Hyppige lidelser hos små børn

Præsentationer af emnet: "Hyppige lidelser hos små børn"— Præsentationens transcript:

1 Hyppige lidelser hos små børn
2018 Kilder: Skoldkopper(opdateret ) (opdateret ) Kolik hos spædbørn: (revideret ) (opdateret ) (opdateret ) Panodil. opslag (opdateret ) (opdateret ) (revideret ) Smitsomme sygdomme hos børn og unge - Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Sundhedsstyrelsen, 7. udgave, 1. oplag (akut tonsillitis), opslag (Impetigo), opslag (faglig opdateret ) Medicin til børn – praktiske anbefalinger til almen praksis. Rationel Farmakoterapi nr. 1, 2014. (Purulent conjunctivitis) (Akut otitis media hos børn) Antibiotika til børn – anbefalinger til almen praksis. Helle Holst, Lene Ørskov Reuther, Magnus Arpi og Mia Bjergager. Rationel Farmakoterapi nr. 3, 2014. Udarbejdet 2018.

2 Sygdomme, behandling og egenomsorg
Skoldkopper Smerter: Kolik og tandfrembrud Mavegener: Forstoppelse, diaré og opkast Hyppigste infektioner Øjenbetændelse Mellemørebetændelse Halsbetændelse Børnesår Trøske Falsk strubehoste Feber uden kendt årsag Symptomer hos små børn kan være svære at vurdere, da små børn har svært ved at regulere deres temperatur. De er følsomme for væsketab, hvorfor man skal være ekstra opmærksom på væskeindtaget og rettidig lægekontakt. Barnet har begrænsede kommunikationsmuligheder, hvilket vanskeliggør både diagnosticering, behandling og pleje af det syge barn. I denne Lær-Træn-Læs omtales de nævnte sygdomme ud fra børnenes præmisser. Der kan læses mere om sygdommene og behandling i følgende Lær-Træn-Læs: Forstoppelse Diaré Øjenbetændelse Mellemørebetændelse Halsbetændelse Børnesår Desuden findes Lær-Træn-Læs emner med beslægtede emner eller andre lidelser, som ofte rammer børn: Antibiotika Børneorm Børnevacciner Eksem (Atopisk eksem).

3 Skoldkopper Virusinfektion, der giver udslæt og feber
Smitter ved dråbesmitte og er den mest smitsomme af alle børnesygdomme Smittefaren ophører, når udslættet er skorpedækket Udslættet starter ofte på brystet og ryggen, og spreder sig derfra Kløe er ofte det største problem Fx zinkliniment eller vand på spray Antihistamin ved voldsom kløe Skoldkopper er en børnesygdom med feber og udslæt, som skyldes varicella-zoster virus (VZV). Skoldkopper er den mest smitsomme af alle børnesygdomme. Hos børn med normalt immunforsvar vil forløbet være mildt til moderat, hvor kløen som oftest er det største problem. Årsagen til sygdommen er et virus, varicella-zoster virus (VZV). Sygdommen smitter ved dråbesmitte. Det vil sige, at virus findes i spyt og hoste eller nys, som spreder virus sammen med de små spytdråber, som slynges ud. Virus smitter også fra blærer på huden. Skoldkopper er meget smitsomt, og over 90 % i en husstand bliver smittet, hvis man ikke tidligere har haft sygdommen. Man er smittefarlig fra et par dage før, udslættet optræder, og så længe der dukker nyt udslæt op. Smittefaren ophører, når udslættet alene består af skorper. Normalt varer smitteperioden fra 2 dage før udslættet, til alt udslættet har skorpe/sår på efter 4-6 dage. Smittefaren er størst tidligt i sygdommen. Udslættet starter gerne på brystet og ryggen og spreder sig så til ansigt, hovedbund, arme og ben. Det begynder som en lille rød plet, som efter nogle timer bliver til en lille blære med klart indhold, som endelig brister. Efter et par dage dannes en skorpe, som efterhånden falder af. Kløe er ofte det største problem, og har man plagsom kløe, kan man anvende fx zink liniment eller vand på spray. Begge dele virker kølende og dermed kløestillende. Ved voldsom kløe kan det være nødvendigt at give antihistamin (tal med lægen). Det er muligt at vaccinere mod skoldkopper, men vaccinen indgår ikke i børnevaccinationsprogrammet i Danmark. Vaccinen kan være nyttig for personer med anden sygdom, som øger risikoen for alvorligt forløb af skoldkopper, og for voksne, som ikke har haft skoldkopper. (1)

