Børn og unges trivsel – hvad siger børnene? Uddrag fra panelundersøgelser Børnetopmøde i Guldborgsund Kommune Den 23. maj 2012.

Præsentationer af emnet: "Børn og unges trivsel – hvad siger børnene? Uddrag fra panelundersøgelser Børnetopmøde i Guldborgsund Kommune Den 23. maj 2012."— Præsentationens transcript:

1 Børn og unges trivsel – hvad siger børnene? Uddrag fra panelundersøgelser Børnetopmøde i Guldborgsund Kommune Den 23. maj 2012

2 Om Børnerådet Politisk uafhængigt Medlemmerne Vælges efter indstilling af børnefaglige organisationer. Vælges for 3 år Formanden Udpeges af regeringen Sekretariatet Består af 7,5 årsværk: Jura, sociologi, psykologi og kommunikation

3 Bekendtgørelse nr. 458, beskriver Børnerådets opgaver Børnerådet sætter fokus på børns rettigheder Børnerådet taler børns sag i den offentlige debat Børnerådet rådgiver og informerer myndigheder om børns vilkår

4 FN's Børnekonvention Vedtaget på FN' s generalforsamling i 1989. 192 lande er tiltrådt konventionen, og har dermed pligt til at implementere denne. Danmark tiltrådte konventionen i 1991. Konventionen skal sikre: Børns grundlæggende rettigheder Børns ret til udvikling Børns ret til beskyttelse Børns ret til medbestemmelse.

5 Børnerådet skal inddrage børns synspunkter Bekendtgørelse om et Børneråd Børne- og Ungepanelet, etableret 1998 Repræsentativt udvalgt Fra 4. – 7. klasse, nyt panel hver 3. år 2 – 3 emner årligt, der vælges af Børnerådet Anonyme spørgeskemaundersøgelser suppleret med fokusgruppeinterview Resultaterne formidles til børnesagkyndige, politikere, medier og andre med interesse for børneområdet Minibørnepanelet, etableret 2010 Børnehavebørn på 5 – 6 år Talende spørgeskema suppleret med fokusgruppeinterview

6 2012 Anbringelsesundersøgelsen Indeklima i klasseværelset 2011 Mellem hjem og børnehave Familieformer og skilsmisse Regler og medbestemmelse i børnehaven 2010 Portræt af 4. klasse 2009 Relationen mellem lærere og elever Skoletoiletter Mental sundhed - at føle man er noget værd 2008 Forskeligheder og fællesskab Mobning 2007 Medbestemmelse i skolen Opdragelse Portræt af 5. klasse 2006 9. klasse evaluerer deres skoleliv Rigtigt og forkert – om unges holdninger Mobning og konflikt 2005 8. klasses mening om læring og det faglige niveau Sundhed i 8. klasse 2004 8. klasseelevers mening om… Børns rettigheder Mobning 2003 Teenagere og alkohol Børn og politik Chat en del af børns virkelighed 2002 Medbestemmelse i folkeskolen

7 Mellem hjem og børnehave Regler og medbestemmelse i børnehaven

8 Mellem hjem og børnehave 2011, 260 børn på 4 – 6 år i 24 børnehaver & interview med 8 børn Baggrund og indhold: 96 % af alle børn mellem 3 og 6 år går i børnehave De fleste børn er i institutionen halvdelen – eller mere – af deres vågne timer, 5 dage om ugen I undersøgelsen er børnene spurgt til deres oplevelser af tiden i om omkring børnehavedagen.

