Alternativ og supplerende kommunikation - og seksualitet

Præsentationer af emnet: "Alternativ og supplerende kommunikation - og seksualitet"— Præsentationens transcript:

1 Alternativ og supplerende kommunikation - og seksualitet
ISAAC-konference, Vingstedcenteret 2017 – Frederikke Laumann

2 Frederikke Laumann Diakon og socialpædagog 2005.
Neurocenter Østerskoven Unge voksne med medfødt eller erhvervet hjerneskade - Cerebral parese og ofte behov for ASK. Specialpædagogisk efteruddannelse i neuropædagogik og neuropsykologi. Konflikthåndteringsvejleder. Kurser ASK og Handicap og seksualitet. Faglig koordinator.

3 ASK og Seksualitet, ISAAC konferencen:
Det er ikke altid nemt at snakke om seksualitet. Det kan være svært at snakke om seksualitet, når man er ung. Det kan være endnu sværere, når man er ung og handicappet og virke næsten uoverkommeligt, når man er ung, handicappet og ikke har et sprog til det. Det kan også være sjovt og spændende at snakke om seksualitet. Det kan være fedt at lære noget nyt om sig selv og få noget, der kan bruges som et sprog om det. Jeg vil gerne dele mine erfaringer fra arbejdet i praksis med seksualundervisning og –vejledning til unge og voksne mennesker med handicap og brugere af ASK. Erfaringer med bl.a. samarbejde med unge brugere af ASK, om hvordan deres sprog om seksualitet skal være og hvem de vil kunne snakke med. Sideløbende har jeg gjort mig erfaringer med samarbejdet med de professionelle omsorgspersoner, som skal understøtte brugen af ASK. Haft refleksioner om både hvad der egentlig er vores pligt som professionelle omsorgspersoner og ”hvor grænsen går”.

4 ASK OG seksualitet – er det ét tema?
Næ, det er det egentlig ikke… Alternativ og supplerende kommunikation bør dække alle emner, der er relevante for borgeren at kunne sige det man vil – til den man vil – når man vil). Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet*. Og så alligevel - vi er jo her. Min erfaring er at unge brugere af ASK ofte har haft/ har forringede muligheder for at tale om seksualitet, og det giver forskellige følger (mangler viden, mangler udtryksmuligheder, seksuelt frustreret mv.). ASK OG seksualitet handler her om at kunne KOMMUNIKERE om seksualitet. ARBEJDET med seksualitet er langt mere omfattende - muligheden for kommunikation er ofte en forudsætning i arbejdet med det. (*”Seksualitet –uanset handicap, Socialministeriet 2001)

5 Seksualitet: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler heller ikke om, hvorvidt vi opnår orgasme, og endelig er det ikke summen af et erotisk liv. Det kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Det udtrykkes i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samvær og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. T. Langfeldt & M. Porter (1986): Sexuality and family planning. Report of a consultation and research findings, WHO.

6 Kommunikation og seksualitet
Mennesker med et kommunikationshandicap er ikke alene om at have svært ved at kommunikere om seksualitet. Ca resultater på 0,41 sek.

7 Iagttage, aflæse og tolke.
Nogle ASK brugere er i høj grad afhængige af omgivelserne og deres samtale partners iagttagelser, opmærksomhed og tolkninger på mimik, kropssignaler eller adfærd. Afhængigt af borgerens funktionsnedsættelse kan kommunikationen være svær, og fortolkningsrummet stort. Derfor skal man som fagperson foretage en grundig afdækning af, hvad borgerens reaktioner og adfærd kan være udtryk for. Det er vigtigt at bringe sin generelle viden om borgeren i spil og at benytte de kommunikative metoder, som i andre sammenhænge har vist sig velegnede i forhold til borgeren. Seksualiteten er et særlig privat og kan være et personlig følsomt emne. Når vi begynder at arbejde med sproget og italesætte ud fra de fortolkninger vi gør, begynder vi også at danne grundlaget for erfaringsdannelse, viden, forståelse og det videre arbejde med seksualiteten. Derfor bliver det naturligt ekstra vigtigt med personalets grundige afdækning og gode sikkerhed i fortolkningerne, når seksualiteten italesættes OG at vi holder fast i at det SKAL italesættes.

