Pragmatisk sprogudvikling hos børn med medfødt høretab

Præsentationer af emnet: "Pragmatisk sprogudvikling hos børn med medfødt høretab"— Præsentationens transcript:

1 Pragmatisk sprogudvikling hos børn med medfødt høretab
ALF – Nyborg marts 2012

2 Program Pragmatisk sprogudvikling.
Præsentation af undersøgelse – langtidsstudie af 3 børn med CI. Videoeksempler. Interventionsmetoder – hvad kan man gøre for at støtte børnene.

3 Pragmatik De sociale ”sider” af sproget. Passende brug af og fortolkning af sproget i relation til den kontekst, hvor det forekommer. ”Er der mere kaffe?”

4 Problemer med formulering men ikke på sætningsniveau eller udtale.
Problemer med at forstå en diskurs. Problemer med det narrative (”organisering” af historiefortælling).

5 Bryder samtaleregler Nægter at svare Har svært ved at holde emnet Underforstår for lidt Underforstår for meget Ekkolali

6 Mellem psykologi og sprogvidenskab
Relateret til autismespektrumforstyrrelser Også hos børn med psykisk udviklingshæmning og ADHD Ca. 1,5 % af alle børn.

7 Høretab Symptomer på autisme, mental retardering, ADHD mv.

8 Hvorfor har børn med CI/høretab pragmatiske sprogvanskeligheder
Den meget tidlige eksponering for socialt samspil, kommunikation og sprog (0-3 år) - kan være afgørende for den pragmatiske sprogudvikling. Indstillingen af og begrænsninger ved CI kan have betydning. Børnene har ikke 100% normal hørelse.

9 Autisme

10 Der er fundet en større forekomst af autisme hos børn med høretab (Jure, Rapin & Tuchman, 1991).
Ofte forsvinder eller reduceres de autistiske symptomer, både hvad angår social kontakt, sprog og adfærd, hvis der etableres godt socialt samspil og kommunikation.

11 Modsat, set med udgangspunkt i autistiske børn, findes der blandt børn med autisme en større forekomst af sansehandicap/forstyrrelser. Der er fundet en stor forekomst at hørenedsættelser blandt børn med autisme (Rosenhall, Nordin, Sandström, Ahlsén & Gillberg, 1999; Rogers & Ozonoff, 2005). Der er fundet afvigelser i autistiske børns sensoriske og perceptuelle funktion (Minshew, Meyer & Dunn, 2003).

12 Tidlig socialt samspil
Fælles opmærksomhed Kommunikation Sprog Theory of Mind

13 Mange børn med medfødt høre tab har problemer med ToM.
Dog ikke problemer hos de børn som har tidlig god sproglig udvikling.

14 Tilsvarende resultater findes ved studier omkring pragmatisk.
Døve modersmålstegnere har færre pragmatiske problemer (som hørende) modsat oralt oplærte og børn, der har lært tegnsprog sent.

15 Fremmed ven testen. Hørende børn er bedre til at indgå i interaktion med fremmede børn sammenlignet med børn med høretab. Børn med høretab har svært ved at aflæse ansigtsudtryk/følelser. Generelt vanskeligheder med ”peer-interaction”

16 Udviklingsmæssige barrierer
Støtte til den pragmatiske sprogudvikling er vigtig at flere grunde: Evne til at forstå andre menneskers og sig selv. Problemer i sociale sammenhænge.

17 Undersøgelse af 3 børn med medfødt høretab

18 Mange børn med CI udvikler god taleforståelse og produktion
Mange børn med CI udvikler god taleforståelse og produktion. Studier peger som sagt på, at nogle børn har vanskeligheder mht. den sociale/pragmatiske brug af sproget. CI ser ikke ud til helt at overvinde de pragmatiske sprogvanskeligheder som i mange år er beskrevet i forhold til børn med høretab. Formålet er at undersøge pragmatiske færdigheder samt afdække, hvordan børnenes udvikling kan støttes.

19 Præsentation af undersøgelse
Tre børn fulgt fra ca. 5 år til 8 år. Deres sociale samspil/kommunikation er videoobserveret hvert halve år 2 minutter samspil børnene imellem fra hver optagelser er udvalgt til analysere. Børnenes pragmatiske sprogudvikling er undersøgt mht: Antal korrekte ord/sætninger Dialog: initiativer, svar og reparationer Øjenretning

20

21 Børnene udvikler god taleproduktion og taleforståelse, men også de pragmatiske sider af sprogudviklingen kan støttes. Få og korte dialoger og evne til at udvide dem. Tro på egen kommunikative evner, fx brug af øjenkontakt.

22 Kvalitative analyser

23 Videoklip 1

24 Turtagning og øjenkontakt
Barn 1: "Ha der biar (pause) a hæ hæ (pause) hå der taste" (barn 1 har hele tiden blikket rettet mod legetøjet samtidig med, at han med intonationen signalerer, at han fortæller noget om legetøjet). Voksen: "Har du tabt tasken?" Barn 1: (Reagerer ikke på, at der bliver stillet et spørgsmål, hverken verbalt eller med blikket, leger videre med sine legofigurer.)

25 Videoklip 2

26 Respons og dialog Voksen: Jeg har 3 bryster nu [sætter plasticbold under blusen] Joan: Arhh Mette: (fniser) Voksen: hrr hvor er det frækt Joan: min mor har to Voksen: Nå, ja, det har de fleste damer Joan: du har tre grøst der

27 Videoklip 3

28 Reparationer Lars: Mea Lars: duuu Lars: nieren Mette: hvad Mette: nier

29 Opsamling på undersøgelsen
Nogle børn med CI har brug for støtte til de pragmatiske/sociale sider af den sproglige udvikling. Sproglig udvikling er mere end at kunne høre og sige lyde og ord – handler også om at kunne bruge sproget i en social sammenhæng. Samme resultater findes ved andre internationale undersøgelser.

30 Intervention – hvad kan man gøre?

31 ”Supervision” af barnet i ”høretaktik” og copingstrategier.
Støtte til barnet så det bevarer troen og evnen til at kommunikere med andre børn/voksne. Tilpasset brug af hjælpemidler

32 Kommunikationsværksted, hvor professionelle voksne gennem naturligt samvær støtter børnenes sprog og kommunikation gennem relevante sproglege og aktiviteter. Gentagelser og rutiner Sproglege Rollelege

33 Artikler Dammeyer (indleveret): A longitudinal study of pragmatic language development in three children with cochlear implants. Dammeyer, J, Carstensen, S. Karlshøj, B. & Knudsen, E. (2011). Socialsproglig kompetence hos børn med CI – når sproget får betydning. Dansk Audiologopædi, nr. 1, 4-10. Dammeyer, J, Carstensen, S. Karlshøj, B. & Knudsen, E. (2011). Hinsides lyde og sætninger: Udvikling af dialogisk kompetence hos børn med CI. Dansk Audiologopædi, 1, 4-10. Karlshøj, B., Knudsen, E., Carstensen, S. & Dammeyer, J, (2011). Kommunikationsværksted for børn med cochlear implant og deres forældre. Specialpædagogik, nr 5,