en relevant case til at skabe empiri om fænomenet resilience. I studiet fulgte jeg to forskellige cases

13 Klør Knægt 5 dages øvelse Militærpolitiet Taktisk scenarium
Fjender i terrænet Specialiserede enhed Observationer og interviews Begge cases kan i en vis henseende anskues som eksperimenter, idet scenarierne ikke er virkelige og dem som er involveret er bevidste om det er en træningssituation. Ikke desto mindre er begge øvelser jeg fulgte såkaldte stop-tests for at kunne blive militærpoliti-sergent eller blive sergent i hæren. Det betyder også at der var en meget seriøs tilgang til de her øvelser, fordi udfaldet af øvelserne kunne påvirke deres ambition om en karrier i forsvaret. Så i en fænomenologisk terminologi vil jeg argumentere for at de her øvelser er virkelige til trods for at konteksten er artificiel, simpelthen fordi øvelserne udgør en del af deres livsverden. I begge øvelser opereres der med de samme stressere, navnlig fysisk stress, psykisk stress og en konsekvent mangel på information om hvad der skulle ske og hvad der forventet af dem. Den første øvelse jeg fulgte blev kaldt Klør Knægt og er en fem dages øvelse for militærpolitiet som er bygget omkring et taktisk scenarium. Den enhed jeg fulgte bestod af fem soldater (to faldt fra) i alderen 20 – 37 år. Erfaringsgrundlaget i enheden var meget forskelligt, nogle havde flere internationale missioner i ryggen og andre havde kun deres værnepligt som erfaringsgrundlag. Jeg observerede enheden, typisk når der ikke var andre observatører med, men også under øvelsesledelsens tilstedeværelse. Efter observationerne lavede jeg retrospektive interviews hvor jeg stille spørgsmål omkring de forskellige situationer jeg havde observeret. En observation hvor enheden disintegeret og der ikke længere var tale om en militær enhed og en hvor enheden klarede sig rigtig godt og kom først i mål. Interviewesene var ca. af 1½ times varighed.

14 Gandarm-turen 5 dages øvelse Psykologiske og fysiske pres-elemeter
Yngre soldater Observationer, interviews og optagelser af interaktion Den anden case jeg fulgte var Gentarmturen, som er en lidt anderledes case i mere end en forstand. Ligesom klør knægt var det en fem dages tur, men kun de første tre dage var bygget omkring et taktisk scenarium. De sidste to dage var ikke bygget omkring et taktisk scenarium, men derimod de forskellige stress elementer kombineret med hvad jeg vil kalde team-work øvelser. Generelt var soldaterne på denne øvelse også yngre og havde mindre erfaring fra militæret. Der var eksempelvis ingen som havde været på internationale missioner. Jeg fulgte dem i tre dage, den sidste dag af det taktiske og gennem hele pres-turen. På øvelsen lavede jeg observationer, optog deres interaktion og lavede efterfølgende interviews. I begge øvelser var der høje forventninger til øvelsens indehold og til soldaterne selv. Der var her otte på det hold jeg fulgte og hver interview havde en varighed af ca. en time

15 Stemmer fra felten “Sergenten vi havde under værnepligten, sagde at Gentarm-turen nok er det hårdeste man nogensinde vil bliver udsat for. Så jeg have forventet det ville være en uge i helved" “Øvelsen (Klør Knægt) var virkelig blevet talt op. Lige inden vi skulle ud, løb folk nærmest i cirkler omkring dem selv"

16 Nuværende forvirring 13 interviews (335 siders transskription, anslag) Forskellige observationer (f.eks. Enactment, kosmologisk episode og skifte mellem kaos og kosmos) To timers interaktion (fordelt på 13 optagelser, der har en varighed fra 2 – 15 minutter) Empiri der skal analyseres, men som stritter Jeg er egentlig ret godt tilfreds med min empiri, den har helt sikker nogle spændende perspektiver at bidrage med til at kvalificere kommunikationens rolle i forhold til opbygge resilience i situationer hvor meningsskabelsen er udfordret. Det som forvirrer mig er vel reelt at jeg kan syntes det er vanskeligt at tilgå det empiriske materiale på en måde der fanger de nuancer der er i materialet. F.eks. Indeholder interviewene mindre narrativer, men mit udgangspunkt har ikke været at lave en narrativ analyse med derimod en meningskondensering. Derudover er der de her interaktioner, som jeg reelt ikke ved om jeg skal inddrage i min PhD eller måske skal gemme til et paper. Det interessante ved dem er selvfølgelig at det er synligt hvordan der er de her ”skift” i mening og jeg tænker man eventuelt kan bruge dem som empiriske eksemmpler. Jeg vil lige vise Jer en

17 Wagner: Jeg tror den gård du kan se dernede, eller kunne se der nede
Wagner: Jeg tror den gård du kan se dernede, eller kunne se der nede. Det tror jeg er den gård du kan se der. Det ville være det eneste der gav mening. (peger på kortet= Rebsdorf: Ja Wagner: Det passer med det hegn der går der, så vindmøllen bag ved (på kortet) Wagner: Det der det er en vindmølle (på kortet) Rebsdorf: Ja, men hvordan fanden er vi kommet til... Så er vi gået lige her, hvor vi skulle have drejet af? Wagner: Vi har bare fuldt stranden herfra Lemvig: Ja og vi har fulgt Gentarmstien her, vi skulle havde været oppe på rød vej Rebsdorf: Ja… Pis Wagner: Så tænker jeg vi prøver at gå op på rød vej her og så se om vi kan se ned af. Og eller så... Rebsdorf: Så du vil gå op på rød vej nu her, langs hegnet op til rød vej eller hvad? Wagner: Ja Rebsdorf: Og så vil du følge den her vej? (på kortet) Wagner: Ja, jeg tror at sandsynligheden for at den (posten) er der oppe den er... Det er hvert fald, det er over en kilometer vi skal gå tilbage ellers. Rebsdorf: Ja, men så kan vi følge den her op til, så hvis der ikke komme noget så…? Wagner: Ja, ja... så… Ellers så skal vi gå op og så er der lige to der hurtigt løber - hvert fald lige 500 meter tilbage, bare lige så vi kan se ind af den vej her (kortet)

18 Myhre: Hvor meget for langt er vi gået så?
Rebsdorf: Ca. der over til hegn, ned af rød vej. Så en eller to mand går ned af vejen (henvendt til dem der er kommet til) Wagner: Vi skal bare ned mod hjørnet der ovre… Det er den går der ligger der sikkert. Myhre: Hvor meget for langt er vi gået så? Wagner: Vi gik ned ved strander der ikke også? Og så er vi gået her hen ad og så er vi her henne nu. Når vi rammer her, så mangler vi hele det stykke her (viser på kort) Myhre: Og hvor ligger posten henne (det ved de ikke) Wagner: Det ved vi ikke jo Wagner: Den ligger et sted mellem der og der (viser to punkter på kortet) Nørskov: Det lyder ikke helt godt eller hvad? (tilkommer) Wagner: Nej ikke helt, men lad os bare... Rebsdorf: Lad os bare få det gjort... Nørskov: Hvor er vi henne? Wagner: Vi er her nede. I stedet for at knække op, er vi gået her over til, så nu stå vi her... Nørskov: Nej… Nej… Nej… Nej… Ochelka: Må jeg prøve at se Wagner, hvor siger du vi er? Nørskov: Nej… Nej… Alt det røde vej der er der… Wagner: På stranden der nede, så har vi bare fulgt stranden hele vejen til her. Ochelka: Neeeeej, det sutter. Wagner: Så vi søger op på rød vej og så prøver vi lige at sende et par stykker til venstre for at se, om man kan se noget. Spørgsmål til Jer Ideer til analytiske tilgange, der kan biddrage til interaktionsmaterialet?

19 Analysestruktur Tabel 1. Analysestruktur Klør Knægt Gentarmturen
Ligheder og forskelle Arbejdsspørgsmål et: Hvordan medvirker kommunikation til meningsskabelse omkring nødvendigheden af og udarbejdelsen af alternative organiseringsformer? Isoleret analyse Diskussion af ligheder og forskelle mellem cases Arbejdsspørgsmål to: Hvordan kommunikation medvirker til at bibeholde grundlæggende strukturer, identitet og funktionalitet under en alternativ organisering? Arbejdsspørgsmål tre: Hvordan kommunikation medvirker til ageren i situationer, hvor det ikke på forhånd har været muligt at etablere en organisering eller en plan? Isoleret Diskussion: Hvordan kommunikation bidrager til den kontinuerlige proces med at skabe resilience? Diskussion forankret i de enkelte isolerede analyser og de ligheder og forskelle der eksister mellem dem. Denne diskussion kombineres med eventuelle empiriske observationer der er af relevans for fænomenet, men som ikke umiddelbart fanges af de tre arbejdsspørgsmål Indtil videre har jeg analytisk vagt at parkere de her interaktioner, men det vil jeg syntes er en skam fordi jeg syntes de kan skabe værdi for afhandlingen. Ellers er min nuværende plan for en analyse af interview materialet noget a la det som er illusteret i tabellen. Jeg har planer om at kode interviewsene i Nvivo og anvende en ”semistruktureret” kodning hvor jeg kode ud fra de forhold der beskriver de tre arbejdsspørgsmål og kombinere det med en mere åben kodning, medhenblik på belyse temaer der er centrale for resilience og kommunikation, men som ikke umiddelbart fanges af de tre arbejdsspørgsmål. Ulempen ved en sådan tilgang tænker jeg, kan være at jeg får et for selektivt blik på det empiriske og ”ser” det jeg gerne vil se. Hvad er Jeres holdning til det?

20 Tidlige tendenser Aktivitetskoordinerende kommunikation indtager en prominent position i skabelsen af resilience. Aktivitetskoordinering er essentielt for den (inter)subjektive genstandsrettethed. Aktivitetskoordinerende kommunikation indtager en prominent position i skabelsen af resilience. Det er i aktivitetskoordineringen at der er et dialektisk sammenspil mellem mening og handling og denne forekommer essentielt for organiseringsfænomenet.