Lektion 1: Introduktion

Lektion 1: Introduktion
0. Skemaændring… Velkommen! Og præsentation Introduktion til undervisningen (19 slides) Økonomiske nyheder Introduktion til nationaløkonomi (18 slides) Nationaløkonomi på dansk Beskrivende økonomi Næste lektion Og på et eller andet tidspunkt – skolefotograf!

0. Skemaændring "Vi starter året med en skemaændring.. Undervisningen i erhvervsjura den 4.9. er aflyst. Den obligatoriske bog er ikke kommet endnu, så underviser Jørgen Nielsen har besluttet at starte op med undervisningen i erhvervsjura den i stedet. Erstatningsstime aftales senere." Og de 7 stykker, der ikke har fået oplyst, mailadresse – se at få gjort det…

2. a. Undervisningstider 17.30-18.15 18.20-19.00 19.10-19.45

2. b. Pensum (har I fået det hele?)
1. Alslev T. m.fl. (2008), Nationaløkonomi på dansk, 9. Udgave. Forlaget Samfundslitteratur + øvelseshæfte (regne versus at tænke?) 2. Andersen, Linderoth, Smith og Westergaard-Nielsen, Beskrivende dansk økonomi, 3. udgave, HandelsVidenskab Bogforlaget, 2008 3. Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, Efterår 2008 (forventes udgivet i december), ‘Konjunkturvurderingen’.

2 b. Pensum 4. Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 5. Danmarks Nationalbank, Pengepolitik i Danmark, Kbh. 2. udgave 2003 6. Aalborg Universitet, Kompendium, Eksamens- og prøveopgaver, Samfundsøkonomi, 2008

2. c. Hvad skal I lære ifølge studieordningen?
forbedre virksomhedens beslutningsgrund-lag ved at give indsigt i: markedets funktion - mikro den nationale og internationale økonomis struktur, udvikling, problemer og mulige løsninger – makro grundlaget for at føre økonomisk politik – især makro

2. d. Sidste holds råd til jer
Kom til timerne… Vær aktiv i klassens diskussioner Stil spørgsmål, når der er noget, du ikke forstår Lav hjemmeopgaver Følg med fra starten af – giv ikke slip Følg med i den aktuelle økonomiske debat Find supplerende litteratu Bliv ikke forvirret af teori ikke lig virkelighed

2. e. Supplerende litteratur
Kureer, Henrik (2008), International økonomi, A-niveau, Hæftet, Systime Grundlæggende og overvejende umatematisk gennemgang – genial hvis du er helt ny ift. faget. Dalhoff, J. og H. Grell(2004) Samfundsøkonomisk minilex. Gyldendal Opslagsværk

f. Alt den matematik og kurver…
Hvis det volder problemer – Kureer… Udarbejder ’kurvebog’ Gennemgår kun eksamensrelevante kurver Skriftlige opgaver ’kræver’ kurver Mundtlig eksamen: kun relevante kurver Anvendelsen af kurverne på virkeligheden!

2. g. Hvad synes jeg, at I skal lære?
At bestå den mundtlige eksamen med en god karakter! Hvad giver gode karakterer? At man kan ’tænke’ økonomisk At I kan bruge den økonomiske teori til at forstå virkeligheden (den aktuelle øk.pol. debat og økonomiske udvikling) Hovedsigte: At I skal få interesse for faget Lære hvordan økonomer tænker – og lære at tænke selv økonomisk = bedre end en økonom!

2. h. De vigtigste brikker i forløbet
Pensum – især Nationaløkonomi på dansk 4 Hjemmeopgaver, hvoraf mindst 3 skal afleveres og være bestået Løbende småopgaver En projektopgave (eksempler med) Følg med i den økonomisk politiske debat og økonomiske udvikling i Dk og verden

2. i. De vigtigste brikker i forløbet
Projekteksaminationen er individuel, uden brug af hjælpemidler og forløber efter følgende model: præsentation af rapporten (5 min.) diskussion af præsentation og rapporten (5 min.) trækker et spørgsmål i pensum (ca. 15 min.) en samlet mundtlig karakter.

2. j. Eksempel på et mundtligt eksamenspørgsmål
I rapporten skelner I mellem decentral og central lønforhandling. Forklar disse to begreber. Hvilken type af lønforhandlinger har vi i Danmark? Hvilken betydning har typen af lønforhandlingssystem for lønudviklingen i Danmark? Hvis vi antager, at fagforeningerne har monopol på udbud af arbejdskraft, hvilken type af lønforhandlingssystem har man så? Hvilke konsekvenser har en løndannelse som i spørgsmål 4 for løn og ledighed? Er denne model af relevans for Danmark?