4 Smerter - Kolik Spædbarnskolik er hyppige, ofte langvarige skrigeture hos i øvrigt raske spædbørn Begynder som regel i anden leveuge og varer til 3. – 4. måned Årsagen er ukendt, og der er ingen effektiv behandling Egenomsorg: Fx lad barnet bøvse under måltider Sukkervand hjælper nogle Skumdæmpende midler kan forsøges (simeticon) God ide at bruge sundhedsplejerske og praktiserende læge til råd og vejledning Spædbarnskolik kendetegnes af langvarige skrigeture eller uro typisk i mere end 3 timer dagligt, mere end 3 dage om ugen hos et ellers rask barn under 5 mdr., som også har normal vægtstigning. Spædbarnskolik ophører normalt pludseligt, inden barnet er 5 mdr. gammel. Spædbarnskolik starter som regel i anden leveuge, og symptomerne topper ofte 6 uger efter fødslen. Skrigeturene kommer som regel sent på eftermiddagen og om aftenen. De fleste kolikbørn skriger mere end 3 timer om dagen, mens børn som regel i gennemsnit skriger ca. 2 timer pr. dag de første 6 leveuger. Udspilet mave, meget tarmluft, bøvsen, gylpen og forstyrret søvn er hyppigt ved spædbarnskolik. Årsagen til spædbarnskolik er ukendt. På baggrund af barnets grimasser og fordi barnet trækker benene op under skrigeturene, har man troet, at tilstanden skyldes forstyrrelser i fordøjelseskanalen, men forskning har ikke kunnet give støtte til det. Der er indikationer på, at overfølsomhed for komælk (mange modermælkserstatninger indeholder komælk) kan spille en rolle hos nogle børn, men heller ikke her har forskningen kunnet give sikre svar. Man har også ment, at psykiske eller sociale faktorer kan være årsagen, men dette er meget tvivlsomt. (2) Egenomsorg Lad barnet bøvse under måltider for at undgå smerter på grund af megen luft i tarmen Man skal lade barnet spise sig mæt Man skal heller ikke skifte bryst for hurtigt, da den fede mælk kommer til sidst Kontrollér, at ammestillingen er rigtig Man kan forsøge at udelade komælk i kosten i nogle dage (kun amme eller bruge modermælkserstatning, som ikke indeholder komælk) Hos nogle børn har sukkervand en hurtig effekt Der findes ingen lægemidler, som har vist sig at have overbevisende effekt mod kolik. Man kan forsøge med simeticon, som har en skumdæmpende virkning på tarmindholdet. Midlet optages ikke fra tarmen og påvirker ikke organismen (3). Alternativ behandling anbefales af nogle, men der er heller ingen dokumentation for, at dette virker. Nogle mener at se effekt af kiropraktorbehandling, kraniosakralterapi eller osteopati, men dette er ligeledes udokumenteret.

5 Smerter - tandfrembrud
Symptomer Rødme og hævelse af gummer Evt. savler barnet mere end normalt Måske er barnet mere pirreligt og har evt. let feber Egenomsorg Kold bidering Paracetamol (efter aftale med lægen) Undgå at bruge lokalbedøvende midler Symptomer Hvis det er ved at være tid for nye tænder, og gummerne er hævede, vil tandfrembrud være en god forklaring på barnets opførsel. Børn, som er i færd med at få tænder, kan vise et øget behov for at tygge på noget med lidt tyggemodstand. Barnet har sjældent gener direkte knyttet til tandfrembruddet, men barnet kan vise behov for at bide i legetøj. Kold Bidering - ringen bør have god tyggemodstand. Hvis bideringen har ligget i køleskab, virker den lindrende på de hævede og ømme gummer. Tyggelegetøj af ren gummi er det bedste, da de væskefyldte varianter kan punktere. Sutteflasker kan også fungere som god gumme-modstand. Disse bør i så fald fyldes med vand, da både juice, sukkervand og mælk kan forårsage skade på tænderne  (4). Man bør undgå at bruge lokalbedøvende midler. Medicin, som bliver smurt på gummerne, forsvinder hurtigt på grund af barnets øgede spytproduktion (savlen) og vil derfor ikke nå at give nogen effekt. Når barnet synker spyt iblandet medicinen, kan dette dæmpe barnets synkerefleks og skabe ubehag fremfor bedring. Hvis der i meget sjældne tilfælde opstår større problemer som infektion, bør barnet ses af en tandlæge. Lokalbedøvende midler, som indeholder benzokain (Dolodent), kan i sjældne tilfælde føre til en alvorlig bivirkning- methemoglobinæmi, som fører til iltmangel i vævene, på grund af blodets manglende evne til at transportere ilt. Hvis midlet er anvendt, og barnet får symptomer som bleghed, grå- eller blåfarvet hud, læber eller negle, åndenød, træthed, forvirring, hovedpine, svimmelhed og hurtig hjerterytme, bør læge kontaktes. Det er især børn under to år, som er udsat for denne tilstand. (4) Paracetamol som smertestillende kan evt. anvendes, men er barnet under 2 år, bør det kun være efter aftale med lægen. Smertestillende medicin bør bruges med stor varsomhed og ikke gives i utide. (5) Normaldosering for paracetamol til børn fra 2 år og derover er 50 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 3-4 doser. (6)

