Ressourcestrategien - Hvordan kommer vi i mål?

Præsentationer af emnet: "Ressourcestrategien - Hvordan kommer vi i mål?"— Præsentationens transcript:

1 Ressourcestrategien - Hvordan kommer vi i mål?
Tvær-kommunalt samarbejde og efterspørgsel på affald 6. marts 2015 KL Konference. Hotel Scandic, Vester Søgade 6, 1601 København Brit Schøt-Nielsen Tak for invitationen. Jeg hedder Brit Schøt-Nielsen. Arbejder på Vestforbrænding og har godt 25 års erfaring med affald – de fleste af dem på Vestforbrænding. Vestforbrænding er af den opfattelse, at der ikke kan arbejdes for meget på tværs, der kan ikke udveksles nok erfaringer og viden. Så jeg er glad for at være blevet inviteret her til at kunne komme og fortælle om vores erfaringer. Mit fokus er afsætning af det affald eller de ressourcer vi indsamler – og specielt de nye affaldsfraktioner vi og andre affaldsselskaber har intensiveret indsamlingen af i relation til regeringens Ressourcestrategi. Fokus er således på plast, glas, metal og papir. Vælg denne eller den næste forside – afhængig af situationen

2 Tvær-kommunalt samarbejde og efterspørgsel på affald
Vestforbrænding De nye indsamlingsordninger Kildesortering eller kildeopdeling De nye fraktioner og afsætningen af dem – vores erfaringer Vores anbefalinger Min disposition for mit indlæg er Vestforbrænding De nye indsamlingsordninger Kildesortering og kildeopdeling De nye fraktioner og afsætningen af dem – vores erfaringer Vores anbefalinger

3 Ejere og opland Albertslund Ballerup Brøndby Egedal Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Herlev Hillerød Høje-Taastrup Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rødovre Vallensbæk Vestforbrænding er ejet af 19 kommuner i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Ca borgere Ca virksomheder Vi tager os af mere end 1 millions tons affald om året. Vestforbrændings opland er denne nordøstlige del af Sjælland fra Vallensbæk i syd til Gribskov i nord og med en del af Københavns Kommune. Vestforbrænding er ejet af 19 kommuner.

4 Historie 1982 Første genbrugsstation 1999 Anlæg 5 (kraftvarme)
2003 Miljøcertifikat ISO 14001 2003 Fusion VEGA 21 ejerkommuner 2004 Fusion AFAV 29 ejerkommuner I 1982 etablerede dengang Farum Kommune den første genbrugsstation i vores opland. Dvs. siden 1982 har Vestforbrænding arbejdet med afsætning af affald.

5 Genbrugsstationer Vi står for ordningen bag de 24 kommunale gen-brugsstationer i oplandet. Genbrugsstationerne er meget populære: flere millioner kunder tons affald/år. Kendte fraktioner med kendte afsætningskanaler I dag ligger der 24 genbrugsstationer i oplandet. Og Vestforbrænding afsætter den samlede affaldsmængde, som i 2014 var knap tons. Nøgleordene er: samarbejde – ens fraktioner og dermed ens sorteringer og dermed ens information. Andre nøgleord er: Stordrift ved kontraktindgåelse – som jo forudsætter udbud og anden konkurrenceudsættelse. Og så er et væsentligt nøgleord stordrift ved kontraktopfølgning. Vestforbrænding foretager kontraktopfølgning for ikke kun 1 eller 2 kommuner, men for alle 19 kommuner for så vidt angår affald afsat af Vestforbrænding.

6 Indsamlingsordninger
Vi har udviklet og designet et moderne sæt genbrugs-beholdere til glas og papir. Kuberne er ikke bare praktiske i håndteringen af glas, flasker og papir til genbrug, I 2014 håndterede vi ca.: 7.000 tons glas/flasker 9.000 tons papir Som I andre samler vi – eller kommunerne i oplandet - også glas og papir ind i genbrugsbeholdere. Det blev til 7000 tons glas i 2014 Og ca tons papir i 2014 i de 2 ordninger som Vestforbrænding drifter. Ja og vi afsætter naturligvis også varerne for kommunerne og foretager kontraktopfølgning.

