Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif

Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif
Kemikalieberedskab Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif

Hvad gør jeg? APB D4 Retox Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif Kemikalieberedsskabsøvelse – og hvad så? Hvor er det, jeg kan finde mine informationer? Er det i D4 eller?? Dette bliver en generel gennemgang af, hvad man skal foretage sig i tilfælde af uheld/spild.

Læs altid APB’er før arbejdet ved en arbejdsplads påbegyndes
Dette for at du er klar over, hvad der skal arbejdes med og hvilke risici, der er forbundet med arbejdet Du ved, hvordan du skal forholde dig i tilfælde af spild/uheld APB’er er placeret ved arbejdspladserne Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif APB’erne er svaret. Så for at kunne arbejde forsvarligt, skal de altid læses før arbejdet påbegyndes. Selvom det er en arbejdsplads, hvor man jævnligt arbejder, kan der være kommet opdateringer siden sidst. Og det er altså vigtigt at vide på forhånd, hvad man skal foretage sig i tilfælde af et uheld/spild. Det er ikke meningen, man skal kunne alle APB’er uden ad. Men nok til at klare den første fase. Så kan man altid finde den relevante APB frem, når spildet skal bortskaffes.

Gennemgang af en APB, så alle ved, hvor de forskellige oplysninger er at finde. Teksten er lidt lille, men det er ikke nødvendigt at kunne se alle oplysninger – overskrifterne er nok. Under punkt 2.2 ses fare ikonerne.

Under punkt 4.1 står det nummer, man skal ringe til, hvis uheldet er ude. Det er selvfølgelig ikke nok at yde første hjælp og så tro at alt er godt. I nogle tilfælde kan der være brug for at ringe til skadestuen.

Under punkt 13.1 ses kemikalieaffaldsgruppe både for det rene kemikalie men også for affald i form af opsamlingsmateriale.

Hvis du spilder større mængder
Gå ud af rummet Luk døren hvis muligt Tag værnemidler på Tag opsamlingsmateriale og beholder med ind i lokalet igen Tør op og luk beholder Rengør med vand og sæbe Beholder bortskaffes som kemikalieaffald Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif Hvad er en større mængder spild? Det kan være svært at svare på. Og endnu sværere at angive en bestemt mænge/volumen som værende en større mængde. Men bl.a. hvor giftigt det stof, der arbejdes med er, har indflydelse på hvor lidt eller hvor meget der skal til, for at der er tale om en større mængde.

Et godt eksempel på, hvorfor det er godt at beskytte sig – også selv om der her er tale om et lidt anderledes værnemiddel end vi normalt tænker på.

Værnemidler Handsker Beskyttelsesbriller Åndedrætsværn Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif De værnemidler, der normalt et omtalt i vores APB’er

Førstehjælp ved spild Indånding Søg frisk luft Søg evt. læge Om fornødent gives kunstigt åndedræt Hud Fjern forurent tøj Vask med vand og sæbe Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif Generel information om første hjælp. Meget første hjælp er den samme fra APB til APB, hvad der skal gøres afhænger af optagelsesveje og art af uheld

Førstehjælp ved spild Øjne Fjern evt. kontaktlinser Skyl øjet med vand/øjenskyller Indtagelse Skyl munden med vand – drik derefter et glas vand Hvis ikke ætsende – fremkald opkastning – der må ikke komme maveindhold i lungerne – hold hovedet lavt Giftlinien: Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif Mere om første hjælp kan læses på den enkelte APB.

Mærkning af beholder Hvad skal der stå og hvorfor Affaldsgruppe - se APB Fare ikon – se APB og oprindelig emballage EAK kode - se APB (kode for reagensindhold) Dette for at affaldet bliver destueret rigtigt Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif Lidt om hvad der i de fleste tilfælde skal være af mærkning på en beholder med kemikalieaffald. Oplysningerne at finde på den enkelte APB. Hvis affaldet ikke mærkes korrekt, kan vi risikere at få en stor bøde.

CMR Påvirkning Kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionsskadende stoffer Ofte organiske opløsningmidler Kan optages via hud og svælg Symptomer afhænger af stof og optagelsesvej F.eks Formalin eller thiourinstof (Jern-reagens til Vista) Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif Her er det meget vigtigt at få sagt, at under normale arbejdsprocedurer bliver vi ikke påvirket af de kræftfremkaldende stoffer i jern-reagenset eller andre af vores reagenskits. Dette er udelukkende for at vi alle skal vide, at der er kassetter, der indeholder kræftfremkaldende stoffer, og så er det vigtigt at vide hvilke forholdsregler man skal tage.

CMR stoffer Værnemidler Spild og bortskaffelse Opsamlingmateriale: puder/sand/grus Beholder med tætsluttende låg Mærkning + speciel mærkat Ved tvivl kontakt arbejdsmiljøgruppe Generelle forholdsregler er stinkskab og handsker under arbejdet Åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og handsker ved opsamling af spild Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif Hvilke værnemidler der skal bruges ved normalt arbejde og ved uheld/spild Hvad skal der bruges til opsamling af spild og hvordan det bortskaffes korrekt.

