Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Isolering Viden og teori. Klimaskærm Dagens program 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (case og.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Isolering Viden og teori. Klimaskærm Dagens program 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (case og."— Præsentationens transcript:

1 Isolering Viden og teori

2 Klimaskærm Dagens program 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (case og opgaver) 12.00: Frokost 12.45: Vinduer (viden og teori) 13.30: Vinduer (case og opgaver) 14.00: kaffepause 14.15: Ventilation og luftskifte 15.30: Opgave / prøve 16.00: Afrunding Konstruktioner / isolering Vinduer / døre Utætheder / ventilation

3 Isolering (Viden og teori) Introduktion Klimaskærmen Fokusområder Krav fra bygningsreglement Rentabilitetsberegning U-værdier og transmissionstab SBI regneark til beregning af varmetab Beregningsprogrammer og værktøjer Omregning af konstruktionens U-værdier på baggrund af graddøgn Isoleringsmaterialer Efterisolering

4 Isolering (Viden og teori) Aktuelt energiforbrug

5 13% vinduer og døre 20% ydervæg 30% tag 20% Skorsten 7% terrændæk 5% kuldebroer Kilde: SBI, 2009/Økologisk Råd 2009 Isolering (Viden og teori) Varmetab - renoveringspotentialer

6 Passiv solvarme Internt varmetilskud Ventilationstab Transmissionstab Aktiv solvarme Isolering (Viden og teori) Klimaskærm - Varmetab og tilskud

7 Isolering (Viden og teori) Fokuspunkter Konstruktioner Tæthed Fugt Dampspærre

8 Energiramme Samlet varmetab Mindstekrav til bygningsdele Mindstekrav til lufttæthed (Claus) Isolering (Viden og teori) Krav fra bygningsreglementet

9 Isolering (Viden og teori) Energiramme - Nybyg Boligens samlede behov for tilført ”købt” energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være: 52,5 kWh/m² pr. år kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

10 BygningsdelTilbyg T > 15 0 C Tilbyg 5 0 C < T < 15 0 C OmbygMindste U-værdi ved anvendelse af e-og varmetabsberegning (W/m2K) - Mht. på besparelse, kondens og komfort Ydervægge og kældervægge mod jord0,150,250,200,30 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, opvarmet til en temperatur, der er mere end 5K lavere end i det aktuelle rum. 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,100,150,120,20 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,100,15 0,20 Vinduer, herunder glasvægge, yderdøre, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er opvarmet til en temperatur der er 5K lavere end i det aktuelle rum. 1,401,501,651,80 Ovenlysvinduer og ovenlyskupler1,701,801,651,80 Isolering (Viden og teori) Energiramme – Varmetab

11 Rentabilitet Rentabel varmeisolering skal foretages i forbindelse med renovering eller udskiftning. Eksempler på arbejder: Lægning af ny tagpapdækning i form af ny tagdug eller overpap på eksisterende tag, samt tegltag og nyt stålpladetag Reparation og efterisolering af ydervægge Efterisolering af terrændæk m.m. Isolering (Viden og teori) Energiramme - Renovering

12 Isolering (Viden og teori) Energiramme - Renovering Rentabilitetsberegninger Hvis rentabiliteten af arbejdet beregnet som: (levetid x besparelse)/investering < 1,33 er arbejdet ikke rentabelt. Ejer er dermed ikke forpligtet til at gennemføre arbejdet Eksempel Vil vil efterisolere hulmur med indpumpning af granulat Levetid forudsættes til 40 år Energibesparelsen er kr. 4380,- pr. år Investeringen er Kr ,- Rentabilitet = (40x4380/12.000) = 14.6 > 1,33 => arbejdet er rentabelt

13 Transmissionstab (W) = u-værdi x areal x temperaturforskel Isolering (Viden og teori) Transmissionstab (varmetab) - beregning

14 Transmissionstab (W) = U-værdi x areal x temperaturforskel Transmissionstab: Den varmemængde (energimængde), der pr. Tidsenhed strømmer gennem bygningens begrænsningsflade på grund af en temperaturforskel. (W) U-værdi (transmissionskoefficient): Forholdet mellem varmestrømtætheden og differencen mellem rumtemperatur og ”ude”-temperatur. (W/m 2 xK) Areal: Produktet af siderne på begrænsningsfladen med den angivne u-værdi. (m 2 ) Temperaturforskel: Forskel mellem to temperaturer (K eller 0 C). Isolering (Viden og teori) Transmissionstab (varmetab)

