Evaluering af censorordningen i Danmark

Præsentationer af emnet: "Evaluering af censorordningen i Danmark"— Præsentationens transcript:

1 Evaluering af censorordningen i Danmark
Oplæg til censorårsmøde d. 26. november 2015

2 Censorformandskaber/uddannelser, der er omfattet af denne præsentation
Administrationsøkonom AU- Beskæftigelse AU- Offentlig forvaltning og administration Socialt arbejde AU- Ledelse AU- HR AU- Finansiel rådgivning AU- International handel og markedsføring AU- International transport og logistik AU- Kommunikation og formidling AU- Oplevelsesøkonomi AU- Retail AU- Skatter og afgifter AU- Økonomi og ressourcestyring AU- Energiteknolog AU- Ernæring AU- Gastronomi AU- Hygiejne og rengøringsteknik AU- Informationsteknologi AU- Innovation, produkt og produktion AU- Laboratorie- og bioteknologi AU- Friluftsvejleder AU- Socialpædagogik AU- Sundhedspraksis AU- Ungdoms- og voksenundervisning AU- Ungdomspædagogik AU- Velfærdsteknologi i praksis Automationsteknolog Autoteknolog Bachelor of Export and Technology Management Byggekoordinator Byggetekniker Bygningskonstruktør Datamatiker Designteknolog Diplom i Design og Business Diplomuddannelse Merkantil Driftsteknolog Offshore E- design El Mester Energimanagement Energiteknolog Financial Controller Finansøkonom Handelsøkonom Handelsøkonom (deltid) Installatør AK Stærkstrøm Installatør AK VVS IT-Teknolog Jordbrugsteknolog Kort og Landmålingstekniker Laborant Logistikøkonom Markedsføringsøkonom Miljøteknolog Multimediedesigner PBA Beredskab, Katastrofe og Risikomanagement PBA Design og Business PBA E- konceptudvikling PBA Erhvervssprog og IT-baseret Markedskommunikation PBA Finans PBA i Optometri PBA Innovation og Entrepreneurship PBA International Handel og Markedsføring PBA International Hospitality Management PBA Jordbrugsvirksomhed PBA Laboratorie-, Fødevare- og Procesteknologi PBA Multiplatform Storytelling and Production PBA Produktudvikling og Teknisk Integration PBA Smykker, Teknologi og Business PBA Softwareudvikling PBA Sportsmanagement PBA Teknisk Manager Offshore PBA Value Chain Management PBA Webudvikling PBA Økonomi og Informationsteknologi Procesteknolog Produktionsteknolog Serviceøkonom Administrationsbacheloruddannelsen Bachelor of Global Nutrition and Health Bioanalytikeruddannelsen De Sociale Diplomuddannelser Den Pædagogiske Diplomuddannelse Det Sundhedsfaglige Diplomområde Diplomuddannelse i ledelse Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration Diplomuddannelse i skat Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning DMJX - Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Ergoterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Jordemoderuddannelsen Læreruddannelsen Professionsbachelor i Dansk Tegnsprog og Tolkning Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Professionsbachelor i Leisure Management Professionsbachelor i Medie- og Sonokomminikation Professionsbachelor i Natur- og Kulturformidling Professionsbachelor i Tekstildesign, -håndværk og formidling Psykomotorikuddannelsen Pædagoguddannelsen Radiografuddannelsen Socialrådgiveruddannelsen Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje Specialeuddannelsen for sygeplejersker i kræftsygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Voksenunderviseruddannelsen Ingeniøruddannelserne i Danmark I alt 7518 censorer

3 Indhold Behov for ændringer af censorordningen
Fakta frem for fornemmelser – hvad fungerer godt? og hvad kan forbedres? Strategi for eksamen og evaluering i uddannelsessystemet

4 Indhold Behov for ændringer af censorordningen
Fakta frem for fornemmelser – hvad fungerer godt? og hvad kan forbedres? Strategi for eksamen og evaluering i uddannelsessystemet

5 Behov for ændringer af censorordningen
Der er siden 2008 gennemført flere undersøgelser om censorinstitutionen. Undersøgelserne har både omfattet censorer og institutioner. Det kan være svært at udlede en rød tråd af undersøgelserne, idet nogle af undersøgelserne i deres karakter har haft en tendens af at bygge på en antagelse, der har skullet bekræftes. Andre rapporter har efter flere censorformandskabers og institutioners opfattelse ikke behandlet de reelle mulige forbedringer af censorordningen. Rapporterne har generelt efterladt det indtryk, at der mangler fakta, idet mange af konklusionerne ikke bygger på konkrete data men mere på eksempler fra uddannelser, hvor censorordningen muligvis ikke fungerer lige så godt som andre steder. Set fra f.eks. lærernes og ingeniørernes censorformandskaber, som alene repræsenterer knap 4000 censorer, er der et behov for at få fokus på de reelle forbedringer af censorordningen.

6 Indhold Behov for ændringer af censorordningen
Fakta frem for fornemmelser – hvad fungerer godt? og hvad kan forbedres? Strategi for eksamen og evaluering i uddannelsessystemet

7 Fakta frem for fornemmelser – hvad fungerer godt? og hvad kan forbedres?
Med udgangspunkt i rapporten ”Høje Mål” gives der på de følgende sider et overblik over de emner, der kan være genstand for forbedringer/optimeringer af den nuværende censorordning. Listen skal ikke ses som udtømmende, idet den primært fokuserer på det, der er skrevet om censorordningen i rapporten ”Høje Mål”. Censorformandskaberne og censorsekretariaterne forventer at blive involveret i den proces, som censorudvalget har igangsat.

