Blomstre som en rosengård Tekst: N.F.S.Grundtvig 1837 Melodi: J.P.E.Hartmann 1861 ”Blomstre som en rosengård 2. Ryste mer ej noget knæ, skal de øde vange, ingens hænder synke, blomstre i et gyldenår skyde hvert udgået træ, under fuglesange, glatte sig hver rynke, mødes skal i stråledans rejse sig det faldne mod, Libanons og Karmels glans, rinde let uroligt blod, Sarons yndigheder. frygt og sorg forsvinde!
Blomstre som en rosengård Tekst: N.F.S.Grundtvig 1837 Melodi: J.P.E.Hartmann 1861 Herren kommer, Gud med os, 4. Skæres for den sorte stær troen på ham bier, skal da øjne mange, byde skal han fjenden trods døve øren, fjern og nær, som sit folks befrier, høre fuglesange, alt betales på ét bræt: som en hind da springer halt, fjenden sker sin fulde ret, stammer, som for målløs gjaldt, folket dobbelt nåde. løfter klart sin stemme.”
Blomstre som en rosengård Tekst: N.F.S.Grundtvig 1837 Melodi: J.P.E.Hartmann 1861 Så i Herrens helligdom 6. Ære med vor høje drot grant Esajas spå´de; med hans ånd tillige! tiden randt, og dagen kom Sammen de gør alting godt med Guds lyd og nåde, i vort himmerige, med den Guds og Davids søn, døve, selv på gravsens bred, som gør end i lys og løn øren får at høre med, paradis af ørke. stummes læber sjunge!
Blomstre som en rosengård Tekst: N.F.S.Grundtvig 1837 Melodi: J.P.E.Hartmann 1861 Højt bebude gyldenår glade nytårssange! ”Blomstre som en rosengård skal de øde vange! Mødes skal i stråledans Libanons og Karmels glans, Sarons yndigheder!”