6 Forstoppelse hos spædbørn
Brysternæret baby vil sjældent få forstoppelse Normalt med varierende afføringsmønster Modermælkserstatning kan give forstoppelse Ofte færre tarmtømninger end et brysternæret barn Et mindre spædbarn bør kun få afføringsmiddel, hvis der går lang tid mellem tarmtømningerne En brysternæret baby vil sjældent få forstoppelse, fordi brystmælken let fordøjes. Brysternærede babyer har flere nyttige bakterier i tyktarmen, som er i stand til at nedbryde nogle af de ellers tungtfordøjelige proteiner i mælken. Det gør, at afføringen bliver blødere, og det bliver lettere for barnet at tømme sig. Brysternærede spædbørn har også større mængder af et hormon, motilin, der stimulerer tarmbevægelser. Det er ligeså normalt for et lille brysternæret spædbarn (op til 6 mdr.) at have tarmtømninger flere gange om dagen, som det er at have det så sjældent som en gang om ugen. I sjældne tilfælde kan der gå op til tre uger uden tarmtømning. (7) Flaskeernærede spædbørn lider oftere af forstoppelse, fordi modermælkserstatningen kan være vanskeligere at fordøje. Et spædbarn, som kun får modermælkserstatning, har som regel færre tarmtømninger end et brysternæret barn. Afføringen bliver tykkere og har en anden, mere grønagtig farve. Flaskeernærede børn med modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse og bør have afføring dagligt. (7) Når barnet begynder at spise fast føde, vil afføringsmønsteret ændre sig. Barnet kan have tarmtømninger flere gange om dagen, eller der kan gå to til tre dage mellem tømningerne. På dette tidspunkt kan nogle børn få en let forstoppelse. Det er fordi, tarmen skal blive vant til den nye sammensætning af føden. Når spædbarnets mad består af mere fast føde, kan forstoppelse opstå, fordi barnet drikker for lidt. (7)

7 Forstoppelse hos spædbørn – egenomsorg
Masser barnets mave og lav cykelbevægelser Giv barnet et bad Brug ikke termometer for at stimulere afføring Vær sikker på, at modermælkserstatning tilberedes rigtigt Egenomsorg Masser barnets mave og lav cykelbevægelser Start ved navlen og masser så ud over i cirkler i urets retning. Lidt olie eller creme på fingrene kan også hjælpe. Placer barnet, så det ligger på ryggen. Tag fat i læggene og bevæg dem i hurtige cyklende bevægelser. Dette vil bidrage til, at mavemusklerne bevæger sig, og det kan give et let tryk på tarmene og stimulere dem til at bevæge sig. Giv barnet et bad Et varmt bad kan få barnet til at slappe af, så afføringen lettere kan passere. Når barnet er afslappet i badet, kan du også massere maven som beskrevet ovenfor. Efter at du har tørret barnet, kan du smøre lidt creme eller vaseline omkring ydersiden af endetarmsåbningen. Brug ikke termometer for at stimulere til afføring Før ikke et termometer eller andre ting op i barnets endetarm for at stimulere til tarmtømning. Det kan skade tarmen. Vær sikker på, at modermælkserstatning tilberedes rigtigt Hvis babyen får modermælkserstatning, er det vigtigt at følge retningslinjerne på pakken. Hvis blandingen laves for tyk ved at putte mere pulver i den end anbefalet, kan det føre til forstoppelse og andre medicinske problemer. (7) Hvis du vil lære mere om forstoppelse, så kan du gennemgå Lær-Træn-Læs om forstoppelse.

8 Forstoppelse hos børn Forstoppelse er hyppig hos børn Hyppige årsager:
Dårlige afføringsvaner Fiberfattig kost For lille væskeindtag Manglende fysisk aktivitet Behandling Ændrede kost- og afføringsvaner Afføringsmidler (osmotisk virkende, fx Movicol, Laktulose) Fysisk aktivitet De fleste børn over 1-årsalderen har afføring 1-2 gange dagligt. Hvis det er sjældnere og opleves som et problem for barnet, regnes det som forstoppelse. Tilstanden er ikke usædvanlig. Ca. 3 % af børn i alderen 0-2 år er forstoppede, og ca. 20 % af børn i alderen 4-18 år har haft tilfælde af forstoppelse. Det er hyppigst i førskolealderen, og forekomsten er ens blandt drenge og piger. (19) Hos nogle børn ses ikke klare årsager til forstoppelse. De hyppigste forklaringer er dårlige afføringsvaner, fiberfattig kost, meget mælkedrikning, utilstrækkelig fysisk aktivitet, modvilje mod at gå på toilettet. Akut forstoppelse kan opstå ved feber, under rejser, ved dårlige toiletforhold. En rift i endetarmsåbningen er en vigtig årsag til forstoppelse. Enkelte børn "har ikke tid" til at gå på toilettet, holder igen af andre grunde eller giver sig ikke tid nok. Dette gør, at afføringen efterhånden bliver hård. Passage af hård afføring kan give smertefulde rifter i endetarmsåbningen. Dermed vil tilstanden forværres, og endetarmen er konstant fyldt af afføring. I nogle tilfælde bliver den hårde afføring i endetarmen en prop, som ikke kan passere. Kun flydende masse passerer proppen. En medvirkende faktor ved forstoppelse kan være, at barnet får for lidt væske. Enkelte børn drikker meget mælk, og de bør reducere noget af mælkedrikningen og erstatte mælken med vand. Fx skal et barn på ca. 20 kg under normale omstændigheder drikke ca. 1,5 l væske dagligt. Har barnet feber, vil det miste væske. Får det ikke ekstra væske, vil der kunne opstå forstoppelse. (22) Centralt i behandlingen af forstoppelse er at indarbejde faste afføringsvaner for børn på fire år eller derover. Har barnet ingen rytme i tømningerne, skal dette indøves. Få barnet til at gå på toilettet hver dag 20 min. efter to eller tre af hovedmåltiderne. Barnet skal tage sig god tid, sidde godt og afslappet på toilettet minimum 10 min., evt. med fodstøtte, samt en bog eller anden underholdning. Hvis ikke ændring i kost, væskeindtag og ændrede afføringsvaner har effekt, kan det komme på tale at anvende et afføringsmiddel. Ved kronisk forstoppelse vil dette foregå efter aftale med lægen. Oftest anbefales et osmotisk virkende afføringsmiddel. Det kan fx være Laktulose oral opløsning (også godkendt til nyfødte) eller Movicol Junior (godkendt til børn fra 2 år og opefter). (19,22) Fysisk inaktivitet kan også være en vigtig årsag til forstoppelse. Hvis barnet øger sit aktivitetsniveau, så vil det have en gunstig virkning på forstoppelsen. (22)