9 Mellem hjem og børnehave Børnehaven - et god sted at være Kan du lide at være i din børnehave? Ja80 % Nogle gange15 % Nej 5 % Fra hjem til børnehave 15 % bliver kede af det, når deres forældre aflevere dem 13 % bliver nogen gange kede af det 12 % svarer, at de voksne ikke er gode til at tage imod dem om morgenen 11 % svarer, at de voksne nogen gange ikke er gode til at tage imod dem

10 Mellem hjem og børnehave 51 % synes, deres forældre har meget travlt om morgenen 29 % synes, de bliver afleveret alt for tidligt 33 % synes, de er for lang tid i børnehaven 31 % synes, de bliver hentet alt for sent. For børnene handler det om hverken at komme for tidligt, eller blive hentet for sent, men helst i et tidsrum, hvor der er tilstrækkeligt med andre børn, og hvor man kan være med til at definere legen og indgå vigtige legeaftaler. Nogle børn har ikke problemer med den opgave, andre har brug for hjælp, for dem er afleveringstidspunktet afgørende.

11 Mellem hjem og børnehave 20 % savner deres forældre, så de bliver kede af det 53 % vil sige det til en voksen, hvis de savner deres forældre så meget, så de bliver kede af det 60 % plejer at være midt i en leg, når de bliver hentet 27 % venter mest bare på, at forældrene henter dem Børnenes udmeldinger er, at det er vigtigt at få lov til at lege færdigt. Det har betydning, at de ikke hele tiden skal disciplineres i forhold til et voksendefineret tidsskema. De børn, der er tilbage, befinder sig ofte i et slags transit imellem den leg, der måtte stoppe, og den aktivitet, de nu skal finde på.

12 Mellem hjem og børnehave Overvejelser De fleste børn er glade for at være i deres børnehave, men der er en gruppe, der kun nogen gange eller slet ikke er glade. Ved vi hvem de er, og hvad kan vi gøre for at ændre dette? Er der sammenhæng mellem dårlig trivsel i børnehaven og dårlig trivsel i hjemmet? Følger trivselsproblemer i børnehaven med ind i skolelivet?

13 Regler og medbestem- melse i børnehaven 2011, 149 børn på 4 – 6 år i 12 børnehaver & interview med 8 børn Baggrund og indhold En af Børnerådets opgaver er, at bidrage til at sikre børns ret til medindflydelse på deres eget liv. I undersøgelsen er børnene spurgt, hvad medbestemmelse betyder i praksis. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om: - Samling og rundkreds - At have en mening - Regler - Hvem der bestemmer hvad

14 Regler og medbestem- melse i børnehaven At sige noget mens de andre lytter 66 % svarer ja til, at der i børnehaven holdes rundkreds eller samling, hvor børnene skiftes til at få lov til at sige noget. ”De voksne kalder det er børnemøde… jeg kalder det i det mindste bare et almindeligt møde” ”Man skal række fingeren op, og så skal de voksne sige, om man må sige noget. Hvis man ikke vidste det, så skulle man ikke række fingeren op”. Har du prøvet at sige noget, mens de andre børn og voksne lyttede: Ja63 % Nogle gange28 % Nej 9 %

15 Regler og medbestem- melse i børnehaven Hvad er det at ”have en mening”? ”Det er, når man bestemmer noget, og en anden ikke synes det. Det er, når man synes noget anderledes end andre” Hvem lytter til din mening? 68 % synes, at de voksne - og 56 % at de andre børn lytter til deres mening Hvem lytter ikke til din mening? 17 % synes at de voksne, og 25 % af de andre børn ikke lytter til deres mening Hvem bestemmer? 32 % svarer ja til, at børnene er med til at lave regler i børnehaven 12 % mener, at børnene nogle gange får lov til at lave regler 56 % mener ikke, at de er med til at lave regler i børnehaven.

16 Regler og medbestem- melse i børnehaven De fleste børn mener.. At børnene ikke må bestemme, hvad der skal spises, hvor de skal hen på ture, hvilket legetøj der skal være i børnehaven At de må bestemme, hvad de skal lege med, og hvem de skal lege med 10 % svarer, at de ikke bestemmer, hvem de leger med Har børnehaven mange regler? Ja62 % Nogen gange16 % Nej22 %

17 Regler og medbestem- melse i børnehaven Overvejelser Hvordan kan de voksne i børnehaven gøre demokrati i børnehøjde klart for børnene? Har børnene indflydelse, eller mærker de det bare ikke, fordi medinddragelsen ikke er synlig for dem? Hvilke regler tænker vi voksne som regler, og hvad oplever børnene? Hvilke regler er eksplicitte, og hvilke er implicitte - og er de alle nødvendige?

18 Skoletoiletter Indeklima i klasseværelset Relationer mellem lærere og elever Portræt af 4. klasse

19 Skoletoiletter – der burde seriøst blive gjort noget ved det 2009, 1168 unge fra 7. klasse & interview med 8 unge Baggrund og indhold Børn har ret til et godt undervisningsmiljø. Der er ofte kritik af nedslidte skoler og særligt forholdene på skoletoiletterne - og rapporten viser, at kritikken er berettiget. I undersøgelsen er børnene spurgt om, hvad de synes om toiletternes udseende, hygiejnen, om toiletterne bruges eller man holder sig – og om forslag til forbedringer.

20 Skoletoiletter – der burde seriøst blive gjort noget ved det Omkring halvdelen (47 %) oplever - med tanke på de fysiske rammer - ikke skolen som et rart sted at være. En betydelig del af de unge fortæller om problematiske eller uhygiejniske forhold, og drengetoiletterne synes særlig ramt. Omkring hver 3. (30 %) benytter ikke toiletterne, de går og holder sig, og har problemer med at koncentrere sig.

21 Skoletoiletter Hvor ofte mens du har gået i 7. klasse, har du oplevet at… skolens toiletter er rene? altid12 % ofte26 % nogle gange21 % sjældent26 % aldrig15 % Hvor ofte mens du har gået i 7. klasse, har du oplevet at… Der mangler sæbe eller håndklæder? altid21 % ofte23 % nogle gange25 % sjældent16 % aldrig15 %

22 Skoletoiletter Hvor ofte mens du har gået i 7. klasse, har du oplevet at… der er problemer med at lukke eller åbne dørene på skolens toiletter? altid11 % ofte13 % nogle gange18 % sjældent25 % aldrig34 % Hvor ofte mens du har gået i 7. klasse, har du oplevet at… du ikke kan være i fred på skolens toiletter? altid16 % ofte13 % nogle gange16 % sjældent24 % aldrig31 %

23 Skoletoiletter - Mere end halvdelen (56 %) synes, at toiletterne altid eller ofte er ulækre - Knap to ud af tre (62 %) synes altid eller ofte, at der lugter dårligt på skolens toiletter - Knap halvdelen (49 %) svarer, at der altid eller ofte ligger vand, papir eller urin på gulvet - Hver fjerde (24 %) oplever, at der altid eller ofte mangler toiletpapir ”Altså, vi vil helst over, hvor man ikke kan kigge. Man føler sig ikke specielt sikker. Der er bare sådan hurtigt, hurtigt, hurtigt og så skal man bare ud”.

24 Skoletoiletter De unges forslag til forbedringer: At der sættes ind overfor lugten, og der bliver gjort oftere rent At der kommer varmt vand til at vaske hænder i, og der er sæbe og håndklæder At man kan være i fred, og andre ikke kan kikke ind At der er koldtvandshaner til drikke dunke At der skal være flere regler, og reglerne skal respekteres 50 % mener, at eleverne selv skal blive bedre til at passe på toiletterne.

