Medvirken ved lægemiddelbrug

Præsentationer af emnet: "Medvirken ved lægemiddelbrug"— Præsentationens transcript:

1 Medvirken ved lægemiddelbrug
Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3

2 Program Dag 3 Velkommen Opsamling på i går.
Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin Dispensering Administration af medicin/ lovgivning Hvordan vejleder vi lægen og andre samarbejdspartnere? Scor dig selv Evaluering og Tak for denne gang

3 Dagens Mål Dag 3 Velkommen Opsamling på i går.
Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin Dispensering Administration af medicin/ lovgivning Hvordan vejleder vi lægen og andre samarbejdspartnere? Scor dig selv Evaluering og Tak for denne gang

4 Centralnervesystemet gruppe N Analgetika smertestillende
Opioider (virker på opioidreceptor) Stærke. Eks; Metadon, Oxynorm, Ketogan, Temgesic, Morfin Svage. Eks; Kodein, Dolol Non-opioider Acetylsalicylsyre. Eks; Magnyl, Aspirin, Treo Paracetamol. Eks; Pamol, Panodil, Pinex

5 Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser
Antipsykotika (skizofreni, skizotypi, psykose, delir) 1. Generation Eks; Truxal, Trilafon, Cisordinol, Serenase 2. Generation Eks; Risperdal, Abilify, Zyprexa, Seroquel, Leponex Antidepressiv (depressive tilstande) MAO-hæmmer Eks; Marplan Tricykliske. Eks; Anafranil NaSSa. Eks; Mirtazapin NARI. Eks; Edronax SSRI. Eks; Cipramil, Fontex, Zoloft SNRI. Eks; Efexor, Cymbalta Lithiumsalte (bipolar affektiv lidelse) Eks; Litarex , Litiumkarbonat 1. Trilafon cicordinol og serenase…….Parkinsonlignende bivirkninger 2 generation…vægt øgning…..

6 Bivirkninger ved antipsykotika
Neurologiske Parkisonisme: muskelstivhed, rysten i hvile, slæbende skridt, mimikfattig. Akinesi: reduceret motorik Ataksi: manglende muskelkoordination Dystoni: kramper, muskelspænding Tardive dyskinesier: Smasken og stikker tungen frem, ufrivillige bevægelser i ansigtsmuskulatur. Blokade af dopaminreceptor, påvirker hjernen = bivirkning Tardivt dyskinisi samt Spontane orale dyskinesier og tardive dyskinesier kan udløses af længerevarende behandling med antipsykotika, som blokerer dopaminreceptorerne. Både 1. generations og 2. generations antipsykotika kan forårsage denne bivirkning - de sidste dog sjældnere. Antikolinergika (fx biperiden) kan anvendes ved akutte dystonier, men kan forværre tardive dyskinesier og dyskinesier ved Parkinsons sygdom. Axon …synapse…dendrit

7 Neurotransmittorer

8 Centralnervesystemet gruppe N
Anxiolytika angstdæmpende Benzodiazepin. Eks; Stesolid, Nitrazepam, Rivotril, Alopam Azapironer. Eks; Buspar Derudover kan antidepressiva, antipsykotika og betablokkere også anvendes ved angsttilstande. Hypnotika (sovemidler) Benzodiazepin. Eks; Nitrazepam, Pronoctan Benzodiazapin lign. stof. Eks; Imozop, Zolpidem, Stilnoct Antiparkinsonmidler (rysten, stivhed, balanceproblemer) Inddeles i flere undergrupper. Eks; Akineton, Lysantin Azapiron er en agonist som øger virkningen af dopamin mht angst nedsættelse…i ikke en benzodiazepin men en angstdæmpoer uden den sløvende bivirkning. Man kan ikke helt sige hvordan det virker….

9 Bivirkninger ved antipsykotika
Autonome Svimmelhed Obstipation Hjertebanken (takykardi) Vægtøgning Mundtørhed Synsforstyrrelser (Akkommodationsbesvær) Træthed Sløvhed Autonomt nervesystem, som udgøres af de dele af nervesystemet, som kontrolerer vores indvolde og dermed vores basale kropsfunktioner. Da det autonome nervesystem primært styres fra lavere dele af centralnervesystemet (hypothalamus, hjernestamme og rygmarv) kommer deres aktiviteter sjældent til vores bevidsthed, ligesom vi ikke bevidst nødvendigvis skal styre vores vejrtrækning, blodtryk og fordøjelse. Denne del af nervesystemet kan således betragtes som selvkørende, det vil sige autonomt fungerende uden for vores bevidste kontrol.