Organiske opløsningsmidler
Påvirkning Flygtige materialer f. eks acetone, methanol Kan optages via hud og svælg. I høje koncentrationer kan dampene give hovedpine, svimmelhed, beruselse og evt. bevidstløshed Er ofte også brandfarlige Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif Organiske opløsningsmidler har ikke eget faresymbol, og er ikke alle kræftfremkaldende, derfor eget afsnit.

Organiske opløsningmidler
Værnemidler Spild og bortskaffelse Generelle forholdsregler er stinkskab og handsker under arbejdet Åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og –handsker ved opsamling af spild Ved reagensskift anvendes handsker Opsamlingmateriale: puder/sand/grus Beholder med tætsluttende låg Mærkning Ved tvivl kontakt arbejdsmiljøgruppen Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif Det meste omkring værnemidler og spild og bortskaffelse er det samme fra stof til stof, men der kan være små forskelle, derfor går afsnittet igen for de forskellige stoffer. Der er forskel på, hvad vi bruger til at opsamle spild fra geografi til geografi, derfor er der nævnt flere ting. Det vigtige er at man kan finde det, hvis uheldet er ude.

Brandfarligt Påvirkning Flygtige og letantændelige materialer f.eks ethanol I høje koncentrationer kan dampene give hovedpine, svimmelhed, beruselse og evt. bevidstløshed Undgå statisk elektricitet og antændelsekilder Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif

Brandfarligt Værnemidler Spild og bortskaffelse Generelle forholdsregler er stinkskab og handsker under arbejdet Åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og –handsker ved opsamling af spild Ved reagensskift anvendes handsker Sluk for antændelseskilder og fjern beholdere under tryk Opsamlingmateriale: puder/sand/grus Beholder med tætsluttende låg Mærkning Ved tvivl kontakt arbejdsmiljøgruppe Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif Vigtigt at vide, at antændelseskilder skal slukkes og at beholdere under tryk skal fjernes.

Ætsende Påvirkning Stærke baser og syrer såsom NaOH og H2SO4 Indånding af dampe/aerosoler virker ætsende på de øvre luftveje. Giver svie i næse, mund og svælg, samt nysen, hoste, åndedrætsbesvær og brystsmerter. Kan medføre lungeødem På huden virker det ætsende og giver brændende smerte, rødme, blærer og ætsesår Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif

Ætsende materialer Værnemidler Spild og bortskaffelse Generelle forholdsregler er beskyttelsesbriller og handsker under arbejdet Åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og –handsker ved opsamling af spild Ved reagensskift anvendes handsker og beskyttelsesbriller Opsamlingmateriale: puder/sand/grus Handsker af nitril eller butylgummi Beholder med tætsluttende låg Mærkning af beholder Ved tvivl kontakt arbejdsmiljøgruppen Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif

Giftigt/sundhedsskadeligt
Påvirkning Der skelnes i lovgivningen mellem Akut og Kronisk giftighed Methanol forårsager akut giftighed på stort set alle organer Kronisk giftighed vil ofte ske fra kræftfremkaldende stoffer Optagelsesveje vil variere Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif Akut giftighed er, når påvirkningen sker med det samme, man udsættes for stoffet. Kronisk giftighed er, når der sker en ophobning i kroppen over lang tid, ved gentagen påvirkning fra stoffet.

Giftigt/sundhedskadeligt
Værnemidler Spild og bortskaffelse Generelle forholdsregler er stinkskab og handsker under arbejdet Åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og –handsker ved opsamling af spild Ved reagensskift anvendes handsker Opsamlingmateriale: puder/sand/grus Beholder med tætsluttende låg Mærkning af beholder Ved tvivl kontakt arbejdsmiljøgruppen Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif

Næsten ”Ufarligt” Påvirkning Umærkede eller lokalirritende reagenser, der kan indeholde mindre mængder allergifremkaldende stoffer og konserveringsmidler Reagenskit og deslige Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif Med ufarligt menes f.eks. lokalirriterende stoffer. Altså stoffer hvorfra der sker en mindre påvirkning. Men selv om stofferne ”bare” er lokalirriterende, skal man jo tage sine forholdsregler

Næsten ”Ufarligt” Værnemidler Spild og bortskaffelse Handsker Opsamlingsmateriale: Papirservietter/cellestof Evt. Dagrenovation Vask overfladen Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif Husk miljøfare

Hvis affaldet indeholder kræftfremkaldende materiale X affald Indeholder: Små emballager fra laboratorier med Natriumhydroxid UN 1824 Ætsende væsker, 8,III EAK-kode: Afdeling: NFS Klinisk biokemi Eksempel på mærkat til spændelågsfad med rester fra kit og/eller rensevæsker (faremærkede) Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif Eksempler på andre mærkater til affaldet.

Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Version 1, januar 2014/jel, suzr, tif"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback