ADHD og medicin mod ADHD

Præsentationer af emnet: "ADHD og medicin mod ADHD"— Præsentationens transcript:

1 ADHD og medicin mod ADHD

2 Læringsmål Viden om ADHD og virkningen af medicin til behandling af ADHD Viden om medicinens bivirkninger, og hvad man kan gøre for at forebygge og lindre bivirkninger Kunne indsamle relevante oplysninger ift. borgerens ADHD og brug af medicin for ADHD, og formidle disse til borgerens læger Kunne observere for relevante problemstillinger indenfor ADHD-behandling Kunne deltage i en dialog med sundhedsprofessionelle om borgerens ADHD og ADHD-behandling Være bevidst om ADHDs betydning for livskvalitet Kunne bistå borgere i tilstrækkelig og sikker brug af medicin for ADHD Kunne motivere den enkelte borger til at tage hånd om sin ADHD-behandling Kunne anvende viden om ADHD og medicin for ADHD i arbejdet med den enkelte borger for at medvirke til at optimere livskvalitet og medicinanvendelse December 2014

3 Hvad skal vi tale om? Hvad er ADHD?
Virkninger og bivirkninger af medicin mod ADHD Godt at vide om brug af medicin mod ADHD Vigtige pointer December 2014

4 Forventninger Hvilke forventninger har du til undervisningen i dag?
På en skala fra 1 til 10: Hvor meget viden og erfaring har du indenfor emnet? Hvad er særlig vigtigt for dig at lære noget om? Hvordan skal du bruge det, du lærer i dag, fremover? Hvis du har konkrete spørgsmål til dagens emne, kan du skrive dem ned. Så tager vi det op undervejs December 2014

5 Hvad kender I til ADHD?

6 Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for:
Attention Deficit Hyperactivity Disorder Forstyrrelser af: opmærksomhed (svært ved at koncentrere sig, bliver let distraheret, sjusker) aktivitet (uro i kroppen, svært ved at sidde stille, meget snakkende, indre uro) impulsivitet (svært ved at vente på tur, afbryder andre, overskrider grænser) Kort sagt: Problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig December 2014 A-apoteket • ADHD - klinisk farmaci i skranken • aug 2013

7 Statistik Hyppighed: 4-8 % af alle skolesøgende børn har ADHD
Omkring halvdelen har stadig ADHD som voksne Omkring en fjerdedel har fortsat store vanskeligheder som voksne, men ikke nok til at opfylde diagnosekriterierne Kønsforskelle: 4-5 gange flere drenge end piger diagnosticeres Drenge har typisk problemer med hyperaktivitet, piger oftere med opmærksomhedsforstyrrelser Hos voksne er der ikke lige så stor forskel i hyppigheden December 2014

8 ADHD-diagnoser 3 typer ADHD:
ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse – kaldes også ADD ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD kombineret type med både opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet Årsag: ikke 100 % afklaret ADHD skyldes IKKE dårlig opdragelse, usund kost eller computerspil arvelig tendens: genetisk faktor og miljøpåvirkninger December 2014

9 Behandling af ADHD Ikke-medicinsk behandling: Medicinsk behandling:
Psykoedukation om ADHD Specifik træning i håndtering af daglige funktioner samtidig med medicinsk behandling Medicinsk behandling: Har meget ofte haft en god effekt på kernesymptomerne Mindsker risikoen for udvikling af misbrug Øger muligheden for at gennemføre anden behandling end medicinsk December 2014

10 Signalstoffer og medicinens virkning
I hjernen sendes signaler mellem nerverne vha. signalstoffer For lav aktivitet af nogle signalstoffer i bestemte områder af hjernen giver ADHD-symptomer Medicinen virker ved at øge aktiviteten af disse signalstoffer, særligt dopamin Virkning: Øger koncentrationen Mindsker tilbøjelighed til at følge pludselige idéer Mindsker behovet for hele tiden at være i bevægelse Ofte opstår misbrug af rusmidler som selvmedicinering December 2014