10 Kaffe

11 De mest almindelige lægemidlers virkning og bivirkning
Del jer i grupper af 5 personer Tag udgangspunkt i jeres medbragte medicinskemaer Drøft hvilke af lægemidlerne I har kendskab til fra jeres eget arbejde - Er der nogle som I alle sammen har på jeres medicinskemaer? - Er der virkninger eller bivirkninger ved dem, som I ikke havde regnet med? Hvis der er lægemidler I ikke kender, så undersøg dem sammen - Hvilken virkning har de? - Og hvad betyder den terapeutiske gruppe? Hvad skal I være opmærksomme på af bivirkninger?

12 Følgende forhold er i spil i forbindelse med smerte:
Smerter Smerte er en personlig individuel og ubehagelig oplevelse og det er vanskeligt at vurdere andre menneskers smerte. Følgende forhold er i spil i forbindelse med smerte: Fysiske Følelsesmæssige Fornuftsmæssige Sociale Kulturelle

13 Smertetilstande Akutte smerter – pludselig opstået smerte pga f.eks knoglebrud beskadiget væv efter operation el organsmerter. Symptomer fra kroppen: Øget puls og blodtryk Hurtigere vejrtrækning Hudforandring – bleg – klamsvedende Mundtørhed Pupillerne bliver større Evt. kvalme/opkast Kroppens reflekser fjerner personen fra årsagen til skaden (hånden væk fra brændeovn)

14 Smertetilstande Kroniske smerter: smerter der over længere tid og som præger personens hverdagsliv og livskvalitet. Kroppen vil efter lang tids smertepåvirkning gradvist tilpasse sig, og der vil således ikke være forhøjet puls/blodtryk etc. Cancersmerter: ikke alle cancer patienter får smerter - de er komplekse fordi flere typer smerter kan være i spil på samme tid: Vævsskade ved f.eks metastaser Nerveskade Behandlingsskader Almentilstand – hovedpine – mavesyre – myoser En psykisk belastning og angst for fremtid kan være med til at øge borgerens oplevelse af fysiske smerter.

15 Det er altid den enkelte selv der ved hvor ondt det gør
Smerter Det er altid den enkelte selv der ved hvor ondt det gør VAS: på en skala fra hvor 0 er ingen smerter og 10 er det allerværste. Visuel analog skala.

16 Smertebehandling Smertetilstande
Nociceptive, somatiske (knogler, led, muskler, slimhinder) Smerter fra disse områder er ofte vellokaliseret. Ved vævsskade medfører den inflammatorisk betingede perifere sensibilisering ofte en bevægelsesudløst smerte Nociceptive, viscerale (organrelaterede) Smerterne beskrives i mere diffuse vendinger, og der er ofte meddelte smerter til andre og mere fjerne regioner af kroppen, fx hjertesmerter til venstre arm eller galdesmerter til højre skulderblad Neuropatiske (nervevæv) Smerter udgår fra centralt og perifert nervevæv som følge af skade eller sygdom, er generelt underdiagnosticerede og vil ofte beskrives som sviende, stikkende, brændende, evt. jagende eller som elektriske stød Somatisk tilhører kroppen Vicerale

17 Smertebehandling Lægemidler
Non-opioide analgetika: Paracetamol NSAID (Ibuprofen) Svagt virkende opioider: Dolol (Tramadol) Kodein Stærkt virkende opioider: Morfin Norspan

18 Smertebehandling Lægemidler Øvelse
Del jer i 3 grupper 1 gruppe: Akut smerte/ Paracetamol, Magnyl 1 gruppe: Kronisk smerte/ Dolol, Kodein 1 gruppe: Cancersmerte/ Morfin, Norspan Hver gruppe søger viden om deres to lægemidler og redegør kort for observationer, interaktioner bivirkninger etc.