25 Indeklima i klasseværelset 2012, 927 børn fra 5. klasse & interview med 15 børn Baggrund og indhold I undersøgelsen er børnene spurgt til deres oplevelse af indeklimaet, hvem der har indflydelse på indeklimaet, og hvad de synes der kan gøres. Undersøgelsen bekræfter, at indeklimaet har betydning for trivsel og præstation Indeklimaet er forskelligt Hver 3. skole har et godt indeklima Hver 3. skole har et nogenlunde indeklima Hver 3 skole har et dårligt indeklima

26 Indeklima i klasseværelset Varme, rod og dårlig luft Børnene oplever oftest varme, træk og rod. Dagligt eller flere gange om ugen oplever: 49 % gener på grund af varme Hver 2. – 3. træk, rod og dårlig luft Hver 3. morgensnavs og dårlig lugt Hver 5. dårligt lys

27 Indeklima i klasseværelset Larm er hverdagskost Hver 3. oplever meget larm hver dag 77 % oplever meget larm mindst et par gange om ugen 89 % mener, at det er et problem, når der er larm i klassen. 36 % synes i høj grad, at larm er et problem 20 % svarer, at de selv larmer mere, hvis der er larm

28 Indeklima i klasseværelset Konsekvenser af indeklima 83 % har tit eller en gang imellem svært ved at koncentrere sig, når der er larm 42 % har svært ved at koncentrere sig, når klasseværelset er for varmt eller for koldt Omkring hver 4. har svært ved at koncentrere sig, hvis der lugter dårligt, er indelukket og er dårligt belyst Andre klager er træthed, hovedpine, dårligt humør og manglende lyst til at være i klassen

29 Indeklima i klasseværelset Forskellige behov 45 % af pigerne oplever koncentrationsbesvær, når der er varmt, indelukket, dårligt lys, rodet – mod 38 % af drengene 54 % af pigerne får hovedpine, når der er meget larm – mod 39 % af drengene 58 % af børn der er socialt usikre oplever tit koncentrationsproblemer ved meget larm - mod 34 % af de socialt sikre 38 % af børn, der er fagligt usikre, har svært ved at følge med eller lave noget, når der er meget larm – mod 24 % af de fagligt selvsikre

30 Indeklima i klasseværelset Børn klager ikke 7 % har prøvet at skrive en klage over indeklimaet 28 % ved ikke hvor de skal klage 29 % tror ikke det hjælper at klage Hvis de skulle klage ville 40 % klage til deres lærer 13 % klage til inspektøren 13 % klage til elevrådet ”Men det er meget sådan noget med, at når man er der (elevrådet), at hvis man stiller et forslag, så skriver hun (den voksne) det ned og siger, at hun vil tage det med. Og meget af det hører man så aldrig om, så det er sådan lidt…”

31 Indeklima i klasseværelset Indflydelse? De fleste børn (84 %) går i en klasse, der har fælles regler for oprydning etc. 43 % svarer, at det er læreren, der har bestemt reglerne 46 % svarer, at det er læreren og børnene, der har bestemt reglerne 3 % svarer, at det er børnene der selv har bestemt reglerne

32 Indeklima i klasseværelset Anbefalinger Fælles klasseaftaler Børnene vil gerne inddrages i vurderinger, beslutninger og løsninger vedrørende indeklimaet Skolen og kommunen Udarbejde og vurdere de lovpligtige Undervisningsmiljøvurderinger Lovgivning Arbejdsmiljølovgivning der som min. giver børn de samme rettigheder som voksne Forskningsbaseret standarter

33 Relationer mellem lærere og elever 2009, 1168 unge fra 7. klasse & interview med 12 unge Baggrund og indhold Elevers trivsel og læring afhænger blandt andet af, om de har det godt med deres lærer. I undersøgelsen har de unge vurderet deres egen og klassekammeraternes positive og negative oplevelser det sidste halve år. Rapporten indeholder også karakteristika af de elever, der primært har positive eller negative relationer til lærerne.