9 Diarè Ved diaré forstås pludseligt opståede, vandtynde afføringer eller flere løse afføringer inden for ét døgn Blandt spæd- og småbørn er det hyppigst virus, der er årsag til diaré. Norovirus, der giver Roskildesyge Rotavirus, der også giver diare og opkastning Smitte overføres med afføring og opkast via hænder, genstande eller fødevarer Egenomsorg: god håndhygiejne, herunder efter toiletbesøg og bleskift Ved diaré forstås pludseligt opståede, vandtynde afføringer eller flere løse afføringer inden for ét døgn. For at man kan tale om diaré, skal der være sket en klar ændring af afføringens konsistens eller hyppighed i forhold til barnets sædvanlige afføringsmønster. Diaré kan skyldes infektioner med virus, bakterier eller parasitter. Diaré ses også ved nogle forgiftninger eller som ledsagesymptom ved andre infektioner. Mavesmerter, opkastning og diaré kan også skyldes andre lidelser i maven. Desuden får mindre børn ofte opkastning eller diaré ved mange sygdomme uden for mave-tarm-kanalen, fx halsbetændelse, mellemørebetændelse og urinvejsinfektion. Blandt spæd- og småbørn er det hyppigst virus, der er årsag til diaré. Det drejer sig især om norovirus, der giver Roskildesyge, og rotavirus, som især er hyppige i vinterhalvåret. Smitte overføres med afføring og opkast via hænder, genstande eller fødevarer. Især norovirus kan overleve lang tid på overflader og kan være vanskelig at komme af med selv ved omhyggelig rengøring og hygiejne. Den væsentligste smitteoverførsel i institutioner sker fra personer, der er i inkubationsperioden, har diaré i familien, aktuelt er syge, eller er kommet for hurtigt tilbage igen i institution. Bakterielle maveinfektioner som Salmonella og Campylobacter er som regel fødevarebårne og ikke så smitsomme som virus. På grund af smitte via hænderne er god håndhygiejne, herunder efter toiletbesøg og bleskift, vigtig for at forebygge spredning af diarè. (8)

10 Diarè - Læge Kontakt læge Hvis det drejer sig om et spædbarn
Hvis der er blodig afføring eller tegn på smerter i maven Hvis barnet er sløvt og fraværende Hvis barnet kun drikker ganske lidt, eller hvis barnet har få eller ingen våde bleer Spædbørn, som har svær diarré eller kaster op, bør altid undersøges af en læge. Problemet hos små børn kan være stort væsketab, som man ikke er i stand til at erstatte med tilførsel af væske. Tegn på væskemangel er træthed, tørst, små urinmængder (tørre bleer), akut vægttab, tørre slimhinder, indfaldne øjne, nedsat elasticitet i huden og/eller en hurtig puls. Ved tegn på alvorlig væskemangel, ved blod i afføringen eller ved stærke mavesmerter kan det blive nødvendigt med indlæggelse på hospitalet. (23) Hvis du vil lære mere om diaré, så kan du gennemgå Lær-Træn-Læs om diaré.