2. k. Hvad kendetegner eksamensspørgsmålene?
Bemærk: blandingen af teori (’model’) og konkret viden om, hvordan dansk økonomi fungerer forhold jer kritisk til teorien (’relevans’) 3-7 spørgsmål – man skal ikke nå alle – men svare fornuftigt (kun mig der gør sådan!) ’Normalt’ spørgsmål: ’Redegør for prisdannelsen under fuldkommen konkurrence og under monopol’

2. k. Hvad kendetegner eksamensspørgsmålene?
Analyse af sidste års spørgsmål: Politikker: finanspolitik, pengepolitik, valutakurspolitik, handelspolitik Økonomiske mål: økonomisk vækst, inflation, ledighed Instrumenter: skat/skattelettelser, løndannelse, afgiftsforhøjelser Centrale begreber: strukturledighed, andre ledighedsbegreber, multiplikator, elasticitet, automatiske stabilisatorer, markedsformer

2.l. Hvordan gik det så til mundtlig eksamen i foråret 2008?
Karakterer 12 3 10 14 7 15 4 1 2 Gennemsnit 7,4 (det andet hold 5,8, men ingen dumpede!) Hvorfor dumpede nogle?

2. m. Hvad forventer jeg af jer?
Læs til hver gang og lav opgaven Det vil øge jeres indlæring Jeg kan tilrettelægge undervisningen derefter – øger jeres udbytte At I følger med i økonomiske nyheder!

2. m. Hvad forventer jeg af jer?
At I løbende giver feedback på bogen og undervisningen, så jeg kan finde ud af, hvor I er => mere effektiv undervisning At I er ekstremt eksamensrettede => det er jeg også, men… Forventer (for) meget af jer…

2. n. Hvad kan jeg tilbyde? en engageret og lydhør undervisning
en masse småopgaver bolden så meget som muligt over på jeres banehalvdel – det lærer I mest af meget lydhør overfor ændringsforslag

2. o. En typisk lektion 0. Slides ud kl. 12 på dagen på: samfundsøkonomi – Link til Poul… Økonomiske nyheder (5 minutter) Checkspørgsmål (opsummering af sidste lektion) – som I skal besvare (op til 40 minutter). Siden svar på hjemmesiden. Husk at nævn ’revision af slides…

2. o. En typisk lektion 3. Spørgsmål til pensum – som jeg besvarer (90 minutter) plus dialog på klassen 4. Gruppearbejde, summeøvelser, små prøver, læse små tekster, feedback på hjemmeopgaver osv. ind imellem (45 minutter) 5. Når ikke altid alle slides… Tager dem altid næste gang… (hvis vigtige). Her skal der summes om spørgsmål

3. Økonomiske nyheder… Dansk økonomi er på vej i bakgear
Men hvorfor? Manglende udbud af arbejdskraft eller manglende efterspørgsel eller en kombination? (Mindst) to forskellige teorier: keynesiansk - efterspørgselsorienteret neoklassisk (monetaristisk) - udbudsorienteret

3. Økonomiske nyheder… Er der behov for at gribe ind?
Øge arbejdsudbuddet? (Arbejdsmarkedskommission) SP opsparing? (Regering). Drop skattelettelser? (Socialdemokratiet) Klarer lavkonjunkturen problemerne med mangel på arbejdskraft af sig selv? (Dansk Folkeparti) Vismænd – behov for yderlig finanspolitisk stramning?

3. Økonomiske nyheder… Hvem har ret?
’økonomi bygger på rent politiske forudsætninger. Objektivitet findes ikke…’ (NØ, p. 18) hvad siger I til det? ’Har de ikke ret?’ – spørgsmål fra en studerende sidste år til Vismandsrapporten generelt

4.Introduktion til Nationaløkonomi
Hvad er Nationaløkonomi? Teorier om mikro- og makroøkonomi Hvad er teori? Eksempel: at efterspørgslen vigtigst for… Hvad skal man med teori? Bruger man når der er noget, man ikke ved Hvad er mikroøkonomi? Mikro er teorier om, hvordan ’markedet’ fungerer (eller ikke fungerer = ’markedsfejl’)

Hvad er et ’marked’? I studieordningen: markedets funktion, markedsmekanismen, markedsformer, indgreb i markedsmekanismen, faktormarkederne I teorien: samspillet mellem udbud, efterspørgsel og pris på eksempelvis tomater/arbejdskraft/ = et marked Hvordan ser et marked ud i virkeligheden?

Hvad er ’makroøkonomi’? Økonomien = typisk Danmark set som et helhed. Sammenhængene mellem størrelser som vækst, ledighed, betalingsbalance, inflation, valutakurs Økonomien beskrives af en model = landkort. Den model kan være verbal, matematisk eller grafisk. ’Øget efterspørgsel =>…’ = Sammenhængene i modellen = økonomisk teori Makro det primære (2/3) til eksamen (NB!)

Beskrivende økonomi = deskriptivt = ateoretisk Læs den for at få noget kød på teorierne Gennemgår BØ, når der står noget nyt og vigtigt af mere teoretisk – almen - karakter

Erhvervsstrukturen ændrer sig over tid Ser vi bort fra i makroøkonomi = kort sigt = 3-6 måneder. Erhvervsstruktur relevant for vækst på længere sigt (5-10 år – mindst!) Økonomer tænker i vareproduktion og vareudveksling, selv om vi er i et service- og videnssamfund (’stordriftsfordele’, ’prisen på standardvarer’, ’materiel vækst)

Nøglebegreber ift. eksamen allerede i kapitel 1: Hvad er ’vækst’? Den procentvise stigning i den samlede samfundsproduktion (BNP) i ’faste priser’ (renset for inflation). 2 % fra Hvad er ’produktivitet’? – normalt arbejdsproduktivitet = produktion per arbejder/per time. Også 2 %.

