Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Anæstesisygepleje ved donoroperationen

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Anæstesisygepleje ved donoroperationen"— Præsentationens transcript:

1 Anæstesisygepleje ved donoroperationen
Obs ! Der er behov for netadgang for at kunne vise alle elementer i denne power point 1

2 Hyppigste årsager til hjernedød
Hjerneblødninger Kranietraume Anoxisk ødem: f.eks. kredsløbsstop, cerebralt infarkt Infektion: meningitis, absces Hjernetumorer 2

3 Donoroperation Operationen foregår på det hospital, hvor donor er indlagt. Operationen foretages af udtagningshold fra transplantationscentrene. Der kan også være deltagelse af udenlandske udtagningshold. 3

4 Hjælp til donorterapi Den Nationale Guideline for Organdonation, er et praktisk hjælpeværktøj til brug i donationsforløb.  Se Guidelinen på Dansk Center for Organdonations hjemmeside - eller download App’en: ‘Organdonation’

5 Sådan bruges Den Nationale Guideline for Organdonation
Guidelinen tages i brug, når du får melding om, at der skal foregå en donoroperation. Under punkt 8 kan du få et hurtigt overblik over og konkrete handlingsanvisninger om, hvad der skal forberedes på operationsstuen, hvordan operationen foregår, og hvilke opgaver der er for anæstesipersonalet. Guidelinen tages i brug, så snart du overvejer muligheden for organdonation, eller hvis du overtager et donationsforløb fra en kollega. (KLIK) Guidelinens 9 punkter følger donationsforløbet og giver overblik over det samlede forløb. (KLIK) Under hvert enkelt punkt findes alle relevante informationer og dokumenter samt konkrete handlingsanvisninger til, hvad man skal gøre på det pågældende tidspunkt i forløbet. Ved hjælp af overblikssiden kan du samtidigt hurtigt orientere dig om, hvad der videre skal ske, så du hele tiden er på forkant med det næste punkt i donationsforløbet.

6 Transport fra intensivafdelingen til OP
Kontakt intensiv før afhentning af donor, hør om pårørende har specielle ønsker, f.eks. tøj som afdøde skal have på efter op Donor afhentes af lokal anæstesilæge og anæstesisygeplejerske Bibehold monitorering under transporten Medbring defibrillator i tilfælde af hjertestop Giv evt. muskelrelaxantia for at modvirke spinalreflekser

7 Klargøring af OP-stue Størst mulig stue
Tidspunkt for operationsstart og antal af operationshold aftales via koordinator fra transplantationscentret Transplantationsholdene medbringer egne instrumenter og perfusionsvæske Der kan være behov for, at op-afdelingen er behjælpelig med yderligere udstyr

8 Klargøring af OP-stue (forts.)
Klargøring af relevant medicin jf. Rekommandationen Anæstesiapparat Tube der skal være tilgængelig i forhold til afdækningen Capnograf 2 tryk SAT på venstre OE EKG 2 blodvarmere Infusionspumper

9 Klargøring af OP stue (forts.)
Defibrillator Temperaturføler Ventrikelsonde (anlagt på intensiv afd.) KAD med timediurese (anlagt på intensiv afd.) Fenwalposer BAS test (forlig) Skal der suges, betragtes det som steril procedure

10 Donoroperationen 10

11 Eksternt personale: Der kan deltage op til 12 personer fra
transplantationscentrene. Ved lungedonation deltager anæstesilæge fra Rigshospitalet Hvis lungerne skal doneres til udlandet, vil der ikke være deltagelse af ekstern anæstesilæge. I stedet guides det lokale anæstesipersonalet gennem proceduren af én af kirurgerne fra udtagningsholdet.

12 Personalebehov fra donorhospitalet :
Anæstesisygeplejerske til at overvåge og behandle donor Anæstesilæge, omfanget afhænger af hvor stabil donor er 1-2 operationssygeplejersker til at hjælpe med at finde udstyr frem m.m.

13 Donoroperationen De eksterne operationshold kommer forskudt
Det første hold briefer personalet Donor lejres med armene ind langs siden - med mindre andet aftales 13 13

14 Donoroperationen Afjodning foretages af op-sygepl.
Organerne udtages via sternumsplit og tværsnits- incision lige over navlen. Organerne frilægges i rækkefølgen: nyrer, lever, pancreas, lunger og hjerte og udtages i rækkefølgen: hjerte, lunger, lever, pancreas og nyrer. Ved udtagning skal organerne perfunderes med en specialvæske, som medbringes og administreres af udtagningsholdene. Der kan i forbindelse med kanylering af karrene, især hjertet, forekomme arytmier. Dette kræver sædvanligvis ikke behandling. 14 14

15 Se filmen om donoroperationen (13 min) på www.organdonation.dk
Lærerværelset Klik for at se film om donoroperationen

16 Donorterapi Anæstesiopgaverne varetages i overensstemmelse med
Rekommandation – behandling af organdonorer Rekommandationen ligger under punkt 8 i Den Nationale Guideline for Organdonation, se under overskriften Anæstesi For hurtigt overblik se Bilaget: Actioncard for donorterapi 16

17 Donorterapi Donorterapien påbegyndes på intensivafsnittet ud fra
Rekommandationen Fortsættes efter samme principper på OP 17

