Publikationsanalyser

Præsentationer af emnet: "Publikationsanalyser"— Præsentationens transcript:

1 Publikationsanalyser
DB kursus v. Birger Larsen Publikationsanalyser Birger Larsen & Peter Ingwersen Informationsinteraktion & Informationsarkitektur Danmarks Biblioteksskole København Introduktion til forskningsevaluering

2 DB kursus v. Birger Larsen
Program Introduktion til publikationsanalyser Typer Kilder Dataindsamling Eksempler Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering

3 Publikationsanalyser
DB kursus v. Birger Larsen Publikationsanalyser Kvantitative undersøgelser (tællinger) af FORSKNINGSPUBLIKATIONER, idet disse antages at afspejle forskningsaktiviteten i et Land eller region Emneområde bestående af faglige discipliner eller i selve disciplinen (klinisk medicin vs. kræftforskning) Periode(r) – tidsserier Vil ofte være en krydstabulering af, f.eks., udviklingen i antal publikationer i et eller flere emner over tid, evt. fordelt på lande/institutioner Også tit sammen med citationsanalyser Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering

4 Publikationsanalyser
DB kursus v. Birger Larsen Publikationsanalyser Kvantitative undersøgelser af indholdet i et eller flere bibliografiske felter i en afgrænset dokumentsamling, f.eks. i følgende felter Vil ofte være en krydstabulering af forskellige felter, f.eks. udviklingen i antal publikationer i et eller flere emner over tid, evt. fordelt på institutioner Forfatter Tidsskriftsnavn Udgivelsesår Emneord Også tit sammen med citationsanalyser Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering

5 Kilder til publikationsanalyser
DB kursus v. Birger Larsen Kilder til publikationsanalyser Årsberetninger, samt Interne publikationsdatabaser – Repositories / Open Access Archives Domænedatabaser Citationsdatabaser Science Citation Index (SCI) Social Science Citation Index (SSCI) Arts & Humanities (A&H) SCOPUS (Elsevier Publishers) Google Scholar Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering

6 Hvilke typer bør optælles? – Kan gøres effektivt i det ‘Norske System’
I naturvidenskab og medicin: Forskningsartikler (peer-bedømte tidsskrifter) Oversigtsartikler (review articles) Letters & notes (typisk for fysik o.l. fag) I Teknologi og datalogi: Forskningsartikler (peer-bedømte) Konference-papers (peer-bedømte) Patenter I Humaniora og Samfundsfag: Bøger (antologier, monografier) – peer-bedømte / forlag Ingwersen & Larsen ForskEval

7 DB kursus v. Birger Larsen
Årsberetninger Giver i princippet en oversigt over hvad en institutions medarbejdere har publiceret Kan anvendes til en række forskellige optællinger, men er ofte arbejdskrævende at arbejde med, hvis ikke oplysningerne er registreret i en database Kan være upræcise og mangelfulde… Der anvendes mange forskellige ”standarder” - selv ofte inden for én institution Standarder (jf. SSVF-rapporten, afsnit 2) Panum-eksemplet (ca. 30 %, afh. af institut, findes ikke i årsberetningerne) Godt råd: kræv at få en liste fra ledelsen over det der skal med i evalueringen – så er det dem der hænger på det Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering

8 DB kursus v. Birger Larsen
Domænedatabaser Har oftest en god dækningsgrad Har ofte en hensigtsmæssige emnedata på artikelniveau, både klassifikationskoder og emneord (indekseret af fagfolk) Bemærk dog at kun førsteforfatterens adresse (og land) som regel registreres, dvs.: Ved direkte søgning på adresser mistes publikationer Analyser af samarbejde mellem institutioner og lande er ikke mulige F.eks. EMBASE der har 50 overordnede EMCLASS kategorier, med mange underdelinger Indekserer på artikelniveau Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering

9 DB kursus v. Birger Larsen
Citationsdatabaser Dækker den internationale top-forskning, men ikke så dybt som domænedatabaserne (og dog…Garfield’s Law of Concentration) Er tværvidenskabelige Registrerer adresser på samtlige forfattere, dvs.: Analyser af samarbejde mellem institutioner og lande er muligt Ved direkte søgning på adresser findes alle registrerede publikationer Ingen emneindeksering på artikelniveau!! Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering

10 DB kursus v. Birger Larsen
Praktiske problemer Adresser Ofte mange forskellige former for samme enhed (tjek evt. IVA i internationale databaser!) Universitetsfusioner skaber problemer!! Det anbefales af institutionerne vedtager en standard for alle enheder, som derefter skal følges ved publicering Kategorier Ofte skelnes der ikke mellem forskellige publikationstyper Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering

11 Examples of Publication analysis
Ranking most productive Countries in a field Journals in a field Institutions or universities (Bradford-like distributions) Counting scientific publications in Academic fields / disciplines Countries, regions, universities Counting number of articles OVER TIME Time series Ingwersen & Larsen ForskEval

