Om økonomi i renoveringer. Hvad koster det at gøre noget ? Hvad koster det IKKE at gøre noget ? Hvem er vinderne? Hvem er taberne? Morten Hajn Nordjylland.

Præsentationer af emnet: "Om økonomi i renoveringer. Hvad koster det at gøre noget ? Hvad koster det IKKE at gøre noget ? Hvem er vinderne? Hvem er taberne? Morten Hajn Nordjylland."— Præsentationens transcript:

1 Om økonomi i renoveringer. Hvad koster det at gøre noget ? Hvad koster det IKKE at gøre noget ? Hvem er vinderne? Hvem er taberne? Morten Hajn Nordjylland 2014

2 Økonomierne skal i fokus ved renoveringer, - specielt energirenoveringer - af den privatejet del af boligmassen Mindre fokus på løsrevet projektøkonomi i TBT (tilbagebetalings tid) Mere fokus på boligøkonomi med / uden energirenovering Økonomi for boligejer (skødeindehaver) Økonomi for den finansielle partner provenu og risiko Makro økonomi som det statslige niveau Mezzoøkonomi som en kommunal økonomi (kommunekassen) Mezzoøkonomi som købekraft i lokalsamfundet 2 Dato

3 Bedre beslutningsgrundlag Den tidligere regering udtrykte det således i deres forbrugerpolitiske udspil Renovering rummer endvidere et stort potentiale for energibesparelser. Mange forbrugere har dog ikke den tilstrækkelige viden til at realisere dette potentiale. Forbrugerne risikerer således at gå glip af besparelser i privatøkonomien, mens samfundet risikerer at gå glip af byggetiltag, som gavner klimaet. Forbrugerne skal derfor informeres bedre om energibesparende tiltag ved ombygning. (ref: Ansvarlig Forbrugerpolitik. Økonomiministeriet. Jan. 2010, p. 18) Man skrev imidlertid ikke så meget om, hvem der skulle gøre det, eller hvordan det skulle organiseres. Det er denne udfordring vi gerne vil komme med nogle bud på hvordan kan løses. Hvem gør hvad i dag? Hvor kan boligejeren finde dem der kan og vil hjælpe med samlede ambitiøse løsninger. 3 Dato

4 Hvad er udfordringen ? Forskel i behov Forskel i pris pr. kWh (Fjernvarme: fra 28 øre til 158 øre) Økonomisk nøgletal: Behov x pris 4 Dato

5 Hvordan kan vi samarbejde i fremtiden ? lkzkdjføjløkj 5 Dato

6 Mindre beslutningssjusk 6 Dato

7 Makroøkonomi I dag skelner man ikke mellem forskellige former for byggeaktiviteter Nybyggeri Almindelige renoveringer Energirenoveringer Økonomisk er der ikke forskel på en udskiftning af et køkken og en energirenovering. MEN….. 100.000, - kr. til nyt køkken sænker rådighedsbeløbet med ca. 6.000,- kr. / år 100.000,- kr. til en energirenovering med en TBT på 10 år øger rådighedsbeløbet med 4.000,- kr. /år. Begge ved en lånefinansiering med kreditforeningslån. Forskellen på disse 2 investeringer er 10.000,- i rådighedsbeløb (købekraft). Denne forskel indgår ikke i de makroøkonomiske modeller endnu. 7 Dato

8 Mikroøkonomi I stedet for at udtrykke projektøkonomien i simpel TBT, prøver vi at udtrykke os i hvordan en ombygning påvirker boligejerens rådighedsbeløb Hvad koster det at renovere med eller uden energirenovering? Hvad koster det ikke at energirenovere? Prøv Insero’s energi og økonomiberegner af på http://energy.insero.dk/beregner/http://energy.insero.dk/beregner/ 8 Dato

9 Økonomier i Energirenovering Mikroøkonomi/privatøkonomi på matriklen Mezzoøkonomi i ombygningsfasen Aktivitet i lokalsamfundet Effekt i kommunekassen (8 – 12 %) Mezzoøkonomi i driftsfasen Større købekraft i lokalsamfundet Større mulighed for aktivitet inden for kommunegrænsen 9 Dato

10 Mezzoøkonomi (kommunekassen) Økonomisk aktivitet inden for kommunegrænsen spiller tilbage på den kommunal økonomi. Der vil i den virkelige verden være stor forskel på hvor arbejdskraftintensiv de konkrete byggeaktiviteter er. Hvis Kommuneeksterne leverandører sætter solceller op for 1.000.000,- kr. og kører hjem igen, vil effekten ikke være særlig stor. Hvis lokale håndværkere er kvalificerede til at foreslå og udføre potente energirenoveringer, når de er ude ved boligejeren alligevel, vil effekten være noget større. Hvis de lokale håndværkere bruger lokal arbejdskraft der var ledige, eller tager folk i arbejdsprøvning vil effekterne være markant højere. Der er ikke præcise og generelle svar på disse forskelle, men ved at spørge i kommunerne og KL får vi nogle satser der ligger mellem 8, 10 – 12 % af omsætningen som spiller tilbage i kommunekassen. Spredningen vil i den virkelige verden være noget større, når vi går til grænsetilfældene. Der er således et stort økonomisk- og organisatorisk handlerum, hvis man gerne vil skabe aktivitet. 10 Dato

11 Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge/Formindske indryk’-knappen for at skifte mellem de forskellige niveauer Nye venner i udviklingen af lokalsamfundet Lokal købekraft Aktivitet i lokalsamfundet Effekt i kommunekassen (8 – 12 %) Mezzoøkonomi i driftsfasen Større købekraft i lokalsamfundet Større mulighed for aktivitet inden for kommunegrænsen 11 Dato

12 Mezzoøkonomi (lokalsamfundet) Som antydet i eksemplet under makroøkonomi, er der en tæt kobling mellem renoveringsstrategien i lokalsamfundet og den fremtidige købekraft, der potentielt kan lægges ved de lokale handlende. Hvor stor en del af en potentiel købekraft, der reelt lægges i den lokale handel er mere åbent, men det er en forudsætning at den er til stede, for at den kan bruges. Denne effekt er ikke kvantificeret, eller indregnet i nogle af de beslutningsmodeller der bruges. Hverken over eller under dette niveau. Umiddelbart må det være at sammenligne med den købekraft der kommer ud af en lønforhøjelse, efter skat. Der er givetvis økonomer der kan kvantificere disse effekter, men det er ikke på plads i skrivende stund. 12 Dato

13 Hvem er taberne ? Jo mere af klima- og energipolitikken der virker, jo mere vil der mangle i energi- og miljøafgifter i skatteministeriet. Jo mere behovet reduceres, jo mere falder beskatningsgrundlaget. Interne omlægninger mellem de enkelte energikilder vil give tab af markedsandele hos dem, der lever af at handle med fossile brændsler. Primært olie og gas. 13 Dato

14 Hvem er vinderne? (økonomisk) Boligejeren der får lavere boligudgifter efter energirenovering Boligejeren der værdisikre sin bolig / pension Den finansielle partner der får sikret deres pant Den finansielle partner der får større provenu De partnere der bliver afklaret om, at der ikke skal udvikles, - men afvikles (rives ned) De investorer der har ‘sikkerhed’ i højenergiboligerne Det økonomiske system der ‘står på skuldrene’ af boligmarkedet. De kommuner og lokalområder, der øger den købekraft der bliver i lokalområdet 14 Dato

15 Hvem er vinderne? (ikke økonomisk) Boligejeren der får bedre indeklima (boligkomfort) Mindre træk Mere lys Bedre vedligeholdelsessandard Kommunen der når en del af de klimapolitiske målsætninger Kommunerne der får et virkemiddel der spiller positivt sammen med andre politikområder: Landdistrikterne, fordi det er dem der har de største relative energiudgifter. Beskæftigelsespolitikken, fordi energirenoveringer øger beskæftigelsen BÅDE på kort og langt sigt. (‘start and go’ i stedet for ‘start and stop’) Nationalt vil energirenoveringer understøtte de energi- og klimapolitiske målsætninger De kommende generationer vil have flere ressourcer til rådighed. 15 Dato

16 Målgruppe, ejerskab og virkemidler Vi skal skelne mellem skødeindehaver og boligejer, og sætte fokus på de fælles handlemuligheder Flytte fokus fra finansiering af enkeltprojekter til samlet boligøkonomisk rådgivning Fokus på økonomisk tryghed, frem for hvor grøn man er Miljø Marie (grøn som værdiparameter) Budget Bent (billig boligudgift som værdiparameter) Pensions Peter (Økonomisk tryghed som værdiparameter) Mindre træk Mere lys Bedre vedligeholdelsessandard Kommunen der når en del af de klimapolitiske målsætninger Kommunerne der får et virkemiddel der spiller positivt sammen med andre politikområder: Landdistrikterne, fordi det er dem der har de største relative energiudgifter. Beskæftigelsespolitikken, fordi energirenoveringer øger beskæftigelsen BÅDE på kort og langt sigt. (‘start and go’ i stedet for ‘start and stop’) Nationalt vil energirenoveringer understøtte de energi- og klimapolitiske målsætninger De kommende generationer vil have flere ressourcer til rådighed. 16 Dato