Neurologiske lidelser og skader Neurointensive problemstillinger

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Muskelfibre, nervesystemet og bevægeanalyser
Advertisements

Myastenia gravis.
Myastenia Gravis Autoimmun sygdom der rammer den neuromuskulære overledning i tværstribet muskulatur. Sygdommen er kronisk og er karaktæriseret ved abnorm.
Kursus i Toscana 6-10 juni 2012 Steen Lund Hansen
Natur og teknik Fra frø til lungekræft.
Muskelarbejde og innervation
Anatomi & Fysiologi V Nervesystemet
Den autonome og sansende hjerne
Sygeplejen til AIDP patienter
Anatomi & Fysiologi II Cellen
Det medicinerede menneske
Ulrik Skram Stefan Wikenfalk NIA 2093 Rigshospitalet
Neurologi og organlære
Anatomi & Fysiologi XXI Nyrer og Urinveje II
Nervesystemet.
T lymfocyt medierede funktioner
Sygeplejerske Gitte Munkebo Møller 2005
Ortopædist Uddannelsen Af Ali Ghotbi
Status Epilepticus Hvad er kramper?.
Neurologisk undersøgelse
Hypodynamisk respirationsinsufficiens
Anatomi & Fysiologi XI - XII Kredsløbet
Anatomi & Fysiologi XX Nyrer og Urinveje I
Basal ganglier projektionssystemer
Neuro Intensiv Terapi Afsnit 2093 Neuroanæstesiologisk Klinik
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
Nervesystemets udvikling Udviklingsforstyrelser og plasticitet
Ortopædist Uddannelsen Af Ali Ghotbi
Forbedringer af mennesket
Anatomi & Fysiologi XVII Fordøjelsen II
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Muskler Biologibogen s
Nervesystemet S. 5. Dka.
Bakterie og virus.
Ortopædist Uddannelsen Af Ali Ghotbi
Ledningsbaner i CNS.
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
S. 1. Dka s Cellen arbejder.
Det perifere nervesystem (PNS)
Ortopædist Uddannelsen Af Ali Ghotbi
1. mandag - introduktion. Anatomi (inaktive krop) Embryologi ( fostrets udvikling ) Patologi ( sygdomslære ) Komparativ ( sammenlignende ) Regionær Systematisk.
Karen-Lise Welling (NIA 2093) & Gitte Møller (NIA 2093) Rigshospitalet
CNS 2.
Anatomi & Fysiologi VII Nervesystemet
Perifere nervesystem.
Anatomi & Fysiologi VI Nervesystemet
Læsionens placering Cortex Hvid substans Basalganglier Cerebellum CNS
3. Mandag Bevægeapparatet del 2 Formuleringsfejl i bog observeret:
Muskler Biologibogen s
Nervesystemet Nervesystemet inkluderer alt nervevæv i kroppen.
Temperatur LC Normaltemperatur Normal temperatur er 36,5-37,5 o C Temperatur under 33 o C kaldes hypotermi. Temperatur over 37,5 o C kaldes feber.
Neuropædagogik – pædagogik med hjernen og med hjertet
Muskelvæv Glat muskulatur: – Tenformede celler – En enkelt centralt placeret kerne – Findes i indvoldenes (visceras) vægge – Innerveres af det autonome.
Nervevæv Glia, nerveskeder, perifere nerveender, degeneration og regeneration Nervevæv består af: – Neuroner. – Glia: 1.De egentlige gliaceller: –Astrocytter.
Centralnervesystemet
Mål 1. Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi og sammenhænge mellem de enkelte organsystemer til at forklare de enkelte organers betydning.
Hormonsystemet/Indokrine kirtler
Nervesystemet S. 5. Dka.
Centralnervesystemet
mekanoreceptor i huden
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Gads Forlag, ©Toverud, ©Art and Science
nervus vestibulocochlearis
Figur 13.2 Funktionel inddeling af nervesystemet (fortsat).
PROTEINSYNTESEN I genetikken
PROTEINSYNTESEN I genetikken
Husdyr , hjerte, kredsløb, lunger
Nervesystemet CNS Funktion:
Præsentationens transcript:

Neurologiske lidelser og skader Neurointensive problemstillinger Ulrik Skram Stefan Wikenfalk NIA 2093 Rigshospitalet