15 U-værdi angiver varmetabet - Betegner isoleringsevnen i den samlede konstruktion. F.eks. Ydervæg. Lambda-værdien angiver materialelagets varmestrømstæthed - Betegner varmeledningsevnen for det enkelte materialelag U-værdi… W/m² K Er størrelsen af varmetabet i Watt gennem 1m² af bygningsdelen ved en temperaturforskel på 1 Kelvin. λ-værdi (lambda-værdien)… W/m K Er varmeledningsevnen for et materiale, dvs. den varmemængde, der kan passere gennem 1m² af materialet med en tykkelse på 1 m ved en temperaturforskel på 1 Kelvin. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Jo mindre et materiales lambda-værdi er, desto bedre isolerer det (mindre varmestrøm). Jo mindre U-værdi, desto bedre isolerer konstruktionsdelen.

16 U-værdien for konstruktionen kan samles af flere materialelag De enkelte materialelag har hver deres λ, lambda-værdi (varmeledningsevne) og forekomme i forskellige tykkelser i konstruktionen. De enkelte materialelag har derved også forskellige ”modstand” mod varmegennemstrømning, R (isolans) En ”modstand” R (isolans) enhed er angivet til (m 2 xK/W) U-værdien er omvendt proportional af summen af alle modstande/isolanser i konstruktionen: Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient U-værdien = Ri + Ru + ΣR (sum af isolans for alle materialelag) materialelagets tykkelse (m) Varmeledningsevnen for materialet (W/mxK) R = d/λ = 1

17 Overgangsisolans Er en betegnelse for konvektion og varmestråling og har forskellige værdier afhængig af varmestrømmens retning (opad, nedad, vandret) Man kan også sige, at det er en modstand mod varmeovergang mellem luft en en fri flade. Overgangsisolansen er faste standard værdier R inde = 0,13 (vandret), 0,10 (Lodret) R ude = 0,04 (bygningsdel vendende mod det fri) Overgangsisolansen mellem to bygningsdele der ikke vender mod det fri vil være R ude = R inde = 0,13 Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient

18 Hvilken betydning har valg af isoleringstype og lambda-værdi for U- værdien? Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient

19 Isover: lambda kl. 32 (0,032) Rockwool: lambda kl. 34 (0,034) Sundolitt: lambda kl. 31 (0,031) U-værdi / transmissionskoefficient Isolering (Viden og teori)

20 U-værdi / transmissionskoefficient Hulmur med 220 mm isoleringMaterialelagets tykkelse, d Varmelednings- evne, λ Materialelagets Isolans, R (m)(W/mK)(m 2 K/W) Overgangsisolans, R,udv.0,04 Formur i tegl0,1080,80,135 Isolering0,220,0375,946 Bagmur i tegl0,1080,80,135 Overgangsisolans, R,indv.0,130 ∑ R=6,386m2/K/W U-værdi for hulmur med 220 mm isoleringU’ = 1/∑R=0,16W/m2K Eksempel: Hvilken betydning har valg af isoleringstype for u-værdien (transmissionskoefficienten)? Opgave 1: Beregning af u-værdi Hvordan vil ovenstående konstruktion se ud med en hulmur med 220 mm isolering, kl. 32?

21 Opgave 1: Beregning af U-værdi - Løsning Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Hulmur med 220 mm isoleringMaterialelagets tykkelse, d Varmelednings- evne, λ Materialelagets Isolans, R (m)(W/mK)(m 2 K/W) Overgangsisolans, R,udv.0,04 Formur i tegl0,1080,80,135 Isolering0,220,0326,875 Bagmur i tegl0,1080,80,135 Overgangsisolans, R,indv.0,130 ∑ R=7,315m2/K/W U-værdi for hulmur med 220 mm isoleringU’ = 1/∑R=0,14W/m2K Hvordan vil ovenstående konstruktion se ud med en hulmur med 220 mm isolering, kl. 32?

