Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Lektion 19: Inflationsteorier

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Lektion 19: Inflationsteorier"— Præsentationens transcript:

1 Lektion 19: Inflationsteorier
Økonomiske nyheder Repetition Dagens pensum Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Næste lektion Opgave 7 i opgavebogen Hjælp til afløsningsopgave 3 Om projektet og om projekteksamen Vastrup-hjemmeopgave til næste gang

2 1. Økonomiske nyheder Erhvervslivet er ikke enige om behovet for en vækstpakke – hjemmemarkedserhverv er for – eksporterhverv er i mod. Kan I gætte hvorfor? (Kobler til dagens tema). ’Så frem for at stimulere lønudviklingen via øgede offentlige investeringer, er det langt vigtigere lige nu, at vores lønomkostninger kommer ned på niveau med udlandet’ (DI)

3 1. Økonomiske nyheder ’Og i og med, at ledigheden nu også er kraftigt stigende inden for andre sektorer også, forventer vi bestemt ikke, at vores plan vil give anledning til øget lønpres i de eksporterende erhverv’ (Dansk byggeri) Hvilken teori bygger DI på? Dansk byggeri? Hvorfor er de uenige? Forskellige interesser, teorier eller både og? Hvem har ret?

4 1. Økonomiske nyheder 2. "Der er ikke nogen, der ved præcis, hvor meget der skal til for at redde økonomien, så derfor gør USA's centralbank det, at de bare bliver ved med at hælde penge ud [ved at opkøbe statsobligationer], til de kan se, at økonomien stabiliserer sig. De risikerer så på den lidt længere bane at skabe noget inflation [hvorfor? Hvilken teori?], men det tror jeg, de er villige til at acceptere for dermed at udelukke deflations-scenariet” [0,1 % inflation i dec.]

5 1. Økonomiske nyheder 2. (fortsat) ’I november annoncerede Bernanke, at centralbanken ville opkøbe realkreditobligationer for 500 mia. dollar for at presse renten på de lange obligationer ned. Efterfølgende skete der da også det, at renten på de lange realkreditobligationer faldt fra ca. 5,5 pct. til lidt under 3,3 pct.’ (P.S.: er siden steget 1 pct. – kræver løbende intervention for at styre den)

6 1. Økonomiske nyheder 3. Hvad gør man med de 30 %, som ikke er i A-kasser, når de bliver arbejdsløse? Hvad har det at gøre med automatiske stabilisatorer? Med antagelsen om fuldkommen information? (Vidste folk, hvad de gjorde?) Eller et spørgsmål om frit valg og moral? 4. Skattekommissionen - socialt afbalanceret, fuldt finansieret skattelettelse på arbejde for at øge arbejdsudbuddet. Jeres kommentarer?

7 1. Økonomiske nyheder 5. Euroen svækkes i januar.
Hvilke konsekvenser har det for kronekursen? Er det godt for dansk økonomi?

8 2. Repetition Noget overraskende bliver der mod forventning en vækst i dansk økonomi i 2009 på 4 %. Er det overhovedet muligt? Hvordan vil det – hvis vi antager, at det er muligt - påvirke inflationen, som i 2008 var 3,4 %. Hvad kan årsagen til det øgede udbud og efterspørgsel være? Hvis vi antager, at det fører til en inflation på 5 % - hvordan vil det så påvirke udbuddet?

9 2. Repetition 2. Føres der indkomstpolitik i dag?
Som I lærte sidste gang: Ja! Hvordan ’ser den ud’? Virker den? Virkede den i 2008? 2009? Påvirker den førte indkomstpolitik reallønnen?

10 3. Dagens pensum Hvad er inflation?
generelle vedvarende prisstigninger > 0 % = inflation (= højere priser) ændring i prisniveau (hvis prisniveauet sættes til 100 i 2005 og stiger til 105 i 2006, så er der en inflation i 2006 på 5 %) er det inflation, hvis prisen på smør stiger?

11 3. Dagens pensum 2. Hvorfor og hvornår er inflation et problem?
Især et problem, når den enten er: relativt høj (konkurrenceevne, omfordeling) variabel (opfører sig uventet – planlægning?) og accellererende (ude af kontrol – mister tiltro til penge - bytteøkonomi) Ofte det økonomer tænker på, når de siger ’inflation’ – ikke bare > 0%

12 3. Dagens pensum 3. Hvorfor skaber en relativt høj og permanent inflation en omfordeling? (p. 353) fordel med gæld – især fast forrentet (’inflationen æder gælden op’) – hvorfor? ulempe med formue og på overførselsindkomst – hvorfor? jo rigere, jo bedre mulighed for at beskytte sig mod inflation – hvorfor? inflationsbekæmpelse – social ansvarlig politik (når og hvis uden sociale omkostninger…)

