Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference

Præsentationer af emnet: "Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference"— Præsentationens transcript:

1 Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference
Image H 9.4 cm x W cm Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference Forudsætninger for - og værktøj til - valg af korrekte værnemidler Landstingssalen, 22. januar 2013, Peter Mentz

2 Farlige stoffer Carbonmonoxid, hydrogencyanid, hydrogenchlorid, acrolein, salpetersyre, benzen, toluen og cadmium – er nogle af de stoffer, der er kendt for at kunne opstå ved bilbrande Værn mod udsættelse for farlige stoffer | Peter Mentz | 22. januar 2012

3 Farlige stoffer Uddrag af Beskæftigelsesministerens svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, 21. november 2012: Værn mod udsættelse for farlige stoffer | Peter Mentz | 22. januar 2012

4 Potentielle sundhedsfarer
Værn mod udsættelse for farlige stoffer | Peter Mentz | 22. januar 2012

5 Farlige stoffer Farlige stoffer  Potentielle farer
Aerosoler er små, fine LUFTBÅRNE partikler som faste eller flydende partikler såsom støv, røg og tåge. Aerosol er den fælles betegnelse for faste og flydende partikler i gasser. Typiske eksempler er bestanddelene i tåge (vanddråber) eller støv (faste partikler) Støv er den fælles betegnelse for meget små faste partikler i gasser, specielt i luft som er resultatet af mekaniske processer eller er blevet en del af luften på grund af opblanding. Tåge består af fine væskedråber i luften (især vanddråber). Røg er gasformige rester fra forbrænding. Til forskel fra gasser og dampe indeholder det desuden meget fint fast stof såsom sod, metaloxid-partikler eller aerosoler som oliedråber. Aerosoler Gasser og dampe Støv Gasser faste partikler, fx træ, mel, sod Gasformige stoffer, fx svovldioxid Dampe Tåge gasformig, men faste eller flydende ved 20 °C, 1 bar Flydende aerosoler Røg aerosoler dannet ved forbrænding, fx nikkeloxid Gasser og dampe er gasformige stoffer. Alle repræsenterer de en potentiel risiko for den menneskelige vejrtrækning! Værn mod udsættelse for farlige stoffer | Peter Mentz | 22. januar 2012

6 Farlige stoffer Påvirkede organer
Farlige stoffer kan påvirke de menneskelige organer på mange måder. De forskellige typer af farlige stoffer påvirker forskellige organer. Støv Tåge Røg Gas Damp Hazardous substances may affect the human organs in many ways. Certain types of hazardous substances affect different organs. Also solid dust does not only affect the respiratory organs but if it enters the blood via the alveoli it might cause severe damage in the whole organism as do gases and vapours. Værn mod udsættelse for farlige stoffer | Peter Mentz | 22. januar 2012

7 Farlige stoffer Erhvervssygdomme
Især lunger og andre organer der er forbundet med vejrtrækningen kan blive beskadiget. Typiske erhvervssygdomme der kan undgås ved brug af korrekte forholdsregler til beskyttelse af vejrtrækningen er: Luftvejssygdomme Silikose Asbestose Erhvervsbet. astma Allergier Kræft Værn mod udsættelse for farlige stoffer | Peter Mentz | 22. januar 2012

8 Systematiske risikovurderinger
Værn mod udsættelse for farlige stoffer | Peter Mentz | 22. januar 2012

9 Hvilke forholdsregler skal man tage?
Risikovurdering Hvilke forholdsregler skal man tage? Hvorfor er en risikovurdering så vigtig? Det er grundlaget for valg af personlige værnemidler På basis af vurderingen kan man opfylde lovgivningens krav om beskyttelse af medarbejdere Sikre beskyttelsen af medarbejderne Værn mod udsættelse for farlige stoffer | Peter Mentz | 22. januar 2012

10 Risikovurdering Nødvendige spørgsmål
Hvilke påvirkninger og forurenende stoffer kan lungerne blive udsat for under arbejdets udførelse? Hvilke stoffer optræder? Identifikation af ubekendte stoffer - måling Hvilken effekt har påvirkningerne og stofferne på os? Værn mod udsættelse for farlige stoffer | Peter Mentz | 22. januar 2012

11 Afgørende forudsætninger
Risikovurdering Afgørende forudsætninger En korrekt gennemført risikovurdering og analyse er den vigtigste forudsætning for valg af den rigtige type åndedrætsværn til formålet! Værn mod udsættelse for farlige stoffer | Peter Mentz | 22. januar 2012

12 Risikovurderinger i andre lande Eksempel fra britiske myndigheder
"Fire and rescue service personnel operate in a dynamic and sometimes hazardous environment. The activities covered include incidents involving fire, water, height, road traffic collisions, chemicals, biological hazards, radiation and acts of terrorism. Operational guidance provides a consistency of approach and forms the basis for common operational practices The generic risk assessments in this series have been produced to help fire and rescue authorities in England in drawing up their own risk assessments to meet the requirements of the Management of Health and Safety at Work Regulations." Fx: Værn mod udsættelse for farlige stoffer | Peter Mentz | 22. januar 2012

13 Filtrerende åndedrætsværn
Klassifikation Overordnet klassifikation af åndedrætsværn Åndedrætsværn Afhængig af den omgivende luft Uafhængig af den omgivende luft Luftforsynet åndedrætsværn Kredsløbsapparat Filtrerende åndedrætsværn EN133: 1986 Værn mod udsættelse for farlige stoffer | Peter Mentz | 22. januar 2012

14 Klassifikation Klassifikation af filtrerende åndedrætsværn
Partikler, gasser og dampe Partikler Gasser og dampe Filterudstyr + maske Filtrerende ansigtsmaske Gasfilter + maske Filtrerende ansigtsmaske Kombinationsfilter + maske Filtrerende ansigtsmaske Die Einteilung von Filtergeräten erfolgt nach der Schadstoffart (grauer Kasten), gegen die sie eingesetzt werden können. Die Konzentration des Schadstoffes bestimmt die Anforderungen an die Leistungsfähigkeit des zu verwendenden Filtergerätes. Die Leistungsfähigkeit setzt sich aus derjenigen des Filters, des Atemanschlusses und gegebenfalls des Gebläses zusammen. Die Auswahl von Filtergeräten setzt voraus, dass die Umgebungsatmosphäre nach EU-Standardmind. 17Vol.-% Sauerstoff ernthält (Niederlande 19 Vol.-%). Für den Einsatz von Filtern gegen Kohlenstoffmonoxid (CO-Filter) und für spezielle Bereiche sind mind. 19 Vol.-% Sauerstoff erfoderlich. * (også blæserunderstøttet) med eller uden turboenhed Værn mod udsættelse for farlige stoffer | Peter Mentz | 22. januar 2012

15 Luftforsynet åndedrætsværn
Klassifikation Overordnet klassifikation af åndedrætsværn Åndedrætsværn Afhængig af den omgivende luft Uafhængig af den omgivende luft Luftforsynet åndedrætsværn Kredsløbsapparat Filtrerende åndedrætsværn EN133: 1986 Værn mod udsættelse for farlige stoffer | Peter Mentz | 22. januar 2012

16 Klassifikation Eksempler på åndedrætsværn uafhængigt af omgivende luft
Trykflaskeapparat Kredsløbsapparat Bodyguard® II CO2 absorber Fjederbelastet lungesæk Køler til åndingsluft Helmaske Lungeautomat Trykluftflaske Pneumatik Rygskjold Seletøj Die Einteilung von Filtergeräten erfolgt nach der Schadstoffart (grauer Kasten), gegen die sie eingesetzt werden können. Die Konzentration des Schadstoffes bestimmt die Anforderungen an die Leistungsfähigkeit des zu verwendenden Filtergerätes. Die Leistungsfähigkeit setzt sich aus derjenigen des Filters, des Atemanschlusses und gegebenfalls des Gebläses zusammen. Die Auswahl von Filtergeräten setzt voraus, dass die Umgebungsatmosphäre nach EU-Standardmind. 17Vol.-% Sauerstoff ernthält (Niederlande 19 Vol.-%). Für den Einsatz von Filtern gegen Kohlenstoffmonoxid (CO-Filter) und für spezielle Bereiche sind mind. 19 Vol.-% Sauerstoff erfoderlich. Værn mod udsættelse for farlige stoffer | Peter Mentz | 22. januar 2012

17 Tak for venlig opmærksomhed