18 Monitorering Skopovervågning 3-lumen CVK Min. 2 gode venflons
Alle donorer udstyres med: Skopovervågning 3-lumen CVK Min. 2 gode venflons Invasivt blodtryk - arteriekanyle CVP og ScvO2 Timediureser - KAD Central temperatur SAT - perifer oxygensaturationsmåler Kontrol af ABG, elektrolytter og BS hver time Kontrol af koagulationstal og nyretal hver 4. time

19 Hvad handler det om ? Optimere funktionen af organerne efter
Rekommandationen – brug Actioncardet 19

20 Hvorfor kan det være svært ?
Ustabil, dynamisk klinik Uvant patofysiologi Ringe rutine 20

21 Organbevarende behandling med fokus på
Kredsløb Iltning Væske-elektrolytstatus Undgå først og fremmest hypoxi og hypotension Anæstesisygeplejersken udtager blodprøver via arterietryksættet. Der anvendes blodprøveglas og studser, som udtagningsholdene medbringer. 21

22 Ønskede værdier Normoventilation og pH 7,35-7,45
PaO2 > 12 kPa og SAT > 95 % PEEP ≥ 5 cm H20 MAP > mm Hg Serielle målinger af ScVO2 med målet ScVO2 > 70 % Hæmoglobin efter vanlige retningslinier CVP 6-10 mm Hg Tp > 35°C (mål 36-37,5 °C) TD 1-2 ml/kg P-Na < 150 mmol/l P-K 4-5 mmol/l Blodsukker 6-10 mmol/l

23 Ved hjertestop Hjertestopbehandling bør som udgangspunkt
initieres, uanset om det indtræder på intensivafdelingen eller på OP jf. Rekommandationen

24 Spinalreflekser under donoroperationen

25 Spinalreflekser hos hjernedøde - hvad er det ?
Reflekser udløst fra rygmarven uden hjerne- eller hjernestamme indflydelse (storhjerne, lillehjerne og hjernestamme er død) Spinalreflekser modsiger ikke diagnosen hjernedød 25

26 Spinalreflekser kan f.eks. udløses af:
Passiv fleksion af nakken eller passiv bevægelse af hovedet (f.eks. ved forflytning til op-leje) Sensoriske stimuli (f.eks. ved incision af huden)

27 Eksempler på spinalreflekser
Strækning af fodleddet Abdominal refleks Fleksion af armene Bevægelse af ben Lazarus Små muskelsammentrækninger i områder af ansigtet Voldsomt svedudbrud Blushing Saposnik.G.et al. Movements in Brain Death: A Systematic Review. Can. J. Neurol. Sci. 36: Han.S,G et al. Reflex Movements in Patients with Brain Death: A Prospective Study in A Tertiary Medical Center forts.

28 Forekommer hos 13 – 75 % af hjernedøde (få studier - lav evidens)
Hyppighed Spinalreflekser forekommer hyppigst inden for de første 24 timer efter incarceration Forekommer hos 13 – 75 % af hjernedøde (få studier - lav evidens) Saposnik.G.et al. Movements in Brain Death: A Systematic Review. Can. J. Neurol. Sci. 36: Han.S,G et al. Reflex Movements in Patients with Brain Death: A Prospective Study in A Tertiary Medical Center.J. Korean Med. Sci. 21(3): Döşemeci. M. et al. Frequency of Spinal Reflex Movements in Brain-Dead Patients. Transplant Proc. 36,

29 Hvorfor er der behov for at dæmpe spinalreflekser ?
Spinalreflekser kan dæmpes ved at give relaksantia på intensivafdelingen, når hjernedødsdiagnosen er stillet, og /eller på OP Hvorfor er der behov for at dæmpe spinalreflekser ? Af operationstekniske årsager, idet spinalreflekser kan genere under organudtagningen Da tilstedeværelsen af spinalreflekser kan frustrere de pårørende og personalet

30 Afslutning af donoroperationen
Organerne bliver gennemskyllet med en meget kold perfusionsvæske in situ, det gør, at donor nu bliver meget bleg og kold

31 Så snart et organ er taget ud, forberedes det til
transport, og det aktuelle operationshold forlader hospitalet Det vil ske mens operationen endnu ikke er afsluttet Det vil være nyrekirurgen, der afslutter operationen og tager afsked med det lokale team

32 Hjertet skal være sat ind i recipienten inden 4 timer
Lungerne, som måske tages ud af samme thorax kirurg, skal være sat ind inden 6-8 timer, med mindre de skal ”optimeres” inden indsættelse Leveren skal være sat ind inden timer Nyrerne helst inden 24 timer Nyre og pancreas inden 7-8 timer 32 32 32

33 Normalt ses det ikke, at organer er blevet fjernet
Operationssåret lukkes på vanlig vis Afdøde gøres i stand efter aftale med donorafdelingen Det aftales med intensivafdelingen, hvor den afdøde køres hen efter organudtagningen, således at pårørende får mulighed for at tage afsked med den afdøde

34 Efter donationsforløbet
Ca. 6 uger efter modtager op-afdelingen et brev med information om, hvordan transplantationerne er gået 34 34

35 Hvad gør donoroperationen anderledes? Opererer på en der er død
Rigtig mange mennesker på op-stuen Fremmede operationshold fra forskellige transplantationscentre Pludselig er alle væk Operationen er til gavn for andre patienter

36 Præsentationen er udarbejdet af. Dansk Center for Organdonation dec
Opdateret okt. 2016 Lone Bøgh, udviklingssygeplejerske, Dansk Center for Organdonation Mette Skriver anæstesisygeplejerske, Rigshospitalet - Glostrup


Download ppt "Anæstesisygepleje ved donoroperationen"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google