34 Hvor ofte har du, mens du har gået i 7. klasse, opleveret lærere som… Hver dagFlere gange om ugen Flere gange om mdr. SjældentAldrig respekterer dig?31 % 23 %12 %4 % støtter dig og dine initiativer? 12 %37 %31 %17 %3 % motiverer dig?12 %37 %26 %18 %8 % er tolerant eller åben over for dig og dine initiativer? 13 %22 %27 %21 %17 % viser interesse for dig?13 %36 %30 %13 %7 % har forståelse for dig eller kan leve sig ind i din situation? 20 %29 %28 %16 %7 % roser dig?10 %51 %30 %8 %1 % En lærer, som er støttende, er tolerant over for elevernes egne initiativer og er motiverende, øger elevernes indlæring, ikke blot i skolefagene, men også på områder som selvtillid, autonomi og motivation (DPU)

35 Relationer mellem lærere og elever Karakteristika ved elever der ofte oplever positive relationer Flere positive oplevelser, bliver rost, motiveret støttet etc. Fagligt stærke Elever med positive relationer oplever Et tæt forhold til deres lærer At de kan betro sig til deres lærer At de får hjælp hvis der er problemer At de behandles retfærdigt. Deres glæde ved at gå i skole stiger i takt med positive oplevelser med lærerne. Der er minimale forskelle mellem elevernes egne oplevelser, og deres oplevelser af kammeraternes positive relationer med lærerne.

36 Relationer mellem lærere og elever Karakteristika ved elever der ofte oplever negative relationer Fagligt svage elever Elever med anden etnisk baggrund Elever med negative relationer 8 % har jævnligt oplevet at blive ydmyget eller gjort til grin 10 % har ofte oplevet at blive hånet af en lærer 11 % oplever, at de blive forfulgt eller gjort til syndebuk 20 % oplever ofte, at læreren ikke er opmærksomme på dem fx ved at de bliver overset eller ignoreret Eleverne oplever, at deres klassekammerater oftere har negative oplevelser med lærerne end de selv har.

37 Relationer mellem lærere og elever 10.5 % har oplevet at blive mobbet af deres lærer, heraf har 3.5 % oplevet mobning enten hver dag, flere gange om ugen eller flere gange om måneden 66 % oplevet mobning i timerne De fleste talt med andre om det, men 33 % har ikke talt med nogen, 3 % har kontaktet elevrådet Elever der mobbes af lærerne, mobbes også ofte af deres kammerater.

38 Relationer mellem lærere og elever Elevernes nøgleord for den gode relation er: Humor Faglig seriøsitet Interesse Eleverne er opmærksomme på deres egen rolle i opbygning af positive relationer ”Vi skal selvfølgelig opføre os ligesom den gode lærer. Vi skal heller ikke tale ned til dem eller svare igen eller altid være sure..” Overvejelser Hvordan arbejdes der med relationer, så eleverne sikres de bedste betingelser for trivsel og læring i skolen?

39 Portræt af 4. klasse 2010, 1232 børn fra 4. klasse & interview med 8 børn Baggrund og indhold Undersøgelsen skal bidrage til, at danne et bredt billede af børnegenerationen. Rapporten belyser væsentlige tendenser inden for de vigtigste fællesskaber og baser i børnenes liv – familien, skolen, fritiden og venskaberne. Fritidsinteresser, venner og familie er de forhold flest børn ville fortælle andre børn om, hvis de skulle give et billede af sig selv Forholdsvis få (17%) ville fortælle om materielle ting. De fleste (87 %) ville beskrive deres humør den sidste uge som ”glad”, mens 12 % siger ”ked af det”.

40 Portræt af 4. klasse Familielivet At have en god familie med søde, forstående og nærværende forældre er det, flest børn nævner som det vigtigste, for, at man kan have et godt liv som barn i Danmark 91 % synes, at forældrene altid eller for det meste er der for dem, når de har brug for det 86 % spiser altid eller for det meste aftensmad med familien. 63 % synes at de altid eller for det meste laver sjove ting sammen med deres familie 39 % oplever, at deres mor – og 52 % at deres far arbejder meget

41 Portræt af 4. klasse Skoleliv En af de vigtigste arenaer, hvor der er meget på spil – venskaber, lærerrelationer, læring og leg. 84 % oplever, at de er dygtige - hver 4. oplever sig som en af de dygtigste 75 % kan altid eller for det meste lide at gå i skole Er du en af dem, de andre i klassen gerne vil være sammen med? Ja60 % Nej 6 % Ved ikke34 % Børn der ikke synes, de er dygtige, beskriver sig som sure, hidsige og ikke så tit som glade – og blandt dem er der flest, der ikke har nogen ”bedste venner”.