8 Lov og ret. Når professionelle arbejder med andres seksualitet gælder en række rettigheder og love. Mange botilbud har desuden en retningslinje eller politik for arbejdet. Grundlæggende har alle ret til at tale om seksualitet – sin egen og generelt. Man må ikke tale til andre, så de føler sig krænkede eller truede. Man må gerne tale om noget der ville være ulovligt at gøre – man må ikke opfordre nogen til at gøre noget ulovligt. Hvis man går fra at tale/ alm. undervise om seksualitet til at ”gøre noget”, handle, et forløb, skal der oftest udarbejdes en plan for et handleforløb – fx en pædagogisk handleplan. Ja: Snak om seksualitet KAN føre til opdagelse af uforløst seksuelt behov eller andet der giver anledning til at arbejde med seksualitet og lave en plan for et forløb og så skal de involverede kende sine pligter og rettigheder.

9 Praksis (eksempler) – hvor går grænsen
Da jeg med kolleger skulle i gang med arbejdet med seksualitet med borgerne, havde vi brug for nogle klare grænser for hvad vi synes vi kan og ikke kan – os og på Østerskoven. Noget så klart, at vi kunne fortælle det til borgerne, kollegerne og selv være sikre hele tiden i arbejdet. Vi har valgt, at vi ikke i forbindelse med arbejdet med seksualitet rører en borger. Der kan være brug for at give en borger noget i hånden eller efterfølgende vask. Kun udvalgt personale er på borgerens værelse ved afprøvning eller verbal guidning til selvstimulation eller anden seksuel aktivitet og kun i forbindelse med opstart/ øvelse og evt. afprøvning af teknik. Alt personale skal kunne snakke med borgeren om emner vedr. seksualitet og skal i rimeligt omfang bistå til håndtering af evt. hjælpemidler (fx udlevere) – eller på en ordentlig måde henvise til et andet personale der er på arbejde samtidig. Hvis der dukker svære emner op, som personalet der er på arbejde ikke synes de kan hjælpe med og tale om, kan henvises videre til udvalgt personale/ seksualvejleder, med aftale om hvordan kontakten til denne tages og hvilken information der videregives.

10 Fagfolk og pårørende For at komme i gang med at fokusere på seksualiteten, er det vigtigt, at kunne have en åben dialog om emnet. Hvis emnet er tabubelagt eller bliver behandlet ømfindtligt, er første skridt at få nedbrudt tabuerne og brudt tavsheden. Når I kan tale professionelt om seksualitet, kan skabtes en seksualvenlig kultur, hvor det bliver lettere at yde den nødvendige støtte. Fagfolk kan være bange for at komme til at krænke borgeren, ved at begynde at tale om seksualiteten – det er mindst lige så krænkende bevidst at overse/ mistolke de signaler borgeren giver. Fagfolk kan være bange for at snakken overskrider deres egne normer og grænser. –Vores professionelle grænser må ind imellem rykkes, for at vi kan udføre vores arbejde. Det bliver de også på mange andre områder. Mere end 90 % (måske 99%...) af de pårørende har syntes at det var en god ide at arbejde også med seksualitet. Langt flertallet har været rolige og ikke pinligt berørte, når jeg har kontaktet dem på en rolig og ligetil måde.

11 Praksis (eksempler) – vær opmærksom:
Når spejlet giver lange øjne… …og snakken lange ører Vi skal turde og ville tale om det!

12 Praksis (eksempler) – vær opmærksom:
Når ordene mangler og der ikke er opnået viden eller forståelse Om en ung dame, som kradsede sig selv til blods og en flok fagfolk der brugte for meget tid på at klippe negle og i stedet skulle lære noget. Massageapperat eller massageapperat? Vi skal turde og ville tale om det!