8 Fremtidens censorinstitution – side 1 - der er mulighed for forbedringer og optimeringer jf. rapporten Høje Mål og Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelsernes vurdering Ekstern censur 33 % - reglen justeres – 33 % af ECTS points – rapporten er ikke præcis her Kommentar: Reglen er, at mindst 33 % af uddannelsens samlede ECTS points skal evaluereres med ekstern censur. Minimumsreglen kan diskuteres. Afgangsprojekter og afsluttende opgaver bør altid være omfattet af ekstern censur. Indenfor efter- og videreuddannelsesområdet, kan der være en risiko for, at en studerende aldrig nogen sinde møder en ekstern censor, da en del jo også tager efter- og videreuddannelse som enkeltfag. Kvalitetssikring – forskel på krav i de to Eksamensbekendtgørelser Kommentar: Det er vigtigt at forholde sig til de to forskellige eksamensbekendtgørelser, når censorordningen skal forbedres. Der er forskellige krav til censorformandskabets opgaver i forhold til kvalitetssikring mm. Kravene bør være ens for alle uddannelser, specielt for uddannelser, hvor f.eks. Professionsbachelorer i nogle fag læser sammen med bachelorer. Aftagercensor har fingeren på pulsen – aftagerpaneler udfylder ikke den rolle alene Kommentar: Mange uddannelser oplever, at en af de væsentlige kontakter til aftagerne er gennem censorordningen. Aftagerpanelerne kan ikke, hverken med mødefrekvens (få møder), antal medlemmer (få) eller med direkte kontakt til de studerende udfylde det behov, som uddannelserne har for kontakt til aftagerne. En eller flere censorer skulle være medlem af et aftagerpanel.

9 Fremtidens censorinstitution – side 2 - der er mulighed for forbedringer og optimeringer jf. rapporten Høje Mål og Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelsernes vurdering Censors uafhængighed Censors rolle i forhold til habilitet og retssikkerhed er væsentlig. Uanset, at der ikke medvirker eksterne censorer ved alle eksaminer medvirker censor både med sine tilbagemeldinger og indsigt i aftagernes behov til fortsat kvalitetsudvikling af uddannelserne. Ændringer af studieordninger – censorformandskabernes rolle Kommentar: I forbindelse med kvalitetssikringsopgaven vil det være ønskeligt, såfremt kravene til censorformandskabets rolle var klarere samt at kravene var ens i begge eksamensbekendtgørelser. Censorformandskabet bør deltage arbejdet med ændringer af studieordninger i forbindelse med væsentlige ændringer indenfor de videregående uddannelser. Udgifter intern bedømmelse vs. ekstern censur – fakta mangler Kommentar: Hele emnet om udgifter til censorordningen bør sættes i perspektiv i forhold til censorordningens kvalitetssikrings – og sparringsrolle. Spørgsmålet om udgifter ekstern censur vs. Intern bedømmelse bør underbygges af fakta

10 Fremtidens censorinstitution – side 3 - der er mulighed for forbedringer og optimeringer jf. rapporten Høje Mål og Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelsernes vurdering Sammenligning med andre lande – (2008 data) Kommentar: Der henvises ofte til andre lande, når der tales om censorordningen. Det væsentlige, når der sammenlignes med andre lande må være, hvilken kvalitet og effekt denne ordning giver de danske uddannelser. Ordningen bør desuden ses i sammenhæng med, hvordan vi i Danmark ønsker prøve- og eksamenssystemet gennemført Rapporten er inkonsistent vedørende begreberne intern og ekstern censur – heraf følger måske (fejl)konklusion om gensidig censur Kommentar: Begrebet ”Intern censur” blev afskaffet for mange år siden. Når der skrives meget om gensidig censur – som langt de fleste censorkorps ikke kender til – kunne det tænkes, at det er fordi der i sagens natur på den enkelte institution kan være gensidig intern bedømmelse – men det er forskelligt fra gensidig censur

11 Fremtidens censorinstitution – side 4 -der er mulighed for forbedringer og optimeringer jf. rapporten Høje Mål og Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelsernes vurdering Gensidig censur Kommentar: Gensidig censur er er godt eksempel, der er megen fokus på, men netop det vil ofte forekomme, hvis man vælger at afskaffe/reducere ekstern censur. Ekstern evaluering Kommentar: Generelt vurderes eksterne evalueringer af projekter, uddannelser og forskningsmiljøer højt, hvorfor det må undre, at begejstringen tilsyneladende er noget mindre, når der er tale om ekstern evaluering af uddannelsernes egentlige produkt, nemlig de studerende.

12 Indhold Behov for ændringer af censorordningen
Fakta frem for fornemmelser – hvad fungerer godt? og hvad kan forbedres? Strategi for eksamen og evaluering i uddannelsessystemet

13 Strategi for eksamen og evaluering i uddannelsessystemet
Med baggrund i kommentarerne i denne præsentation er det ifølge censorformandskaberne og censorsekretariaterne nødvendigt at se på en samlet strategi for eksamen og evaluering i uddannelsessystemet. Censorordningen bør ses i sammenhæng med, hvordan vi i Danamark ønsker eksamener og prøver afholdt.