22 Vigtigt at isoleringen slutter tæt Korrektioner for eventuelle luftspalter i isoleringen, jf. DS 418 s : Niveau 1Løsfyld0 W/m 2 K Niveau 2Blød hulmursisolering fastholdt mod bagvæg 0,01 W/m 2 K Niveau 3Isolering i hulmur med ufyldte eller overfyldte fuger 0,04 W/m 2 K Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient

23 Beregning af U-værdi Eksempel på isolering af vandret loft med 350 mm isolering Opbygning af konstruktion: 13 mm gipsplade 25 mm forskalling Dampspærre 150 mm isolering, kl x150 Spær pr. 90 cm 200 mm isolering, kl. 37 Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient

24 Værdien, hvor isolering er mellem spær: λ isolering+træ = λ isolering X andel isolering + λ træ X andel træ λ isolering+træ = 0,037 x 93% + 0,14 x 7% = 0,044 W/mK I forhold til u-værdien skal der korrektion i forhold til luftspalter. Der skal tillægges 0,01 ved batts – mens der ingen tillæg er ved granulat. Beregning af U-værdi – Sammensatte konstruktioner Loft og tagdλR mW/mKm2K/W Overgangsisolans (samlet for inde og ude)0,14 13 mm Gipsplade0,0130,250, mm Spredt forskalling (tabelværdi)0,0250, mm Isolering/træ (sammensat konstruktion)0,150,0443, mm Isolering øverste lag0,20,0375,405 Tagrum og tag (ved bølgeeternit tag) 0,20 ∑R =9,350 U-værdi for loft eller tag med 350 mm isoleringstykkelseU’ =0,11 Isolering (Viden og teori)

25 U-værdi / transmissionskoefficient Beregning af U-værdi – Energy Design Isolering (Viden og teori)

26 U-værdi / transmissionskoefficient Beregning af U-værdi -Varmeisoleringsforeningen (vif-isolering.dk) Isolering (Viden og teori)

27 U-værdi / transmissionskoefficient Beregning af U-værdi - Tabelopslag, (Håndbog for Energikonsulenter) Isolering (Viden og teori)

28 U-værdi / transmissionskoefficient Isolering (Viden og teori) Hvor stor betydning har isoleringens tykkelse for u-værdien? 100 mm 200 mm 300 mm 400 mm 500 mm 600 mm EnergibehovIsolering 0,31 0,17 0,12 0,09 0,07 0,06 U-værdi -18 kWh/m² pr år -7 kWh/m² pr år -3 kWh/m² pr år -2 kWh/m² pr år -1 kWh/m² pr år U-værdi W/m²K mm isolering

29 Fra u-værdi (W/m 2 K) til energiforbrug (kWh). - Graddøgnsmetoden til beregning af energiforbrug Energiforbrug …kWh Energi = U-værdi x Areal x GD x 24/1000 U-værdi / transmissionskoefficient Isolering (Viden og teori) Beregning af energiforbrug

30 Graddøgnsmetoden til beregning af energiforbrug U-værdi / transmissionskoefficient Isolering (Viden og teori) Beregning af energiforbrug Når døgnmiddeltemperaturen er under 17°C, træder begrebet graddage i kraft. Graddagene bruges til gunstigt, at beregne det årlige energi- og driftsforbrug til opvarmning. (Forbrug til brugsvand indgår ikke, da det er uafhængigt udetemperatur). Graddage er produktet af den forskel der er mellem den korrigerede indetemperatur (”basistemperaturen”) og middeludetemperaturen multipliceret med den periode der er tale om. Alle døgnmiddeltemperaturer under 17°C medfører graddage - for eksempel: Døgnmiddeltemp. 16°C = 17 - (16)= 1 graddag Døgnmiddeltemp. 0°C = 17 - (0)= 17 graddage Døgnmiddeltemp. -10°C = 17 - (-10)= 27 graddage

31 Graddøgnsmetoden til beregning af energiforbrug U-værdi / transmissionskoefficient Isolering (Viden og teori) Beregning af energiforbrug Kilde: Naturgas Fyn

32 Opgave 2: Beregning af energiforbrug I et hus med 7,5 cm uisoleret hulmur får indblæst granulat i lambda-klasse 45. Arealet af hulmuren er 110 m 2 og udmuringen er 10%. Varmeprisen er 80 øre/kWh. Hvad er U-værdien før og efter? Hvad er energibesparelsen? Anvend skema på næste side (fra Håndbog for Energikonsulenter) Energiforbrug …kWh Energi = U-værdi x Areal x GD x 24/1000 Graddøgn = U-værdi / transmissionskoefficient Beregning af U-værdi / Energiforbrug Isolering (Viden og teori)

33 U-værdi / transmissionskoefficient Beregning af U-værdi / Energiforbrug Isolering (Viden og teori) Kilde: Håndbog for energikonsulenter – findes på Opgave 2: Beregning af energiforbrug (fortsat)

34 Opgave 2: Løsning I et hus med 7,5 cm uisoleret hulmur får indblæst granulat i lambda-klasse 45. Arealet af hulmuren er 110 m 2 og udmuringen er 10%. Varmeprisen er 80 øre/kWh. Hvad er U-værdien før og efter? U, før = 1,50 U, efter = 0,78 Hvad er energibesparelsen? U-værdi / transmissionskoefficient Beregning af U-værdi / Energiforbrug Isolering (Viden og teori) Energi, før = 1,50 x 110 x 2906 x 24/1000 = kwh Energi, efter = 0,78 x 110 x 2906 x 24/1000 = kwh Energibesparelsen vil være: ( ) x 0,80 = kr ,- pr. år

35 Brug granulat, hvor det er muligt… Kilde: Papiruld Danmark Efterisolering med mineraluldsgranulat Isoleringsmaterialer Isolering (Viden og teori) Ekstra udluftning?…..

36 MaterialeFormλ-værdi (W/m K) HalmBaller0,13 – 0,30 HørMåtter0,040 HampMåtter/rulle r 0,045 PapiruldLøsfyld0,040 PerliteLøsfyld0,042 TræfiberLøsfyld0,037 Rockwool (granulat) Løsfyld0,044 Alternativ isolering: Fordele:  God isoleringsevne  Lettere at få tæt, uden kuldebroer  Meget mindre energi i fremstillingen  Mindre miljøbelastning (ikke perlite)  Bedre arbejdsmiljø Ulemper:  Dyrere produkter  Biologisk nedbrydeligt – kortere levetid (ikke perlite)  Dårligere modstandsevne overfor brand  Større krav til håndværkerne Isoleringsmaterialer - Alternativ Isolering (Viden og teori)

37 Isoleringsmaterialer - Alternativ Isolering (Viden og teori) Typeλ-værdi+- Vakuum Isolering 0,004-0,008 (Teoretisk værdi) 10 cm = 25 cm traditionel mineraluld. (i praksis) Præfabrikeret Løsning til tynde konstruktioner Kort levetid, kuldebro ved kanter, kan punktere, dyrt. Reflektiv Isolering λ-værdi er udokumenteret og kan derfor ikke anvendes til beregning. 1 cm = 4,5 cm traditionel mineraluld. Refleksion i stedet for stillestående luft Kulde, varme, indvendig og udvendig varmestråling Erhvervs- og byggestyrelse n advarer mod produktet PIR Skum (PUR Skum) 0,022-0, cm = 15 cm traditionel mineraluld God isoleringsevneGenanvendelse, miljø, Brand Fenolskum0, cm = 15 cm traditionel mineraluld (Der pudses på overflade) Ca. 50% tyndere end andre konstruktioner eller bedre u-værdi Genanvendelse, miljø, brand Aerogel0,0135-0, cm= 50 cm traditionel mineraluld Lav λ-værdi Højt brændpunkt C, Let 1000 m 2 /g Dyrt

38 Isover: lambda kl. 32 (0,032) Rockwool: lambda kl. 34 (0,034) Sundolitt: lambda kl. 31 (0,031) Isolering (Viden og teori) Isoleringsmaterialer

39 Kilde: Efterisolering af: Ydervægge Indvendig, udvendig eller hulmur Tag/loftkonstruktion Gitterspær, Bjælkespær, hanebånd, skråvæg, skunk, mv. Etageadskillelse Krybekælder Kældervægge Terrændæk Varmerør Varmt brugsvand …. Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

