Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Grundloven 1953: § 38. Stk. 1. På det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Grundloven 1953: § 38. Stk. 1. På det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen."— Præsentationens transcript:

1 Grundloven 1953: § 38. Stk. 1. På det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger. Stk. 2. På grundlag af redegørelsen finder en almindelig forhandling sted.

2 Kong Christian X, 1912 Danske Mænd og Kvinder, Folkets Repræsentanter! Naar jeg i Dag staar for Dem paa dette Sted, skal min første Hilsen til Dem være: Vel mødt paa Tinge! og dernæst en Tak for Vort Møde i Foraaret under de tunge Dage, Vi i Fællesskab gennemlevede – et Møde, jeg aldrig skal glemme. Arbejdet for Danmarks Vel har kaldet Dem, og til Udførelsen af dette Arbejde ønsker jeg Dem alt godt, saa at fælles Virken maa blive til Ære, Fremgang og Lykke for Land og Folk. …

3 Kong Frederik IX, 1948 Efter at have taget plads foran tronstolen oplæste Hans Majestæt Kongen følgende tale, der overraktes Hans Majestæt af statsministeren: Danske kvinder, danske mænd! Onsdagen den 30. januar 1850 samledes de til rigsdagen valgte mænd i folketingssalen på Christiansborg slot til den første samling i henhold til Danmarks riges grundlov af 5. juni 1849. Medens uvejrsskyerne trak sammen og under kampen for det gamle grænseland, blev Danmarks riges grundlov til. Da den første rigsdag åbnedes, ar krigen endnu ikke afsluttet. …

4 Hans Hedtoft, 1949 I overensstemmelse med § 40 i Danmarks riges grundlov har Hans Majestæt Kongen ved åbent brev af 19. september 1949 indkaldt til en ordentlig rigsdagssamling, der i henhold til kongens bestemmelse skal åbnes i dag. Ved reskript af 23. september 1949 har Hans Majestæt Kongen dernæst overdraget mig at åbne denne i dag sammentrædende rigsdag og at foranledige det i så henseende videre fornødne. Dette sker herved. I kongens navn erklærer jeg den ordentlige rigsdagssamling for åbnet. Jeg skal herefter tillade mig at fremsætte nogle udtalelser om de retningslinier, efter hvilke ministeriet agter at virke og søge samarbejde med rigsdagen, i denne samling. …

5 Hans Hedtoft, 1953 Deres Majestæter, ærede medlemmer af folketinget. Vi bringer Kongen og Dronningen vor ærbødige tak, fordi Deres Majestæter har villet overvære dette første møde i vor nye lovgivende forsamling – folketinget. I overensstemmelse med grundlovens § 38 skal jeg give en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger. Regeringen vil med opmærksomhed følge den storpolitiske udvikling i verden og vil ikke forsømme nogen mulighed for at støtte bestræbelserne for at fremme og befæste fred og sikkerhed gennem internationale forhandlinger. …

6 Anker Jørgensen, 1973 Danmark tilhører et af verdens rigeste og højest udviklede områder. Vi har efter international målestok en høj levefod og en høj social og kulturel standard. Det rige samfund har imidlertid sine egne problemer, som er vidt forskellige fra dem, som man tidligere skulle løse. Problemerne er først og fremmest affødt af den hastige velstandsudvikling. Men på sin vis er de lige så vanskelige som dem, tidligere generationer mødte. Lad mig nævne de mest betydningsfulde problemer: Over for inflationen må vi effektivt sætte ind, hvis vi skal sikre den økonomiske vækst og den høje beskæftigelse. Den fortsatte industrialisering og den rivende tekniske udvikling stiller os over for den opgave at bekæmpe den tiltagende forurening og sikre et miljø, som fremmer menneskelig trivsel. …

7 Poul Schlüter, 1983 Det er nu et år siden, firkløverregeringen begyndte genopretningen af dansk økonomi. Det folketingsår, der begynder i dag, markerer overgangen til, hvad vi vil kalde anden fase af den ny politik. Det er en langsigtet politik med det klare sigte at genskabe Danmarks internationale omdømme og genskabe grundlaget for, at alle igen kan komme i beskæftigelse. En politik, der skal modernisere vort samfund i overensstemmelse med et grundsyn, som bygger på de enkelte borgeres ansvarsbevidsthed og vilje til at gøre en indsats for at betrygge deres egen og deres familiers situation. En politik, der formindsker formynderiet over for borgerne og bygger på tillid til at de selv kan vælge og tage et ansvar for deres valg. En politik, der styrker borgernes stilling i forhold til systemet og lægger vægt på indhold og kvalitet. …

