Nyt fra EU – Maj 2017 Dansk Forening for Arbejdsret

Præsentationer af emnet: "Nyt fra EU – Maj 2017 Dansk Forening for Arbejdsret"— Præsentationens transcript:

1 Nyt fra EU – Maj 2017 Dansk Forening for Arbejdsret
Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet

2 Nye regler og politiske initiativer på EU-plan
Jens Kristiansen Nye regler og politiske initiativer på EU-plan

3 Nyt udspil om arbejds- og familieliv
Jens Kristiansen Nyt udspil om arbejds- og familieliv Kommissionen annoncerede udspil om at forene arbejds- og familieliv, da den trak ændringsforslaget om barsel Kommissionen har i april 2017 fremsat et direktivforslag om balance mellem arbejds- og familieliv (KOM (2017) 253) - direktivet skal erstatte forældreorlovsdirektivet og dermed parternes rammeaftale (direktiv 2010/18) Forslaget er ledsaget af en meddelelse om samme emne (KOM (2017) 252)

4 Forslag om balance mellem arbejds- og familieliv
Jens Kristiansen Forslag om balance mellem arbejds- og familieliv Direktivforslaget vil give rettigheder om - fædreorlov (mindst 10 arbejdsdage ved fødslen) - forældreorlov (mindst 4 mdr. for hver forælder) - omsorgsorlov (mindst 5 dage årligt) - fravær som følge af force majeure Ved orlov skal lønmodtageren have ret til ”en passende ydelse” (mindst svarende til ydelsen ved sygefravær) Forældre til børn under 12 år skal have ret til at anmode om mere fleksible arbejdsordninger

5 Europæisk søjle om sociale rettigheder
Jens Kristiansen Europæisk søjle om sociale rettigheder Kommissionen iværksatte høring om en social søjle i foråret 2016 (KOM (2016) 127) Kommissionen har i april 2017 vedtaget en henstilling og fremsat et forslag til en interinstitutionel proklamation om en europæisk søjle for sociale rettigheder (KOM (2017) 251) Initiativet retter sig mod eurozonen, men andre lande kan deltage, hvis de selv ønsker det

6 Den europæiske søjle for sociale rettigheder
Jens Kristiansen Den europæiske søjle for sociale rettigheder Henstillingen og forslaget til interinstitutionel proklamation opregner 20 grundlæggende principper, herunder en ret til rimelig løn De 20 principper skal være et fælles ansvar for EU og medlemsstaterne inden for deres respektive kompetencer Proklamationen vil ikke ændre ved EU’s regelkompetence, men vil udgøre et pejlemærke for fremtidige initiativer Proklamationen minder om Fællesskabspagten om lønmodtagernes grundlæggende rettigheder (1989)

7 Forslag til ændret udstationeringsdirektiv
Jens Kristiansen Forslag til ændret udstationeringsdirektiv Kommissionen fremsatte i marts 2016 forslag til ”målrettet” ændring af udstationeringsdirektivet (KOM (2016) 128) Forslaget lagde op til nogle få ændringer, herunder af bestemmelsen om ”mindsteløn” (artikel 3, stk. 1 c) Forslaget fik det ”gule kort” i maj 2016 af 11 lande, herunder Danmark Kommissionen har imidlertid valgt at gå videre med forslaget (KOM (2016) 505) - forhandlingerne i Rådet og Parlamentet er præget af divergerende interesser

8 Persondataforordning
Jens Kristiansen Persondataforordning Forordningen vil (med virkning fra maj 2018) indføre ét fælles europæisk retsgrundlag Giver hjemmel til at vedtage supplerende nationale regler om bl.a. personaleforhold (artikel 88) Mæglingsforslaget på DA/LO-området indeholder en bestemmelse om overenskomsternes efterlevelse af forordningen Justitsministeriet forventes at afgive (en større) rapport om gennemførelsen af forordningen i løbet af maj

9 Jens Kristiansen Mæglingsforslagets pkt. D.4: ”LO og DA er enige om, at bestemmelser i overenskomster og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i overensstemmelse med Databeskyttelses- forordningen (EU 2016/679), når denne træder i kraft i Danmark den 25. maj LO og DA er enige om, at det ved gennemførelsen af Databeskyttelsesforordningen skal sikres, at den nuværende praksis for indsamling, opbevaring, behandling og udlevering af personoplysninger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtelser kan fortsætte.”

10 Nye domme fra EU-Domstolen
Jens Kristiansen Nye domme fra EU-Domstolen

11 Tørklædeforbud – C-157/15 og C-188/15
Jens Kristiansen Tørklædeforbud – C-157/15 og C-188/15 Generaladvokaterne (Kokott og Sharpston) så forskelligt på tørklædeforbud (direktiv 2000/78) EU-Domstolen statuerede, at - et forbud kan udgøre en indirekte forskelsbehandling - hensynet til at fremstå neutral kan begrunde interne og neutrale beklædningskrav, herunder tørklædeforbud - det tilkommer den nationale ret at foretage den endelige vurdering Dommene er på linje med Højesterets dom i Føtex-sagen, U H

12 Handicapbegrebet – C-395/15
Jens Kristiansen Handicapbegrebet – C-395/15 En (arbejds)ulykke kan udgøre et handicap, hvis den opfylder den generelle definition i Ring- og Werge-dommen Vurderingen skal foretages på tidspunktet for den (påberåbte) forskelsbehandling (f.eks. ved opsigelsen) Om tilstanden er ”langvarig” beror på en objektiv vurdering af samtlige beviser, især den lægelige dokumentation Indicier for langvarig tilstand kan bl.a. være, at tilstanden - ”ikke har udsigt til på kort sigt at ophøre inden for et velafgrænset tidsrum” eller - ”kan vare ved i betydeligt længere tid, inden nævnte person er blevet rehabiliteret”

13 Retten til erhverv – C-201/15
Jens Kristiansen Retten til erhverv – C-201/15 Direktiv 98/59 fastlægger regler om fremgangsmåden ved kollektive opsigelser - selve adgangen til at foretage kollektive opsigelser henhører under medlemsstaternes kompetence Ifølge dommen må en national regel dog ikke - fratage direktivet sin ”effektive virkning” (artikel 2-4 forudsætter at kollektiv opsigelse skal være mulig) - udgøre en ubegrundet restriktion i den frie etableringsret (TEUF artikel 49) - krænke virksomhedens ret til erhverv (chartret artikel 16)

14 Jens Kristiansen Den græske lovregel ”Hvis der ikke opnås en aftale mellem parterne, kan præfekten eller [ministeren] ved en begrundet afgørelse, som træffes inden for en frist af 10 dage (…), og efter at have (…) foretaget en vurdering af forholdene på arbejdsmarkedet, virksomhedens situation samt hensynet til den nationale økonomi (…) helt eller delvist undlade at godkende de påtænkte afskedigelser.”

15 Jens Kristiansen EU-Domstolen om direktiv 98/59 ”37. En medlemsstat kan derfor navnlig ikke vedtage en national foranstaltning, der, skønt den er egnet til at sikre en øget beskyttelse af arbejdstagernes beskyttelse mod kollektive afskedigelser, ikke desto mindre fratager nævnte direktivs artikel 2-4 deres effektive virkning.”

16 Jens Kristiansen EU-Domstolen om TEUF artikel 49 ”56. En national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede er således egnet til at gøre adgang til det græske marked mindre attraktiv og, i tilfælde af adgang til markedet, til i betydelig grad at begrænse eller at fjerne mulighederne for erhvervsdrivende fra andre medlemsstater, der således har valgt at etablere sig på et nyt marked, for senere at foretage ændringer af deres aktivitet på dette marked eller opgive den og med henblik herpå afskedige de arbejdstagere, som de tidligere har ansat.”

17 Jens Kristiansen EU-Domstolen om charterets artikel 16 ”69. Det kan således ikke bestrides, at indførelse af en ordning med regulering af kollektive afskedigelser som den i hovedsagen omhandlede udgør et indgreb i udøvelsen af friheden til at oprette og drive egen virksomhed og særlig af virksomhedernes principielle aftalefrihed, navnlig i forhold til de arbejdstagere, som de beskæftiger, eftersom det er ubestridt, at i medfør af denne ordning kan den omstændighed, at den nationale myndighed modsætter sig visse planer om kollektive afskedigelser, føre til, at arbejdsgiveren forhindres i at gennemføre disse.”

18 Jens Kristiansen EU-Domstolen sammenfattende om den græske regel ”102. Heraf følger, at en ordning med kontrol og indsigelsesret som den, der er indført ved den i hovedsagen omhandlede lovgivning, på grund af ordningens konkrete bestemmelser ikke opfylder de krav, som der er henvist til i denne doms præmis 61, og dermed tilsidesætter artikel 49 TEUF Af de samme grunde tilsidesætter en sådan lovgivning også det i chartrets artikel 52, stk. 1, fastslåede proportionalitetsprincip og dermed dettes artikel 16.”

19 Ubers EU-retlige status – C-434/15
Jens Kristiansen Ubers EU-retlige status – C-434/15 Generaladvokat Szpunar har fremsat forslag den 11. maj 2017 til afgørelse Ifølge generaladvokaten er Uber EU-retligt at anse for en transportvirksomhed, ikke (kun) en digital platform Uber-chauffører kan være såvel selvstændige som lønmodtagere (ikke nødvendigt at afgøre i sagen)

20 Jens Kristiansen ”53. Dette fører mig til at foretage den konstatering, at den virksomhed, som Uber udøver, består af en enkelt transportydelse, som leveres fra et køretøj, der lokaliseres og bestilles ved hjælp af en applikation til smartphones, og at denne ydelse ud fra et økonomisk synspunkt (19) leveres af Uber eller på dennes vegne. Denne ydelse leveres til og opfattes af brugerne på samme måde. Disse brugere, der beslutter sig for at gøre brug af Ubers tjenester, efterspørger en transportydelse, der har visse funktioner og en vis kvalitet. Det er Uber, der sikrer, at transportydelsen har disse funktioner og denne kvalitet.”

21 Jens Kristiansen ”54. Denne konstatering betyder imidlertid ikke, at Ubers chauffører nødvendigvis skal anses for ansatte. Dette selskab kan meget vel levere sine tjenesteydelser ved at anvende selvstændige erhvervsdrivende, der handler på egne vegne som underleverandører. De omfattende diskussioner om, hvilken stilling chaufførerne har i forhold til Uber, som allerede har givet anledning til retsafgørelser i visse medlems- stater (20), vedrører ikke på nogen måde de retlige spørgsmål, der er genstand for den foreliggende sag.”

22 Nye højesteretsdomme om principielle EU-spørgsmål
Jens Kristiansen Nye højesteretsdomme om principielle EU-spørgsmål

23 To principielle HR-domme
Jens Kristiansen To principielle HR-domme Højesteret har ved domme af 6. december 2016 (U H) og 19. januar 2017 udstukket vigtige retningslinjer for Rækkevidden af EU-konform fortolkning af dansk ret Umiddelbar anvendelse af EU-ret med forpligtende virkning over for private Statens erstatningsansvar for en EU-stridig retstilstand

24 Jens Kristiansen U H (Ajos) EU-Domstolen havde ved dom af 19. april 2016 i C-441/14 - afvist at HR kunne undlade EU-konform fortolkning af FUL § 2 a, stk. 3, ”alene” pga. en ”fast retspraksis” - pålagt HR at undlade at anvende FUL § 2 a, stk. 3, hvis det ikke var muligt at fortolke den EU-konformt Højesteret statuerede ved U H - at det ikke var muligt at fortolke EU-konformt pga. en ”klar retstilstand” (svarende til U H) - at tiltrædelsesloven ikke gav hjemmel for, at EU-chartret og generelle EU-principper kunne forpligte private Dias 24

25 Jens Kristiansen HR om EU-konform fortolkning ”På baggrund af det anførte finder Højesteret, at der foreligger en klar retstilstand, og at det ikke vil være muligt ved anvendelse af de fortolkningsmetoder, der er anerkendt i dansk ret, at anlægge en fortolkning af funktionærlovens dagældende § 2 a, stk. 3, der kan bringe bestemmelsen i overensstemmelse med beskæftigelsesdirektivet som fortolket ved EU-Domstolens dom i Ole Andersen-sagen.”

26 Jens Kristiansen HR om umiddelbar anvendelse af EU-charteret og generelle EU-principper ”Det følger af det foran anførte, at principper, der er udviklet eller fastlagt på grundlag af TEU artikel 6, stk. 3, efter tiltrædelsesloven ikke er gjort umiddelbart anvendelige I Danmark. Tilsvarende gælder, at bestemmelserne i charteret, herunder charterets artikel 21 om ikke- forskelsbehandling, efter tiltrædelsesloven ikke er gjort umiddelbart anvendelige her i landet.”

27 HRD af 19.1.2017 (Beskæftigelsesministeriet)
Jens Kristiansen HRD af (Beskæftigelsesministeriet) Ifølge EU-Domstolen er statsligt erstatningsansvar bl.a. betinget af, at overtrædelsen er ”tilstrækkeligt kvalificeret” Ifølge Højesteret var det velbegrundet at lade et udvalg undersøge retstilstanden i forlængelse af EU-dom af 10. september 2009 i C-277/08, Pereda Regeringen skulle have handlet hurtigere på rapporten (fra september 2010), således at ferieloven kunne være ændret fra (ændringen trådte først i kraft den ) Uden betydning at det stadig var uafklaret, om dagældende regel kunne fortolkes EU-konformt (skete ved U H) Staten erstatningsansvarlig for tab for mistede erstatnings-fridage pga. sygdom under ferie fra (dog ikke for de første fem dage)