13 3. Dagens pensum 4. Hvad er årsagen til inflation? (p. 353)
Kan vi ikke ’se’ – derfor teorier To overordnede teorier trækkes op af efterspørgslen - demand pull skubbes i gang af omkostninger som især løn – cost push Årsagerne kan ikke adskilles empirisk – gerne et samspil (p. 353)

14 3. Dagens pensum 5. Hvad er årsagen til efterspørgselsskabt inflation?
Når efterspørgslen er større end produktion => øget priser for at: ’afskrække’ en del af efterspørgslen stimulere udbuddet til at øges ’Stødet’ til efterspørgslen typisk fra finanspolitikken (bogen peger på eksporten, p. 354) Vises ved skift i AD-kurven til højre Stram finanspolitik eller pengepolitik (?) middel

15 3. Dagens pensum 6. Hvad er årsagen til omkostningsskabt (udbudsskabt) inflation? (p ) Den mest centrale omkostning er ’lønnen’ Højere lønninger ’skubber’ til priserne Priserne øges for at fastholde profitten der forudsættes, at lønstigningerne er generelle og/eller mark-up prisfastsættelse vises ved at skubbe AS-kurven til venstre Bekæmpes med lønpolitik – priskontrol (?) = indkomstpolitik (p. 355)

16 3. Dagens pensum 7. Hvad er lønpris-spiralen? (p. 355)
Lønmodtagere og arbejdsgiver søger at ’beskytte’ realindkomst (antagelse) => Pris- og lønstigninger fører til modreaktion Pengeløn ↑ Priser ↑ Realløn↓

17 3. Dagens pensum 8. Hvad er kvantitetsligningen? (p. 355-56)
Udgangspunkt – en definition/identitet: Pengeudbud x omløbshastighed = Prisniveauet x produktionen (omsætning?) Dvs. de penge, der er i omløb gange med, hvor mange gange de bruges, svarer per definition til det, der købes gange det, som det koster…

18 3. Dagens pensum MS x V = P x Y
Hvis vi så antager, at V og Y er konstante Monetaristisk teori: ligningen skal læses fra venstre mod højre Jo større pengemængde, jo højere priser = inflation Pengepolitik (= pengemængdeændringer i denne teori) kan ikke påvirke Y – ingen real virkning = penge neutrale (et ’slør’)

19 3. Dagens pensum 9. Hvad er kritikken af kvantitetsligningen?
V og Y ikke konstante Empirisk umuligt at afgøre, hvilken vej den skal læses (forsøgte Friedman at modbevise) Hvad hvis øgede priser => MS↑ ? Eller både og? Hvorfor et centralt spørgsmål? Fører en aktiv pengepolitik bare til øget inflation? = nyttesløs

20 3. Dagens pensum 10. Hvad er Phillipskurven?
Oprindeligt: relationen mellem lønstigninger og ledighed. Jo højere ledighed, jo ringere forhandlingsstyrke => jo lavere lønpres Og omvendt Og så satte man lighedstegn mellem lønstigninger og prisstigninger (25 %?)

21 3. Dagens pensum

22 3. Dagens pensum Fortolkning af kurven?
At der er en ’trade-off’ – en byttehandel – mellem ledighed og inflation Man kan ikke have lav ledighed og lav inflation på samme tid Man må og kan frit vælge mellem de to politiske målsætninger

23 3. Dagens pensum 11. Hvordan ser den faktiske Phillipskurve (ifølge BØ, p. 20)? Hvad er jeres spontane kommentarer til den?

24 Figur 1.10. Phillips-kurven, Danmark, 1960-2007, BØ, p. 20.
Anm.: Inflation målt ved nominel lønstigningstakt, arbejdsløshedsprocent som figur 1.8. Kilde: ADAM Databank samt Finansministeriet, Finansredegørelse.

25 3. Dagens pensum Ingen klar sammenhæng for perioden som helhed
12. Hvordan kan den faktiske Phillipskurve fortolkes (ifølge BØ, p. 20)? Ingen klar sammenhæng for perioden som helhed Relativ tydelig sammenhæng for tresserne og firserne og starten af halvfemserne (? – twist facts to suit theory) En flad Phillipskurve i dag (korrekt!)

26 3. Dagens pensum 13. Hvorfor er Phillipskurven flad i dag (BØ, p. 20)?
’Forklaringen…er’ (teori forklædt som kendsgerninger): arbejdsmarkedsreformer fastkurspolitik globalisering Poul: Ikke ordentligt undersøgt. Men arbejdsmarkedet fungerer på en anden måde i dag – andet end løn – og lav inflation har sænket nominelle lønkrav

27 3. Dagens pensum 14. Hvad er den forventningsløftede Phillipskurve?
Ideen er, at lønmodtagere og arbejdsgiver ikke bare er reaktive, mens også forventer – og reagerer proaktivt derudfra Hvis der forventes løn- og prisstigninger, så vil man sætte lønkrav og priserne derefter De beskæftigede sætter lønkrav ud fra forventninger til inflation – ikke ud fra forhandlingsstyrken Den mekanisme igang, hvis ledighed lavere end ØN = den ’naturlige’ ledighed = strukturledigheden = konstant inflationsrate (ex. 2 %).

28 3. Dagens pensum

29 3. Dagens pensum 15. Hvad er kritikken af Phillips-kurven?
At der ikke er en sammenhæng bagud Og at vi ikke aner, hvordan sammenhængen ser ud fremadrettet (øk. fremskriver den fortidige udvikling) Hvad er ØN ?

30 3. Dagens pensum Ved vi heller ikke
Knaphed på arbejdskraft presser lønnen op Hvornår så meget knaphed, at det giver generelle lønstigninger? Hvor meget presses lønnen op? … Skifter over tid… (Økonomer leder efter/postulerer lovmæssigheder – for at kunne forudsige (’lave prediktioner’) Men Øn skønnes til 3,5 % +/- 1

31 3. Dagens pensum Et gennemsnit, der dækker over store flaskehalsproblemer på nogle områder – ingen på andre… Poul: Flaskehalsproblemer bør håndteres målrettet frem for at øge ledigheden generelt (NB-direktøren har lige udtalt, at en merledighed på ift. i dag ikke vil være et problem…)

32 3. Dagens pensum 16. Hvilke økonomisk-politiske konsekvenser af den forventningsløftede Phillipskurve? (p. 359). Frivilligt ledige arbejdstagere søger kun arbejde, hvis de tror, reallønnen stiger Arbejdstagere ansætter kun flere, hvis reallønnen falder

33 3. Dagens pensum Ekspansiv finanspolitik ’narrer’ begge parter => øgede (nominelle)lønninger og priser => uforandret realløn => uforandret arbejdsudbud på lidt længere sigt Ekspansiv finanspolitik virkningsløs ved naturlig ledighed = Øn => afgørende, hvad Øn skønnes til

34 4. Hvad kan I få eksamensspørgsmål i?
Alle spørgsmål er eksamensrelevante Det er kærnepensum Men I vil ikke blive hørt i kritikken af Phillipskurven og kvantitetsligningen Men opmærksomhed på teoriernes svage punkter skiller høje fra lave karakterer

35 5. Næste lektion Finans-, penge- og valutapolitik, kap Opsummering af tidligere kapitler – men nu med priser = inflationsfare Hvordan, hvornår og hvorfor påvirker en ekspansiv finans- og pengepolitik priserne? Hvordan, hvornår og hvorfor virker en devaluering? Centrale begreber: hvad er finans-, penge- og valutapolitik? Hvad er naturlig ledighed? Kapacitetsgrænse?

36 6. Opgave 7 Opgave 7, p. 69 i øvelseshæftet
Det centrale er at forstå a. og b. (og ikke bare finde det rette facit, men forklare det) I må gerne bruge ’løsningen’, hvis I kører fast/er usikre på, om det er rigtigt – men prøv først selv… (det lærer man mest af)

37 7. Hjælp til afløsningsopgave 3
Opgave 1: ’løbende saldo over for udlandet’ – find præcist denne opgørelse i 10-årsstatistikken Opgave 2: er en ren modelopgave, der alene relaterer til pensum i lærebogen. Dvs. I skal acceptere bogens antagelser om pengemængde, rente-crowding out osv. Forhold jer ikke til virkeligheden, men tydeliggør (at I har forstået) de grundlæggende antagelser. Forhold jer gerne kritisk.

38 7. Hjælp til afløsningsopgave 3
Opgave 4: find definitionen i pensum på den pengepolitiske transmissionsmekanisme og besvar spørgsmålene herudfra. Klart en nemmere opgave end sidste gang Deadline d. 23.2, kl Hvis ikke godkendt: ny udgave Spørgsmål?

39 8. Om projektet og om projekteksamen
Lav grupper nu! Og gå i gang: Lav en problemformulering hurtigst muligt (et ’hvorfor’ spørgsmål – en undren) Læs min guide (på hjemmesiden) og den fagansvarliges guide Læs, læs – det kan I ikke nå i de 3-4 uger i laver projektet på Til eksamen: forbedr på projektet – gentag det ikke. Og kun relevante kurver I bruger.

40 9. Vastrup hjemmeopgave Vastrup tidligere overvismand
Sværeste økonom-artikler i aviser Et formål med undervisning: at kunne følge med i debatten = følge mellemregningerne Samt helt centrale spørgsmål om finanspolitik osv. = kærnepensum Forbered svar til næste gang


Download ppt "Lektion 19: Inflationsteorier"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google