13 Praksis (eksempler) – vær opmærksom:
Anspændt og selvskadende adfærd. Spænde, bide, kradse, pille, overspise/ ikke spise, banke hovedet i væggen, ”gemme” sig med seksuel evt. skadelig adfærd. Grænseoverskridende og/ eller udadrettet adfærd. Slå, sparke, råbe, bide, kradse, onanere offentligt, tage andre på brysterne, ”udstille sin seksuelle adfærd”. Hvis der ikke er andre måder at kommunikere eller forstå mit uforløste behov. Er det vi ikke taler om forbudt? Når sproget mangler og kommunikationen måske skal være handlingerne i stedet. Om en voksen mand, der først lærte en del om hvor og hvornår han ifølge pædagoger måtte gøre det han ikke forstod hvad var… Vi skal turde og ville tale om det!

14 Individuelle samtaler
Det var mig, der syntes det var pinligt De unge mennesker er oftest nysgerrige og synes det er mere pinligt at snakke om fodsvamp og afføring end følelser, kærester, krop og sex. DOG svarer både de unge og voksne med medfødt og erhvervet hjerneskade, at de taler med få og ofte ikke omsorgspersonalet om emner vedr. seksualitet – det passer ligesom ikke, siger de. Det er os, der skal skabe rummet for snak om seksualitet. Samtaler giver et godt billede af den enkeltes niveau af oplysning og viden og evt. huller i viden.

15 Krop og kærlighed Gruppe undervisning og samtale om kroppen og om følelser, pubertet, drenge, piger, sex og samliv og mere og andet – det der dukkede op. Fandt hurtigt ud af at drenge og piger ville hver for sig. Udfordret af meget forskelligt sprogligt niveau – og sprogbrug. Et emne, som mange af borgerne gerne ville snakke meget om. Udfordret i at kunne støtte ASK brugerne nok (personaleressourcer). Vi opdagede ret hurtigt at vi manglede sprog, materiale og borgerne manglede basis viden i forhold til deres alder.

16 Mangler sprog De basisord, der var sat i borgernes materialer dækkede noget, men var ikke nok. Da de aldrig havde haft ordene, var der samtidig en masse nye ord at lære at kende – både basisord og de mere avancerede. Glans, forhud, sædleder, prostata, urinrør, klitoris, brystvorte, livmoder, vagina, kønslæber… Se film og læse bøger – blev til ASK og seksualitet! Og hvad skal det så hedde??? Oplevelsen af at kunne tale pænt, at kunne være høflig, selv at være pinlig berørt eller gøre andre pinlig berørt – og at kunne være ung, fræk og føle sig også sprogligt sensuel.

17 Det er svært at spørge, når jeg ikke ved, hvad jeg skal spørge efter.
I højere grad end andet kan det være svært at give borgeren et sprog for seksualiteten. Det virker meget privat og vi kan være bange for at komme til at intimidere eller krænke, når vi skal foreslå forskellige ord, mere end fx om transportmidler. Der er flere normer om, hvilket sprog man bør anvende, hvad angår seksualiteten. Dette sprog skal i højere grad udvikles med borgerens alder end resten. Forældre anvender et sprog til børn – men de færreste voksne siger selv til andre voksne, at de skal ud og lave pølser eller pu-bæ? ”Lillefyren, tissemanden, dilleren, pikken…” Udbyd et sprog, se video og TV sammen og vær opmærksom – hvad siger andre børn, unge eller voksne ”nu til dags” – hvad er normen? Lav tavler med ”udbud” og lad borgeren vælge, lad evt. flere tale og vælge sammen. Barnet får svært ved selv at efterspørge sproget, hvis vi ikke lukker op for muligheden og udvalget.

