Voldgiftsloven – reformbehov?

Præsentationer af emnet: "Voldgiftsloven – reformbehov?"— Præsentationens transcript:

1 Voldgiftsloven – reformbehov?
Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF advokat (H) Voldgiftsforeningen den 9. oktober 2014 Bruun & Hjejle (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

2 Vigtigst: Danmark er et UNCITRAL-land.
Der kan sagtens være reformbehov men vigtigst siden 2005 er Danmark et UNCITRAL-land klare fordele indadgående: let at forklare de danske regler udadgående: let at sætte sig ind i et andet lands regler let at finde de rigtige engelske udtryk (ordbog ikke nok). (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

3 Alle de fornemme retsprincipper...
Må ikke overskygge, … at voldgift (og vgl.) skal være for alle både den internationale voldgift om en virksomhedshandel eller en investering og den lille lokale voldgift om en (måske) misligholdt ejeraftale Loven skal også kunne rumme … institutionel voldgift, fx hos Voldgiftsinstituttet og en ad hoc-voldgift i en lille jysk købstad. (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

4 (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
Tesen i det følgende. Det vil være hensigtsmæssigt … med et supplerende regelsæt … der anses vedtaget, omtrent ligesom et voldgiftsinstituts regler men hvor parterne i deres voldgiftsklausul kan fravælge, hvad de vil og hvor regelsættet kan regulere praktiske ting, som ikke nødvendigvis bør stå i loven og hvor regelsættet kan være ajour med udviklingen i højere grad, end loven kan kan man gennemgå dét på en halv time? sagtens! (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

5 (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
Først loven. Fx ny vgl. § 2, stk. 3 Hvorfor? ”For så vidt angår voldgiftssagers praktiske gennemførelse fastsætter justitsministeren nærmere regler, der finder anvendelse, hvis andet ikke er aftalt. ” den totale aftalefrihed men også en række gode ”tilbud” til parterne … så de ikke skal starte forfra, hver gang de skriver en voldgiftsklausul. (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

6 Vedtagelse af e-proces.
Forslag Hvorfor? ”Meddelelser, fremsendelsesbreve mv. mellem voldgiftsretten og advokaterne fremsendes ved krypteret . Processkrifter, bilag, ekstrakter, protokollater mv. oprettes og fremsendes som elektroniske filer. Voldgifts-retten kan bestemme, at nærmere angivet materiale også skal fremsendes i fysisk form”. dette er blot en beskrivelse af virkeligheden i dag (måske bortset fra ”krypteret”). selv for den mest konservative er der ingen vej udenom. (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

7 Fælles intranet til sagens materiale.
Forslag Hvorfor? ”Voldgiftsretten kan bestemme, at sagens processkrifter, bilag, ekstrakt, materialesamling og protokollater skal uploades på internettet i en sikker folder, der er tilgængelig for voldgiftsdommerne, advokaterne og sagens parter.” særdeles praktisk at have alt på ét sted, både under sagens forberedelse, mundtlige forhandling, votering og arbejdet med kendelse der kan oprettes et intranet eller gratis bruges Dropbox (som nu tilbyder kode til ekstra sikkerhed). (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

8 Protokollater (”retsbog”).
Forslag Hvorfor? ”Voldgiftsrettens formand fører protokollat over retsmøder, beslutninger mv. Protokollaterne sendes til advokaterne uden unødigt ophold.” som ved domstole og ved institutionel voldgift blot her med understregning af ”uden unødigt ophold”. (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

9 Kendelse om refusion af sikkerhed stillet for modparten.
Forslag Hvorfor? ”Undlader en part at stille en pålagt sikkerhed, og vælger den anden part at stille hele sikkerheden, jf. voldgiftslovens § 36, stk. 2, kan den betalende part anmode voldgiftsretten om at afsige separat kendelse om refusion fra den ikke-betalende part for dennes andel.” således nu gældende hos Voldgiftsinstituttet, § 6, stk. 2, 4. pkt. gælder formentlig allerede efter almindelige retsgrundsætninger om naturalopfyldelse Niels Schiersing i UfR 2011 B 246 ff. men aftales her ex tuto (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

10 Telefonmøder til forberedelsen.
Forslag Hvorfor? ”Voldgiftsretten kan bestemme, at forberedende møder holdes som telefonmøder. Formanden indkalder til telefonmødet med angivelse af telefonnummer og adgangskode.” er allerede et uundværligt instrument til forberedelsen beskriver derfor blot virkeligheden. (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

11 Afhøring over telefon mv.
Forslag Hvorfor? ”Voldgiftsretten kan tillade, at afhøring foretages telefonisk, over videoforbindelse eller på anden hensigtsmæssig måde. Den måde, hvorpå voldgiftsretten har sikret sig den afhørtes identitet, noteres i protokollatet”. anvendes naturligvis allerede både vidnet i udlandet … og skønsmanden i Sønderjylland, hvor sagen i København ikke økonomisk kan bære en traditionel afhjemling. (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