11 Øjenbetændelse Mild Svær Årsag
Tilstoppede tårekanaler eller virus (lidt smitsom) Virus eller bakterier Symptomer Let rødme Tåreflåd Lidt pusdannelse i øjenkrogen (mest efter søvn) Almentilstand upåvirket NB! Henvis til læge, hvis symptomer >1 uge Drivende pus Rødme, hævelse af conjunctiva (det hvide i øjet) Tørhed, svie, brændende fornemmelse i øjet Muligvis også lysskyhed og tåreflåd Almen tilstand kan være påvirket Øjenbetændelse Betændelse i øjets bindehinde. Bindehinden dækker ‘det hvide’ af øjet og indersiden af øjenlåget. Øjenbetændelse kan være både mild og svær. Milde tilstande Der er to former for meget milde tilstande af øjenbetændelse, der specielt opstår hos forkølede børn. Den ene milde form ses som en mild øjenbetændelse med let rødme, tåreflåd og lidt blakket pusdannelse i øjenkrogen (‘gule klatter’), mest udtalt efter søvn. Dette skyldes tilstopning af tårekanalen på grund af hævede slimhinder. Børn med denne form for øjenbetændelse må gerne komme i institution. Den anden milde form for øjenbetændelse skyldes virus, der kun er lidt smitsomme. Symptomerne ved denne form for øjenbetændelse er ikke ret udtalte, og almentilstanden er ikke påvirket. Børn med denne form for øjenbetændelse må gerne komme i institution. Begge disse to former for øjenbetændelse er meget almindelige. Hvis symptomerne står på i mere end en uge, skal barnet henvises til lægen. Svære tilstande En sværere form for øjenbetændelse kan enten kan være forårsaget af visse virus eller af bakterier. I disse tilfælde driver øjet med pus, og der er rødme og hævelse, både i det hvide af øjnene og på det indvendige af øjenlågene. Barnet kan opleve tørhedsfornemmelse, svie og brænden i øjet, og undertiden lysskyhed og tåreflåd. Almentilstanden kan vare påvirket. Denne form for øjenbetændelse er meget smitsom, og barnet må ikke komme i institution. Tilstanden kræver lægebehandling. (10)

12 Øjenbetændelse - fortsat
Mild Svær Behandling Rensning af øjet med vat og lunken vand. Husk nyt vat til hvert øje. Antibiotika - INGEN virkning Kamillethe og brystmælk anbefales IKKE! Fucidin eller Kloramfenikol eller Tobramycin Institution Kan komme i institution Efter mindst 2 døgns behandling Ved alle former for øjenbetændelse skal man være meget omhyggelig med oprensning af øjnene for ikke at sprede smitten fra det ene øje til det andet. Man bør udføre håndhygiejne før og efter behandling af øjnene, i form af grundig håndvask og/eller hånddesinfektion. Et stykke vat vædes med sterilt saltvand for at fjerne pusset. Bevægelsen er indefra og ud. Man må ikke bruge det samme vat til begge øjne. Gule klatter i øjnene på grund af forkølelse og lette virusinfektioner kræver ikke behandling, da det kun giver lette gener. Oprensning af øjnene er tilstrækkeligt for at mindske symptomerne. Barnet bør henvises til læge, hvis symptomerne ikke er svundet i løbet af en uge. Det frarådes at bruge kamillete på grund af mange lokalt irriterende stoffer, ligesom det til spædbørn frarådes at bruge brystmælk, da mælken er et glimrende vækstmedie for bakterier. Småbørn kan have vedvarende øjenbetændelse på grund af snævre tåreveje. Oftest vokser barnet sig til større tårekanaler, og symptomerne forsvinder. Behandling er aftørring med sterilt saltvand. Er symptomerne ikke svundet ved 2-års-alderen, henvises til øjenlæge. Bakteriel øjenbetændelse De sværere øjenbetændelser kræver lægebehandling. Det er meget vigtigt at overholde behandlingen, da øjenbetændelsen ellers kommer igen. Børn med svær øjenbetændelse må ikke komme i institutionen. Når barnet har været i behandling mindst 2 døgn, og der ikke længere er stærkt pusflåd, tydelig lysskyhed eller påvirket almentilstand, må barnet komme i institution, selv om behandlingen skal fortsætte i længere tid. (10, 24) Hvis du vil lære mere om øjenbetændelse, så kan du gennemgå Lær-Træn-Læs om øjenbetændelse.

13 Mellemørebetændelse Opstår ofte som komplikation til luftvejsinfektioner Mellemørebetændelse smitter ikke Symptomer Akut indsættende øresmerter Feber, utilpashed og generel dårligt almenbefindende Evt. flåd fra øret Mellemørebetændelse er betændelse i mellemørets slimhinde og opstår som en bakteriel komplikation til luftvejsinfektioner. Særligt mindre børn har risiko for at få mellemørebetændelse efter forkølelsessygdomme. Mellemørebetændelse smitter ikke mellem mennesker. Ofte er det smitte med forkølelse, der øger risikoen for mellemørebetændelse hos børn, som har tendens til dette. Øreflåd indeholder oftest bakterier, der ikke kan forårsage sygdom hos andre børn. Derfor smitter øreflåd almindeligvis ikke. Symptomer Mellemørebetændelse kan give udtalte smerter i ørerne, og små børn tager sig ofte til ørerne. Undertiden er der kun almene symptomer, og børnene er irritable, uden appetit, har let feber, gråd og evt. mavesmerter, opkastning eller diaré. Det første symptom kan være øreflåd på grund af, at trommehinden er bristet. (10,11)