40 Fordele ved efterisolering: Mindre varmetab Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO2-udledning Efterisolering forøger husets værdi ’Efterisolering er ofte den bedste investering (sammenlignet med aktier og obligationer), fordi den er risikofri og afkastet er skattefrit’ Kilde: Penge og Privatøkonomi Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

41 Efterisolering af ydervægge: Hulmursisolering: En fornuftig løsning hvis hulmuren er egnet. Indvendig efterisolering: Når hulmurs isolering eller udvendig isolering ikke er en mulighed. Max. 100 mm ellers kræves yderligere vurdering Risiko for fugt –> dæmpspærre skal være tæt! Udvendig efterisolering: Den energimæssigt bedste løsning. 20 O C inde og 0 O C ude Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

42 Hulmursisolering er en enkel og billig løsning, når Hulmuren ikke er isoleret Hulmuren er tæt, og i fin stand uden tegn på fugtskader og utætheder indvendigt Typisk anvendes mineraluld, papiruld eller polystyrenkugler (evt. tilsat grafit) Ændrede fugtforhold i ydervæggen i forbindelse med efterisolering har resulteret i afskalning af mursten og smuldrede fuger Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

43 Udvendig efterisolering Fordele: Lavere energiforbrug 30% mere effektivt end indvendig efterisolering Kuldebroer elimineres Fugtteknisk den bedste løsning Ingen reduktion af boligarealet Tekniske installationer skal ikke flyttes 250 mm udvendig isolering Ulemper: Bygningens arkitektur ændres Døre og vinduer skal flyttes Nyt udhæng Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

44 Opgave 3: Beregning af U-værdi - Efterisolering Et gasbetonhus (20 cm letbeton) efterisoleres udvendigt med 300 mm isolering i lambda-klasse 37. Den nuværende u-værdi er 0,96 W/m 2 K. Hvad er den nye u-værdi? Hvad er energibesparelsen beregnet ud fra graddøgn? Energiforbrug …kWh Energi = U-værdi x Areal x GD x 24/1000 Graddøgn = Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

45 Opgave 3: Løsning Et gasbetonhus (20 cm letbeton) efterisoleres udvendigt med 300 mm isolering i lambda-klasse 37. Den nuværende u-værdi er 0,96 W/m 2 K. Hvad er den nye u-værdi? U nuværende = 0,96W/m 2 K; R nuværende = 1 / U nuværende = 1 / 0.96= 1,042 m 2 K/W R isolering = d / λ = 0,3 / 0,037 = 8,108 m 2 K/W R ny = R nuværende + R isolering = 1, ,108 = 9,15 m2K/W U ny = 1/ ∑ R ny = 1 / 9,15 = 0,11 W/m 2 K Hvad er energibesparelsen beregnet ud fra graddøgn? Energibesparelse = (0,96 – 0,11) x A x 2906 x 24 / 1000 = 59,3 kwh/m 2 Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

46 Indvendig efterisolering Fordele: Lavere energiforbrug Bygningens arkitektur ændres ikke Døre og vinduer skal ikke flyttes Nem tilpasning Ulemper: Murværk skal være i god stand Dårligere udtørring af eksisterende væg Tekniske installationer Reducerer arealet Indvendig efterisolering med isoleringsplader fra Ytong (Multipor): Lambda-klasse Opklæbes på den eksisterende ydervæg med letmørtel Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

47 Efterisolering af loft: Loft/tagkonstruktioner og skunk: Er der mindre end 150 – 200 mm isolering, kan der med fordel efterisoleres. Opgave 4: Energibesparelse Hvad er energibesparelsen: (kWh/kr) 200 m2 vandret loft med 100 mm eksisterende isolering Efterisoleres op til 400 mm Der opvarmes med elvarme til en elpris på 1,60 kr/kWh Kilde: Byggeriogenergi.dk Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

48 Efterisolering af loft: Loft/tagkonstruktioner og skunk: Er der mindre end 150 – 200 mm isolering, kan der med fordel efterisoleres. Opgave 4: Løsning Hvad er energibesparelsen: (kWh/kr) 200 m2 vandret loft med 100 mm eksisterende isolering Efterisoleres op til 400 mm Der opvarmes med elvarme til en elpris på 1,60 kr/kWh Besparelse (kwh) = Besparelse (kr) = 8.320,- Kilde: Byggeriogenergi.dk Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

49 Efterisolering af loft - Dampspærre: Værktøj til konkrete løsninger fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger se Her er der gode guides til håndværkere, men alle kan have glæde af dem… Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

50 Efterisolering af loft - Dampspærre: Damspærren opgave er at bibeholde den opvarmede, fugtige luft på den varme side af isoleringen. Den har således to funktioner: 1.At forhindre fugtproblemer i konstruktionen. Dampspærren kontrollerer og sikrer herved utilsigtet transport af vanddamp. 2.At skabe lufttætning, som hindrer ukontrolleret ventilation. Dampspærren kontrollerer og sikrer herved utilsigtet transport af luft. Forkert opsat damspærre er den mest almindelige årsag til fugtproblemer! Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

51 Eksempel på en energiløsning fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. -Generel information -Økonomi og beregninger -Illustrationer på løsninger -Guide til udførelse -Tjeklister Kilde: byggeriogenergi.dk Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

52 Efterisolering af terrændæk Er der mindre end 100 mm isolering, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal fjernes, fx i forbindelse med gulvvarme, nye gulve, renoveringer, mv. Anbefalede isoleringstykkelser: Terrændæk med gulvvarme: mm Terrændæk uden gulvarme: 250 – 300 mm Den mindre temperaturforskel + dyrere løsning = mindre rentabel foranstaltning! Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

53 Efterisolering af terrændæk - Besparelser Kilde: byggeriogenergi.dk Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

54 Indvendig efterisolering: Kun hvis anden løsning ikke er mulig Kun hvis der IKKE er tegn på fugt og skimmel. 50 mm isolering – max 75 mm Den indvendige efterisolering må IKKE indeholde organisk materiale Den eksisterende ydervæg renses for ALT organisk materiale Isolering skal slutte tæt til væggen – uden mulighed for luftcirkulation mellem væg og isolering Efterisolering af kælder (ydervægge) Er den samlede isolering mindre end 50mm isolering, bør der efterisoleres. - Der bør laves en udvendig efterisolering. Der kan i øjeblikket ikke anvises en 100% sikker indvendig løsning til efterisolering. - Idet der altid vil være en risiko for fugt ved indvendig efterisolering – og dermed skimmelsvamp. Dog: selv en lille isolering vil give en stor energibesparelse. Og evt. give flere anvendelsesmuligheder for kælderen… Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

55 Efterisolering af kælder (ydervægge) Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori) Kilde: byggeriogenergi.dk

56 Efterisolering af kælder (ydervægge) Kilde: byggeriogenergi.dk Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

57 Efterisolering af krybekælder Krybekælder: Mindre end 150 mm isolering -> bør efterisoleres Ombygge krybekælder til terrændæk Isolering af gulv over krybekælder (max. 150 mm) Fylde krybekælderen op med isolering anbefales ikke Sbi-anvisning om ‘fugt i bygninger’ anbefaler man at etablere et terrændæk. - Er skeptisk overfor at efterisolere en tør krybekælder. Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

58 Efterisolering af krybekælder Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori) Kilde: byggeriogenergi.dk

59 Efterisolering af krybekælder Tjek at krybekælderen er tør og godt ventileret Isoleringen må ikke hænge mellem bjælkerne Sørg for dampspærre ved isolering, såfremt anden ikke er dokumenteret Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

60 Efterisolering af krybekælder Nogle firmaer tilbyder at fylde krybekældre med frihøjde på 25 til 60 cm op med polystyrenkugler. De udfører samtidigt dræn for at sikre mod fugt og radon. Er løsningen brand og fugt teknisk ok? Dokumentation!? Uden dokumentation kan løsninger generelt ikke anbefales!!! Isolering og konstruktioner - Efterisolering Isolering (Viden og teori)

61 Tak for Jeres opmærksomhed


Download ppt "Isolering Viden og teori. Klimaskærm Dagens program 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (case og."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google