Hvornår er væksten høj? En vækst højere end 2 % betragtes som relativt højt i Danmark (hvorfor?) => øget beskæftigelse (hvorfor?) Hvad bestemmer væksten? Mængden af ’produktionsfaktorer’ og produktiviteten. Hvad er produktionsfaktorer? Arbejdskraft, (produktions)’kapital’ (maskiner og bygninger), jord. OBS: ’penge’ ikke en produktionsfaktor!

Hvad bestemmer produktivitetsvæksten? Ny viden implementeres i produktionen via: Ny og bedre teknologi Produktinnovation (produktudvikling) Ændret organisation og ledelse Forskning og udvikling – privat og offentligt International handel Institutionelle forhold (konkurrence m.m.)

Hvorfor er private investeringer centrale? Udvider kapitalapparatet = produktionen kan øges Introducerer ny teknologi = produktiviteten kan øges, og nye varer kan produceres Forklar følgende udsagn: ”Den øgede produktivitet i landbruget og industrien har frigjort arbejdskraft til brug for andre formål uden en tilsvarende reduktion i værditilvæksten” (p. 11)

Hvad er ’konjunkturer’? (fluktuationer/udsving) (p. 14) Udsvingene i væksten omkring en ’trend’ på ca. 2 % i Danmark Hvorfor er konjunkturer vigtige? Når konjunkturerne svinger, svinger privatforbruget og investeringerne i samme takt = øget ledighed eller øget beskæftigelse Tegn kurven med udsving

Hvordan forklarer vi en høj ledighed? Kan skyldes svigtende efterspørgsel Kan skyldes ’udbudssiden’ = strukturer (’indre opbygning’): ’mismatch’ mellem de kvalifikationer virksomhederne efterspørger og de ledige udbyder ’stive lønninger’ (falder ikke ved høj ledighed) ’hysteresis’ – at lang tids ledighed undergraver kvalifikationerne geografisk ledighed.

Hvad er ’strukturpolitik’? Det er (eksempelvis) strukturpolitik at forbedre de lediges kvalifikationer, mindske dagpengene/afkorte perioden, gøre en særlig indsats for de langtidsledige og øge mobiliteten for arbejdskraften

Hvad er ’strukturledighed’? Et centralt begreb: der er grænser for, hvor langt den faktiske ledighed kan presses ned uden prisstigninger som følge af stigende lønpres p.g.a. mangel på arbejdskraft. Er p.t. skønnet til 4,5 % Stor praktisk betydning – påvirker politikken… Med i 3 af eksamensspørgsmålene og…

Hvad er ’Phillipskurven’? Sammenhængen mellem inflation og ledighed. En teori: lav ledighed => høj inflation og omvendt. Bekræftes ikke af den danske ’empiri’ (p. 20) Kan skyldes arbejdsmarkedsreformer og globalisering (hvor ved man det fra?) Eller teorien er forkert + andet end løn bestemmer priserne (25 % af priserne bestemmes af lønnen)

Hvad er inflation? Det er de årlige gennemsnitlige prisstigninger for varer og serviceydelser, som forbrugere efterspørger. I øjeblikket ca. 4 %. Har ellers længe været omkring 2 % (løninflation 4 %)

Hvad er betalingsbalancen? De mest centrale poster: eksport og import af varer (og serviceydelser) og udenlandsgæld. Øget eksport, der er større end import => nedbringelse af udenlandsgæld.

Hvilke konjunkturer (faser) fra ? Kriseårene Gang i hjulene De 7 onde år 1987 til 1994 Gang i halvfemserne 1994 til 2001 Time-out Gang i hjulene Recession/lavvækst 2008-?

Hvad er finanspolitik? Stram (kontraktiv), lempelig (ekspansiv) eller neutral finanspolitik Stramning: højere skatter og/eller lavere offentlige udgifter. Lempelse: lavere skatter og/eller øgede – ufinansierede – offentlige udgifter

Hvilke finanspolitiske indgreb skal I kende (og hvorfor?)? Kartoffelkuren 1987 – finanspolitisk stramning Kick-starten 1994 – en lempelse Pinsepakken 1998 – en stramning Forårspakken 2004 – en lempelse ingen stramning

5. Næste lektion Jeg følger slavisk lektionsplanen:
Nationaløkonomi på dansk, kap. 2-3 Centralt udbuds- efterspørgselsfiguren Lav opg. 1, p. 10 i Øvelsesbogen (bemærk løsning bag i) Kast et blik på: s. 109, s. 106: 1 a, s. 103 i Opgavebogen. Var det for mange slides? Skal jeg bruge tavlen mere?

Lektion 1: Introduktion

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Lektion 1: Introduktion"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Lektion 1: Introduktion

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Lektion 1: Introduktion"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback