1 Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt.

Præsentationer af emnet: "1 Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt."— Præsentationens transcript:

1 1 Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/

2 2 Krisen i Asien: Forløb l 23. januar 1997. Hanbo Steel i Sydkorea går konkurs med gæld på 6 milliarder dollar. Sammi Steel følger efter l 3. juli 1997. Thailand må opgive at forsvare deres valuta l 14. juli. Malaysia må opgive at forsvare deres valuta. Filippinerne følger efter, og Indonesien giver op. 14. august. l De mere velstillede asiatiske lande rammes. Singapore må devaluere d. 17. juli og Sydkorea d. 17. november. Også Hong Kong rammes. l Samlet set dykkede kurserne i de fleste lande med 30-40 procent og i Indonesien med ikke mindre end 70 procent. l Realeffekterne melder sig. I november 1997 lukkes 6 indonesiske banker, Japans fjerde-største børsmæglerfirma Yamaichi Securities krakker. Måneden efter lukker den thailandske regering 56 finansielle institutioner.

3 3 Krisen i Asien: Konsekvenser Fattigdom Indonesien: 57% (1970)  15% (1990)  20-50% (i 1999) Thailand: 39% (late 1960)  13% (1992)  28% (i 1999) Sydkorea: 4% (1984)  12% (i 1999) Vækstskøn (1998) Indonesien: -15% Thailand: - 5-8% Sydkorea: -5-8% Verden: 1% lavere OECD: 1/2% lavere DK: 1/4% lavere Kilde: IMF, 1998 og Lee, 1998, ILO Arbejdsløshed i % * Estimat

4 4 Krisen i Asien: Årsager Spekulation og selvforstærkende mekanismer Kædereaktion Overophedning, inflation højere end USA, valutakurs bundet til dollar. Fald i konkurrenceevne Underskud på betalingsbalancen Svaghedstegn i den finansielle sektor Dårlig overvågning og regulering Stor andel af kortsigtede investeringer Korruption og kammeratlig kapitalisme

5 5 Krisen i Asien: Det internationale samfund IMF støttede kreditorerne - ikke udviklingen Økonomisk støtte (mia. US$) Modvirkede protektionisme Liberaliseringer i den finansielle sektor Finanspolitiske nedskæringerStram pengepolitik og høj rente IMF bidrog til panikken med udtalelser og anbefalinger Tilsagn om økonomisk støtte i forbindelse med krisen i Asien (milliarder US$) Kilde: IMF, 1998 Positive Ingen åbenhed og debat om indgreb Negative

6 6 Citater om krisen i Asien George Soros, 30/11 1998: ”It is difficult to escape the conclusion that the international financial system itself constituted the main ingredient in the meltdown process” James Tobin, 21/12 1997: ”It is simply too easy for banks, governments, businesses and speculators to buy and sell huge blocks of a country’s currency in panicky moments. Such outflows of capital can throw a country literally overnight into crisis”

7 7 Kapitalstrømme til Asien Kilde: IMF, World Economic Outlook, May 1998 Kapitalstrømme til Asien, faktisk og estimeret (nettotal, milliarder US$)

8 8 Den globale valutahandel ÅrMilliarder US$/dag 197718 198083 1983119 1986270 1989590 1992820 19951190 19981490 20011210 Tallene er uden derivater Kilde: 1977-1986: ul Haq et al., 1996. 1989-2001: Bank of International Settlement, Press release 9. October 2001. http://www.bis.org/press/p011009.pdf 85% skønnes at være rent spekulative overførsler40% går tur-retur indenfor mindre end 3 dage. 80% går tur-retur indenfor mindre end en uge 0.1% skat  100 milliarder US$/år i indtægt 0.25% skat  250 milliarder US$/år i indtægt MEMO: Verdens samlede… U-landsbistand i 1998 = 52 milliarder US$ Verdenshandel i 1998 = 5270 milliarder US$

9 9 Tobins forslag Ide: Lav en lille skat på finansielle overførsler mellem lande INTERNATIONAL FINANSIERING Skatten kunne blive en betragtelig indtægtskilde for det internationale samfund FINANSIEL STABILITET En række spekulative valutatransaktioner ville blive uprofitable og det ville give bedre stabilitet POLITISK UAFHÆNGIGHED De enkelte lande ville få større politisk råderum, fordi de ikke ville blive ramt af spekulationer Oprindelige forslag blev udformet af James Tobin i 1972 – efter at valutasamarbejdet i Bretton-Woods brød sammen og ustabiliteten på de internationale kapitalmarkeder steg

10 10 Er Tobin skatten urealistisk?? Standardsvar: Det kan ikke lade sig gøre Virker ikke Tobin skatten vil ikke forhindre spekulationer. Svar: Det er rigtigt. Men skatten vil dæmpe dem. Herudover skal der andre tiltag til for at undgå kortsigtede spekulationer. Og et vigtigt argument for Tobin skatten er de indtægter som skatten kan give til det internationale samfund. Skatteunddragelse Spekulanterne vil bruge andre redskaber og sende deres penge gennem lande som ikke er med. Svar: Tobin skatten kan godt virke selv om ikke alle lande er med. Enhver skat kan føre til unddragelse. Ved en lav skat vil problemet være lille. Teknisk umuligt Det er teknisk alt for vanskeligt. Svar: Det er teknisk relativt nemt. Især efter at bankerne har lavet store centraliserede – og effektive – systemer til valutatransaktioner. Umuligt politisk Det vil være umuligt at blive enige. Svar: Det hele kommer an politisk vilje og mod!

11 11 Ny fokus på Tobin Skatten 1990-: Finland, Norge og Sverige i valutaproblemer - devalueringer 1992: Spekulationer får EU’s valutasamarbejde til at bryde sammen 1994: Den mexicanske peso-krise – 30% fald i valutakursen. Krisen spreder sig, og IMF/USA griber ind. 1997: Krisen i Asien starter – Thailand, Malaysia, Indonesien, Filippinerne, Singapore og Sydkorea rammes særligt hårdt. 1998: Rusland rammes af en alvorlig krise. Rublen falder til ¼ af dens værdi på et år. 1999: Brasilien rammes af en økonomisk krise. Valutaen nedskrives med mere end 40 procent.

12 12 ATTAC – udfordringer og dillemmaer Verdens problemer er brede og komplicerede ATTACs svar er enkle og utilstrækkelige ATTACs svar kræver et langt stærkere internationalt samarbejde ATTACs har indtil nu givet et svagere internationalt samarbejde ATTACs vigtigste alliancepartnere skal findes blandt u-landene U-landenes forhandlere er bange for ATTAC Der er nationalistiske og protektionistiske tendenser i ATTAC Frihandel er den lim som holder det internationale samarbejde sammen MEN: ATTAC mobiliserer, informerer, involverer. DERFOR: ATTAC – verden skal laves om og laves bedre. ATTAC tager afstand fra voldATTAC bliver konstant kædet sammen med vold

13 Den politiske globalisering Økonomisk krise Protektionisme Nationalisme 1930-1940 Nationale svar Økonomisk krise IMF støtte WB lån WTO bunden protektionisme 2000 Få globale svar Økonomisk krise Et globalt beredsskab: Globale skatter WTO, IMF, WB World Central Bank? World Development Organisation? World Environment Organisation? 20?? Globale svar