12 DB kursus v. Birger Larsen
Eksempler 9 miljøcentres antal publikationer fordelt på center, og om de kunne findes i SCI eller ej. Kunne ses som et eksempel på kærnetidsskrifter… From annual report (Modificeret fra Ingwersen, 1999a) Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering

13 DB kursus v. Birger Larsen
Eksempler ”Samlet set blev der i perioden publiceret i alt 151 artikler i ISI-indekserede tidsskrifter, hvilket er 75% af de i alt 201 publikationer publiceret af centrene. De 151 ISI-indekserede artikler fordeler sig på følgende måde hen over tid: Det ses af Tabel 5, at aktiviteten fordobles fra 1993 til 1994, og at den tredobles fra 1993 til ” Publikationsår: Antal SCI-artikler Andel % 1993 24 16 1994 48 32 1995 79 52 (Ingwersen, 1999a, s. 11) Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering

14 DB kursus v. Birger Larsen
Eksempler Udsnit af tabel fra Wallin (1999): Antal publikationer fordelt på EMCLAS-sektioner for 3 institutioner ( ) fortsættes... Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering

15 DB kursus v. Birger Larsen
Eksempler “Table 3 displays the top ranked countries with which Denmark collaborates. We observe that during the entire period only USA and Sweden maintain their positions as the two top countries in co-operation with Denmark. The remaining countries are reshuffled. Two Nordic countries are heavy contributors to the Danish international collaboration in Biomedicine….we observe further that all the ranked countries, with the exception of Switzerland, increase their volume of collaborative research output.” Table 3 - Danish international co-operation in Biomedicine (Ingwersen, 1999b) Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering

16 Dataindsamling fra databaser
DB kursus v. Birger Larsen Dataindsamling fra databaser Offline-analyser De ønskede poster identificeres og downloades. Databehandlingen foregår herefter offline i egen database Thomson-produkter anvendes, fx NSI (Nat. Sc. Indicators) Online-analyser De ønskede poster identificeres og analyserne foretages online, vha. bl.a. RANK-kommandoen (Dialog) Web of Science tillader adskillige direkte analyser af fremfundne poster, fx citationskort og h-indeks Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering

17 Typisk tidsserie 1981-2005 - NSI
Ingwersen & Larsen ForskEval

18 Produktivitetsstigning
Ingwersen & Larsen ForskEval

19 Publication Growth – all fields = index 1: China=14,114 p.; EU=736,616 p; USA=887,039 p. India = 65,250 (98,598) publ. India 2010 Ingwersen

20 DB kursus v. Birger Larsen
Offline-analyser Giver mulighed for at berige posterne Giver mulighed for mange forskellige analyser Kræver eget databasesoftware samt kendskab til brugen af det (f.eks. Reference Manager eller MS Access) Er dyre med mindre man har adgang til billige eller gratis poster, f.eks. via Web of Science, eller PubMed Det er besværligt at sammenflette data fra flere baser Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering

21 DB kursus v. Birger Larsen
Sammenfatning Publikationsanalyserne kan give et billede af hvad en enhed (fx et land) har publiceret, og f.eks. belyse Hvilke emner der fokuseres på - forskningsprofil Om forskningen er nationalt eller internationalt orienteret – andelen af verdensproduktionen i emne Om der er ændringer i disse forhold over tid Om disse forhold er sammenlignelige med andre, lignende enheder – f.eks. andre lande eller verden Hvor stor grad af samarbejde der er med andre Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering

22 DB kursus v. Birger Larsen
Referencer Hirsch, J.E. (2005): An index to quantify an individual’s scientific research output. PNAS, 102: Hjortgaard Christensen, F. og Ingwersen, P. (1996): Online citation analysis: a methodological approach. Scientometrics, 37(1), s Hjortgaard Christensen, F., Ingwersen, P. og Wormell, I. (1997): Online determination of the Journal Impact Factor and its international properties. Scientometrics, 40(3), p Ingwersen, P. (1999b): Online Indicators of Danish Biomedical Publication Behaviour : International Visibility, Impact, and Co-operation in a Scandinavian and World Context. Research Evaluation, 1999, vol. 8 (1), s Ingwersen, P. og Hjortgaard Christensen, F. (1997): Data set isolation for bibliometric online analysis of research publications: fundamental methodological issues. Journal of the American Society for Information Science, 48(3), p Ingwersen, P. og Larsen, B. (2001): Guidelines for løbende scientometrisk vurdering af dansk sundhedsvidenskabelig forskning. Rapport til Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. 25 s. inkl. bilag (kan downloades gratis fra Van Raan, A. se: - for publikationer Vekt på forskning - Nytt system for dokumentasjon av vitenskapelig publisering. Innstilling fra faglig og teknisk utvalg til UHR. Versjon: 12. november 2004. Wallin, J. A. (1999): Forskningen ved sundhedsvidenskab i Odense : en bibliometrisk undersøgelse. Odense: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odense Universitet, Syddansk Universitet, s. Ingwersen & Larsen ForskEval Introduktion til forskningsevaluering