Hvad skal vi tale om? NERVESYSTEMET Anatomi, patofysiologi Neuroinfektioner meningitis (purulent/viral) mv. Neuromuskulære sygdomme Status epilepticus Cases Rundt om det sidste i pensum – spørg Evaluering

http://2093.rh.dk/uddannelse/sygeplejersker

Neuroanatomi og -fysiologi Ulrik Skram Stefan Wikenfalk NIA 2093 Rigshospitalet

Nervesystemets opbygning Funktion: Koordination, integration Struktur: + vilje (somatiske NS) % vilje (autonome NS) Lokalisation: CNS og PNS

Midthjerne (mesencephalon) Hjernebro (pons) Anatomi Hjernehemisfærer: Bark og basalganglier Mellemhjerne: Thalamus, hypothalamus, limbiske system Midthjerne (mesencephalon) Hjernebro (pons) Forlængede marv (medulla oblongata) Lillehjerne (cerebellum)

Nervesystemet - cellestruktur CNS – centrale nerve- system PNS – perifere nerve- system Nervevæv Motoriske neuroner Sensoriske neuroner Indbyrdes forbundne neuroner Nervecellen Krop med nucleus og cytoplasma Dendritter (...til..afferent) Axon (...fra...efferent) Myelin om axon, hos 50% af nerveceller Synapser Hvilepotentiale -85 mV Na-K pumpe konstant, fraset ved depolarisation

Aktionspotentialet Depolarisering af nervecellen Men balancen genoprettes ved Na-K- og Ca- pumpen Aktionspotentialet Neuron cytoplasma indeholder anioner (negative) …ændres cellepotentialet midlertidigt Hvis cellen depolariseres… ”hvile” membranpotentiale er –85 mV De negative anioner tiltrækker kationer (positive) som K+ og Na+ Na-K pumpen findes i nervemembranen og opretholder balance

Synapser Synapser Et kontaktområde mellem to nerveceller, hvor overførsel af nerveimpulser finder sted fra den ene til den anden nervecelle Netværk, forbinder, sikrer kommunikation med andre nerveceller Fungerer med synaptiske vesikler En vesikel indeholder: En neurotransmitter Transmitteren frigøres fra præsynaptiske nervecelle Siver gennem et mikroskopisk rum (synapsespalten) til receptorområdet i postsynaptiske nervecelle Transmitter bindes til receptor – og ”virker” (hæmmer eller fremmer)

.…Nervesystemets kemi... Neurotransmittere Acetylcholin – vigtigste parasympatiske transmitter Autonome nervesystem (alle præganglienervespidser), postganglienervespidser til sympatiske svedkirtler, NM synapser (motoriske endeplader), binyremarv Noradrenalin – vigtigste sympatiske transmitter Sympatiske postganglienervespidser (fraset svedkirtler), systemisk effekt forårsaget af frigivelse til blod fra binyremarv Dopamin Sympatiske ganglier, limbiske system, del af nethinde, del af hypothalamus Serotonin hypothalamus, limbiske system, lillehjerne, rygmarv GABA (gamma-amino smørsyre) Lillehjerne, hjernebark (grå), nethinde, neuroner som ”hæmmer”

HUSK! Sympaticus Parasympaticus Neuromuskulær forbindelse NA vigtigst Ach vigtigst Neuromuskulær forbindelse Ach ALTID

Neuromuskulær transmission involverer følgende: Cortex celle 1. neuron Interneuroner Motorisk forhornscelle 2. neuron Perifer nerve Neuromuskulær junction/-endeplade Muskelfiber(e) Motor unit = Motorisk forhornscelle + antal muskelfibre (5-20.000)

Motorisk cortex

Motor unit = Motoriske neuron...cellekrop, dendritter og et laaaaangt axon.…samt 5-20.000 muskelfibre Axonet ender i den neuromuskulære junction (endeplade) Acetylcholin (Ach) er neurotransmitter - altid Ach frigøres, når motoriske neuron depolariseres: diffunderer til Ach-R (receptor) Muskelkontraktion Acetylkolin ESTERASE enzymet i endepladens membran nedbryder overskydende Ach

Neuromuskulær transmission Flere angrebspunkter for sygdomme.... Motorcellen (ALS) Axonet (polyneuropati, Critical Illness Polyneuropathy) Transmitteren og endepladen (myastenia gravis, autoimmune sygdomme, forgiftninger og mangelsygdomme) Musklen (Critical Illness Myopathy, elektrolyt- forstyrrelser, farmaka)