7 Kommunerne skal samle flere genanvendelige ressourcer ind!
Kommunerne vil gerne samle flere genanvendelige ressourcer ind. Ca. 27 af landets 99 kommuner er begyndt at indsamle genanvendelige ressourcer i faste beholdere opstillet husstandsnært. De nye indsamlingsordninger. Kommunerne skal foranledige, at der skal indsamles mere madaffald, pap, papir, plast, træ og glas fra husholdningerne. Rigtig mange kommuner er gået i gang. Mange har selvfølgelig samlet flere af disse fraktioner ind i storskraldsordninger i årevis. Poser, kasser og sække re sat ud til fortovet. Den nye tankegang er at der opstilles beholder tæt på den enkelte husstand, så det er nemmere at bringe affaldet ind i de indsamlingsled og systemer der håndterer affaldet til genanvendelse. Vestforbrænding gennemførte sammen Clean, ARC og Dansk Affaldsforening en kortlægning af, hvilke kommuner der allerede har etableret indsamling i faste beholder ved husstandene til en eller flere af de nævnte fraktioner. I 27 af landets kommuner er der opstillet beholdere i hele eller dele af kommunen.

8 De kendte og de nye opgaver
De kendte opgaver er bl.a.: Beholdere Biler/Transport Logistik/Indsamling Information Nye udbud Nye regulativer Opgaver vi er gode til, har erfaring med og allokerer mange timer, penge mv. til at løse. De nye opgaver er bl.a.: Afsætning af nye fraktioner Logistik af mindre mængder Af disse opgaver er der en række kendte opgaver – de kan ses af slides øverste del. Der er så også en række nye opgaver, eller opgaver vi alt i alt ikke har den samme erfaring med at løse. Nemlig afsætningen af disse ”ny fraktioner”. Og så er der også ny logistik at tage vare på. Denne problematik kan jeg godt både åbne, men også lukke igen her i mit indlæg, da jeg ikke vil gå væsentligt dybere ind i den. Den nye logistik er det forhold, at der med de nye indsamlinger ofte indsamles flere fraktioner på en gang – altså i flerkammerbiler. Disse fraktioner skal således omlastes inden afsætning, og vi ved alle at enhver håndtering er forbundet med omkostninger til selve omlastningen og til lagerkapacitet. I nogle tilfælde kan omlastningerne også være forbundet med forringelser af varernes kvalitet. Her tænker jeg specielt på glas, der i nogle ordninger indsamles i komprimator biler og i øvrigt omlastes og i aflæsse med øget knusning til følge - et forhold der vanskeliggør den efterfølgende sortering og udsortering af emner, der fejlagtigt er lagt i - som f.eks. en - nu knust - skåret porcelænskop. Den nye opgave, som jeg gerne vil tale om her, er afsætning af de fraktioner, vi indsamler i de nye indsamlingsordninger.

9 Kildesortering Ressourcestrategien betyder, at vi har et øget fokus på, at affaldet bliver udsorteret og genanvendt: Indsamlingsleddet Afsætningsleddet er 2 af mange væsentlige led for, at der opnås resultater. 8 af vores 19 ejerkom-muner indsamler i dag genanvendelige materialer i beholdere med et eller flere rum. Vestforbrænding har valgt kildesortering som udgangspunktet for at opnå en større genanvendelse. Kildesortering betyder, at borgeren skal sortere de forskeligt fraktioner i hver sin beholder eller hvert sit rum i beholderen – Det vil sige, at der f.eks. er et rum til papir og et andet rum til plast og et tredje rum til metal. På denne måde ”forurener” fraktionerne ikke hinanden og forringer ikke kvaliteten. F.eks. forringes papir kvaliteten ikke af snavset plastfolie. Den første kommune – nemlig Herlev Kommune - udrullede ordningen i hele kommunen fra Vi har således allerede afsat ressourcer fra disse indsamlingsordninger i en rum tid. Det betyder, at vi har indrettet os i de eksisterende afsætningskanaler, og at vi påvirker de eksisterende - og gerne nye afsætningskanaler – med henblik på at de udnytter ressourcerne i affaldet bedre. Alt ved vi, at kildesortering virker og virker ud i afsætningsleddet. 8 af vores 19 ejerkommuner har i dag igangsat kildesorteringsordninger ved husstandene. Det er en tilgang til at nå såvel Ressourcestrategien mål om mere genanvendelse som Vestforbrænding eget mål om at trække genanvendelige ressourcer ud af det forbrændingsegnede affald. Borgerne forstår det – lægger de rigtigt materialer i de rigtige rum og tømmer emballagerne først. Borgerne kan det der. Indsamlingsleddet og afsætningsleddet er de 2 væsentlige led i den lange kæde eller cirkel af led, der er en forudsætning for, at det giver mening, at vi får borgerne til at sorter og, at vi har samarbejde med en industri, der efterspørger og kan anvende de ressourcer, vi indsamler.

