SIV-videnskabsteori værksted 2

Præsentationer af emnet: "SIV-videnskabsteori værksted 2"— Præsentationens transcript:

1 SIV-videnskabsteori værksted 2
3 videnskilder erfaring: sanselig kontakt med omverden eller kropsinterne processer tænkning: ”fra og med Kant bliver ordet 'forstand' til en betegnelse for den analyserende, diskursive tænkning …. Hos Kant er forstand evnen til at give begrebslige bestemmelser og fælde domme, hvorved sanseindtrykkene bliver forbundet (syntetiserede)” (Lübcke 1996, 137). ”… i tænkningen gentager eller strukturerer sig … en (objektivt) givet virkelighed (afbildningsteori). … tækning er … fra og med Kant bundet til den metodiske skridtfølge: begrebsdannelse, prædikation, slutning” (Mittelstrass, 1995, I, 449) handling: meningsfuld aktivitet, hvorigennem en aktør (handlende) realiserer (virkeliggør) en mening (hensigt, intention). Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

2 Erfaring: subjektiv, objektiv
Erfaring har en subjektiv og en objektiv side. Erfaringens subjektive side består i oplevelsen af noget, vi sanser. Erfaringens objektive side består i noget, der er givet for vores sanser; dvs. noget, der pirrer vores sanseapparat. Det kalder jeg data. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

3 Erfaring: fysisk, informationel
Erfaring har også en fysisk og en informationel side. Den fysiske side er, at erfaring altid finder sted eller er tilfældet et bestemt sted i det fysiske rum og på et bestemt tidspunkt (hhv. i et bestemt tidsrum). Det er den erfarendes krop, der lokaliseret i tid og rum bliver påvirket af noget. Opmærksomhed og bearbejdelse af denne påvirkning opleves som erfaring. Erfaringens informationelle side er, at vi kun bemærker de påvirkninger, der er forskellige fra det, vi lige har sanset før. Erfaring er, at vi bliver informeret om en forskel mellem det, vi allerede ved, og det, vi oplever nu. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

4 SIV-videnskabsteori værksted 2
Fænomenologi Fænomenologi er en videnskabsteoretisk metode til undersøgelse af oplevelser. Et fænomen er – fænomenologisk set – oplevelsen af noget, der er givet for et subjekt, der er opmærksom på dette givne. Opmærksomheden kaldes fænomenologisk intention dvs. bevidst at rette sig mod dette givne. Den måde, hvorpå et bevidsthedssubjekt oplever det for ham/hende givne, er grundlaget for det givnes betydning for dette subjekt. Erfaring er en kombination af det givnes beskaffenhed og dets oplevelse gennem et subjekt. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

5 SIV-videnskabsteori værksted 2
Mening Erfaring er ikke bare, at man bemærker en påvirkning, men at man også bliver bevidst om, hvad det, der påvirker én, betyder. Vi ser ikke bare, men ser noget, som vi opfatter fx som hund. Vi hører ikke bare, men hører noget, som vi fx opfatter som lyde fra en kvidrende fugl. Erkender vi hhv. forstår vi, hvad vi sanser, så er der tale om perception. Perception og den erfaring, vi gør derigennem, er en meningsfuld oplevelse af noget, vi sanser. Fænomenologi er en metodologi til undersøgelse af de processer, hvorigennem vi danner os en mening om det, vi oplever. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

6 Øvelse: erfaring som oplevelse
Øvelsen gennemføres individuelt og går ud på at udforske det givne rum (undervisningslokale) på det givne tidspunkt. Et rum – erfaringsmæssigt set – er en sammenhæng af genstande med bestemte (af den erfarende oplevede) egenskaber og relationer til andre genstande. Oplevelsen af genstande (gennem deres egenskaber og relationer) i et erfaringsrum tager tid. Erfaring af genstande i et rum er en tidsoplevelse. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

7 SIV-videnskabsteori værksted 2
Perception, percept perception (lat. opfattelse). Den proces hvormed vi iagttager og forarbejder information om os selv, andre og vores omverden. P. omfatter både sanseprocesserne via sanseorganerne, forarbejdningen i nervesystemet og hjernen, og den personlige opfattelse vi danner os af det iagttagne. Dvs. at p. omfatter både de fysiske, de fysiologiske, de sanse-, tanke- og fø1elsesmressige elementer ved det at opfatte noget. Det er vigtigt at bemærke, at p. ikke er en rent objektiv foreteelse, men også en stærkt personlig affære. percept. Det der er perciperet (opfattet), …. Med p menes ikke genstanden i sig selv, men netop genstanden. som den opfattes af os. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

8 Erfaring er ”teoriafhængig”
’Teori’ står her for ’interpretationsmønster’ eller ’forståelsesmønster’ Erfaring er ”teoriafhængig” Kik på figuren ved siden af: Hvad ser du? Hvad man ser, afhænger af, hvad man ved (har erfaret) i forvejen. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

9 Hvordan forstår vi, hvad vi erfarer?
’at forstå’ = fatte meningen/betydningen af det, man oplever. Kriteriel meningsteori (Faye 2000): meningsdannelse foregår på en ”analytisk a posteriori” måde. ’analytisk’ = vilkårligt (gennem en regel) fastlagt betydning – fx ungkarl =df. ugift mand ’a posteriori’ = erfaringsmæssigt (gennem en fysisk regularitet) bestemt – fx jern ruster Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

10 Analytisk-a posteriori
Vi forstår, hvad vi erfarer (sanseligt oplever), hvis det erfarede viser sig at have egenskaber, som vi genkender fra tidligere erfaringssituationer. Det erfarede ligner på den måde et mønster, som vi kan huske og genkende, hvis vi støder på det i andre sammenhænge. De erfarede egenskaber = a posteriori. Mønsteret = analytisk. Analytisk a posteriori betyder altså, at vi forvandler det, vi oplever igen og igen som havende bestemte egenskaber, til en regel eller betydningsforskrift eller definition. Oplever jeg fx igen og igen, at dyr, der ligner vores hund, har 4 ben, hale, to ører, to øjne, pels m.fl., så kan jeg lægge mig fast ved at sige, alle dyr, der ligner vores hund, har fire ben osv. er hunde. Det første erfarer jeg (a posteriori), det sidste definerer jeg (analytisk). Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

11 SIV-videnskabsteori værksted 2
Hermeneutik Hermeneutik er en metodologi til interpretation af meningsfulde data. Interpretation/fortolkning af en tekst kan opfattes som en proces, der skifter mellem forsøgsvis at fastlægge sig (analytisk) på en bestemt betydning (= forståelsesmønster) og afprøve (a posteriori) denne betydning på nye tekststeder. Sprogytringer, diskurser/tekster, har altid en på forhånd fastlagt (analytisk) standard-betydning (”ordbogsbetydning”) og en situativ erfarings- eller oplevelsesbetydning. En teksts analytiske betydning er fastlagt gennem tekstens data – dvs. tekstens objektive givethed. Noget lignende gælder for ikke-sproglige (auditive, visuelle, multimediale) meningsudtryk eller ytringer. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

12 Erfaring i projektarbejdet: data
Værkstedets tema er erfaringens objektive side og dens betydning for projektarbejdet. 1. sem. temaramme fastlægger, at det skal være sproglige og andre menings-ytringer samt udtryk for en bestemt kultur (værdiholdninger), der skal være dataene for jeres projektundersøgelser. Dvs. vi vil kikke nærmere på, hvad disse menings- og værdiudtryk er for nogen data. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

13 Diskurs, tekst, multimediemateriale som datum
Meningsfuldt materiale er ikke kun meningsstørrelser, nærmere sagt en mere eller mindre kompleks meningsstruktur, men også empiriske størrelser. Alle meningsudtryk har et sansbart fysisk grundlag. Mening bæres af en struktur af fysiske (audiovisuelle, statiske eller dynamiske) tegn. Fx: En teksts udformning som en struktur af skrifttegn – lad os sige: tekstens grafiske form – er tekstens datastruktur. Tekstens datastruktur bærer og former dens meningsstruktur. Undersøgelse af en teksts datastruktur er en vigtig del af undersøgelsen af dens mening. Det samme gælder for ikke-sproglige menings- eller værdiudtryk. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

14 Øvelse: tekstens datastruktur
Undersøg, hvori nedenstående teksts datastruktur består. Øvelse: tekstens datastruktur Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

15 SIV-videnskabsteori værksted 2
en større el. mindre helhed af sammenhængende rækker af ord, fx den skrevne del af en bog i modsætning til illustrationer og noter Diskurs Tekst: latin textus 'vævning, sammenføjning (fx af ord)’, afl. af texere 'væve' Handlingsnormer, målsætninger, etik Sprog, kultur, metode Meningskriterier, æstetik, Metode: erkendelsesvej, planmæssig fremgangsmåde til opnåelse el. begrundelse af viden menneskers udtryk af mening, oplevelses- og handlingsværdier Tænkning: begrebsdannelse, definition; slutning: Deduktion, induktion, abduktion; argumentations-/retorisk analyse Mening: grammatisk analyse, tekst/ diskursanalyse, billedanalyse, handlingsanalyse Erfaring: observation, interview, spørgeskema Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

16 erfaring - projektarbejde
erkendelsesteori metodologi Undren, problem, menings-dannelse (abduktion) mening dataindsamling: fakta = det der er sandt om det undersøgte problem; Analyse af data, begrebsdannelse viden sandhed begrundelse syntese hypotesedannelse (induktion); afledning (deduktion) og afprøvning af konsekvenser erfaring - projektarbejde konklusion Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

17 SIV-videnskabsteori værksted 2
Vt-retninger Erfaring  empirisme  positivisme, logisk empirisme Tænkning  rationalisme  kritisk rationalisme Handling  pragmatisme  sproghandlings-teori, konstruktivisme Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

18 SIV-videnskabsteori værksted 2
Fx ’Sokrates døde i år 399 f.v.t. erfaring Aristoteles f. Kr. Aristoteles knytter e. sammen med vort fortrolige kendskab til det særegne, dvs. modsat det almindelige, typiske Dagligdagsopfattelse: fortrolighed med et emne eller en bestemt art handlinger, uden at denne fortrolighed behøver at være forbundet med en teoretisk viden fortrolighed med et emne eller en bestemt art handlinger, uden at denne fortrolighed behøver at være forbundet med en teoretisk viden Fx ’alle mennesker dør på et tidspunkt. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

19 Erfaring - naturvidenskab
Bacon, Galilei: e. = metodisk kontrollerede observationer og eksperimenter Empirister (Locke, Berkeley, Hume): e. løsrives fra sin tidligere forbindelse med menneskelige arbejds- og handlingssammenhænge; der fører til opfattelsen e. = sansedata Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

20 SIV-videnskabsteori værksted 2
’= df.’ skal læses som ’er defineret som’ eller ’betyder det samme som’ Det empiriske bevidsthedsindhold skelnes fra bevidsthedens, dvs. tænkningens, form. sansedata s. = df. det sansemæssigt givne, teoriløse sanseoplevelser s. = df. bevidsthedens stof eller indhold Locke: bevidsthed er en tabula rasa (tom tavle) der venter på at der bliver skrevet på. Empirister: al bevidsthedsindhold kommer fra sansedata (sanseindtryk) Tænkningens former er: fatte sanselige informationer under begreber; tilskrive sansningens genstand egenskaber/relationer i form af påstande; relatere påstandes informationer til hinanden i form af slutninger. Med disse tænkningsformer beskæftiger sig bl.a. logik. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

21 SIV-videnskabsteori værksted 2
Husk: forskel mellem bare at se et eller andet og at se noget bestemt (jf. dalmatinereksempel fra 1. møde) Sansning, perception Sansning er ikke det samme som perception! (jf. bevidsthedsmodel fra forelæsningen) Perception er sansning (sansedata) forarbejdet til meningsfuld oplevelse perception (lat. opfattelse). Den proces hvormed vi iagttager og forarbejder information om os selv, andre og vores omverden. P. omfatter både sanseprocesserne via sanseorganerne, forarbejdningen i nervesystemet og hjernen, og den personlige opfattelse vi danner os af det iagttagne. Dvs. at p omfatter både de fysiske, de fysiologiske, de sanse-, tanke- og fø1elsesmressige elementer ved det at opfatte noget. Det er vigtigt at bemærke, at p ikke er en rent objektiv foreteelse, men også en stærkt personlig affære. percept. Det der er perciperet (opfattet), …. Med p menes ikke genstanden i sig selv, men netop genstanden. som den opfattes af os. (Abrahamowitz, F. 2001, Psykologi leksikon, Kbh.: Høst & Søn, 198) Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

22 Genstand, prædikat, kendsgerning
Det er fx en kendsgerning at drengen i den viste situation har lyst hår og at cursoren bevæger sig på computerskærmen. Genstand, prædikat, kendsgerning Empiriske data er sansbare informationer omkring en eller anden type genstande med bestemte egenskaber og relationer i bestemte (rumlig og tidslig fastlagte) situationer. Har en genstand en bestemt egenskab eller relation i en bestemt situation, så er det en kendsgerning. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

23 Øvelse: indsamling og bearbejdelse af data
Med udgangspunkt i jeres projekts data: valg og markér de dele, der nærmere skal undersøges (analyseres) i forbindelse med problemstillingen. Gem dataene og distribuer dem til alle gruppemedlemmer. Overvej (og skriv en liste om), hvilke(n) metode(r) der skal anvendes til analyse af de valgte data. Overvej (og skriv en liste om), hvilke(n) teori(er) der formodes at kunne forklare de forventede analyseresultater. Overvej (og skriv en liste om), hvilke(n) metode- og teorilitteratur, der skal søges. Check arbejds- og tidsplan (fra værksted 1) mhp. de bearbejdede data. Fordel arbejdet mellem gruppemedlemmerne. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

24 Fænomenologisk øvelse forskel mellem fænomen og fordom
Fænomenologi skelner mellem fænomen som det, vi faktisk oplever (sanser, tænker), og mening eller interpretation af vores oplevelse. Viden har fænomenologisk set sit grundlag i fænomenet, ikke i dets interpretation. Vi kan ifølge fænomenologien ikke tage fejl i vores oplevelser, men vi kan på mange forskellige måder tage fejl i vores forståelse/interpretation af disse. Fælles øvelse: kik på det efterfølgende billede og prøv at finde ud af, hvad billedet handler om (= billedets overordnede mening). Undersøg derefter, hvordan din mening om billedet hænger sammen med det, du faktisk kan se på billedet (hvilke farver, figurer, genkendelige (= meningsfulde) objekter, hvor placeret i billedrummet, i hvilke relationer til andre ting). Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2

25 SIV-videnskabsteori værksted 2
Kik på billedet (Paul Signac ) nedenunder og prøv at skelne mellem billedet som menings- og som datastruktur Øvelse: data og mening Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2