14 Mellemørebetændelse Behandling Egenomsorg Lægehenvisning
Smertestillende behandling og evt. antibiotika Næsespray med xylometazolin Saltvandsnæsespray Øredråber til børn med dræn Egenomsorg Hævet hovedgærde og smertebehandling Lægehenvisning Lægehenvisning skal ske hos børn, der bør behandles med antibiotika, samt større børn som er svært påvirkede. Upåvirkede børn over 2 år med mellemørebetændelse uden øreflåd kan ses an uden antibiotika i op til 3 døgn. Alment påvirkede patienter med mellemørebetændelse og svære symptomer bør altid behandles med antibiotika. (11) Behandlingen af ukompliceret mellemørebetændelse hos børn over 6 mdr. bør primært være smertestillende behandling med paracetamol, da infektionen svinder hos 80 % af børnene efter ca. 3 dage uden brug af antibiotika.  Endvidere kan næsedråber, som mindsker hævelsen af slimhinden, eller saltvandsnæsespray afhjælpe symptomerne på stoppet næse. Hævet hovedgærde kan lindre smerten. Følgende børn bør behandles med antibiotika: Børn under 6 måneder Børn under 2 år med påvirket almentilstand og temp. > 38,5ºC, eller dobbeltsidig mellemørebetændelse Børn med øreflåd og påvirket almentilstand Forlænget forløb (over 3-5 dage). (25,27) Børn med dræn behandles med øredråber med antibiotika ved øreflåd i over 3 dage (ikke systemisk behandling).(25) Hvis du vil lære mere om mellemørebetændelse, så kan du gennemgå Lær-Træn-Læs om mellemørebetændelse.

15 Halsbetændelse Symptomer Behandling Egenomsorg
Synkebesvær og halssmerter Feber og alment ubehag Ofte mavesmerter, kvalme og opkastninger Behandling Ved bakteriel halsbetændelse – ofte antibiotika Ved virusbetinget halsbetændelse - egenomsorg Egenomsorg Lokalbedøvende/smertelindrende halstabletter, sugetabletter Varme drikke Halsbetændelse er betændelse i mandlerne i svælget. Typiske symptomer er smerter og ubehag i svælget samt feber. Omkring 70 % af alle halsbetændelser skyldes virus, mens bakterier er årsag til omkring 30 %. Hæmolytiske streptokokker gruppe A (GAS) er den væsentligste bakterielle årsag i alle aldersklasser, men ses hyppigst i alderen 3-15 år. For at afgøre om der er tale om en bakteriel halsbetændelse eller virusbetinget halsbetændelse laves en halspodning hos lægen. Er der tale om en bakteriel halsbetændelse, vil lægen oftest ordinere antibiotika. Dog er det vigtigt at huske på, at halsbetændelse ofte går over af sig selv, og de fleste kommer sig indenfor få dage uden antibiotisk behandling. Undersøgelser har vist, at uden antibiotika er 50 % symptomfrie efter 3 dage, og 90 % er symptomfrie efter 7 dage. Antibiotika forkorter den gennemsnitlige symptomvarighed med ½ til 1 døgn. Størst effekt ses hos de mest syge patienter, hvor der er registreret en afkortning af symptomerne på op til 2 døgn. (11) Hvis der ikke er feber, og hvis der er hoste og/eller løbenæse, er en infektion med virus langt det mest sandsynlige. Børn kan desuden have opkastning, kvalme og mavesmerter. Egenomsorg Hvis man kan få barnet (afhænger meget af barnets alder) til at drikke noget varmt, kan det lindre halssmerterne. Desuden findes forskellige lindrende produkter til halsen, der er godkendt til børn i forskellige aldersklasser. Nogle eksempler: Strepsils til børn over 6 år, Triolif til børn over 12 år, Strefen til børn over 12 år, Hexokain til børn over 15 år. Overordnet set er det IRF’s vurdering, at der er svag dokumentation for effekt, og derfor kan ingen af de smertestillende sugetabletter eller bolsjer, fx Strepsils, Zyx eller Hexokain, anbefales til behandling af ømhed i halsen. Det kan dog ikke udelukkes, at sugetabletterne, herunder Triolif, kan opfattes som symptomlindrende. Effekten er dog formodentlig i samme størrelsesorden som almindelige halsbolsjer. (26) Hvis du vil lære mere om halsbetændelse, så kan du gennemgå Lær-Træn-Læs om halsbetændelse.

16 Børnesår Årsag Symptomer Lægehenvisning
Børnesår er en overfladisk betændelse i huden Sygdommen skyldes bakterier (hyppigst stafylokokker), der trænger ind i huden Symptomer Sygdommen har et typisk udseende med sår, der er dækket med honninggule skorper Lægehenvisning Ved mistanke om børnesår, henvises til lægen Børnesår er en bakteriel infektion i huden. Oftest er det stafylokokker, der er årsagen. Børnesår rammer hyppigst mindre børn. Det starter som en lille rød knop, der efterhånden bliver væskende, og der dannes gule skorper. Børnesår er en ufarlig sygdom, men den er meget smitsom og kan let sprede sig til andre, hvis man ikke sørger for god hygiejne. Smitten sker ved, at sårvæske og skorpe (som indeholder store mængder bakterier) bliver overført til andre hudområder via kløe og til andre personer ved tæt hudkontakt eller via genstande (fx håndklæder). Børnehaver og skoler er især udsat for udbrud. Børnesår opheler normalt uden ardannelse. Hvis man mistænker børnesår, bør læge kontaktes. Lægen vil give råd om, hvordan man skal forholde sig og give den nødvendige behandling. De vigtigste tiltag for at forhindre videre smittespredning er omhyggelig sårpleje med fjernelse af skorper, samt tildækning af sårene og omhyggelig håndhygiejne. Hurtig og effektiv behandling af de enkelte sygdomstilfælde er også vigtig for at hindre smittespredning. (16)