11 Animation – Hjernen December 2014

12 Hvilke lægemidler mod ADHD får jeres beboere?
Tænk på de beboere, hvis medicin du er med til at håndtere Skriv navnet på det eller de lægemidler mod ADHD, som de får December 2014

13 Medicin mod ADHD Der findes to typer af medicin mod ADHD Centralstimulerende midler – methylphenidat, dexamfetamin og lisdexamfetamin Ikke-centralstimulerende – atomoxetin Indholdsstof Eksempler på præparatnavn Methylphenidat Concerta , Equasym, Medicebran, Medikinet, Motiron, Ritalin Dexamfetamin Dexamfetamin (magistrelt) Lisdexamfetamin Elvanse Atomoxetin Strattera December 2014

14 Methylphenidat Førstevalg til behandling af ADHD Virkning:
Indtræder straks og virker 2-12 timer, afhængig af produkt Kan virke euforiserende, hvis der tages 10 gange normal dosis (misbrugsrisiko) Dosering: Start fx med 5 mg 3 gange dagligt Øges med 10 til 20 mg ad gangen Meget forskelligt, hvad der er optimal dosis – oftest mg dagligt December 2014

15 Dexamfetamin Vælges, hvis methylphenidat ikke har givet den ønskede effekt Virkning: virker 3-5 timer kan virke euforiserende (misbrugsrisiko) Dosering: meget forskelligt, hvad der er optimal dosis – typisk 5 til 10 mg ad gangen 15-75 mg dagligt fordelt på 3-4 doser dosis er typisk den halve af methylphenidat max. 60 mg om dagen December 2014

16 Lisdexamfetamin (Elvanse)
Vælges, hvis methylphenidat ikke har givet den ønskede effekt Virkning: Virker i timer Omdannes i kroppen til det virksomme dexamfetamin, dvs. nedsat risiko for misbrug Dosering: Gives normalt 1 gang dagligt, ind i mellem 2 gange dagligt Start med lav dosering 30 mg dagligt om morgenen Kan øges med 20 mg ugentlig til højst 70 mg dagligt December 2014

17 Atomoxetin (Strattera)
Vælges: ved manglende effekt eller bivirkninger af methylphenidat og dexamfetamin ved bestemte følgelidelser (angst, tics, misbrug m.fl.) ved behov for døgndækning Virkning: Sætter langsomt ind (6-8 uger) Holder længe (24 timer) Nedsat risiko for misbrug Dosering: Start med lav dosering for at mindske risiko for bivirkninger (Fx 18 mg eller 25 mg en gang dagligt) og langsom optrapning Anbefalet vedligeholdelsesdosis er normalt 80 mg/døgn – max. 120 mg December 2014

18 Sammenligning af medicinen
Fordele Ulemper Centralstimulerende (methylphenidat og dexamfetamin) Virker allerede efter minutter og er også hurtigt ude af kroppen igen (2-4 timer) Findes i depotformuleringer, hvis en mere længerevarende virkning ønskes (op til 12 timer) Virker i 24 timer – skal kun gives en gang i døgnet, og der er dækning af aften, nat og tidlig morgen Kan med fordel vælges ved samtidig tics-lidelse, angstlidelser og ved søvnproblemer Minimal misbrugsrisiko Ikke-centralstimulerende (atomoxetin) Individuel dosering – man må oftest prøve sig frem for at finde den rette dosis Risiko for misbrug Det tager lang tid, før der ses effekt: hos de fleste tager det 3-4 uger, enkelte får først fuld virkning efter 8-10 ugers behandling December 2014