10 Kildesortering eller kildeopdeling
Hvad skal man vælge? Centrale sorterings-anlæg - hvad er det? Hvordan ser verden ud i dag? Kildesortering eller Kildeopdeling? I har sikkert hørt om dette valg. Fyrtårnsprojektet og andre centrale sorteringsanlæg. Skal vi bygge et eller flere her i Danmark og hvem skal bygge det eller dem? For mig eller os på Vestforbrænding er dette ikke relevant nu. Glem ordet sorteringsanlæg. Det er ikke defineret, og vi ved ikke, hvad den, der siger ordet, mener med det. Vi har allerede flere sorteringsanlæg i dag. Fraktionen ”jern og metal” sorteres i de forskellige metaller, glas sorteres i klare skår og farvede skår. Og i udlandet sorteres plasten i forskellige plasttyper. Skal vi blande glas med plast og sortere? Skal aviserne blandes med flasker? Skal alt blandes i indsamlingsleddet og senere sorteres? Det er upræcist og naturligvis skal vi ikke blande fraktioner sammen, der decideret ødelægger hinanden. Det tror jeg godt vi alle kan blive enige om, og så er der under alle omstændigheder tale om flere forløb. Kommuner og affaldsselskaber står allerede med afsætningsopgaven i dag – affaldet eller ressourcerne skal afsættes, og de skal afsættes til genanvendelse, ellers skal vi ikke ulejlige borgerne med at sortere. Derfor skal vi tage udgangspunkt i eksisterende forhold og ikke mindst i eksisterende viden. Og også være klar over, at vi mangler en del viden for at kunne bygge de rigtige nye anlæg. Det som er så anderledes her – i forhold til opblomstring af tidligere nye fraktioner – er, at det ikke er aftagerne af affaldet, der efterspørger de nye fraktioner – og de fleste er nye. Det er os som borgere eller jer som politiker, der vil udsortere mere. En væsentlig pointe, som jeg ser det.

11 Modtageanlæg for kildesorteret affald Decentralt Transport- optimering
Affaldsproducent Modtageanlæg for kildesorteret affald Decentralt Transport- optimering Modtageanlæg for kildeopdelt affald Centralt Første sortering Sortering/shredder Finsortering - plast Denne slide for at fortælle, at de fleste affaldsfraktioner skal igennem flere led inden de er oparbejdet til ressourcer for ny produktion, og det er uanset om de er indsamlet kildesorteret eller kildeopdelt. Derfor vil et centralt anlæg ikke kunne løse alle problemer. Sådan ser verden heller ikke ud i udlandet. Papir, via mægler PE PP Metalværk

12 Notifikation Denne slide ser lidt tynd ud!
Det er fordi man skal passe på hvad man skriver i mails, sms-er og på PP, når man er lidt gnaven og har et list træls budskab. Derfor har jeg kun skrevet ordet NOTIFIKATION. Det er fordi, vi har rigtig meget bøvl med at udarbejder ansøgninger om notifikation af eksport af plastaffald fra vores husstandsindsamlinger. Det skal man jo også gøre, når man bare vil lave en prøvekørsel på affaldet på et anlæg for at finde ud af om anlægget overhovedet kan behandle plastaffaldet At få en notifikation er dyrt – måske kr., det er langsommeligt og meget omfattende, forskellige medarbejder i styrelsen har forskellige opfattelser af hvad ansøgningerne skal indeholde. Dertil kommer sagsbehandlingstiderne i såvel Danmark som i udlandet. Alt i alt ikke et forhold der fremmer genanvendelsen. Så dette er en invitation til Miljøstyrelsen om et samarbejde om tiltag til forenkling af dette.

