Multiteoretisk praksis - eller fagrelativistisk manualisering?

Præsentationer af emnet: "Multiteoretisk praksis - eller fagrelativistisk manualisering?"— Præsentationens transcript:

1 Multiteoretisk praksis - eller fagrelativistisk manualisering?
Tak for invitationen til at læse med og diskutere din bog. Jeg har valgt at lægge vægt på en socialfaglig vinkel i min kommentar til din bog. Og jeg tror faktisk ikke, at jeg ville have nærmet mig bogen, hvis ikke vi skulle have diskuteret den i dag. Og det er fordi det i bund og grund provokerer mig, hver gang jeg støder på den akademiske disciplin at komplicere mit herlige fag til ukendelighed. Når du som antropolog skriver en hel bog om, hvordan jeg skal gøre mit arbejde, så svarer det i min optik til, at en ingeniør sætter sig til at skrive en manual til tømrere om, hvordan de skal holde på hammeren for at ramme hovedet på sømmet. Forskellen er, at det var der aldrig nogen ingeniører, der ville gøre. Men det er som om, at på socialområdet er alle, som får færten af en lille del af dette kæmpe store fagområde, berettigede til at kalde sig eksperter. Jeg vender tilbage til det om lidt. Bettina Post

2 Ros! Velskrevet Grundig Omhyggelig Kløgtig Inspirerende opslagsværk
Perfekt til litteraturlisten Allerførst vil jeg nemlig gerne rose din bog. Du har begået en meget velskrevet og let læst bog. Den er både en grundig og omhyggelig gennemgang af alskens teknikker til at føre en professionel samtale. Jeg tager især hatten af for din stamina. Det er sin sag at få styr på så mange metoder og skille dem fra hinanden og sætte dem på skema og formel. Stort arbejde. Du er derudover en både sympatisk og kløgtig forfatter, som tager alle de nødvendige og rigtige forbehold undervejs. Mange steder og på forskellig vis gentager du pointen om, at brugen af metoder ikke må overskygge mødet med virkeligheden. Det er jeg inderligt enig med dig i. Man kan jo bare et øjeblik forestille sig selv at blive udsat for sådan en metodefreak, som kører der ud af med cirkulære spørgsmål og den meget populære anerkendende tilgang uden at fatte en bjælde af, hvad der foregår i lokalet. Vor herre bevares. Så det er et helt relevant forbehold du der tager. Bogen rummer masser af inspiration som opslagsværk både for studerende, professionelle nybegyndere og erfarne praktikere udi det sociale arbejdes svære kunst. Den må dermed være helt perfekt til at sætte på litteraturlisten for både socialrådgiverstuderende og andre, som er i gang med en grunduddannelse inden for det sociale område, såvel som på efter- videreuddannelserne. Med andre ord en glimrende og grundig bog. Tak for den. Godt gået. Og så kunne jeg i realiteten godt stoppe her. Men nu er meningen jo, at vi skal have en debat. Derfor har jeg selvfølgelig ledt efter noget, jeg kunne kritisere. Og det var i virkeligheden heller ikke så svært. Multiteoretisk praksis - eller fagrelativistisk manualisering?

3 Socialt arbejde er et fag
”At finde en vej mellem manualisering og fri leg” For helt fra første færd, har din bog også provokeret mig. Allerede på første side henviser Sven Brinkman til, at du selv kalder bogen et nyttigt redskab til at finde en vej mellem manualisering og fri leg. Her får jeg lyst til at kalde til orden. Socialt arbejde faktisk er et fag. Og som billedet antyder, har det været det længe. Man kan tilegne sig det på mange niveauer. Diplomniveau, akademiniveau, bachelorniveau og kandidatniveau. På sin vis siger det også noget om, hvor omfattende dette vidunderlige, vilde og vanskelige fag er. Min pointe med at sige dette er, at der er en række uddannelsesmuligheder, som kan vise vejen uden om både manualisering og fri leg. Dit metodebatteri kan sagtens være en del af ruten. Men det er en klar overvurdering at kalde det selve vejen. Beklager. Multiteoretisk praksis - eller fagrelativistisk manualisering?

4 Fagfolk og godtfolk Under-visere konsulenter Coach Psykolog Øgede krav om normalisering og inklusion skaber et kompleksitetspres på de professionelle, som arbejder med borgerne, så de både skal fungere som… Forskere Fag-personer Projekt-leder Ledere Studerende Praktikere Det slår mig faktisk bogen igennem, at den etablerede socialfaglighed ikke har din opmærksomhed. Du skriver indledningsvis, at bogen henvender sig til praktikere, ledere, fagpersoner, konsulenter, undervisere, forskere og studerende. I denne opremsning favner du alle, eftersom du ikke sætter fagbetegnelse på. Det er formentlig godt for salget, men er der en anden bagtanke? Længere fremme i bogen kommer du lidt tættere på de fagprofessionelles baggrund, dog alligevel uden helt at gøre det. Her skriver du nemlig, at øgede krav om normalisering og inklusion skaber et kompleksitetspres på de professionelle, som arbejder med borgerne, så de både skal fungere som jurist, pædagog, psykolog, coach, projektleder, behandler og problemløser. Stadig ingen socialrådgivere? Hvordan kan det dog være? Er det bevidst? Og er det en god ide? Du tager konkret og skarpt afstand fra generaliserede manualer udtænkt langt fra praksis. Jeg kunne ikke være mere enig. Men din bestræbelse på at tilbyde det, du så kalder et ”tværfagligt begrebsapparat” risikerer i realiteten at medføre det modsatte. Fordi når faglighed i det sociale arbejde er både alt og intet så udvandes fagligheden. Behandler Pædagog Socialrådgivere?? Problemløser Jurist Multiteoretisk praksis - eller fagrelativistisk manualisering?

5 Fagrelativistisk manualisering?
"Socialrådgiverne omklamrer, klientgør og berøver de ledige indvandrere ethvert initiativ og tro på, at det nytter at gøre en indsats” Fra tale på socialchefernes årsmøde 2005 Manualiseringen af det sociale arbejde fik faktisk især ben at gå på i de år, hvor man fra ikke mindst fra politisk hold besluttede sig for, at der ikke var brug for en særlig faglighed i det sociale arbejde. Det var dengang daværende beskæftigelsesminister CHF erklærede, at socialrådgivere omklamrer, klientgør og berøver de ledige ethvert initiativ og tro på, at det nytter at gøre en indsats. Der skulle udelukkende være fokus på job, job, job, job. Så ville alle problemer forsvinde. Det var et massivt angreb på socialfagligheden. Til gengæld var det hamrende naivt. Det betød, at man i stedet for at rekruttere fagfolk, så begyndte man at beskrive, hvordan medarbejderne skulle arbejde. Bl.a. med samtale skabeloner. Det er klart, at når vi arbejder med mennesker, er der en professionel samtale, som skal styres af den professionelle. Men mindst lige så vigtigt er det, at den professionelle kan mere end det. Man SKAL altså også vide, hvor i verden man befinder sig. Hvordan skal man ellers vide, hvad man egentlig har mulighed for at hjælpe med. Vi skal jo sjældent bare snakke. Multiteoretisk praksis - eller fagrelativistisk manualisering?

6 Retssikkerhedsloven § 5
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Tillad mig i samme åndedrag at minde om RTL §5. Den pålægger altså kommunen, at ligegyldigt hvilken dør, praktikeren sidder bag, så skal der ydes en bred rådgivning til borgeren. Ift alle de muligheder for hjælp, som findes. Jeg har erfaret, at dette er en overraskelse for mange, som har bevæget sig ind på socialområdet og fundet sig til rette der som professionelle også uden at have de formelle faglige kompetencer. Ikke desto mindre er det gældende lov. Hele den del berører du slet ikke. Jeg ved godt, at det ikke er din intension at beskrive hele det sociale arbejdes indhold. Men det havde været velgørende, hvis du bare havde brugt fem af de 311 sider på at gøre opmærksom på, at socialfaglighed er mere end at føre samtaler og kunne begrunde sit valg af samtaleteknik. Der skal også træffes begrundede valg om handling. Multiteoretisk praksis - eller fagrelativistisk manualisering?

7 Opsummerende… Så hvis jeg skal opsummere, så synes jeg, at du har lavet en flot værkstøjskasse. Men du åbner den kun en lille smule, og du viser os kun ét ret fantastisk værktøj. Dermed risikerer du faktisk netop at blåstemple en form for manualisering - i dette tilfælde bare forklædt som samtaleværktøjer. Jeg kunne godt have tænkt mig, at du bare i nogle glimt havde åbnet kassen helt for læseren. Så ingen kan forledes til at tro, at hvis bare man kan mestre to tre af teknikkerne, så er man fuldfærdig og flyvende. Jeg vil gerne dels selvfølgelig høre, hvad du tænker om disse betragtninger. Hvorfor du har foretaget de ret afgørende valg, og om du selv har overvejet risikoen for, at du i stedet for at modarbejde manualisering af det sociale arbejde kommer til at understøtte den. Multiteoretisk praksis - eller fagrelativistisk manualisering?

8 Multiteoretisk praksis - eller fagrelativistisk manualisering?