19 Bivirkninger ved ADHD-medicin
Hvad kan du se? Hvad kan du gøre? Nedsat appetit Gode spise- og måltidsvaner kan løse en del af problemet. • Spis et godt og nærende morgenmåltid, før 1. medicindosis bliver givet • Spis aftensmåltidet, når medicinen er ude af kroppen • Spis et lille måltid før sengetid • Udskift magre fødevarer til mere energiholdige, eventuelt i samråd med lægen Mavesmerter Oftest forbigående og opleves typisk kun i starten af behandlingen Det kan hjælpe, hvis medicinen tages efter et måltid Kontakt læge, hvis problemet bliver ved Hovedpine Kan være en vedvarende bivirkning  kontakt læge, hvis problemet bliver ved Problemer med at falde i søvn Den sidste medicindosis skal gives i god tid før sengetid (fx 4 timer) Søvnproblemer kan både forekomme ved for høj og for lav dosering  læge Kugledyne, kuglepude, gode råd til søvnhygiejne kan afhjælpe Øget blodtryk og puls Der er typisk kun tale om en meget lille stigning, som ikke er farlig. Men er der i forvejen problemer med kredsløbet, eller er stigningen pludselig øget, skal behandlingen justeres. Husk derfor at have kontrol af puls og blodtryk som fast rutine Nervøsitet Når medicinen holder op med at virke, kan man føle sig forvirret, urolig og irritabel. Kan virke voldsomt, men er forbigående. Kontakt lægen, hvis problemet bliver ved December 2014

20 Anden medicin i ADHD-behandlingen Hvorfor bliver det givet?
Melatonin Hvis der er forstyrret søvn, hyppige opvågninger eller indsovningsbesvær Husk god søvnhygiejne, fx passende temperatur Clonidin (fx Catapresan) Hvis der er tics/Tourette samtidig med ADHD % vil få dæmpet tics., Hvis der er vedvarende søvnproblemer. Medicinen er sløvende, og denne bivirkning udnyttes Modafinil (Modiodal) Hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af anden behandling med ADHD medicin Kan øge vågenhed og virker fremmende på stemningslejet Antidepressiva Hvis der samtidig er angstlidelser, kan ADHD-behandlingen kombineres med et antidepressiva. ADHD-medicinen skal typisk justeres på dosis. Et alternativ er at skifte til atomoxetin, hvis beboeren ikke allerede er i denne behandling Atypiske antipsykotika (fx Risperdal) Hvis der er visse former for bipolar lidelse, psykotisk depression, OCD, Tourettes syndrom og Autisme-Spektrum -Lidelser. December 2014

21 Godt at vide om medicin mod ADHD
Dosis skal tilpasses den enkeltes behov: Man starter lavt og øger gradvis dosis Man skal især gå langsomt frem, hvis der samtidig er epilepsi eller tics Det er vigtigt med gode spise- og måltidsvaner: Nedsat appetit er en vedvarende bivirkning Hjælp med til, at beboeren får spist, når medicinen er ude af kroppen, og appetitten derfor normal Gør noget ved søvnproblemer: Søvnproblemer kan både være en bivirkning og et symptom på ADHD Medicin skal som hovedregel ikke tages for sent i forhold til sengetid – 4 timer forskudt Kugledyner, vægtdyner og kuglepuder kan være med til at skabe ro December 2014

22 Vær opmærksom på om medicinen virker om beboeren har bivirkninger:
især i starten af behandlingen er bivirkningerne hyppige om beboeren regelmæssigt får kontrolleret: vægt, appetit, blodtryk og puls udvikling eller forværring af psykiske sygdomme at der er misbrugspotentiale ved noget ADHD-medicin: indholdsstofferne er methylphenidat og dexamfetamin ved misbrug ses ofte ”kort lunte”, øget voldelig adfærd, angst og forfølgelsestanker December 2014

23 Opsamling

24 Laminerede ark De næste dias er beregnet til, at I kan skrive dem ud – evt. som for- og bagside – og bruge dem til at huske de vigtige ting om ADHD Diskuter, hvordan I kan forestille jer at bruge dem i hverdagen: Hvem skal bruge dem? Hvor skal de placeres, og hvorfor lige der? Hvilken gavn skal de gøre? December 2014

25 Bivirkninger ved ADHD-medicin
Hvad kan du se? Hvad kan du gøre? Nedsat appetit Gode spise- og måltidsvaner kan løse en del af problemet • Spis et godt og nærende morgenmåltid, før 1. medicindosis bliver givet • Spis aftensmåltidet, når medicinen er ude af kroppen • Spis et lille måltid før sengetid • Udskift magre fødevarer til mere energiholdige, eventuelt i samråd med lægen Mavesmerter Oftest forbigående, og opleves typisk kun i starten af behandlingen Det kan hjælpe, hvis medicinen tages efter et måltid Kontakt læge, hvis problemet bliver ved Hovedpine Kan være en vedvarende bivirkning  kontakt læge, hvis problemet bliver ved Problemer med at falde i søvn Den sidste medicindosis skal gives i god tid før sengetid (fx 4 timer) Søvnproblemer kan både forekomme ved for høj og for lav dosering  læge Kugledyne, kuglepude, gode råd til søvnhygiejne kan afhjælpe Øget blodtryk og puls Der er typisk kun tale om en meget lille stigning, som ikke er farlig. Men er der i forvejen problemer med kredsløbet eller er stigningen pludselig øget skal behandlingen justeres. Husk derfor at have kontrol af puls og blodtryk som fast rutine Nervøsitet Når medicinen holder op med at virke, kan man føle sig forvirret, urolig og irritabel. Kan virke voldsomt, men er forbigående. Kontakt lægen, hvis problemet bliver ved December 2014

26 Medicin til ADHD Vær opmærksom på: om medicinen virker
om beboeren har bivirkninger, fx: nedsat appetit søvnproblemer om beboeren regelmæssigt får kontrolleret: vægt, appetit, blodtryk og puls udvikling eller forværring af psykiske sygdomme at der er misbrugspotentiale ved noget ADHD medicin ved misbrug ses ofte ”kort lunte”, øget voldelig adfærd, angst og forfølgelsestanker December 2014

27 Case – Mikkel 21 år Mikkel får Medikinet og Equasym for sin ADHD
Mikkel får ikke anden medicin Mikkel er efter skift fra Børne- og Ungepsykiatrien til Distriktspsykiatrien blevet utryg og angst Mikkel følger ikke sin undervisning på Teknisk skole og er derfor blevet smidt ud af skolen Hvad gør du som kontaktperson? Hvordan kommunikerer du med lægen om Mikkels situation? Brug ISBAR som redskab December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

28 Mikkels medicinskema Indikation Præparat Kl 8 Kl 12 Kl 17 Kl 22 ADHD
Medikinet 40 mg 1 Medikinet 20 mg Equasym Depot 30 mg December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

29 ISBAR Identifikation Situation Baggrund Analyse Råd
ISBAR er et værktøj til at sikre, at man har alle de nødvendige oplysninger, inden man kontakter behandleren Brug af ISBAR er med til at sikre god mundtlig kommunikation mellem botilbud og læge ISBAR står for: Identifikation Situation Baggrund Analyse Råd December 2014

30 ISBAR-tjekliste Forbered dig, inden du ringer:
Vurder beboerens situation Overvej, hvem det er relevant at kontakte Læs de nyeste notater i journalen/omsorgssystemet Hav relevante oplysninger klare som fx: temperatur, vejrtrækning, puls, blodtryk bevidsthedsniveau medicinliste nuværende pleje og bistand December 2014

31 ISBAR-tjekliste (blok)
Identifikation: Dit navn, funktion, institution/afdeling Situation: Jeg ringer, fordi – beskriv. Jeg har observeret følgende ændringer i funktionsniveau eller helbredstilstand (temperatur, vejrtrækning, puls osv.) Baggrund: Kort præsentation af beboerens situation (tiltag indtil nu, sygdomshistorie) Analyse: Giv din vurdering af problemet. (evt. usikkerhed om, hvad problemet er. Beboerens situation er ændret, vi må gøre noget) Råd: Giv eller bed om råd. Hvad skal vi gøre? Hvad vil du foreslå? Hvad skal jeg observere og vurdere? Hvem gør hvad? Hvornår tales vi ved igen? December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

