Mikkel Thorup POPULISME - EN IDÉHISTORISK INTRODUKTION.

Præsentationer af emnet: "Mikkel Thorup POPULISME - EN IDÉHISTORISK INTRODUKTION."— Præsentationens transcript:

1 Mikkel Thorup POPULISME - EN IDÉHISTORISK INTRODUKTION

2 Michel Houllebecq ” Denne bog handler mestendels om en mand, der levede størstedelen af sit liv i Vesteuropa i anden halvdel af det 20. århundrede. Selv om han var alene i det meste af sit liv, var han alligevel til tider i kontakt med andre mænd. Han levede i en tidsalder, der var elendig og kriseramt. Det land, han var født ind i, gled langsomt med sikkert, i retning af de mindre udviklede lande; ofte hjemsøgt af elendighed, mændene i hans generation levede deres ensomme, bitre liv. Følelser som kærlighed, ømhed og menneskeligt fællesskab var stort set forsvundet. Forholdet mellem hans samtidige var i bedste fald indifferent men oftest ondskabsfuldt. Elementarpartikler

3 Populisme er: Mobilisering af folkelig politisk identitet (folket) i opposition til den herskende magt (eliten)

4 Folket vs eliten Folket Pøblen og befolkningen
Det vulgære og det hellige Det almindelige og det suveræne Populisme erstatter borgeren med folket Eneste kilde til legitim magt, moral, autencitet, sandhed Folket er forrådt Eliten Afkoblet, selvtilstrækkelig Eget sprog og egne værdier Eliten er illegitim, forræderisk, fremmedelement, usand, parasitær

5 Populismer Nationalpopulisme Venstrepopulisme
Folket som forrådt Venstrepopulisme Folket som undertrykt Markedspopulisme (neoliberalisme) Folket som forbrugere

6 Højre- vs venstrepopulisme
Højre(national)populisme Forræderisk alliance mellem top og bund (fattige eller farvede) imod folket Folket som eksisterende realitet Allierer sig ofte med markedspopulisme/neoliberalisme Eliten er politisk-kulturel-intellektuel (kosmopolitisk) Venstre(socialistisk)populisme Undertrykkende top (de 1%) imod resten (vi er de 99%) Folket som altid i proces, klassedelt, ukomplet Forstår markedspopulisme/neoliberalisme som hovedfjenden Eliten er politisk-økonomisk-bureaukratisk (global)

7 Nationalpopulisme Reaktion imod Post-parliamentarisme
”et illiberalt svar på en udemokratisk udvikling” (Cas Mudde) Globalisering, uvalgte ledere, EU-integration, tab af vestlig dominans → Suveræntisme Afnationalisering af samfund, stat og dagligdag Globalisering, EU, indvandring, globalt risikosamfund Statsborgere vs ‘den anden’ → Nationalisme Afindustrialisering af samfund og sociale normer Post-industruialisme, serviceøkonomi, finansialisering, social kontrakt brudt Dydige producenter vs umoralske parasitter → Produktivisme Privilegietab (tabt fødselsret) Giver stadig mindre fordel at være hvid, mand, statsborger, ansat, middelklasse … Nye stemmer lader sig høre: kvinder, homoseksuelle, farvede … ‘stjæler fra os’ → Præferencisme

8 (National)populismens ‘vulgaritet’
Bebrejdelsens og beklagelsens negative aktivisme (Colin Crouch) Den beskidte hemmeligheds solidaritet (Oscar Reyes) Almindelighedens excess (Søren Christensen) ”Indignation skal skabes” (Marine Le Pen)

9

10 (National)populisme og demokrati (1)
Populisme er en af demokratiets rå former Insisteren på folkesuverænitet på bekostning af andre demokratiske og retsstatslige værdier Insisterer på at ‘politik nytter’, ‘politik er mulig’ Imod nødvendighedens politik, internationale konventioner, det ansvarlige, god tone … ”Dit land, dit valg” (DF) Revolte imod proceduralisme Utålmodighed overfor procedurer, diskussion, uenighed, institutioner, retsbeskyttelser, konventioner, mindretalsrettigheder, ombudsmænd samt kritik, medier, eksperter som hindringer for folkeviljen Stat og demokrati omdannes ”fra et instrument for loven til et instrument for nationen” (Hannah Arendt) Retsfølelse trumfer retssikkerhed

11 (National)populisme og demokrati (2)
Folkeviljen absolut, men … Den skal repræsenteres af populisten Bliver et instrument for statslighed, for ”ubegrænset decisionisme” (Nadia Urbinati) Populisten taler, folket bifalder Populisten legemliggør det tavse flertal Populismens virkelige modsætning er ikke elitisme men pluralisme (Jan-Werner Müller)

12 (National)populisme og demokrati (3)
Kobler demokratiets lighed og inklusion med (dets) ulighed og eksklusion ”vi folket” distinkt fra andre folk (også andre borgere) Demokratisk universalisme i eksklusionens og privilegiets tjeneste Demokratiet som anti-demokratisk Aktuelt en institution for samfundets opløsning Åbner samfundet for farer og hindrer løsninger Eksisterende demokrati (og medier, domstole, universiteter …) en krigserklæring imod folket Politik er krig – og de andre er forrædere Ingen legitim uenighed

13 Houllebecq igen ” Jeg arbejder for nogle andre. Jeg lejer min lejlighed af nogle andre. Der er intet for min søn at arve. Jeg har intet håndværk at lære ham. Jeg har ingen idé om, hvad han kan arbejde med, når han bliver ældre. Når han er vokset op, vil de regler, jeg har levet efter, ikke længere have nogen værdi. Elementarpartikler

14

15

16

17

18 Hvem stemmer på DF? Det er en mand. Knap 6 ud af 10 krydser ved Dansk Folkeparti sættes af mænd. Det er en ældre person. Partiet har ikke et særligt godt tag i de unge, når man sammenligner med de øvrige partiers vælgerskare. Flere andre partier har målt i procent næsten dobbelt så mange unge vælgere som DF. Det er en beboer i provinsen. Dansk Folkeparti henter ikke store stemmetal i Region Hovedstanden. Til gengæld ligger dets stemmeandele godt i alle andre regioner, især i det sydjyske, på Fyn og på Sjælland uden for hovedstadsregionen. Det er en person med en lidt lavere indtægt. Der er længere mellem DF-vælgere fra husstande på kroner eller derover, som støtter Dansk Folkeparti. Og en forholdsvis større del lever i husstande med samlede indtægter på mellem og kroner om året. Det er en kortuddannet. Ifølge Megafon har mange af partiets vælgere en kortere uddannelse bag sig.