42 Portræt af 4. klasse Fritid og socialt liv 85% går til organiserede fritidsaktiviteter Den mest populære aktivitet er at lege (være sammen) Popularitet handler om at være en god ven, materielle ting, udseende Børnene besøger hinanden hjemme – flersprogede børn besøger ikke nær så mange Hvert 7. barn bruger mere end 2 timer om dagen på nettet 30 % har oplevet noget på nettet, der har gjort dem bange eller utrygge Hver 10. oplever, at deres forældre holder for lidt øje med, hvad de laver på nettet Børn der bruger meget tid på nettet hører til dem, der snakker mindst med deres forældre

43 Portræt af 4. klasse Kendskab til rettigheder 60 % kender regler for, hvornår børn må arbejde Hver 5. ved ikke, at forældre ikke må slå børn 25 % ved hvad elevrådet laver – mens 28 % slet ikke ved, hvad det laver Overvejelser Hvordan får vi et bedre samspil mellem arbejde og familieliv? Hvordan sikres en god og tryg netadfærd? Hvordan sikres børnene kendskab til deres rettigheder og deres indflydelse gennem elevrådet?

44 Familieformer og skilsmisse Hvordan er det egentlig at være anbragt

45 Familieformer og skilsmisse 2011, 1324 børn fra 5. klasse & interview med 11 børn Baggrund og indhold Med rapporten ønsker Børnerådet fokus på børns perspektiver på familielivet i alle dets former – også skilsmissen. I undersøgelsen er børnene spurgt til: Hvad en familie er Forestillinger om skilsmisse Børn i skilsmissefamilier

46 Familieformer og skilsmisse Det kan man kalde en familie Storfamilie76 % Èn voksen med børn49 % Sammenbragt familie48 % Par uden børn37 % Bofællesskab35 % Homoseksuelle par med børn31% Hvad er det vigtigste ved en god familie? Gode oplevelser 69% Holde af hinanden68% Have det godt/sjovt66% Passe på hinanden65% Sammen i hverdagen51% Bor sammen40% Af samme blod 9%

47 Familieformer og skilsmisse Uddrag fra undersøgelsen 28 % har forældre, der er skilt 83 % bor i deleordning, og 10 % er slet ikke glade for den, 49 % er lidt glade for den Hver 4. mener, at stedforældre kan være lige så vigtige som de biologiske forældre – relationen kan opbygges over tid Hvert 6. barn har to forskellige ”typer søskende” Hvert 10. barn har slet ikke nogen på skolen, de kan tale med, hvis de er kede af noget i deres familie fx skilsmisse ”Jeg synes måske, min familie er anderledes, fordi den er så rodet. Altså indviklet. Når man skal forklare folk, det der med halv- og helsøskende”.

48 Familieformer og skilsmisse Det værste ved en skilsmisse er Forældre der ikke kan enes Risikoen for at komme til at stå mellem forældrene Forældre der bor langt fra hinanden At blive adskilt fra venner og skole Børn der ikke har oplevet en skilsmisse mener, at det værste er at skulle vælge mellem forældrene Børn der har oplevet en skilsmisse mener, at det værste er ikke at blive inddraget.

49 Familieformer og skilsmisse Børnenes anbefalinger til den offentlige indsats Børnesamtaler kan hjælpe barnet Den børnesagkyndige må gerne fortæller barnets udsagn videre til forældrene Respekt for det private og intime (ønsker ikke at udstille egne adskillelser fra normen) Undersøg behovet for hjælp En lærer kan være en vigtig samtalepartner

50

51 www.boerneraadet.dk