ATV vintermøde Indeklima Vingstedcentret 7. marts 2011 Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut.

Præsentationer af emnet: "ATV vintermøde Indeklima Vingstedcentret 7. marts 2011 Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut."— Præsentationens transcript:

1 ATV vintermøde Indeklima Vingstedcentret 7. marts 2011 Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

2 Definitioner WHO har defineret sundhed således: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. Indeklimaet er i denne sammenhæng defineret som: Alle de væsentlige bygningsrelaterede påvirkninger, der har betydning for sundhed i bred forstand blandt brugerne af en bygning.

3 Inde klima fors kning Nydelse Komfort Produktivitet Sygelighed Undgå farer Reproduktion mulig

4 Introduktion  Prisen for indeklima 10-20.000 kr/m 2. Halvdelen af alle investeringer 475.200.000 m 2 opvarmet bygningsareal Nybyggeri 4.400.000 m 2 gennemsnit per år Produktion 55. 10 9 kr, Vedligehold 54. 10 9 kr  Klimaskærmen Volumen/overflade: 0.5 m. Mange mikroklimaer  Ventilation 0.5-5 h -1. 0.3 – 3 l/s m 2 etageareal  Indtagsandele (en person) Et æble80% En cigaret (rygeren)30% Luftforurening fra et stearinlys0.01% Luftforurening fra bil på gaden0.00000001% Luftforurening fra kraftværk10 -14

5 Indeluft O 2 : 20,85 % CO 2 : 0,035% H 2 O: 1,3% (Volumen) Udåndingsluft: O 2 : 15,3 % CO 2 : 3,6% H 2 O: 6,2% (volumen) Produktion: CO 2 : 17 l/h H 2 O: 0,07 kg/h Sensibel varme: 100 W Forbrug: Indeluft: 375 l/h (10,8 kg/døgn) O 2 : 20,6 l/h Voksent menneske i siddende aktivitet (1,2 met) Lars Gunnarsen

6

7 Gener, symptomer og sygdomme

8 Dårligt indeklima kan give bestemte gener og symptomer. Smitte med infektionssygdomme kan i nogen grad forebygges ved effektiv ventilation og gode pladsforhold. Faktorer i indeklimaet, påvirker forløbet af astma og allergi, men vi ved kun lidt om indeklimaets betydning for erhvervelse af sygdommene. Der er 4 eksponeringer i indemiljøet der kan føre til kræft, nemlig radon, tobaksrøg og andre forbrændingsprodukter samt formaldehyd. Hjertekarsygdomme kan udvikles som følge af passiv rygning og høje partikelniveauer. Støj og måske utilstrækkelige lysforhold kan give stress, der også vil kunne føre til hjertekarsygsomme. Produktiviteten er lav i et dårligt indeklima Gener, symptomer og sygdomme

9 Gener inden for sidste 14 dage - hjemme (Sundheds og sygelighedsundersøgelsen 2000, SIF)

10 Gener inden for sidste 14 dage - på arbejde Brauer og Mikkelsen, 2002

11 Symptomer inden for sidste 14 dage - Hjemme Brauer og Mikkelsen, 2002

12 Symptomer inden for sidste 14 dage - på arbejde Brauer og Mikkelsen, 2002

13 Eksponeringer i indeklimaet

14 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 0510152025303540 Ventilation (l/s pers) Utilfredse (%)

15

16

17 Eksponeringen for partikler, radon, formaldehyd, kvælstofdioksid og benzen inden døre bør reduceres. Utilstrækkelig viden om en række kemiske forbindelser herunder phthalater og PCB'er. Partikelforureningen er alvorlig ude og inde Eksponeringer i indeklimaet

18 Fugt, skimmel og mider

19 1. Valbjørn og Kousgård i 1983 Hovedpine og slimhindegener hjemme og på arbejde. SBI rapport 175. 1986 4. Keiding og Gunnarsen i 2000 Miljøpåvirkninger i boligen. Statens institut for Folkesundhed. 2003 2. Valbjørn og Eriksen i 1998 Bygningskonstruktioners risiko for fugtskader. By og Byg Resultater 12. 2001 3. Gunnarsen i 1999 Fugt, ventilation skimmelsvampe og husstøvmider By og Byg Resultater 9. 2001 18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugt- eller mugpletter hjemme 20-22% af undersøgte boliger vurderedes at have længerevarende fugtskader eller skimmelvækst. (15% kontorer, 51% skoler) 22% af lejlighedernes beboere rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.Tallet blev bekræftet ved inspektionen. 18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme. (18% fugtskader indenfor 5 år) 13%-17% af boligerne havde skimmelsvampevækst Besvarelser fra 81 firmaer om 16253 undersøgelser 13% af lejlighederne fik målt skimmelsvampevækst på synlige overflader 170 Besvarelser og 87 besøg 36% af fugtskaderne var ikke afhjulpet! Spørgeskemaer til ca. 3800 danskere over 15 år Spørgeskemaer til ca. 2000 danskere over 15 år

20 0123 IngenSvagMiddelStor Lugt af mug IngenRingeNogenKraftig Synlig vækst 0 m 2 3 m Skjult vækst < 0,5 m 2 1-3 m 2 3-10 m 2 < 10 m 2 Vækst i tilstødende---- rum Vækst i ---- indblæsningsanlæg Meget støv---- Samlet---- Risiko for eksponering

21

22 Husstøvmider 0 10 20 30 40 50 60 70 0246810 Absolut Fugtighed (g/kg) Mider på madrasser (mider/m 2 )

23 Adfærd

24 35404550 Ikke de sidste 14 dage En gang imellem Dagligt Relativ fugtighed (% RH) Hvor ofte har du tørret tøj i boligen i løbet af de sidste 14 dage?

25 Risikooplevelse Svar på spørgsmålet: Er De urolig for, at nogle af følgende forhold i eller omkring deres bolig kan skade deres helbred?

26 Svar vedrørende arbejdspladsen Svar vedrørende mad og drikkevand

27 Gode adfærdsregulerende råd Luft ud morgen og aften - og når der er særlige behov Gør rigtigt rent Hovedrengøring forbedrer indeklimaet Anskaf en emhætte med afkast til det fri, brug den og vedligehold den Tag bad bag lukket dør, tør op efter dig og luft grundigt ud efter badet Tør ikke tøj i opholdsrum Få udbedret vandskader omgående Udeluftventiler bør være åbne i hvert fald om sommeren Husk at nye vinduer bør forsynes med udeluftventiler Brug ikke malervarer til udendørs brug på indvendige overflader Vælg indeklimamærkede byggevarer Brug ikke flytbare ovne og kaminer uden aftræk Hold dit soverum varmt når du ikke er der Sæt ikke møbler direkte op ad kolde ydervægge

28 År 2000 % År 2007 % Udlufter9176 Støvsuger eller vasker gulve8984 År 2000 % År 2007 % Tobaksrøg2068 Fugt1248 Rengøringsmidler1416 Andel af svarpersoner der angav at de udlufter mindst dagligt eller rengør gulve mindst ugentligt Andel af svarpersoner der angav at de er urolige for tobaks- røg, fugt eller rengøringsmidler eller finder dem problematiske

29

30 BoligerSkoler og børneinstitutioner Kontorer Ventilationsrate (l/s m 2 ) - Skoler (l/s m 2 ) - Børnehaver (l/s m 2 ) - Vuggestuer (l/s m 2 ) (l/s m 2 ) CO 2 Intet krav (ppm) Termiske forhold  Tætte vinduesrammer  Vinduer med dobbelt glas  Luftvarme uden andre varmegivere  Sol­afskærmning ved s tore solbeskinnede vinduer  Rumbaseret justerbar termostat  Varmekilder under alle høje vinduer Som for boliger Kontorbygninger < 600m 2 Som for boliger Kontorbygninger > 600m 2  Operativ temperatur (ºC) Sommer/Vinter  Lufthastighed (m/s) Sommer/Vinter Radon (Bq/m 3 ) Formaldehyd (mg/m 3 ) Partikler  Emhætte over komfur  Brændeovn i opholdsrum Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft Skimmelsvamp Inficeret areal Dagslys og belysning  Glas­areal /gulvareal  Rudernes lystransmittans  Glas­areal /gulvareal eller dagslysfaktor  Solafskærmning  Rudernes lystransmittans  Flimmer  Individuelle justeringsmuligheder Som skoler og børneinstitutioner Akustik Intet krav Efterklangstid (s) - Klasselokaler - Børneinstitutioner Cellekontor, 1 person Efterklangstid (s) Storrumskontor, Absorptionsareal

31

32

33