19 Smertebehandling Lægemidler Øvelse
Del jer i grupper af 3 personer I skal nu hver især søge sammen med 2 andre fra de andre grupper, således at I er 1 fra hver gruppe. Del jeres viden med hinanden, således at alle skemaer bliver udfyldt Spørg gerne ind til den nye viden, - det er vigtigt at I kan tage denne viden med jer 

20 Frokost

21 PN medicin – hvad er det? Og hvad skal vi være opmærksomme på?
DOKUMENTER! "Pro necessitate" Typisk smertestillende eller beroligende medicin Medicinen SKAL være anført på medicinkortet Årsag SKAL være anført på medicinkort SKAL være doseret af en person med kompetence til medicindosering Gives KUN i samarbejde med samarbejdspartner med medicinkompetence - med mindre DU har den  Er en hovedpine, altid en hovedpine? Er du sikker på pillen? Hvornår? Hvor mange?

22 Administration af medicin Lovgivning
Det er dit ansvar at give den rigtige bruger den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde Medicinen er lægeordineret, og du skal følge lægens ordination – og må ikke ændre i ordinationen uden aftale med en læge Er medicinen i dosisæske eller i dosispose, skal du tjekke, at antallet af piller svarer til medicinskemaet Du skal tjekke med medicinskemaet, på hvilken måde, brugeren skal indtage sin medicin Der skal stå navn, cpr nr., dosering på alle de præparater brugeren får Opmåler du selv medicin, er du ansvarlig for at dosis er korrekt, at det er det rigtige præparat og i den rigtige form Du bør undgå at berøre medicinen direkte - brug handsker

23 Dispensering Dosispakket Doseringsæske

24 Administration af medicin Lovgivning
Hvis du bliver i tvivl? Rådfør dig med en uddannet kollega, din leder, en læge eller lægevagten: Hvis du kommer i tvivl, om det er den korrekte medicin til den rette bruger Hvis du konstaterer, at der er for meget medicin i forhold til hvad lægen har ordineret Hvis du konstaterer, at der er for lidt medicin i forhold til hvad lægen har ordineret Hvis du konstaterer, at der er forkert medicin i forhold til hvad lægen har ordineret Hvis du glemmer at give medicin Hvis du har givet forkert medicin, f.eks. for meget, for lidt eller på et forkert tidspunkt Hvis en borger selv har taget forkert medicin

25 Refleksion Sæt jer hver for sig reflekter over hvad du har lært i dag. Hvordan kan viden fra denne dag, omsættes til at kunne bruges på din kommende arbejdsplads ? Lav evn. en ”mindmap” over det du har lært. Lav evn. en ”mindmap” over hvad du i forhold målene mangler viden om. Hvordan vil du kunne opnå denne viden ?

26 Scor dig selv

27 Mål for Modul Du kan medvirke ved administration af borgerens brug af medicin Du kan observere og reagere hensigtsmæssigt på afvigelser fra borgerens normale fysiske og psykiske funktioner og adfærd i relation til borgerens brug af lægemidler Du kan videregive relevante informationer og observationer til tværfaglige samarbejdspartnere Du har kendskab til de almindeligst forekommende lægemidlers virkning og bivirkninger Du kan udføre dit arbejde ud fra kendskab til gældende lovgivning og lokale instrukser på medicinhåndterings området. Du har kendskab til de almindeligst forekommende begreber i forhold til medicinhåndtering.

28 Ikke relevant for jobfunktionen Kan inspirere og oplære andre
SCOR DIG SELV Kompetenceprofil / Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet Jeg har kendskab til de almindeligst forekommende begreber i forhold til medicinhåndtering. Jeg kan handle ud fra kendskab til gældende lovgivning og lokale instrukser på medicinhåndterings området. Ikke relevant for jobfunktionen Er på bar bund Er usikker Er på vej Rimelig sikker Sikker Kan inspirere og oplære andre Jeg har kendskab til de almindeligst forekommende lægemidlers virkning og bivirkninger Jeg kan medvirke ved administration af borgernes brug af medicin Jeg har kendskab til brugen af PN medicin og hvad jeg skal være opmærksom på Jeg kan søge oplysninger om medicin i lægemiddelkatalog og på nettet Jeg kan videregive relevante informationer og observationer til tværfaglige samarbejdspartnere Jeg kan observere og reagere hensigtsmæssigt på afvigelser fra borgerens normale fysiske og psykiske funktioner og adfærd i relation til borgerens brug af lægemidler Jeg kender til medicinens vej rundt i kroppen

29 Tak for denne gang