12 (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
Witness depositions. Forslag Hvorfor? ”Voldgiftsretten kan bestemme, at der forud for den mundtlige forhandling indleveres en skriftlig forklaring fra parter og vidner, der skal afhøres. Ved den mundtlige forhandling tages der udgangspunkt i den skriftlige forklaring, suppleret med spørgsmål fra advokaterne.” er som bekendt meget brugt i common law-landene. bør dog ikke bruges pr. automatik men kan være nyttigt, hvor der er mange afhøringer og hvor en lang række basale fakta bedst kan fastslås skriftligt. (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

13 (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
Sagkyndige vidner. Forslag Hvorfor? ”Sagkyndige vidner vil efter omstændighederne kunne være et effektivt middel til oplysning af sagen, og voldgiftsretten vil derfor normalt ikke modsætte sig en parts ønske om at føre ét eller flere sagkyndige vidner.” kan være et stærkt (samt hurtigere og billigere) alternativ til en sagkyndig udpeget af voldgiftsretten (vgl. § 26, syn og skøn) indebærer ikke en ‘amerikanisering’ af processen, men forøger kvaliteten gode praktiske erfaringer chips med påstået fejlfunktion hvad regnskabet burde have oplyst. (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

14 Påstandsdokumenter mv. i Word-format.
Forslag Hvorfor? ”Voldgiftsretten kan pålægge advokaterne at indlevere deres påstandsdokumenter og afsluttende processkrifter i et tekstbehandlingsformat, fx Word, som kan anvendes ved udarbejdelse af kendelse i sagen”. den velforberedte voldgiftsret tænker naturligvis herpå allerede ved opstillingen af fristen for disse afsluttende dokumenter en stor arbejdsmæssig lettelse, når der skal skrives kendelse. (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

15 Voldgiftsretten har læst på sagen.
Forslag Hvorfor? ”Under den mundtlige forhandling kan advokaterne gå ud fra, at voldgiftsrettens medlemmer har gennemgået processkrifter og bilag, og at kun de væsentligste omstændigheder behøver at blive fremhævet under forelæggelsen”. dette er i dag en selvfølge ved voldgift og bør også være/blive det ved domstolene. (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

16 (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff
Post-hearing writ? Forslag Hvorfor? ”Voldgiftsretten kan give parterne mulighed for inden en angivet frist efter den mundtlige forhandling at indgive hver ét efterfølgende processkrift med opsummering af partens syn på bevisførelsen og sagens juridiske spørgsmål.” bruges en hel del i udenlandsk voldgift kan e.o. blive sagens vigtigste processkrift fordi afhøringerne er overstået vigtigt og mindre vigtigt står nu klarere frem dommerne kan alligevel godt votere foreløbigt efter den mundtlige forhandling … og opsamle, når post-hearing writ’ene er modtaget. (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

17 ‘Tilkendegivelse’ – eller straks optage til kendelse?
Forslag Hvorfor? ”Voldgiftsretten kan tilbyde parterne en mundtlig eller skriftlig tilkendegivelse om, hvordan voldgiftsretten i hovedtræk vil afgøre sagen, hvis der afsiges kendelse. En sådan tilkendegivelse fremsættes kun, hvis parterne samstemmende ønsker det.” stor holdningsforskel i dette spørgsmål (og udenlandske parter vil normalt ikke drømme om at bede om en tilkendegivelse) muligheden kan med fordel nævnes det bør klart fremstå, at en tilkendegivelse er en service fra voldgiftsretten … ikke et forsøg på at slippe for at skrive kendelse. (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

18 Kort eller fuldstændig kendelse?
Forslag Hvorfor? ”Med parternes samtykke kan kendelsen blot gengive påstande og anbringender, hovedpunkter fra sagsfremstillingen, oversigt over afhøringer samt præmisser og konklusion. Præmisser og konklusion i en sådan kortfattet kendelse skal være lige så udførlige, som hvis der blev afsagt en fuldstændig kendelse.” mange dommere spørger parterne herom dette er vel o.k. (når intet spørgsmål om regres mv.) men det bør fremhæves klart, at en fuldstændig kendelse er hovedreglen. (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

19 Database over kendelser.
Forslag Hvorfor? ”Ved sagens afslutning indberetter voldgiftsretten en kort, anonymiseret gengivelse af de vigtigste juridiske synspunkter, der indgår i kendelsens præmisser, til en offentligt tilgængelig database, der føres af Justitsministeriet”. mange nyttige juridiske iagttagelser går ‘tabt’ for omverdenen, når sagen er slut Carsten Smith i TfR 1993 s. 474 ff. kendelsens ‘ratio decidendi’ bør bevares for eftertiden til gavn for både teoretikere og praktikere (også lærebøger). (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff

20 Tak for jeres opmærksomhed.
Har hermed fremlagt … forslag til regulering af nogle jordnære behov … under respekt af partsautonomien … og på et fleksibelt reguleringsniveau (bekendtgørelse) kan måske samtidig tjene som en tjekliste de her angivne emner er ikke udtømmende tak for jeres tålmodighed! (c) Professor, dr. jur. Erik Werlauff