13 Afsætning kræver efterspørgsel
Afsætning kræver efterspørgsel. Efterspørgsel kræver kendskab til varen/produktet/affaldet/ressour-cerne. Kender kommunerne varen/affaldet/ressourcerne de skal af med? Og når jeg nu vil tale om: ”De nye fraktioner og afsætningen af dem”, så vil jeg starte med at konstatere og spørge: læse PP op………………………. Afsætning kræver efterspørgsel. Efterspørgsel kræver kendskab til varen/produktet/affaldet/ressourcerne. Kender kommunerne varen/affaldet/ressourcerne de skal af med?

14 Kender kommunerne affaldet de skal af med?
Nej og et lille tjaaa det gør vi ikke! Endnu…… Mit bud på svaret er ”NEJ” På Vestforbrænding har vi brugt de sidste år på at få mere indsigt i affaldet, her tænker jeg specielt på de fraktioner vi har fokus på i forhold til ressourcestrategien. Vi har brug for mere indsigt i affaldets sammensætning og mulighederne for at afsætte det til genanvendelse på de bedste vilkår. Bemærk, at jeg siger de bedste vilkår, jeg siger ikke til de bedste priser. Dette arbejde har vi så igen gjort på vegne af oplandets 19 kommuner – på den måder er der flere ressourcer til at undersøge og omvendt en bred kreds at bringe vores erfaringer og viden ud til. Vi oplever at kommunerne finder dette samarbejde utroligt givtigt. Det er denne viden om affaldets sammensætning og mulighederne for at oparbejde det til nye råvarer og finde afsætning på gode vilkår vi mangler og som vi i samarbejde skal udbygge de kommende år. Viden vi skal have inden vi laver store investeringer.

15 Samarbejde på tværs af kommunerne i VF’s opland
Husstandsindsamlinger Samme fraktioner Fælles afsætning Som sagt gør vores historik – erfaringer tilbage fra 1982 – at det er naturligt for kommunerne og Vestforbrænding, at det er Vestforbrænding, der står for og har opgaven eller ansvaret for afsætningen af de indsamlede ressourcer. Det er således også naturligt for kommunerne, at det er de samme fraktioner der indsamles på tværs af kommunegrænserne.

16 Papir, glas, metal og plast De 4 tørre fraktioner ”De nye fraktioner”
Papiret kender vi, når vi ikke ændre på sorteringsvejledningen til borgerne Glas/flasker knuses i langt højere grad end tidligere og bliver meget sværere at klargøre på behandlings-anlæggene Metal – vi kender kun de store shredder, der klare biler og kommunejern fra genbrugsstationerne, de er ikke bygget til metaller fra husstandsindsamlinger Plast fra husholdninger indeholder mange typer plast og plasten er snavset med madaffald. Sorteringsanlæg i udlandet. De nye fraktioner Papir, glas, metal og plast De 4 tørre fraktioner ”De nye fraktioner” Det er indtil nu de 4 fraktioner vi på Vestforbrænding har kastet os over og opnået viden om og afsætningsmuligheder for. Papirets kvalitet kender vi – kommunerne har indsamlet den kvalitet siden begyndelsen af 80-erne. Papirmøllerne efterspørger denne kommunale papirkvalitet til nye aviser og æggebakker. Der er god afsætning – langt største delen eksporteres og oven i købet til gode priser. Glasset har vi også siden begyndelsen af 80-erne indsamlet. Som hele flasker. De seneste år har flere kommuner og affaldsselskaber ændret på indsamlingerne og oparbejdningen. Således indsamles og afsættes en del som skår. Håndtering af skår er meget mere sorteringskrævende end sortering af en fraktion med en stor andel flasker og i det hele taget større stykker glas. Der er efterspørgsel på glas såvel i Danmark som i udlandet – det er forbundet med udgifter at afsætte glasset. Glasset er et eksempel på hvordan teknologi og ønsker til en ny indsamlingsordning synes at mødes. Ny teknologi synes at muliggøre udsortering af de små skår af porcelæn og keramik fra den stærkt knuste glasmasse. En knusning som opstår ved alle de omlastninger glasset i den husstandsnære indsamling undergår. Metal. Ingen af de 2 danske shredder-virksomheder har indrette specialanlæg til sortering/håndtering af de mindre metaldele, der indsamles i de husstandsnære indsamlingsordninger. De anlæg vi kender skal således dels klare biler og dels dåser fra de kommunale indsamlinger. Andre firmaer, der handler jern og metal fra kommunale ordninger tilbyder heller ikke behandlingsløsninger til disse små emner. Forestil jer små og store persillehakkere, hvor man vil forvente, at der skulle vælges værktøj afhængigt af ”persillens størrelse”. Shredderne efterspørger metallet, og de giver en positiv værdi. Men - når de ikke kender kvaliteten bliver prisen for lav. Her taler jeg af erfaring. Plast fra husstandsindsamlingerne er af meget varierende sammensætning – de forskellige plastprodukter er lavet af forskellige plasttyper og mange produkter er lavet af sammensatte plasttyper. Plasten er så også snavset eller ikke helt ren for madrester. Denne plastfraktion er der mildest talt ikke stor efterspørgsel på – slet ikke her hjemme, hvor vi ikke har anlæg, der kan sortere denne fraktion. I udlandet har man i mange år – grundet et etableret producentansvarssystem – drevet sorteringsanlæg til denne type plastaffald. Kravene til genanvendelse er væsentligt anderledes end de danske forventninger til genanvendelsesløsninger. Vi forventer høje genanvendelsesprocenter i Danmark, mens det i Tyskland f.eks., er fastlagt ved lov hvad genanvendelsesprocenten kun behøver at være i disse producentansvarsordninger. En producentansvarsordning er således ingen garanti for god genanvendelse. Anlæggene, der sorterer plast fra husstandsindsamlinger, er store – måske til tons årskapacitet. Til sammenligning kan jeg oplyse, at Vestforbrænding forventer, at indsamle tons til tons plast på årsbasis, når alle 19 kommuner er med. Anlæggene er ikke afhængige af de danske mængder, de banker ikke på døren her oppe, de efterspørger ikke os som kunder. Vi er små. Vi vil vide en masse om sorteringsgrader, genanvendelsesprocenter og hvad plasten bliver til – ”Hvad kan den bruges til?”, spørger vi. Og vores plast er ikke magen til deres. Behandlingen af en sådan blandet plastfraktion koster ca. 100 Euro – når vi leverer den til døren på behandlingsanlægget i udlandet – i lande som Tyskland og Holland, som ved vi mest om. Der er meget mere vi skal vide om plastens muligheder dels i nye produkter og dels i affaldsstrømmen i de kommende år.

17 Samarbejde på tværs af kommunerne i VF’s opland
Medarbejdere på Vestforbrænding Dialogforum med kommunerne Dialogforum med plastindustrien, Dansk Affaldsforening, MST m.fl. Vi skal have ny viden om oparbejderne. Og oparbejderne og mæglerne skal have viden om vores behov og vores affald. Det kræver mange møder, mange besøg, hvor vi viser affaldet frem, og mange besøg, hvor vi ser og hører, hvad oparbejderne kan. Det kræver testkørsler på eksisterende anlæg for at få fastlagt kvaliteten eller indholdet og dermed alt i alt for at få viden om værdien af affaldet. Det er omkostningskrævende og tidskrævende – derfor er det godt at kommunerne kan arbejde sammen f.eks. gennem et affaldsselskab - som Vestforbrænding. Vi er 2 medarbejder allokeret til afsætning og vi har et dialogforum med vores kommuner – teknikerne i kommunerne, som I kan se nogle af på billedet. Og så har vi indledt et frugtbart samarbejde med andre kommuner, plastindustrien, Dansk Affaldsforening, Miljøstyrelsen andre kommuner og plastoparbejder og – producenter.

18 Samarbejde og åbenhed Vi skal: forsøge os frem være åbne arbejde sammen ikke være bange for at gøre fejltrin Vores anbefaling er, at vi skal samarbejde ikke kun i vores affaldsselskab, men på tværs – det offentlig med det private. Affaldsproducenter og kommuner skal samarbejde med aftagere, designere og producenter. Vær nysgerrig og krævende og gå i dybden. Vi skal være ærligt og ikke kun holde salgstaler og bedrage os selv og hinanden, det forsinker og fordyrer blot en udvikling. Vi skal være ærlige overfor borgerne om, at vi hele tiden gør det bedste; men at vi måske må skifter spor, når og hvis vi bliver klogere. Og det gør vi jo sikkert.

19 Tak for opmærksomheden