32 ISBAR Eksempel på udfyldelse/brug
I: Mit navn er Klaus. Jeg er pædagog på Ungekollegiet. Jeg ringer angående Mikkel, Han bor her på Ungekollegiet. Han får Medikinet og Equasym Depot for ADHD og ikke anden medicin S: Jeg ringer, fordi Mikkel er smidt ud af Teknisk skole B: Mikkel er kommet godt i gang med sin tømreruddannelse. Men er efter skift til distriktspsykiatrien blevet urolig og opfarende og forsømmer fuldstændig sin skole A: Jeg er usikker på, om der skal gøres noget ved hans medicin R: Hvad vil du foreslå? Hvornår skal vi tales ved igen? December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

33 Case – spørgsmål at diskutere
Hvordan skal vi observere effekten af medicinen hos beboeren – hvad skal vi konkret se efter? Hvad skal vi registrere? Hvor ofte og i hvor lang tid skal vi registrere? Hvad skal der til, for at vi igen kontakter lægen – og hvornår? December 2014

34 Tjek på beboernes medicin Formål og brug i hverdagen
At få overblik over, hvad beboerne bruger af medicin At få indarbejdet en systematik i overvejelserne om beboernes medicin At inddrage beboernes forhold til deres medicin At sætte fokus på de vigtigste mulige problemstillinger ved medicinen At støtte til at reflektere over og reagere hensigtsmæssigt på eventuelle problemer opstået ved behandlingen December 2014

35 Tjek på beboernes medicin Indsamling af informationer
Udvælg en af jeres beboere, som får medicin mod ADHD Udskriv beboerens medicinliste, og udpeg de lægemidler, der bruges mod ADHD Udfyld ud fra en snak med beboeren, gennemgang af jeres optegnelser om beboeren og/eller ud fra dit kendskab til beboeren redskabets side 2 om beboerens erfaringer, brug af og forhold til vedkommendes medicin samt afsnittet på side 5 om Tjek på medicin mod ADHD. Du skal kun udfylde dette afsnit – også selvom beboeren får andre slags medicin December 2014

36 Tjek på beboernes medicin Brug af informationerne
Hvad bliver du opmærksom på ved denne beboers medicin? Hvilke problemer kan beboerens brug af medicin medføre? Hvad kan du gøre ved de problemer, du er blevet opmærksom på? December 2014

37 Observation og dokumentation
Udvælg de 3 vigtigste observationspunkter for beboere, der får medicin mod ADHD Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere er opmærksomme på disse observationspunkter? Hvad og hvordan vil I dokumentere observationerne? December 2014

38 Det vigtigste Skriv de to ting ned, du har hørt i dag, som du synes, er vigtigst Fortæl det til din sidemand, og begrund, hvorfor det er vigtigt Vi skriver sammen en liste December 2014

39 Refleksion Hvad tænker I om den medicinske behandling nu efter fagligt input? Har I nogle beboere i tankerne, som kan få bedre hjælp af jer nu? Giver gennemgangen anledning til ændring af din praksis? December 2014

40 Forslag til aktivitet efter undervisningen
Se på: listen over hyppige bivirkninger ved ADHD-medicin hvilken medicin jeres beboere får hvilke bivirkninger I ser hvad der kan gøres ved bivirkningerne December 2014

41 Tak for i dag!

42 Referencer BUP-DK [Hentet ] Referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med ADHD April Tilgængelig fra: Pro.medicin.dk [Hentet ] Midler mod ADHD [Opdateret ] Tilgængelig fra Gerlach, Jes. Psykofarmaka. PsykiatriFondens Forlag, København, 2010, 2. udg. Materialet er udarbejdet for I sikre hænder af Pharmakon December 2014