17 Børnesår – behandling og egenomsorg
Daglig vask med klorhexidinsæbe 4%, klorhexidincreme 1% Hygiejne Ved udbredte tilfælde Vask som ovenfor suppleret med: Dicloxacillin Fusidincreme anbefales kun i særlige tilfælde ved børnesår, pga. øget risiko for resistensudvikling Børn må først komme i institution, når sårene er tørret ind, og sårskorperne er faldet af. Nye rekommandationer fra IRF i Sundhedsstyrelsen skal støtte læger i valg af lægemidler til topikal behandling af impetigo (børnesår). Rekommandationerne skal støtte læger i almen praksis i valg af lægemidler til behandling af børnesår og er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra Dansk Dermatologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin. Der er ikke tale om behandlingsvejledning, men støtte til valg af lægemidler, når lægen har besluttet at starte behandling. Fusidin kan i særlige tilfælde bruges til behandling af børnesår, når relevant antiseptisk behandling såsom sæbebad ikke har haft tilstrækkelig effekt. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at lægen poder hudforandringen ved første henvendelse for at afgøre resistens og følsomhed, der kan være afgørende for behandlingen. For at reducere risikoen for udvikling af antibiotikaresistens bør børnesår som udgangspunkt behandles med antiseptisk behandling. (14, 15) Børnesår er meget smitsomt, og derfor er det meget vigtigt, at man husker, at alle i husstanden har hver deres håndklæde, og at håndklæderne vaskes og skiftes ofte. Ligeledes er det vigtigt med en god håndhygiejne, også hos det barn der har børnesår. Hvis du vil lære mere om børnesår, så kan du gennemgå Lær-Træn-Læs om børnesår.

18 Trøske Symptomer Trøske kan smitte til andre områder på kroppen
Trøske er forårsaget af svampen candida albicans Viser sig ved mælkehvide pletter på tungen, i ganen og det indvendige af kinderne Meget almindelig de første måneder efter fødslen Trøske kan smitte til andre områder på kroppen Egenomsorg og behandling Let trøske forsvinder af sig selv Ved mange mælkehvide pletter kan danskvand forsøges Ved sværere tilfælde henvises til lægen Evt. recept på svampemiddel til mundhulen Trøske er en betændelse i mundhulen forårsaget af en svamp (Candida albicans). Barnet bliver ofte smittet ved fødslen fra moderen, da mange kvinder huser svampen i skeden. Det behøver ikke at føre til problemer for barnet, at det har svamp i munden. Næsten halvdelen af alle børn har svamp i munden, uden at det giver anledning til problemer. Kun i de tilfælde hvor svampen breder sig, opstår der trøske. Hvis et barn bliver behandlet med antibiotika eller astmamedicin, kan der ske en ændring af normalfloraen, så candidasvampen kan give trøske. Nogle børn får trøske, selv om de ikke får medicin. Trøske er en forholdsvis uskyldig infektion. Nogle børn er slet ikke generet, medens andre børn har svært ved at sutte eller spise. Trøske viser sig ved mælke-hvide, let afløselige pletter eller klumper på en højrød slimhinde. Pletterne ses på den indvendige side af kinder, på tungen og i ganen. Når de hvide pletter fjernes, er den underliggende slimhinde stærkt rød, og det kan bløde. De hvide trøskepletter kan forveksles med mælkerester i mundhulen. Hvis pletterne helt forsvinder, efter at barnet har drukket - for eksempel noget vand - så er det ikke trøske. De hvide pletter ved trøske lader sig ikke skylle væk - det gør mælkerester. Trøske smitter fra barnets mund til hænder, sutteflasker, narresut osv. God håndhygiejne er vigtig. Hvis der anvendes suttebrik ved amning, eller barnet bruger sutteflaske eller narresut, skal man være omhyggelig med rengøring og kogning. Barnet skal have en ren sut daglig. Let trøske (få hvide pletter som ikke generer barnet) forsvinder af sig selv i løbet af få dage. Hvis der er tale om mange mælkehvide pletter, eller barnet virker irriteret, når det sutter eller spiser, kan man bruge danskvand til at fjerne trøsken med. Brug en vatpind eller hjørnet af en ble/vaskeklud, som dyppes i danskvand. Prøv at skrabe belægningerne af. Hvis ikke belægningerne forsvinder efter få dages behandling, henvises til lægen, som kan ordinere svampemiddel til mundhulen på recept. (17)

