Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger OCC, torsdag den 5.november 2009 v. Torben Pilegaard Jensen,

Præsentationer af emnet: "Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger OCC, torsdag den 5.november 2009 v. Torben Pilegaard Jensen,"— Præsentationens transcript:

1 Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger OCC, torsdag den 5.november 2009 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF

2 Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger  Restgruppen, frafald og hvordan det går uden uddannelse!  UU og de kommunale forvaltninger  Erhvervsskolerne og UU  De ”gode skoler”: indsats og samarbejde?

3

4 Andel af en ungdomsårgang i 2007 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, opgjort på køn, etnicitet og antal år efter 9. klasse.

5 Andel ikke uddannelsessøgende 25-29-årige med grundskolen eller mindst ungdomsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, fordelt på beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken 2008

6 Unges frafald på erhvervsskolerne – hvad gør de »gode skoler« og hvad betyder samspillet med bl.a. vejledningssystemet og kommunerne?  Undersøge hvordan erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledning og kommunerne kan samarbejde for at sikre, at flere unge med svage forudsætninger får en ungdomsuddannelse  Metode: spørgeskemaundersøgelse til UU-centre, korrigeret frafald og interview på erhvervsskoler 6

7

8 Barrierer for samarbejdet med de kommunale forvaltninger  For lang behandlingstid i socialforvaltning  Meget forskellige opfattelser af den nødvendige og tilstrækkelige indsats  Manglende/utilstrækkelig videndeling på tværs af faggrupper, "plejer-kultur", uklarhed om finansieringsansvar  At forvaltningerne ikke indtænker UU som en samarbejdspartner, de udnytter ikke vores viden og kompetencer.  Interessekonflikt i succeskriterierne. Jobcenter: hurtig ind - hurtig ud i arbejde UU: Hurtig ud i arbejde med uddannelsesperspektiv eller uddannelse. Men ikke i dag? 8

9 Gode erfaringer med UU´s samarbejde med de kommunale forvaltninger  ”Unge-team" på tværs af forvaltningerne: UU, PR, Ungdomsskolen, SSP, familieafdelingen, misbrugskonsulent, arbejdsmarkedsafdeling, mentorordning, gadeplansmedarbejdere, skoleforvaltning, politi og kriminalforsorg  Samarbejde med produktionsskolerne og egu om de svage unge  UU's vejledere placeret i jobcentre giver en synergieffekt, hvor kompetencerne hos UU'vejlederne og jobcentrets personale supplerer hinanden  Samarbejde med lokale beskæftigelsesråd 9

10 Den unge Familie sektion Job start Akti vering Udbeta lings enhed Job center Hash kons SSPPPR Folke skole Gade medarb. Virksom heds kons Kommunale aktører

11 Eksempler på indsatser i forhold til typer af unge ledige

12 Afgrænsning af målgrupper, hvorfor?  vigtig for prioritering af indsatsen  og for en tidlig og målrettet indsats  styrker muligheden for en klar rolle- og ansvarsfordeling  klarhed om hvilke indsatser over for hvilke problemer  styrker herved mulighederne for et godt samarbejde

13 Andele UU centre der er enige (meget enig eller enig) i at de frafaldstruede unge ofte henvises for sent til UU, af følgende institutioner

14 Barrierer for samarbejdet med erhvervsskolerne i forhold til unge med svage forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse?  For sen eller ufyldestgørende tilbagemelding/ manglende oplysninger om årsag til frafald/omvalg  Samarbejdsaftale indgået på ledelsesniveau ikke formidlet videre til kontaktlærere og studievejledere, der skal udmønte den  Specialpædagogiske indsatser sættes for sent/ikke i gang  Manglende pædagogisk forståelse for elevernes forudsætninger og behov på teknisk skole  Den inkluderende erhvervsskole er endnu ikke opfundet  Manglende brug af de uddannelsesplaner og supplerende oplysninger om særlige behov, som UU har fremsendt 14

15 Uddannelsesplanen og mentor, erhvervsskolens syn  Vi brugte den til at spotte frafaldstruede og til at tildele mentor. Men vi har også diskuteret, at den ikke er så nem at bruge. Mange der får tildelt en mentor på den baggrund, har slet ikke brug for den, og andre har, hvor det ikke stod. Den er næsten lavet som om, at den er beregnet på elever, der skal på gymnasiet…

16 Uddannelsesplanen og valg af uddannelse, elevens syn  Den er rigtig dårlig. Den giver ikke et godt billede. Dem jeg har, der klikkede man ind, skriver, hvad man gerne vil være, og så står der, hvad det er. Der står ikke noget fagligt. Det var unødvendigt, det jeg skulle skrive. Så kunne jeg skrive, at jeg er god til at bruge mine hænder, men det er jo noget, jeg ved. Og der er ingen grund til at skrive, hvad jeg er dårlig til, for det behøver ikke at stå nogen steder. Den har ikke hjulpet mig, og jeg ved det har taget masser af tid.