18 Eksempel – ung dame på 20 år:
Side 4b er ordforrådet kropsdele:

19 Manglende viden og oplysning sammen med manglende sprog
Ord der ikke er sat i kommunikationshjælpemidler eller blevet talt om har givet huller i viden og oplysning. Gælder både anatomi, kroppens udvikling og følelser i forbindelse med udvikling og pubertet. Om en ung dame, som egentlig gerne ville ligge i sækkestol med sin kæreste, men ikke ville risikere at blive gravid inden videre uddannelse. Oplevelsen af at det der ikke er blevet talt om er jeg alene med eller det er forbudt. Borgeren/ barnet mangler mulighed for at kunne spørge – fagpersonerne mangler muligheden for at kunne fortælle – eller benytter den ikke…? At have muligheden for at dele oplevelser, spørgsmål og følelser med andre (venner). Seksualundervisning i skolen til ASK-brugere?

20 Manglede materiale med det rigtige sprog og niveau
Jo tidligere oplysningen starter, jo bedre passer sproget i det tilgængelige materiale. At læse Lotte og Totte med årige… Kontakt med seksualvejleder om at finde/ producere materiale. Vores ven Google hjalp os et stykke af vejen. Lave mapper med et bredt udbud af billeder og ord, som giver mulighed for at undersøge mulighederne selv og efterspørge ord og viden.

21 Tid og plads til sproglig udvikling
Der må være tålmodighed, for at den unge/ voksne kan starte med et ordforråd og evt. udvikle det i takt med at viden udvides samtidig med at sproget og sprogforståelsen udvides. Start med ord som borgeren kan relatere til og forstå . Fx tissekone frem for vagina. Måske starter borgeren på et lavere sprogligt niveau end alderssvarende – hvis den del af sproget har været ubrugt/ ikke udviklet. Ofte gået i stå i den tidlige pubertetsalder. Kommunikationspartnere må hjælpe med at udvikle sproget. Forældre og fagpersoner må måske sluge et par kameler. Sprogligt normaludviklede børnehavebørn taler IKKE altid englesprog!!!

22 Sprog der skal være tilgængeligt og skjult
Jeg fortæller noget: Jeg synes han var et anus… Der er noget galt, vil du hånd tøj, mine patter gør ondt… To ordforråd? Aktivitetstavler. Aktivitetsmapper. Fold ud sider/ separate sider. Tilgængelighed. Udfordringen med at indlære et nyt sprog, når borgeren ønsker at det skal være meget tilgængeligt for visse personer, så det bliver brugt og trænet – men gemt af vejen for andre personer.

23 Eksempler Aktivitetstavler Kommunikationsbøger ”Flap-ud sprog”
Korte film kan give nogle ord, som borgeren reagerer på han/ hun gerne vil have Gør som I plejer at udvide borgerens ordforråd – ikke være nervøs fordi det handler om seksualitet. Tavlerne kan ofte bruges til at komme i gang på.

24

25 Kom i gang Uge 6 – (måske 1 6 og 2 6 ???) Se og reager på signalerne i hverdagen. Tag samtalen – det bliver nemmere. Start grupper om ”krop og kærlighed” Spil spil om krop og følelser Inviter en seksualkonsulent Lav aktivitetstavler Lav billede-ordbøger Se og tal om ungdomsfilm Husk også, at det faktisk er meget indgribende for borgeren, når en professionel ikke gør noget, men forholder sig passivt til borgerens kommunikation omkring seksualitet!

26 Er ASK og seksualitet så ét tema?
ASK og seksualitet er lige så meget et tema eller ikke et tema, som ASK og bilmærker eller ASK og modetøj. Drengene vil bruge lige så mange ord om en smart bil, som om en penis. Pigerne lige så mange ord om tøj de godt kan lide, som om bryster. Det er et tema, når vi gør det til et tema – så første skridt mod at overvinde det svære tema, er at lade være med at gøre det til et svært tema! Det kræver nok noget tid og træning – som så meget andet.

27 Links og materialer Start evt. her: Ligelyst.dk Spastikerforeningen.dk (Livet med CP – ung / voksen) Seksualvejlederforeningen.dk Ung med handicap Handisex.dk Sexogsamfund.dk Sexfordig.dk Migogminkrop.dk Og selvfølgelig Google og biblioteket. Frederikke Laumann, faglig koordinator - Neurocenter Østerskoven -