8 Poul Nyrup Rasmussen, 1993 … vort samfund kan og skal ikke bygge på en filosofi, som vil forvandle alle relationer mellem mennesker til køb og salg på et marked. Det er ikke kun de stærkeste, der skal have chancen for at udfolde sig. Intet samfund og ingen regering kan sikre en lykkelig tilværelse for den enkelte, men vi kan bøde på de uligheder, der grundlægges ved arv og miljø. Det er her, vi har en fælles interesse. Det er her, Danmark har sin enestående styrke. Vores fordel er, at vi bor i et land, hvor langt mere binder os sammen end splitter os. Danmark kan godt vise vejen til velfærdssamfundets fornyelse, men vi skal ville det. Det er en fælles interesse at gøre det. Hvor er vi så i dag? Regeringen har brugt de første 8 måneder på at skabe grundlag for en ny kurs. Årelange diskussioner om påtrængende reformer og en langt større indsats for beskæftigelsen er slut. Diskussionen er nu omsat i praktisk handling. …

9 Anders Fogh Rasmussen, 2002 Den 20. november sidste år sendte vælgerne et klart signal om, at det var tid til forandring. Tid til fornyelse. Tid til at gøre op med fortidens løsninger. Tid til at løsne mange snærende bånd. Mennesket før systemet, respekten for det enkelte menneske og retten til selv at bestemme over sit eget liv har fra starten været og vil også fremover være ledetråden for regeringen. Den nye regering gik straks i gang. Inden for de første 100 dage fremlagde regeringen 54 initiativer. I løbet af kun seks måneder vedtog Folketinget en lang række love, som sigtede på at forbedre centrale velfærdsydelser, at give hver enkelt dansker mere frit valg og at sætte mennesket før systemet.

10 Anders Fogh Rasmussen, 2008 Regeringen vil kæmpe for, at Danmark fortsat skal være et trygt og sikkert samfund. Et samfund med tryghed i familiernes økonomi. Et samfund med høj beskæftigelse. Et samfund med social tryghed. Et samfund, hvor der er trygt og sikkert at færdes ude om aftenen. Et samfund, hvor vi står sammen i kampen mod terror og ekstremisme. Et samfund med en stærk sammenhængskraft. Et trygt og sikkert samfund. Det skaber vi ikke ved at søge tilbage til fortiden. Det skaber vi ikke ved at lægge bånd på frihed og foretagsomhed. Det skaber vi ikke ved at lukke os inde og spærre for omverdenen. Tværtimod. Et trygt og sikkert samfund skaber vi ved at fremme reformer, der ruster os til fremtiden. Ved at opmuntre til fornyelse, initiativ og virkelyst. Og ved at tage medansvar i verden omkring os.

11 Lars Løkke Rasmussen, 2009 Vil en ekstra erhvervsbeskatning øge eller svække vores muligheder i den globale konkurrence? Svaret er klart: Ekstra byrder på virksomhederne vil flytte endnu flere arbejdspladser ud af landet. Det går ikke. Vil en særlig skat på høj indkomst øge eller svække vores muligheder i den globale konkurrence? Svaret er klart: Det vil stække virkelysten og muligheden for at tiltrække dygtige folk fra resten af verden. Det går ikke. Danmark har ikke brug for at skære virkelysten ned. Tværtimod. Vi skal have kreativitet og idéer til at gro. Vi skal være klar til at omstille os. Det er en disciplin, vi tidligere har vist, vi behersker.

12 Lix-tal i statsministrenes åbningstaler Let | Middel | Svær | Meget svær

13 Sådan talte de - for 50 år siden: Højtideligt sprog ”Ping- og pampersprog” Lange sætningsperioder Lange ord Lix: Meget svær, Svær Passivformer Kun fuldstændige sætninger i indikativ Ren redegørelse Emner: Rigets tilstand, problemer, planer Henvisning til fælles værdier

14 Sådan taler de nu: Indstuderet ”talesprog” Billedsprog, anekdoter Retoriske gentagelsesfigurer, rytme, slogans Lix: Middel, Let Mange spørgsmål, bydeformer, ’sætningsemner’ Ideologiske udmeldinger Tilbageskuen, selvros Anbefaling af regeringens politik, kritik af oppositionens Regeringens værdier og fælles værdier – flyder sammen …

15 Før og nu Højtidsfuldt, stift Samarbejdsorienteret Problemer og planer ”Deliberation” Kraftfuldt, lige på Konkurrenceorienteret Permanent valgkamp ”Vi er de bedste”

16 Kong Frederik IX, 1953: … uafhængigt af den ydre form, som må være præget af skiftende tiders udvikling, må det afgørende for arbejdet på tinge være, at de kvinder og mænd, som af folket er valgt til at afstikke retningslinierne for dets samfundsmæssige tilværelse, med ærlig vilje vil anvende al deres evne og al deres indsigt på løsningen af de mangeartede opgaver, som udviklingen vil frembyde, og at de uanset forskel i opfattelsen af veje og midler altid vil have det samme mål for øje: det danske folks vel.


Download ppt "Grundloven 1953: § 38. Stk. 1. På det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google