17 UU-samarbejde med erhvervsskolerne, som har fungeret særlig godt  Vejleder placeret på erhvervsskolen af stor betydning for samarbejdet om de svageste elever  Der hvor det er lykkes at skabe netværk, hvor de unge med svage forudsætninger er taget hånd om allerede før de påbegynder  Brugen af sektoransvarlige vejledere fungerer godt  Brobygningsforløb for svage elever kombineret med forløb på produktionsskoler. Tæt løb og kendskab mellem studievejledere og UU-vejledere  Mentorordning og netværkssamarbejde på lederniveau og på vejleder/lærerniveau  Samarbejde om fastholdelse - erhvervsskoler/produktionsskoler/UU 17

18 Hvad gør den gode erhvervsskole? (1)  Direkte kontakter til den administrative og politiske ledelse på kommunalt niveau og til andre centrale aktører  Har en formuleret strategi mod frafald som er kendt for alle relevante medarbejdere  Har flere værktøjer i spil og sikrer på ledelsesniveau samarbejde mellem de relevante medarbejdere  Bruger introdag og RKV som visitationsgrundlag, i mindre grad uddannelsesplanen  Tæt kontakt til UU når eleverne går fra folkeskole til erhvervsskole og i forhold til frafaldstruede elever.

19 Hvad gør den gode erhvervsskole? (2)  Samarbejder bl.a. med produktionsskoler før og efter start på uddannelsen for at ”klæde de unge på”.  Arbejder målrettet med grundforløbene  Undervisning i almene fag som del af værkstedsundervisningen, praktisk tilgang til læring.  Mentorer centrale i dagligdagen, coaches ved alvorlige problemer og den afgørende kontakt til de kommunale myndigheder  Har etableret samarbejde med de relevante lokale aktører: kommuner, andre skoler, UU, virksomheder m.v.

20 Den gode erhvervsskole fremmer 3 :  Elev-lærer-relationer. Lærernes evne til at give personlig tilbagemelding, skabe dialog og give eleverne støtte m.v. er vigtig  Elev-elev-relationer i form af faglige fællesskaber. Rent sociale aktiviteter ikke tilstrækkeligt  Stabil klassetilknytning med færre skift, mindre individualisering, mindre modulisering og ansvar for egen læring?  Veldefinerede undervisningsrum, såvel deltagermæssigt som indholdsmæssigt

21 Hvad gør den gode erhvervsskole? (4)  Samarbejder i erkendelse af, at der ikke findes enkeltløsninger på frafaldsproblemet  Inddrager de kommunale forvaltninger i den daglige drift af indsatsen over for unge med risiko for at afbryde deres uddannelse  Har viden om, hvorfor de unge afbryder deres uddannelse, og hvor de er henne efter afbruddet. Følger hurtigt op på afbrud gennem tæt samarbejde  Er bevidst om og åben over for kassetænkningen som barriere for samarbejde  Samarbejder med jobcenter og UU i forhold til elever, der afbryder et forløb uden straks at påbegynde et nyt

22 ”det første vi gjorde efter den store kvalitative analyse af frafald, var at lave en præsentation for byrådspolitikere og andre uddannelsesinstitutioner. Det var startskuddet til, at man begyndte at komme hinanden lidt mere ved og tale om, hvad man kan gøre i fællesskab - den enkelte institution er lost. Og det tror jeg har været en anledning til at man langt hurtigere fik gang i en proces, hvor alle dem, der har med uddannelser at gøre, står sammen om det her. Vi bruger billedet, at man skal danne en kreds omkring den unge, hvor den unge roligt kan falde tilbage, der er altid nogen der griber dem. Det er vigtigt at politikerne ved noget om det her, når de skal tage beslutninger.”

23 Links  Unges frafald på erhvervsskolerne - Hvad gør de ”gode skoler”, af Torben Pilegaard Jensen m.fl.: http://www.akf.dk/udgivelser/2009/pdf/unges_frafald_erhvervsskolerne.pdf/  »4 år efter grundskolen« af Dines Andersen, www.akf.dkwww.akf.dk  »Unge uden uddannelse«, af Ulla Højmark og Torben Pilegaard Jensen, www.sfi.dk/sw782.asp www.sfi.dk/sw782.asp  ”Professionsbacheloruddannelserne – De studerende vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre”, af Torben Pilegaard Jensen, Anne Katrine Kamstrup og Søren Haselmann, http://www.akf.dk/udgivelser/2008/pdf/professionsbacheloruddannelserne.pdf/ http://www.akf.dk/udgivelser/2008/pdf/professionsbacheloruddannelserne.pdf/  Helle Engelund: Analyse af 18-29-årige, – med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Rapport Juni 2008, Beskæftigelsesregion Syddanmark

24 Andel af en ungdomsårgang i 1990-2007 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse, opgjort på køn og etnicitet.

25 Konsekvenser af manglende uddannelse  Et problem for de unge at næsten alle døre er lukkede  Hvis 30 % af de unge, der ikke uddanner sig efter folkeskolen, står uden for arbejdsstyrken i størstedelen af deres arbejdsliv, mister det danske samfund omkring 150.000 arbejdsår pr. ungdomsårgang  Det er et problem for samfundet: Den fremtidige mangel på arbejdskraft forstærkes, og de offentlige budgetter belastes. Den danske konkurrenceevne svækkes