19 Falsk strubehoste Symptomer Lægehenvisning Egenomsorg
Virusinfektion i luftrør som medfører hævelse omkring stemmelæberne Symptomerne er forkølelse med gøende hoste og vejrtrækningsbesvær, især ved indånding Lægehenvisning Ved vedvarende vejrtrækningsbesvær eller hvis barnet er slapt Egenomsorg At bevare roen Tage barnet op hvis det er vågent Kolde drikke (evt. en is) vil ofte hjælpe Holde rummet køligt, hvor barnet sover Falsk strubehoste er en sygdom, som oftest rammer småbørn. Sygdommen begynder ofte som en almindelig forkølelse. Efterhånden går forkølelsen over i en betændelse i luftrøret, som bl.a. medfører hævelse omkring stemmelæberne. Det giver hæshed og en karakteristisk gøende hoste som en søløve. Barnet har ofte støjende, besværet indånding, mens udåndingen er ubesværet (det er omvendt ved astma). Tilstanden opstår ofte ganske pludseligt. Barnet kan have været forholdsvis friskt, da det blev lagt i seng. Få timer senere vågner barnet og har svært ved at trække vejret og hoster som en søløve. Barnet har svært ved at trække vejret ind og få luft. Voksne, som ikke kender tilstanden, frygter, at barnet er ved at blive kvalt. Det er dog ikke tilfældet, og det sker stort set aldrig. Barnet får det som regel hurtigt bedre, når det kommer op og ud i frisk kølig luft. Sygdommen er hyppigst hos børn i alderen 1/2 - 3 år, men kan også ramme lidt ældre børn. (18, 19) Lægehenvisning Ved vedvarende vejrtrækningsbesvær eller hvis barnet er slapt, bør lægen kontaktes. Egenomsorg Bevare roen  Der bør være køligt i soveværelset Barnet bør ligge med hovedet højt, fx halvt siddende Kolde drikke og evt. en is vil ofte hjælpe Tag eventuelt barnet op - til åbent vindue eller udendørs Alternativt kold fugtig luft kan hjælpe, for eksempel damp fra fryser eller frostvarer, som holdes op til mund/næse. Varm damp kan også være en hjælp Når barnet er oppe, bør det sidde oprejst på mors eller fars skød. (18)

20 Feber uden kendt årsag Feber er temperatur over 38°C målt i endetarmen
Hos børn er temperaturreguleringen mere ustabil end hos voksne Feber er et mindre pålideligt mål for graden af sygdom hos børn end hos voksne Børn kan have 39-40°C i temperatur og alligevel være i overraskende god tilstand Feber defineres som en rektaltemperatur på 38°C eller højere. Temperatur målt rektalt er mest pålidelig og giver præcist mål. Temperaturer målt i munden ligger ca. 0,6 °C lavere. Måling i armhule eller øre giver mindre præcision. Feber uden kendt årsag er en hyppig årsag til lægekontakt. Feber er et fysiologisk respons og tegn på, at kroppen reagerer relevant ved sygdom, og feber er ikke farlig i sig selv. Regulering af temperaturen styres fra det temperaturregulerende center i hjernen (hypothalamus). Udfordringen er at skelne mellem febrile børn med lav risiko for alvorlig bakteriel infektion, og som ikke behøver særlige undersøgelser eller behandling, og de mindre almindelige tilfælde af alvorlig bakteriel infektion. Hos børn er temperatur-reguleringen mere ustabil end hos voksne. Derfor ses det ofte, at sygdomme, som medfører høj feber (temp. over 40°C) hos børn, ikke behøver at give feber hos voksne. Feber er et mindre pålideligt mål for graden af sygdom hos børn end hos voksne. Børn kan have 39-40°C i temperatur og alligevel være i overraskende god tilstand. Høj feber (temp over 40°C) hos børn er med andre ord ikke ensbetydende med alvorlig sygdom. (20, 21)

21 Feber - egenomsorg Rigelig med væske
Barnet må gerne lege og være ude af sengen, hvis det har lyst Ved høj feber må barnet ikke være for varmt klædt på, eller dækkes for varmt til under søvn Rummet, hvor barnet opholder sig, må ikke være for varmt Et barn med høj feber bør ofte tilses, også i løbet af natten  Evt. febernedsættende medicin – paracetamol som 1. valg Det er vigtigt at prøve at få barnet til at drikke så meget som muligt. Ved temperaturforhøjelse fordamper mere væske fra hud og slimhinder, så barnet kan komme i væskeunderskud. Hold øje med om barnet tisser, og om urinen er meget koncentreret. Et barn, som har en markant infektion, vil være påfaldende roligere og vil hyppigt lægge sig ned. Man skal ikke tvinge et barn i seng. Barnet må gerne lege og være ude af sengen, hvis det har lyst. Hos børn er temperaturreguleringen mere ustabil end hos voksne. Derfor er det vigtigt at barnet ikke klædes for varmt på, eller dækkes for varmt til under søvn. Ligeledes skal rummet hvor barnet opholder sig, ikke være for varmt. Ved høj feber, bør barnet tilses i løbet af natten. Ved anvendelse af febernedsættende medicin, er det vigtigt at huske at feberen har en funktion. Hvis ikke barnet er plaget af sin feber, er der ingen grund til at nedsætte temperaturen medicinsk. Ved eventuel behandling er paracetamol 1. valg. (21, 28)